BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Landhus

Landhus

Landhus

Landhus

Landhus

Landhuset har stråtag indtil ca. 1900 og tegltag herefter. Det har bondehusvinduer, lavt til loftet og fritlagte bjælker indendørs. Landhuset havde flere længer, hvis det tilhørte de mere velstillede familier, og kun én længe hos de mindre velstående. I 1800-tallet blev landhusene større og fik højere til loftet – nogle havde endda en 1. sal.
  •  
  •  
LANDHUSE I DANMARK
BYGGEÅR
TYPISK ENERGIMÆRKE
MULIG FORBEDRING
50.000
1850-1920
F-G
energimærke forbedring

Energiforbrug

Energiforbrug

Landhuse er som regel mærket med energimærke F-G - eller C hvis de allerede er energirenoveret.

1. Klimaskærm

Din boligs klimaskærm (dvs. tag, ydervægge, vinduer osv.) er det, der betyder mest for din varmeregning. Hvis du isolerer og skifter eller renoverer dine vinduer, er du godt på vej mod en lavere varmeregning.

Her slipper varmen typisk ud af huset

Her slipper varmen typisk ud af huset

Typiske forbedringer

Her kan du se, hvilke energiforbedringer energikonsulenterne som regel anbefaler i et landhus - sorteret efter, hvilken forbedring der bliver anbefalet oftest.

  1. Isolering af loft
  2. Isolering af ydervægge
  3. Udskiftning eller energiforbedring af vinduer
  4. Isolering af etageadskillelse
  5. Hulmursisolering

Det kan du gøre

Vælg bygningsdel på tegningen i toppen af siden, og få overblik over, hvad du kan gøre. Alle forbedringer er linket til en energiløsning, der er en beskrivelse af, hvordan du kan forbedre din bolig med fokus på både energiforbrug og byggeteknisk korrekte løsninger. I energiløsningen kan du også se, hvor meget du kan spare.

Tilskud

Du kan få tilskud til en række boligforbedringer, der sparer energi - heriblandt bedre isolering og vinduer.

2. Installationer

Når din bolig er tæt og holder varmen inde, kan du kigge på din opvarmningsform og dit varmesystem. Måske kan du spare ved at optimere anlæggets drift eller supplere med f.eks. solvarme og solceller.

Typiske forbedringer af installationerne

Her kan du se, hvilke energiforbedringer energikonsulenterne som regel anbefaler i et landhus - sorteret efter, hvilken forbedring der bliver anbefalet oftest.

  1. Isolering af varme- og varmtvandsrør
  2. Installation af solcelleanlæg
  3. Udskiftning af cirkulationspumper
  4. Installation af automatik på varmeanlægget
  5. Udskiftning af olie- eller gaskedler

Det kan du gøre

Vælg bygningsdel på tegningen i toppen af siden, og få overblik over, hvad du kan gøre. Alle forbedringer er linket til en energiløsning, der er en beskrivelse af, hvordan du kan forbedre din bolig med fokus på både energiforbrug og byggeteknisk korrekte løsninger. I energiløsningen kan du også se, hvor meget du kan spare.

Tilskud

Du kan få tilskud til en række boligforbedringer, der sparer energi - heriblandt konvertering til varmepumpe.

3. Vaner

Der kan være en del at spare ved at være opmærksom på dine energivaner. Skruer du f.eks. ned for varmen om natten, og når du ikke er hjemme?

Gode råd, som hjælper dig til en lavere varme- og elregning.

Energimærkning

Landhuse har typisk energimærke F-G. Energimærket viser boligens energimæssige tilstand ud fra en samlet vurdering af huset på en skala fra A til G. Du kan hæve energimærke F-G til C, hvis du gennemfører energimærkningens forslag til energiforbedringer.

Energimærkning

Huse bliver typisk kun energimærket, hvis de skal sælges eller lejes ud i mere end 4 uger.

Energiforbrug

Har dit landhus et højt varmeforbrug?

Gode råd til renovering af hus

Gode råd til renovering af hus

Det er en god idé at forstå det forløb, du skal igennem – uanset om du blot skal skifte et vindue eller bygge hele huset om.

Gode råd til renovering af hus

Gode råd til renovering af hus

Gode råd til renovering af hus

1Hvorfor energirenovere?
2Hvad skal renoveres?
3Forbered renoveringen
4Gennemfør renoveringen

Fordele

Ved at energirenovere kan du spare penge på energiregningen, skåne klimaet og forbedre indeklimaet i huset.

