Køling er en energitung proces

Se besparelsespotentialet for køleprocesser. Få fakta om køling og eksempler på processernes forløb og brug.

11 % af det samlede elforbrug går til køling

Køling bliver brugt i alle sektorer i Danmark. Ca. 11 % af det samlede elforbrug går til køling. Køling tegner sig dog for 13 % af det samlede elforbrug inden for handel, men andelen er også stor i industrien, servicesektoren og i boliger. Køleprocessen får udelukkende energi fra el.

Når energibesparelsespotentialer skal vurderes, tager virksomheden ofte udgangspunkt i besparelsespotentialer med kort tilbagebetalingstid, dvs. typisk en tilbagebetalingstid på 2-4 år for investeringen.

Se besparelsespotentialet

Besparelsespotentialet er opgjort med en tilbagebetalingstid på 2-4 år.

Køling/frysning:

  • Teknisk besparelsespotentiale: 10 %
  • Adfærdsmæssigt besparelsespotentiale: 5 %

Potentialet bygger på en generel vurdering. Det er individuelt fra virksomhed til virksomhed, hvor besparelsespotentialet er størst. De adfærdsmæssige potentialer kan være vanskelige at adskille fra de tekniske. For potentialerne kan både infries ved ændrede vaner eller øget bevidsthed om elforbrug, som resulterer i en teknisk ændring.

Fakta om køleprocessen

Teknisk set er køleanlægget en lukket kreds med cirkulerende kølemiddel.

Teknisk visning af køleprocessen

Anlægget består af

  • En kold side (fordamperen)
  • En kompressor
  • En varm side (kondensatoren)
  • En recipient
  • En drøvleventil

Energi optages I fordamperen ved, at kølemidlet fordamper. Kølemiddelgassen bliver ledt til kompressoren, hvor den bliver komprimeret og ledes til kondensatoren. Kølemidlet bliver til væske igen og afgiver sin energi i form af varme.

Kølemidlet ledes til en beholder og så gennem en drøvleventil tilbage til fordamperen. Ventilen reducerer trykket fra varm til kold side.

Ca. 80 % af køleanlæggets energiforbrug går som regel til kompressoren. Resten går til afrimning og ventilatorerne i fordamper og kondensator. Forholdet mellem fordamperen og kondensatoren bestemmer, hvor meget el kompressoren bruger.

Eksempler på køleprocesser

  • Køle- og fryseanlæg og lageranlæg i handels- og serviceerhverv
  • Proceskøleanlæg og lageranlæg i industri
  • Mælkekøleanlæg og lageranlæg i landbrug og gartnerier
  • Køle- og fryseanlæg og lageranlæg i offentlige institutioner
  • Køle- og fryseskabe i boliger

Forskellige kølemidler bliver udvalgt ud fra midlets normalkogepunkt. Klorholdige kølemidler som R12 og R502 er blevet forbudt, fordi de nedbryder ozonlaget og bidrager til drivhuseffekten. De er nu erstattet af fluorholdige kølemidler som R134a og R404a, der ikke i samme grad har de negative effekter. Fremtidsplanerne er dog at erstatte de fluorholdige kølemidler med naturlige kølemidler som propan, butan, ammoniak, CO2 og vand.

 

 

Siden er opdateret 08.02.2017 Kommentér denne side Til top