Hjælp til kommuner

Kommunens energispareindsats over for erhvervslivet

Kommunerne spiller en afgørende rolle i at få danske virksomheder til at fokusere på energieffektiviseringer. Kommunens arbejde med virksomhederne er til gavn for både virksomhedernes økonomi og kommunens klimamål - men hvordan identificerer en kommune potentialet og indleder arbejdet?

Der er mange lavthængende frugter at plukke i danske virksomheder, når vi taler energibesparelser. Men hvordan kommer kommunen i gang? Her er hjælp til overvejelser og metode i indsatsen.

Metodemanual til kommune

Metodemanual til kommune

17.04.2016
118.14 KB
20 SIDER
Kommuners arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder.


 

Cases

Hvordan arbejder kommuner med energibesparelser? Hvad er deres indsatsområder og deres mål? Og hvor mange ressourcer sætter de af til at drive de energibesparende aktiviteter i virksomhederne?

Bliv inspireret af 3 kommuner, som fortæller om deres indsats og erfaringer.

Odense Kommune - "Vi skal ud og tage dialogen"

I Odense blev 12 tilsynsmedarbejdere i 2012 klædt på til at have vejlederkasketten på, når de alligevel besøger kommunens virksomheder med et miljøtilsyn. I dag er ordningen udbygget under MiljøForum Fyn.

- Vi skal ud og tage dialogen med virksomhederne. Det har vi fundet ud af. Det kræver, at vi mødes en til en at sætter dem i gang. De har nok at se til i det daglige, så energitiltagene skal følges næsten helt til dørs, opsummerer Jane Immerkær, projektleder på energiprojekter i Odense Kommune.

Hun og kommunen har i en årrække haft fokus på energieffektiviseringer i små og mellemstore virksomheder. I dag er eftersynene primært forankret under Effektiv Energi, der er finansieret blandt andet af de fynske energiselskaber. Det er drevet af MiljøForum Fyn, som Odense Kommune ejer en del af. Men det startede i en mindre skala med en efteruddannelse for de 12 kommunemedarbejdere, der foretager lovpligtige besøg af ca. 200 virksomheder i intervallet 2 til 6 år.

- Det er fire år siden, at vi kørte undervisningsforløbet, og formålet var og er stadig, at de tilsynsførende kan tage den indledende dialog med virksomhederne om energisparende tiltag.

Vejlederrollen

Selv om projektet nu er vokset og blevet til et forløb med hyppigere besøg, energiscreening, rapport, tilbud, implementering og kurser, ja, så ser Jane Immerkær en stor værdi i de erfaringer, som kommunen fik af undervisningen af medarbejderne i By- og kulturforvaltningen.

Dem deler hun gerne med andre kommuner.

- Vi lærte dem om de mest grundlæggende tips og tricks. Eksempelvis: Gør noget ved det, hvis der er en utæthed på kompressorslangen i virksomheden. For så står den og pumper hele tiden og bruger en masse energi. Eller hvorfor man skal udskifte armaturet og få de mere energirigtige pærer. Nogle faglige, elementære ting, som er på et vejledningsniveau, forklarer hun.

Intentionen bag uddannelse af medarbejderne var, at de ikke kun skulle have myndighedskasketten på, når de kom på tilsyn. De skulle også tage vejlederrollen på sig.

- Tilsynsmedarbejderen skal fungere som katalysator og inspirator, så virksomhederne bliver motiveret til at arbejde med energieffektiviseringer.

Helt praktisk har det været forsyningsselskaberne, som har stået for meget af undervisningen, der strakte sig over sammenlagt tre dage. Men der har også været en, som underviste i, hvordan man vejleder kontra fører tilsyn. Og en, der underviste i, hvordan man bedst kommunikerer sit budskab til forskellige typer af mennesker. Odense Kommune brugte selv ca. et kvart årsværk på projektet.

- Det er mennesker med en høj faglighed, vi har med at gøre. Deres primære opgave både før undervisningen og nu er jo at sikre, at virksomhederne overholder de miljøregler, der er på det givne område. Vejlederrollen inden for det nye fagområde, som vi bad dem besidde, syntes de ikke, de havde nok indblik i. De manglede noget viden, fortæller hun.