  • Kroner og øreEnergirenovering er en investering, du hurtigt kan mærke på energiregningen. Og bygningens værdi øges i forhold til salg eller udlejning.
  • Klima og miljøMindre brug af varme giver mindre udledning af CO2 fra fossile brændsler som kul, olie og gas.
  • SundhedVentilation og god isolering reducerer risikoen for, at man udvikler astma og allergi og kan afhjælpe hovedpine, træthed og andre gener, der ofte kan skyldes et dårligt indeklima.
  • KomfortNår du energiforbedrer huset, får du mindre træk og kulde.
  • Rolig boligEnergiforbedringer giver typisk mindre støj fra gaden og husets installationer.

Sæt ord på økonomi og behov

Begynd med at sætte ord på dit behov. Er det vigtigste en lavere varmeregning, eller er det bedre indeklima og mere plads?

Overvej så økonomien - hvor meget må renoveringen koste? Find tal og fakta frem for energiforbrug, lån, rådighedsbeløb, friværdi osv.

Søg inspiration til renoveringen

  • Se, hvordan andre har gjortI vores casebank kan du se, hvad andre har gjort, og hvad de har fået ud af det.Casebanken
  • Overvej hensyn til arkitekturenPå Danskeboligarkitekter.dk kan du se eksempler på, hvordan du kan tænke arkitekturen ind i renoveringsprojektet. Danskeboligarkitekter.dk

Se nærmere på dit hus

  • Husets tilstandHvis dit hus er energimærket, har du allerede en liste over rentable energiforbedringer, du kan tage udgangspunkt i.
    Find energimærket
  • HustypenHustypen giver dig et fingerpeg, om hvad du typisk skal renovere og hvordan. I Bygningsguiden har vi samlet viden om de 15 mest almindelige hustyper. Her kan du også se, om dit energiforbrug er højt eller lavt i forhold til huse, der ligner dit.Bygningsguiden

Det kan du gøre

Skift eller renover vinduerne

Hvis dine vinduesrammer er i ok stand, behøver du som udgangspunkt ikke udskifte hele vinduet. Så kan du nøjes med at renovere vinduet eller skifte ruderne.

I vores Energiløsninger kan du slå op, hvor meget du kan spare ved f.eks. at skifte vinduerne. Du kan også læse om, hvordan det foregår, hvad du skal vælge, og hvilke fordele det giver.

Rådgivning udefra

Det er ofte en god idé at have en rådgiver, særligt på større renoveringsprojekter. Rådgiveren kan hjælpe dig med at få overblik over husets tilstand og mulighederne og kan også hjælpe med at gennemføre dit projekt.Læs mere om forskellige typer rådgivere

Konkretiser og beskriv

Nu skal du konkretisere dit projekt med en overordnet beskrivelse - i tegninger og tekst. Hvordan og hvor i huset du vil renovere, hvilke materialer du vil bruge osv. Overvej også, hvornår på året projektet skal udføres. Beskrivelsen kan være starten på en eventuel ansøgning til en byggetilladelse.

Brug energiløsningerne – de indeholder detaljerede beskrivelser af, hvordan du forbedrer din bolig med fokus på både energiforbrug og byggeteknisk korrekte løsninger.

Lovgivning og tilladelser

  • Undersøg, om der er servitutter eller lokalplaner, du skal tage højde for.
  • Tjek Bygningsreglementet for relevante lovkrav, og find ud af, om du skal have en byggetilladelse. Til en byggetilladelse skal du bruge målfaste tegninger og beskrivelser af projektet.
    Læs mere om Bygningsreglementets energikrav
  • Få de fleste detaljer på plads, inden du søger om byggetilladelse.
  • Gennemgå dit projekt sammen med eventuelle rådgivere, inden du sender det ind til myndigheden.

Indhent tilbud

Få flere tilbud på dit projekt. Sørg for, at tilbuddene kan sammenlignes, så du får den bedste løsning. En udførlig tilbudsliste med detaljeret tegningsmateriale, tidsplan, oplysninger om nødvendige godkendelser og tilladelser – f.eks. fra kommunen osv. - sikrer dig mod overraskelser senere i forløbet.

Det er dig som bygherre, der skal indgå aftaler med håndværkere, inden du sætter en byggeopgave i gang. Hvis du har en totalentreprenør, indgår denne alle relevante aftaler med de håndværkere, der skal stå for byggearbejdet.

