Gode råd til computere

Kig efter Energy Star, når du skal købe ny computer, vælg en bærbar, og indstil strømstyringen. Så sparer du strøm og gavner miljøet.

Brug

  • Indstil strømstyringen, og luk skærmen nedIndstil computeren til at gå i sleep, når du ikke bruger den. Den stationære bør gå i sleep efter 10-15 minutter uden brug, og den bærbare bør gå i sleep, når du lukker skærmen ned.
    • WindowsGå til kontrolpanelet, og vælg strømstyring.
    • MacVælg systemindstillinger og energibesparelse. Indstil, hvornår computeren skal gå i sleep eller i dybere dvale, hvornår skærmen skal slukke, og hvornår andre dele af computeren skal slukke.
  • Tilslut en elspareskinneElspareskinnen slukker alt computerens udstyr, når du slukker for computeren.
  • Overvej eksternt tastatur og skærmDu forbedrer din arbejdsstilling ved den bærbare computer, hvis du bruger et eksternt tastatur, mus og skærm.

Køb

  • Gå efter Energy StarVælg en computer med Energy Star-mærket. Det sikrer dig, at den er blandt de mest energieffektive.
    Energy Star
  • Vælg bærbar eller tablet frem for stationær. Så opnår du:
    • Lavt elforbrugBærbare og tablets bruger mindre en halvdelen af stationære computere.
    • Bedre indeklimaBærbare computere og tablets afgiver langt mindre varme, så du får et bedre indeklima, hvis du bruger computeren meget.
    • Større frihedBærbare computere og tablets giver dig større mobilitet.
  • Kig efter miljømærkerneBlomsten og SvanenBlomsten og Svanen er det europæiske og det nordiske miljømærke. De er anerkendte af de danske myndigheder og underlagt uvildig kontrol. Blomsten og Svanens krav til computere tager udgangspunkt i Energy Star, men stiller skrappere energikrav på nogle områder. Der findes ikke altid pc’er med mærkerne på markedet.

     

Siden er opdateret 06.11.2014 Kommentér denne side Til top