En oplagt opgave

Selv om der er barrierer for at nå i mål med energibesparelser i erhvervslivet, så er det også samtidig en oplagt opgave for kommunerne, understreger Jane Immerkær.

- Energiselskaberne har fokus på de store virksomheder, men ikke på de små eller mellemstore. Og selv om producenterne eller installatørerne måske har incitamentet til at bringe viden videre, så bliver de ikke opfattet som uvildige. Der giver kommunernes indsatser deres berettigelse.

Gladsaxe kommune - "På med overtøjet og i gang"

En kampagne rettet mod detailbranchen i Gladsaxe Kommune skal måle butikkernes elforbrug og komme med konkrete anbefalinger. Det er kommunens egne medarbejdere, der trækker i overtøjet og besøger butikkerne.

- Vi har teamet op med en lokal elektriker, som har udviklet et værktøj til os. Han sætter klemmer på butikkens el-tavle, og så står den og logger forbruget i fem-seks dage. På baggrund af de data kan vi lave en rapport til dem, der fortæller, hvor der er standbyforbrug eller forbrug, som kan reduceres, fortæller Martin Rasmussen, projektleder i Gladsaxe Kommune.

Han er ansvarlig for en ny energisatsning, som kommunen ruller ud i foråret 2016. Den er målrettet detailforretninger og skal komme unyttig strøm til livs. Det kan være inden for både belysning, køling og ventilation.

- Vi vil som minimum have dem til at tænke over deres elforbrug. Men de må også meget gerne handle på det. Derfor regner vi også deres konkrete besparelsespotentiale ud for dem, siger han og fortsætter:

- Vi tror, der er meget spild om natten. Og vi skal ud og spørge: ”Hvorfor skal du have 60 watt-pærer i om natten?” og ”Har du overhovedet brug for belysning på det tidspunkt?”, forklarer han og understreger, at det skal være så konkret som muligt.

300 besøg

Ambitionen er at nå ud til alle detailforretninger i Gladsaxe Kommune - ca. 300. Og det er Martin og kollegerne selv, der tager rundturen i kommunens butikker.

- Tanken er, at vi går to og to. Jeg og mine kolleger i Miljøafdelingen. Og vi vil så informere om det tilbud, der er gratis for de første 50 butikker. Hvis butikken ønsker at tage imod det, så kommer elektrikerne og sætter måleudstyret op. Det er på med overtøjet og i gang, siger Martin Rasmussen.

Succeskriteriet er, at omkring 50 butikker tager imod tilbuddet om et energitjek og at halvdelen af dem ”gør noget” efterfølgende.

- Det koster selvfølgelig nogle ressourcer. Omkring 300.000-400.000 kroner har vi brugt på at udvikle udstyret og i interne timer. Men så synes vi også, at vi gør en helstøbt indsats for at plukke de lavthængende frugter som for eksempel at skifte til energivenlig belysning, fortæller han.

Erfaringsbase

Gladsaxe Kommune har flere erfaringer at trække på. Kommunen har gennem mange år arbejdet målrettet med energibesparelser i erhvervsvirksomheder. I forbindelse med, at Gladsaxe Fjernvarme blev udbygget, fik de største virksomheder et besøg for at vise, hvilke potentialer der var at indhente i konverteringen. Derudover har kommunen haft ”klimaklar-netværk”, som er en netværksgruppe bestående af ca. 50 virksomheder med grøn omstilling på dagsordenen. Og for nylig indledte Gladsaxe Kommune så et samarbejde med NIRAS, der som en del af en forsøgsordning gennemgår virksomheders produktion og ressourcer med henblik på at skabe industrisymbioser, hvor en virksomheds affald bliver til en anden virksomheds ressource. Et projekt, som kommunen fik støtte til via Erhvervsstyrelsen.