Tilskud og fradrag

Du kan få tilskud til en række energivenlige renoveringer. Du skal søge og få tilsagn om tilskud, INDEN arbejdet går i gang.

Kan du ikke få tilskud, kan du måske få fradrag. Med håndværkerfradraget kan du trække arbejdslønnen til energiforbedringer af din bolig fra i skat.

Gennemfør projektet

Hold et opstartsmøde med håndværkere og eventuelle rådgivere. Hvis du selv styrer processen, er det vigtigt, at du:

  • fører tilsyn undervejs med både kvalitet, tid og pris
  • holder et vågent øje med tidsplanen
  • sørger for, at der løbende er byggemøder og kvalitetssikring af arbejdet, så fejl undgås eller udbedres hurtigt
  • sørger for, at der foregår en kontrolleret affaldssortering i adskilte affaldscontainere.

Aflevering

Når arbejdet er afsluttet, er det vigtigt, at der er en komplet gennemgang af løsningen for at sikre, at alt blevet som aftalt. Og sørg for, at evt. mangler bliver udbedret, inden den endelige afregning.

Drift og adfærd

Hvis du har fået installeret nyt varme- eller ventilationsanlæg, bør du tegne serviceordninger, så anlægget kan blive kontrolleret jævnligt. 

Du kan også tjekke dit energiforbrug med mellemrum, så du kan se, om det er på et forventet niveau.

1 of 4

Guide til energirenovering



Guide til energirenovering

Guide til energirenovering

Guide til energirenovering

13.01.2020
8.03 MB
27 SIDER
Lad dit hus energiforbedre og spar både energi og penge. Gå fremtiden sikkert i møde med et bedre hjem.


 

Gode råd til renovering af hus

Læs mere

Bæredygtig renovering

Bæredygtig renovering

Bæredygtig renovering handler om at tænke langsigtet, i forhold til renovering, drift og vedligehold af boligen.

Bæredygtig renovering

Bæredygtig renovering

Bæredygtig renovering

Hvad er bæredygtighed?

Bæredygtighed handler om ikke at forbruge flere af naturens ressourcer end nødvendigt.

Bæredygtighed i byggeri og renovering kan deles op i nedenstående:

Miljømæssig kvalitetMiljømæssig kvalitet

Den miljømæssige kvalitet vedrører natur, miljø, klima og ressourcer og omfatter bl.a.:

  • Optimal udnyttelse af ressourcerSikrer mindst muligt bygningsaffald og optimerer genanvendelse af materialer for atundgå deponi (ophobning) eller forbrænding.
  • Produktion med lave miljøomkostningerDet er vigtigt, at materialerne bliver produceret med lave miljøomkostninger og så vidt muligt uden brug af problematiske stoffer.
  • Energirigtig driftNår byggeri og renovering bliver gennemført med tanke på energiforbruget, giver det en energirigtig drift i fremtiden.

Social kvalitetSocial kvalitet

Social kvalitet vedrører menneskers sundhed og trivsel og omfatter bl.a.:

  • Et godt indeklima uden skadelige stofferFokus på brug af materialer, der ikke afgiver sundhedsskadelige stoffer.
  • Gode lysforholdDagslys påvirker humør, indlæringsevne og produktivitet. Derfor er det en god idé at udnytte dagslyset optimalt.

Økonomisk kvalitetØkonomisk kvalitet

Økonomisk kvalitet omfatter de økonomiske aspekter ved byggeri/renovering og omfatter bl.a.:

  • Stabil driftsøkonomiEn bolig med et lavt energibehov, som er udført i holdbare materialer, der er lette og billige at vedligeholde, giver en mere stabil driftsøkonomi.
  • Værdistabilitet over tidMindre energiforbrug ruster boligen mod energiprisstigninger, og med et bedre energimærke vil boligen stå stærkere på boligmarkedet.

Det kan du selv gøre

Hvis din bolig trænger til at blive renoveret, kan du tænke bæredygtighed ind flere steder i processen.

Når du renoverer eller bygger ud

Klimaskærmen – bygningens skal

  • IsoleringNår du efterisolerer, forbedrer du indeklimaet og sænker din varmeregning.
  • Ventilation og luftskifteEn tæt bolig har mindre naturligt luftskifte, og et ventilationssystem kan derfor være en god ide for at forebygge et dårligt indeklima.
  • SamlingerHvis materialerne er samlet på en måde, hvor de nemt kan skilles ad, tages ud og erstattes, er det betydeligt billigere at vedligeholde bygningen.
  • BeskyttelseDet kan være en god ide med et stort tagudhæng eller en anden form for afvanding og skygge, der skåner ydervæggene mod vind og vejr.
  • OverfladebehandlingVælg overfladebehandling, som er mærket med f.eks. EcoLabel, Svanen eller lignende.

