Fundament og kælder

Vedligehold

• Tjek for og reparer revnerKontroller kældervæggene for revner, og reparer dem ved at hugge ud og fylde ud med mørtel. Mørtlens sammensætning bør være den samme som den nuværende beton, dvs. uden ret meget cement i. Det er svært at udføre korrekt, hvis man ikke er uddannet murer. 
• Undgå fugtDu vedligeholder kældervægge og gulve ved at se efter revner og udbedre dem. Revner i kældervægge og gulve kan medføre indtrængende vand og radon.

  I stort set alle ældre kældre sker der en løbende tilførsel af fugt fra terrænet til vægge og gulve. Denne fugt afgives primært indadtil og skal kunne fordampe hurtigt, så der ikke kommer skimmelsvamp. Derfor bør du principielt ikke bruge overfladebehandlinger/beklædninger og belægninger i kældre, hvis de standser fugtafgivelsen eller består af organiske materialer. Det kan give skimmelsvamp bag laget. Overfladebehandling af vægge og belægninger på gulve skal være uorganiske og diffusionsåbne.

  Gulvbelægning kan være en uglaseret flisebelægning, f.eks. teglfliser. Fliserne skal fuldklæbes. Det gør man typisk ved at bruge den såkaldte buttering-/floating-metode, hvor fliseklæberen påføres både beton og flisens bagside, så du opnår 100 % klæberdækning uden hulrum. Fugerne skal ligeledes være helt fyldte.

  Da kældervægge ofte indeholder vandopløselige salte, f.eks. fra opstigende grundfugt, kan du med fordel bruge et saneringspudssystem ved reparation. Dette system er særligt udviklet til i en vis grad at kunne indeholde salte og optage det tryk, der dannes, når saltene udfælder.

  Hvis saneringspudssystemet malerbehandles, nedsættes fordampningsmuligheden, og det øger risikoen for, at saltene kommer synligt frem på overfladen, hvor de typisk skaber forvitringer. Enkelte producenter tillader dog, at der bruges silikatmaling. Et billigere alternativ til saneringspudssystemet er:

  - at bruge en 13 % kalkmørtel, som efterlades uden yderligere behandling. Hvis du ikke kan acceptere dette af æstetiske årsager, kan du foretage en kalkning.

  - at nedhugge alt puds og efterlade væggen uden overfladebehandling.

  Du bør supplere de rette materialer med tilpas opvarmning og effektiv ventilation, så fugt fra væg- og gulvoverflader kan slippe ud. Møbler og det, der opbevares i kælderen, må ikke være i tæt kontakt med gulve og ydervægge.

  Hvis kældervæggene er fugtige, kan de drænes udefra. Du får den bedste løsning, hvis du får isoleret samtidig med, at der etableres et dræn – se afsnittet Forbedringer.

• Luft ud tidlig morgen og sen aftenDu bør lufte din kælder ud tidlig morgen og sen aften på dage, hvor der er skyfri himmel – eller når det er koldere udenfor end i kælderen – for at undgå det, der kaldes sommerkondens. Sommerkondens opstår, når varm, fugtig luft kommer ind i kælderen og kondenserer på kældervægge og gulvet, som er kolde, fordi der er kontakt til jorden. Når der opstår kondens, er der risiko for skimmelvækst.  

Forbedringer

Hvis kælderen skal bruges til f.eks. værksted, vaske-/tørrerum eller opbevaring, bør du efterisolere både kældervæggene og -gulvet. 

Normalt når fundamentet ikke ned i frostfri dybde, dvs. 90 cm. Fundamentet er ofte ½ sten tykkere end selve ydervæggen, dvs. at tykkelsen typisk er 1½ eller 2 sten, så det er soklen også. Soklen er typisk pudset og tjæret.

Vedligehold

• Tjek for revnerTjek jævnligt/årligt soklen for revner. Det kan være sætningsrevner, som ofte vil fortsætte op i muren, eller det kan være mindre betydende overfladerevner i pudslaget på soklen, som kan være tegn på små bevægelser eller manglede vedhæftning mellem pudsmørtel og sokkelsten.

  Revner kan medføre, at vand trænger ind bag pudsen og forårsager opfugtning og frostsprængninger – og dermed yderligere afskalning.

• Vedligehold soklen Vedligehold soklen ved at afhugge løst (skrug) puds, kradse/fræse revner ud, udstøbe med beton (større huller) eller påføre nyt mørtellag i samme type som det nuværende. Husk, at pudslaget skal føres godt ned under terræn. Pudsen skal have det samme forhold mellem kalk og cement som den oprindelige puds, så puds-typerne kan arbejde sammen, og udseendet bliver det samme.
• Indlæg vandstandsende lag Hvis gulvet alligevel tages op, eller man kan komme til det på anden måde, er det en god idé at få indlagt et vandstandsende lag i ydervæggene, så fugt ikke trænger op nedefra. Det vandstandende lag kan være murpap, som der skæres en rille til. Det lægges ind på ca. 1 meter ad gangen. En anden mulighed er at bruge stålplader, som presses ind i en fuge mellem murstenene.

Forbedringer

Det er altid en god idé at få drænet og evt. isoleret soklen udefra. Drænet leder vand væk fra soklen/fundamentet, Soklen/ydervæggene vil gradvist tørre ud, når de ikke fugtbelastes.

Drænet leder vand væk fra soklen/fundamentet. Det er især vigtigt, hvis huset har stråtag og altså ikke har nogen tagrender, der samler regnvandet op, men det er også godt i alle andre tilfælde. Drænet leder vandet væk fra ydervæggene, som gradvist vil tørre ud, fordi de ikke fugtbelastes. 

Isoler soklen

Hvis soklen efterisoleres, bliver gulvene i huset varmere, fordi der forsvinder mindre varme ud. Det kan være svært at efterisolere soklen rent æstetisk, fordi efterisoleringen vil stikke frem. Det kan måske klares ved kun et tyndt lag isolering over jordoverfladen som pudses og overfladebehandles som før.

Hvis huset får en udvendig efterisolering af facaderne, er det oplagt at tage soklen med.