Rådgiver

Velkommen til BedreBolig

Energirenovering som ny forretning

BedreBolig er en ny og helhedsorienteret tilgang til energirenovering. BedreBolig gør det nemmere for boligejeren at komme i gang med at renovere boligen på energirigtig måde. Og giver BedreBolig-rådgiveren en række nye forretningsmuligheder.

Du kan læse mere om dine muligheder med BedreBolig nedenfor. Der finder du også, hvad du skal bruge i dit virke som BedreBolig-rådgiver.

BedreBolig

 

Sådan bliver du BedreBolig-rådgiver

Uddannelsen til BedreBolig-rådgiver tages i det almindelige uddannelsessystem. Uddannelsen udbydes på Københavns Erhvervsakademi, på Erhvervsakademi Dania og som akademifag hos Act2learn. Uddannelsesforløbet er brugerbetalt og udbydes i sammenhæng med energikonsulent-uddannelsen.

Du finder informationer om kursusdage, priser og tilmelding her:

For at kunne tilbyde BedreBolig-rådgivning skal du være ansat i en godkendt BedreBolig-virksomhed og opfylde en række krav til erhvervserfaring og uddannelse, som du kan se her:

Det er desuden muligt for private aktører at tilbyde uddannelsen. Kontakt evt. Energistyrelsen herom på nzu@ens.dk.

Sådan bliver din virksomhed godkendt BedreBolig-rådgiver

Din virksomhed skal bl.a. have et kvalitetssikringssystem, der er tilpasset
BedreBolig, for at blive godkendt som BedreBolig-rådgivervirksomhed.

For at blive godkendt til BedreBolig-rådgivervirksomhed skal din virksomhed:

  • Have et kvalitetsstyringssystem til BedreBolig-ordningen, der enten er godkendt af en kontrolinstans eller certificeret af et akkrediteret certificeringsorgan. Det kræver, bl.a. at din virksomhed har mindst én medarbejder ansat, der er uddannet BedreBolig-rådgiver.
  • Din virksomhed skal kunne levere ”Ydelsespakke 1” (boligens energibesparelser og plan for energirenovering)
  • Din virksomhed skal endvidere kunne levere ”Ydelsespakke 2” (tilbudsindhentning og projektstyring) enten selv – eller ved hjælp af en underleverandør eller samarbejdspartner.

Læs mere om kravene i ”Typiske spørgsmål og svar”.

Du skal indsende ansøgningen om at blive godkendt BedreBolig-virksomhed til nzu@ens.dk. Husk at vedhæfte den nødvendige dokumentation for, at virksomheden har et godkendt eller certificeret kvalitetsstyringssystem.

Godkendelse og eksempel på kvalitetsstyringssystem

Der er krav om, at alle BedreBolig-rådgivervirksomheder skal have et godkendt kvalitetsstyringssystem tilpasset BedreBolig. Nedenfor kan du se en vejledning til opbygning af et godkendt kvalitetsstyringssystem under BedreBolig. Til dokumentation, for at virksomheden har et godkendt eller certificeret kvalitetsstyringssystem, skal enten en kontrolinstans eller et certificerende organ udfylde et af nedenstående skemaer.

Når kvalitetsstyringssystemet er dokumenteret og godkendt af en kontrolinstans eller certificeret af et certificerende organ, skal erklæringen fra kontrolinstansen sendes til Energistyrelsen på mail nzu@ens.dk .

Se eksempel på kvalitetsstyringssystem, inkl. vejledning

 

Læs mere

Kom godt i gang med din rådgivning

BedreBolig-rådgiverne er ordningens omdrejningspunkt. Som BedreBolig-rådgiver er du den, der møder husets ejer, gennemgår boligen og præsenterer boligejeren for de forskellige muligheder.

Mange boligejere har svært ved at tage skridtet og træffe beslutning om at gå i gang. Men erfaringen viser, at hvis en BedreBolig-rådgiver følger målrettet op, er det nemmere for en boligejer at træffe beslutning om at komme i gang med energirenoveringen.

1Skab synlighed
2Vær opsøgende
3Deltag i netværk
4Markedsføringsmaterialer

Skab synlighed

Det er vigtigt, at du bliver synlig i lokalområdet. Første nemme skridt er at skrive en pressemeddelelse til den lokale avis. Vi har udviklet en, du kan tage udgangspunkt i.