Varme og el

  • VarmekildeEn ny og mere energieffektiv varmekilde tjener sig ofte hurtigt hjem via en mindre varmeregning.
  • Vedvarende energikilderVedvarende energikilder som solvarme og solceller kan bidrage til opvarmning og CO2-venlig strøm.
  • SolafskærmningSolafskærmning er vigtig for at undgå overophedning – særligt i boliger med store, solvendte glasarealer. 

Når du vælger materialer

  • Produktion og forarbejdningVælg et materiale, som er produceret med lave miljøomkostninger. Kig f.eks. efter træ, som er FSC-certificeret. Og vælg materialer, som ikke er sammensat af mange forskellige råmaterialer.
  • TransportVælg et lokalt materiale fremfor et materiale, der skal transporteres over store distancer.
  • Type materialeVælg tunge materialer, som varmes langsomt op og køles langsomt ned – det gør det nemmere at regulere temperaturen indenfor.

I pdf’en ’Bæredygtige materialer’ kan du læse om bæredygtige konstruktionsmaterialer, overfladebelægninger og -behandlinger, isolering og installationer.

Bæredygtige materialer



Bæredygtige materialer

Bæredygtige materialer

Bæredygtige materialer

03.05.2016
9.5 MB
64 SIDER
Materialeforbrugets klimabelastning har stigende betydning for både nye og renoverede bygninger. Her får du en beskrivelse af nogle af de bæredygtige materialer.


Når du bortskaffer materialer

  • SpildVælg et bygnings(dels)design, som ikke kræver mange tilskæringer, og derved giver meget spild, og som er pakket i bæredygtig emballage.
  • GenbrugDer er ofte flere materialer i en nedrivning, som kan genbruges direkte. Bed entreprenøren om at lade flest mulige materialer gå til genbrug. Medregn udgift til afrensning.
  • AffaldshåndteringDet er bedst for miljøet, at materialerne sorteres på en miljøcentral (affaldscentral). Når du køber materialet, så tænk på, om det kan genbruges, eller om det kun kan knuses eller brændes. 

Mere om bæredygtig renovering

Bæredygtig renovering

Læs mere

Om landhuset

Om landhuset

Landhuset er typisk opført med murede vægge og tag med hældning. Vinduerne var symmetrisk placerede. Husene blev oprindeligt opvarmet med brændeovne placeret rundt om husets skorstene.

Om landhuset

Om landhuset

Om landhuset

Historik

Landhuse, som vi bruger begrebet her, dækker både over landhuse og stuehuse i tilknytning til en gård.

Landhuset blev bygget fra ca. 1850 til 1920. Før det var husene på landet ofte bindingsværkhuse eller store herregårde med tilhørende landarbejderboliger. Efter 1920’erne har husene på landet samme udformning som de hustyper, der blev bygget i byerne. Ofte er landhusene blevet renoveret i 1960’erne, 70’erne eller 80’erne.

De ældre og store stuehuse på landet kan oprindeligt have huset 2 generationer – typisk en i hver ende af huset. En anden mulighed var aftægtshuse bygget tæt på gårdens stuehus, hvor den ældre generation flyttede hen, når den yngre overtog gården.

De mindre husmandsteder krævede, at generationerne boede tættere, da de typisk kun kunne forsørge én familie, så der var færre penge at gøre godt med. Det samme gjaldt de små tidligere landarbejderboliger.

Tegninger over huset

Mange kommuner har deres byggesagsarkiver offentligt tilgængelige f.eks. på deres hjemmeside. Her kan du normalt finde de oprindelige tegninger, beregninger osv.

Landhusene er så tidlige, at du sandsynligvis ikke kan finde de oprindelig tegninger, men hvis du er heldig, har huset været bygget om og/eller til og er i den forbindelse opmålt og tegnet op af en arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør, som huset var inden om- eller tilbygningen.  

Her finder du landhuset

Landhuset ligger overalt uden for de større byer, men også i forstæderne, hvor byen ligesom har bredt sig ud over det, der tidligere var land. Her findes landhuset i et kvarter blandt hustyper fra de årgange, hvor kvarteret blev udstykket. Udstykningen er som regel sket af gårdens marker.