- Vi har fået nogle erfaringer, som gør, at vi tør sætte dette projekt i søen uden at have kørt prototyper. Det gør også, at vi hurtigere kommer frem til resultater. Men vi har da også måttet tage nogle hårde læringer undervejs i vores klimaarbejde. Blandt andet har vi måttet sande, at det ikke er så nemt at få virksomheder til at mødes i for eksempel energiledelsesforløb, som vi havde håbet, fortæller Martin Rasmussen.

Gladsaxe Kommune er overbevist om, at der findes energibesparelser i detailhandlen.

- Hvis vi kan hjælpe dem med nedbringe deres energiregning, så har vi jo både hjulpet med at nedbringe CO2-udledningen og sparet butikkerne for unødige udgifter. Det er jo tilladt, at vi lærer af hinanden. Og jeg har set cases, hvor butikker sparer 70 % på elregningen ved at udskifte deres belysning. Det er det budskab, vi skal ud med, slår han fast.

I dag har Gladsaxe Kommune et sekretariat på 2,5 mand, der er dedikeret til at arbejde med energi inden for privat, erhverv og trafik.

Herning - "Virksomhederne kan lære meget af hinanden"

Et netværk for virksomheder i Herning Kommune vil sætte energibesparelser på dagsordenen. Men virksomhederne skal selv vælge det til – og de skal selv bidrage med deres erfaringer. Kommunens rolle er nedtonet.

- Vi vil gerne aktivere den viden, som virksomhederne selv har, så de kan inspirere hinanden. Sådan siger Trine Bjørn Olsen, klimakoordinator i Miljø & Klima-afdelingen i Herning Kommune.

I 2011 indtrådte Herning Kommune i Carbon 20-projektet, hvor kommuner, energiselskaber og virksomheder samarbejdede om energibesparelser. Projektet fik i de første år EU-midler og testede tiltag lige fra madspild og transportadfærd til energiscreeninger af virksomheder. Projektet gav ifølge Trine Bjørn Olsen nogle gode erfaringer, men var for ambitiøst at løfte videre, da støttekronerne fra EU løb ud.

I dag tester Herning Kommune en anden løsning. Kontakten til virksomhederne går nu gennem Erhvervsrådet, og kommunen har en langt mere nedtonet rolle end tidligere.

- Mit indtryk er, at kommunerne kan fylde for meget. Nu prøver vi at samarbejde med en mere neutral part, som i forvejen servicerer virksomhederne, og som ikke har de samme roller som os. Vi er også en planlægnings- og kontrolmyndighed. Og når vi kommer og vil tale energibesparelser med virksomhederne, kan det let blive et mudret billede, siger hun og fortsætter:

- Hvis virksomhederne selv vil det, er den motivation, som skaber handling, til stede. Og der viser vores spæde erfaring, at det bedst sker ved, at de sætter deres egen viden i spil over for hinanden, lytter og lærer af hinanden. På den måde er vi også sikre på, at indholdet er i øjenhøjde, siger Trine Bjørn Olsen.

Naboskab

10 virksomheder har foreløbig meldt sig til netværket, som Herning Kommune har sat i værk sammen med nabokommunen Ikast-Brande. Brancherne er både detail og produktion. Foreløbig har der været afholdt et møde, mens fire andre er planlagte. Kommunens rolle er begrænset: Den fungerer primært som facilitator af møderne sammen med Erhvervsrådet.

- Vi var ret begejstrede efter første møde. Vi var hos Egetæpper i Herning, og vi var rundt at kigge på deres anlæg og deres produktion. De har lavet nogle udskiftninger af belysningen, som de har haft succes med, fortæller hun.

Ud over rundtur og erfaringsudveksling var der sat tid af til oplæg og fælles diskussion.

- Det er jo her, de kan bruge hinanden i netværket. De investeringer, virksomhederne gør i for eksempel belysning, skal jo helst være rigtig givet ud. Og derfor ser jeg det som en styrke, at de lærer af hinandens erfaringer, siger hun.

På mødet deltog også en installatør, som kunne svare på deltagernes tekniske spørgsmål. Og han kunne samtidig fortælle om lovgivningen på området, som virksomhederne også var meget interesserede i.