Dernæst bør du opdatere din egen hjemmeside med dine nye kompetencer. Du kan sætte en streamer på din bil, hænge en reklame op i det lokale supermarked eller dele foldere ud til boligejerne. Endelig er det en god idé at opdatere din virksomhedsprofil på BedreBolig.dk

Længere nede på siden kan du finde de materialer, vi har udviklet til din lokale markedsføring.

Bliv synlig i lokalområdet

Vær opsøgende

Det er en god idé at være opsøgende over for boligejerne. Du kan f.eks. uddele flyers til udvalgte boligområder eller kontakte grundejerforeninger og spørge, om du må komme forbi og lave en præsentation af BedreBolig. Du kan også tage kontakt til forsyningsselskaber, byggemarkeder, banker og ejendomsmæglere i dit lokalområde med henblik på at samarbejde.

Vær opsøgende

Deltag i netværk

Mange rådgivere har haft god effekt af at indgå i lokale erhvervs- eller håndværkernetværk. Ved at indgå i lokale netværk kan du gå sammen med andres markedsføring og løsning af opgaver. Findes der allerede et lokalt håndværkernetværk, er det et godt sted at starte med samarbejdet om BedreBolig.

Deltag i netværk

Markedsføringsmaterialer

Som BedreBolig-rådgiver har du mange muligheder for at øge fokus på energirenovering. Energistyrelsen og BedreBolig-sekretariatet har udviklet en række markedsføringsværktøjer, som du kan bruge til dine lokale aktiviteter.

Har du brug for trykte foldere til boligejere, kan du bestille dem hos BedreBolig-sekretariatet. Send en mail til info@BedreBolig.dk med oplysning om, hvor mange du ønsker, og hvor vi skal sende dem til.

Markedsføringsmaterialer

1 of 4

 

 

Vejledninger og værktøjer

Som BedreBolig-rådgiver skal du overholde bestemte retningslinjer og udføre beregninger med det godkendte værktøj. Energistyrelsen stiller vejledninger og værktøjer til din rådighed, der kan hjælpe dig i gang.Se liste med vejledninger og værktøjer nedenfor.

Du kan skrive i pdf'erne

Vejledningerne og værktøjerne er oprettet, så du kan skrive i dem. For at gemme dine indtastninger skal pdf'en, du skriver i, være gemt på din computer. Gem derfor pdf'en og åbn den fra mappen på computeren.

Bemærk

Vejledninger

Værktøjer

Bilag til værktøjer

Tjeklister

Eksempler

Stil spørgsmål?

Hvis du har forslag eller kommentarer til værktøjerne, kan du rette henvendelse til BedreBolig-sekretariatet på info@BedreBolig.dk eller til EnergySystems vedrørende beregningsprogrammet Energy10  på support@energysystems.dk.

Hvis du har spørgsmål af byggeteknisk karakter i forhold til arbejdet med en BedreBolig-plan eller spørgsmål om forudsætninger for beregningerne, så kontakt

Se liste

Hjælp til din markedsføring

Energistyrelsen har udviklet en række materialer, som du kan bruge til at markedsføre dig som BedreBolig-rådgiver. Du kan desuden bestille foldere til boligejere og streamers til din bil ved at henvende dig til BedreBolig-sekretariatet. Skriv til info@bedrebolig.dk og fortæl, hvor mange du har brug for.

Log ind for at se materialer

Alle materialer er tilgængelige, når du logger ind på din rådgiverprofil.

Du kan desuden bestille foldere til boligejere og streamers til din bil ved at henvende dig til BedreBolig-sekretariatet. Skriv til info@bedrebolig.dk og fortæl, hvor mange du har behov for.

Overblik over materialer

Overblik over materialer

05.10.2015
1.16 MB
4 SIDER
Samlet oversigt over de markedsføringsmaterialer, som Energistyrelsen stiller til rådighed for dig som BedreBolig-rådgiver.


Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte BedreBolig-sekretariatet på info@bedrebolig.dk.

Casebank

Liste over BedreBolig-rådgivere

Når din virksomhed er godkendt BedreBolig-rådgiver, bliver den synlig på
listen over BedreBolig-rådgivere. Boligejerne kan via listen tage direkte
kontakt til dig via telefon eller mail og forventer, at du reagerer hurtigt
på henvendelse.

Du kan markedsføre dig selv på listen ved at opdatere og vedligeholde din
virksomhedsprofil. En skarp profil øger sandsynligheden for, at du får
opgaver netop inden for dit felt. Du kan logge ind på din profil nederst på
siden.

Rådgiverliste [1]


[1] http://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/bedrebolig/find-raadgiver