Husets opbygning og facon

Landhuset er et klassisk enfamiliehus, der som regel er rektangulært med 2 facader og 2 gavle. De mindre landhuse var korte og smalle. De større stuehuse var lange og bredere.

Oprindeligt var 1. sal ofte uudnyttet, men huset havde hældning på taget og hanebåndspær, så undervejs i dets levetid er 1. sal næsten altid blevet inddraget til beboelse, så huset er blevet i 1½ plan.

  • Køkken og badLandhuset er bygget så tidligt, at der kun var køkken og ikke toilet og bad i de oprindelige huse. Det blev typisk installeret i 1950’erne og 60’erne.
  • KælderLandhuset har normalt ingen kælder – bortset fra måske et viktualierum i forbindelse med køkkenet. 
  • Sekundære rumDe sekundære rum er placeret i et af udlængerne i forbindelse med huset.

Bygningsdele

  • TagTaget er et sadeltag med hældning beklædt med enten betonsten, tegl, skiffer eller strå. Landhuset har som regel murede gavle på 1. sal. I nogle tilfælde har det halv valm.
  • YdervæggeYdervæggene er massive murstensmure, bortset fra de senere landhuse, der kan være opført med hulmur med massive bindere. 
  • VinduerVinduerne er oprindeligt med 1 lag glas. Det er små bondehusvinduer med sprosser, eller i de større og senere landhuse større dannebrogsvinduer.

Varme og el

  • OpvarmningLandhuset er født med kakkelovne eller brændeovne placeret rundt om skorstenene midt i huset. Senere i husets levetid har det fået indlagt centralvarme, dvs. en kedel i en af udlængerne, og rør, der leverer varmen til radiatorerne i de enkelte rum. Det skete som regel i 1950’erne til 70’erne, hvor en oliekedel var den mest almindelige varmekilde. Radiatorerne er af støbejern, og rørsystemet var med rør i ens dimension og en pumpe, der sendte det varme vand rundt. Ofte fik landhusene etableret kedler til afbrænding af træ eller halm efter energikriserne i 1970’erne, afhængigt af hvad husejer havde nemmest og billist adgang til.
  • VentilationLandhuset var naturligt ventileret ligesom de fleste andre huse på den tid. Landhuset er ofte blevet bygget om eller til senere, og ventilationen skal opfylde det bygningsreglement, der gjaldt på ombygnings- eller tilbygningstidspunktet.
  • ElinstallationerHuset har ikke haft strøm fra starten, hvis det er bygget før 1900. Det blev almindeligt at få indlagt strøm i 1920’erne og 30’erne. Hvis huset ikke havde fået strøm før 2. verdenskrig, kom det først derefter. Hovedparten af landhusene havde fået strøm indlagt i starten af 1950’erne. Der var ikke mange elinstallationer, ofte kun 1 stikkontakt inden for hver dør placeret under kontakten til at tænde loftslyset.

Om landhusets arkitektur og rum

Om landhuset

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Hvis du vil vide mere.
  • IndeklimaEt godt indeklima afhænger bl.a. af byggematerialer, antal og placering af vinduer og af, hvordan huset opvarmes og udluftes.
  • SikkerhedHusets skal være konstrueret, så det sikrer beboerne mod unødvendig fare og så det kan modstå belastninger fra miljøet:
  • TilgængelighedTænk tilgængelighed ind fra starten, så det indgår som en naturlig del af bygningen og ikke fremstår som specialhjælp til personer med funktionsnedsættelser.
  • KlimasikringTemperaturen i Danmark er steget med 1,5 °C siden 1873. I samme periode er nedbøren steget med 15 %. Vindforhold og vandstande har også ændret sig, og vi oplever oftere nye varmerekorder. Som boligejer er der meget, du selv kan gøre for at klimasikre din matrikel og dit hus og dermed minimere risikoen ved oversvømmelser og stormvejr.

Tag en arkitekt med på råd

En arkitekt kan ikke bare hjælpe dig med at bevare landhusets stil under renovering/ombygning. Han kan også fungere som støtte på det kreative og idemæssige plan, forhandle med håndværkere og træffe de rette beslutninger for din bolig, så du opnår det ønskede resultat.

Endelig kan en arkitekt gøre din byggeproces nemmere og mere overskuelig og sikre dig mod byggesjusk. Ved en større renovering er det en god idé, at benytte en rådgiver.

Landhus