God rørisolering betaler sig hurtigt hjem

Rørisolering er en ret nem forbedring, der ofte tjener sig hjem i løbet af få år. Der bør være 400 mm isolering rundt om alle dine rør i bryggers, kældre, krybekældre, loft og skunk.

Mindst 40 mm rørisolering

Det kan næsten altid betale sig at efterisolere rør i uopvarmede rum (bryggers, kældre, krybekældre, loft og skunk). Der bør være mindst 40 mm på varmerør og varmtvandsrør, som er i brug hele året.

Trænger dit hus til efterisolering?

I vores guide Rørisolering får du hjælp til selv at tjekke isoleringen og vurdere, om du trænger til at få rørene efterisoleret.

Det kan du isolere med

Du kan isolere rør med mineraluld (stenuld eller glasuld) eller med forskellige skumbaserede produkter. Isoleringsevnen for den samlede isolering afhænger af materialet og af den tykkelse, du sætter på røret.

Hvis der ikke er så meget plads rundt om rørene, er det en god idé at se på materialernes varmeisoleringsevne (λ-værdien) og vælge det materiale, der har den laveste værdi. Hvis der er plads nok, kan du få lige så god isolering med en højere λ-værdi – der skal bare et tykkere lag til.

Husk kedel, ventiler og cirkulationspumpeCirkulationspumpeEn cirkulationspumpe er en pumpe, der sender dit varme vand rundt i dine radiatorer eller gulvvarme.

Hvis du har en kedel eller unit med sparsom eller ingen isolering, har den sandsynligvis et stort varmetab. Er den over 15 år gammel, kan det være en god idé at udskifte den med en ny, energieffektivEnergieffektivAt et apparat er energieffektivt betyder, at det udnytter energien så godt som muligt og med mindst muligt tab. model. Er den nyere, kan du måske nøjes med at efterisolere den.

Til dette kan du f.eks. bruge såkaldte trådvævsmåtter, som fås i en tykkelse på 30-100 mm. Læg måtten rundt om kedlen/unitten på alle sider undtagen forsiden. Snør den fast med tråd, og sy banerne sammen med ståltråd de steder, hvor måtterne overlapper. 

Isoler ventiler og cirkulationspumper med præfabrikerede isoleringskapper – eller alternativt med lamelmåtter og pladekapper. Undlad at isolere kontrolboksen og tildække betjeningspanelet på cirkulationspumpen.

Find håndværker på HåndværkerlistenHåndværkerlistenHåndværkerlisten hjælper dig med at finde gode energiløsninger til din bolig – og en håndværker, der kan udføre løsningen.

Håndværkerlisten hjælper dig til at finde håndværkere fra dit lokalområde, som har en særlig viden om lige præcis den energiforbedring, du gerne vil have lavet. Her kan du også finde en arbejdsbeskrivelse til dig eller din håndværker.

roerisolering.png
Illustration: Tværsnit af rørisolering

Pas på asbest

Hvis dine varmeinstallationer er fra før 1972, kan de være isoleret med asbestholdige materialer. Asbesten må kun fjernes af firmaer, der er specialiserede i det. Kontakt fagfolk, hvis du er i tvivl. 

Det siger loven

Hvis du renoverer et varmeanlæg, skal du følge Bygningsreglements krav til isoleringen af de nye rør. Anbring så vidt muligt rør og beholdere til varmt vand i rum, hvor varmetabet kommer din bolig til gode. Du skal også overholde Bygningsreglementets krav, hvis du installerer et nyt anlæg, f.eks. en varmepumpe, ny kedel, rør eller pumper.

JP tv om rørisolering

Udarbejdet af JP tv med deltagelse af Jesper Ditlefsen fra den nu nedlagte organisation Go' Energi.

 

Siden er opdateret 18.09.2015 Kommentér denne side Til top