- Det er ikke sidste gang, vi har belysning på dagsordenen, for de blev slet ikke færdige med det. Men det kan også være ventilation eller overskudsvarme, som vi tager op på møderne. Det ved vi ikke endnu, for tanken er netop, at virksomhederne selv skal være med til at bestemme. De skal også fortsat selv være med til at definere formen og drive det, understreger hun.

Få ressourcer

En af ulemperne ved metoden, som Herning Kommune tester af, er dels, at den rammer begrænset – der vil være mange virksomheder, som kommunen aldrig når ad frivillighedens vej. Dels at der ikke er nogen systematisk opfølgning, der kan fortælle, hvorvidt indsatsen rent faktisk fører til energibesparelser i virksomhederne. Til gengæld lægger Herning Kommune også forholdsmæssigt få ressourcer i projektet.

- Jeg har måske lagt 25 timer i det. Lidt mere i opstartsfasen. Men det er primært drevet af Erhvervsrådet og virksomhederne selv, siger hun og afslutter:

- Dét, at virksomhederne selv er værter for arrangementerne, og at de kommer for hinandens skyld, sparer selvfølgelig ressourcer hos os, men det vigtigste er, at det giver en værdi til netværksgruppen.

 

 

En effektiv tjekliste

Inden kommunen ruller indsatsen for energibesparelser ud, så læs rådene fra Thore Stenfeldt, fuldmægtig i Energisparesekretariatet.

- De fleste mennesker ændrer ikke bare sådan adfærd. Heller ikke selvom det er en rationel begrundet ændring, altså en ændring, der giver god mening, eller det er det rigtige at gøre. Vi falder tilbage til normen, fortæller Thore Stenfeldt.

Og netop det er vigtigt at have i baghovedet, når kommunen arbejder med energibesparelser – for her beder man faktisk målgruppen om at ændre adfærd. Hvad enten de skal skifte deres belysning, deres varmekilde eller noget helt tredje. Heldigvis er der nogle greb, som man kan bruge for at få succes med kampagnen.

- Grundtanken er, at man skal kende sin målgruppe. Man skal forstå deres udfordringer; hvorfor de ikke allerede gør det, vi gerne vil have dem til. Og det kan man ikke forstå ved at sidde på et kontor og tænke processen igennem. Man skal ud og opsøge dem, ringe dem op eller spørge nogen, som arbejder med dem til daglig, opfordrer han.

Snak med 10

Ifølge Thore Stenfeldt behøver det ikke være et stort analytisk projekt, man sætter i gang for at lære målgruppen at kende. Lidt har også ret. Grib telefonen og ring til 10. Eller bare 5. Men sørg for en vis varians. Er indsatsen f.eks. rettet mod detailhandlen, så snak både med store og små butikker, dem der er placeret i byen og dem, der ikke er. De kan alle sammen give værdifulde input.

- Hvis det handler om belysning, så snak med dem om, hvilken belysning de har i dag, og hvad der har været afgørende for det valg. Måske har de slet ikke været bevidste om det – men det er også en pointe. Det vigtige er, at kommunen får dannet sig et billede af, hvilke barrierer der er for, at de køber LED, siger Thore Stenfeldt.

En anden måde at få indsigt i målgruppen på er ved at snakke med de håndværkere, der hjælper målgruppen med energieffektiviseringer, f.eks. installatørerne. Det giver et fint supplement til minianalysen. Og de kan måske fortælle noget om målgruppen generelt.

- Overordnet set skal man gøre det så nemt for målgruppen som overhovedet muligt. De skal bruge mindst mulig energi på det, og det gælder i alle aspekter. Vi beder dem reelt ændre adfærd, når vi beder dem spare på energien, fortæller Thore Stenfeldt.

Gør det nemt, attraktivt, socialt og på rette tidspunkt

Når man har et billede af sin målgruppe og målgruppens udfordringer, kan man også nemmere identificere, hvordan man får succes med energibesparelserne. Og her er EAST-modellen anvendelig til at sikre en succesfuld proces.

- EAST-modellen forklarer kort og præcist, hvilke krav der skal være opfyldt for at få effektive ændringer i folks og virksomheders adfærd generelt. Den kan hjælpe kommunen i forhold til dens generelle indsats og i forhold til dens kommunikation, siger han.

EAST-modellen består af 4 elementer: Det skal være nemt for målgruppen, det skal være attraktivt, det skal gøres socialt, og det skal være på rette tidspunkt.

- Det 1. element - at det skal være nemt, ’easy’ - betyder populært sagt, at man skal reducere bøvlet. Og det gælder inden for flere aspekter af indsatsen: Hvis det er muligt, så gør ændringen til det automatiske valg. Sådan at det kræver handling eller energi at vælge det fra. Derudover så husk at kommunikere, så det er nemt at forstå. Det betyder bl.a., at der skal være et konkret budskab. ’Skift til LED’, ’Sluk lyset’ i stedet for ’Spar på strømmen’, fortæller Thore Stenfeldt.

Sig det højt

Det andet element i EAST-modellen handler om at gøre det attraktivt for målgruppen. Og her kan man ty til et gammelt marketingtrick.

- Hvis der er tilskudsordninger f.eks. fra energiselskaberne, så fremhæv det. Og ellers er lodtrækning om en præmie en måde at aktivere målgruppen på. Det skal selvfølgelig være en præmie, som inspirerer og understøtter virksomheden i dens virke. Det giver et effektivt incitament, der bakker indsatsen op, slår Thore Stenfeldt fast. Han fortsætter med 3. element:

- At gøre sin indsats ’social’ betyder bl.a., at man viser, at en stor andel af målgruppen allerede gør ”det rigtige”. Man vil nemlig ikke se sig selv som en, der gør det ”forkerte”. Derved skaber man et socialt drive for at ændre adfærd. Man vil ikke være Sorteper i klassen. Og så dækker ’socialt’ også over, at der er en stor forpligtelse i at sige højt, at man vil ændre adfærd. Det kan være på kommunens hjemmeside, men det kan også bare være, at virksomheden forpligter sig med en mail, forklarer han og uddyber:

- Det handler om, at det er langt sværere ikke at handle, når man har en eller anden form for offentlig kontrakt. Her er det den sociale norm om, at et ord er et ord, som driver handlingen.

Det sidste element i modellen er ’Timely’. Det dækker over, at man skal have fat i målgruppen, når de er åbne over for ændringer.

- Når en virksomhed beslutter sig for at skifte sin belysning, ja, så har de oftest ikke taget stilling til, om det skal være den ene eller den anden slags. I den situation vil det være håndværkerens råd og vejledning, der er afgørende for virksomhedens endelige valg af belysning, forklarer han og slutter:

- Når målgruppen alligevel skal have rådgivning, så er der en barriere mindre at trænge igennem for energieffektive løsninger. Man skal finde de centrale barrierer og det tidspunkt, hvor målgruppen er modtagelig. Og det begynder med, at man kender dem, man vil have fat i. 

EAST-tjeklisten

Easy – gør det nemt, for alle handlinger kræver energi, og ny adfærd er en udfordring

  • Inkorporer indsatsen som et standardvalg i eksisterende ordninger
  • Design klare anvisninger til konkrete handlinger
  • Simplificer budskabet med ”3 steps”-løsninger

Attractive – gør det attraktivt for målgruppen at ændre deres vaner

  • Brug billeder og farver, og gør budskabet i din kommunikation personligt. Det tiltrækker opmærksomhed
  • Synliggør tilskud for målgruppen – f.eks. energiselskabernes energispareordning
  • Lodtrækning virker! Hvis det, der udloddes, er relevant for målgruppen

Social – gør det socialt via kontrakt gennem netværk, møder eller medier

  • Vis, at flertallet handler på den hensigtsmæssige måde
  • Understøt eksisterende netværk, og brug cases som inspiration
  • Lad målgruppen offentligt forpligte sig over for kommunen

Timely – lancer indsatsen til tiden

  • Kontakt målgruppen, når den er mest modtagelig
  • Fokuser på her og nu-belønning (eller på lavere omkostninger)
  • Få identificeret barriererne, og udvikl specifikke planer, der overvinder dem

Kilde: The Behavioural Insights Team

Læs mere