BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Fundament og kælder

Fundament og kælder

Fundament og kælder

Fundament og kælder

Statslånshusets fundament og kælder

Statslånshusets fundament og kælder

Statslånshuset har enten kælder eller krybekælder under den beboede etage. Kælderen rummer det lille hus’ sekundære rum. Kælderen har som regel vinduer over terræn. De senere statslånshuse kan have terrændæk ligesom de senere parcelhuse.

Etageadskillelsen mellem kælder og stueetage er en trækonstruktion bestående af et lag bjælker med indskudsler eller et tyndt lag isolering imellem. Indskudslerlaget er 50-80 mm tykt. Isoleringslaget er typisk 20-30 mm tykt. I badeværelset kan etageadskillelsen bestå af en jernbetonplade. Kun sjældent består hele etageadskillelsen af betondæk.

Statslånshuset kan have kælder under hele huset, under en del af huset eller slet ingen kælder. Kælderen er som regel højtliggende, dvs. med kældervinduer lige over jordoverfladen udenfor. Der findes dog også kældre, hvor vinduerne befinder sig i lyskasser under terræn, f.eks. hvis der er fald på jordoverfalden fra den ene til den anden side af huset. Så befinder vinduerne sig måske i lyskasser, hvor terrænet er højt, og er fri over jorden, hvor terrænet er lavt. Der er som regel 2,10 meter til loftet i kælderen, og gulvet ligger lidt under 1½ meter under jordoverfladen. 

Indretning 

Kælderen er oprindeligt indrettet med vaskerum, fyrrum og oplagsrum for brændsel adskilt fra fyrrummet pga. brandfare. Kælderen indeholdt som regel også et viktualierum til kølig opbevaring af fødevarer. Hvis der var mere plads i kælderen, var der også et disponibelt rum til opbevaring og f.eks. et værksted. 

Kældervæggene

Kældervæggene var fuldmurede til lige under terræn i en tykkelse på ca. 30 cm. Under terræn bestod de af beton. Skiftet mellem beton og murværk kunne også ske lige under kældervinduerne.

Fugtighed 

Kældervægge og -gulve er som regel fugtige, fordi de er i direkte kontakt med jorden. Under kældervæggene er der ikke altid et fundament. Det betyder, at fundamentet ikke går ret meget længere ned end til undersiden af kældergulvet. Der er dog oftere fundament under kældervæggene end i tidligere tiders hustyper f.eks. bungalowen.

Varmekilden i kælderen 

De fleste statslånshuse bliver nu om dage opvarmet med fjernvarme eller naturgas og ikke længere med en kedel, der afbrænder olie, der afgiver spildvarme til kælderen. Den naturlige varmekilde er derfor forsvundet fra kælderen, og du bør erstatte den med en radiator i hvert rum. Ellers vil kælderen blive mere fugtig.

Statslånshusets fundament og kælder

Uopvarmet kælder

Uopvarmet kælder

Du bør få efterisoleret dit gulv over uopvarmet kælder – den såkaldte etageadskillelse.

Uopvarmet kælder

Uopvarmet kælder

Uopvarmet kælder

Vedligehold

  • Tjek for og reparer revnerKontroller kældervæggene for revner, og reparer dem ved at hugge ud og fylde ud med puds. Pudsens sammensætning bør være den samme som den nuværende beton, dvs. uden ret meget cement i. Det er svært at udføre korrekt, hvis man ikke er uddannet murer.
  • Undgå fugtIndvendige overflader skal stå diffusionsåbne og uorganiske, fordi både kældervægge og -gulve skal kunne afgive fugt. Væggene skal altså stå med pudsede overflader, overfladebehandlet med kalk eller silikatmaling og gulvet f.eks. med uglaserede klinker.

    Hvis kældervæggene er fugtige, kan de drænes udefra. Du får den bedste løsning, hvis der isoleres samtidig med, at der etableres et dræn.

  • Luft ud tidlig morgen og sen aftenDu bør lufte din kælder ud tidlig morgen og sen aften på dage, hvor der er skyfri himmel for at undgå det, der kaldes sommerkondens. Sommerkondens opstår, når varm, fugtig luft kommer ind i kælderen og kondenserer på kældervægge og gulve, som er kolde, fordi der er kontakt til jorden. Når der opstår kondens, er der risiko for skimmelvækst. 

Forbedringer

Isoler gulv over uopvarmet kælder

Efterisoleringen sker nedefra, hvilket betyder, at der bliver lavere til loftet i kælderen, med mindre isoleringen bygges ind i etageadskillelsen, som er den bedste løsning komfortmæssigt i stueetagen og pladsmæssigt i kælderen. 

Hvis etageadskillelsen består af træ med lerindskud imellem, kan du vælge enten at fjerne det hele og begynde forfra eller at indblæse isolering over og under lerindskuddet. Hvis du fjerner det hele, skal du tænke både lyd- og brandforhold ind i den nye loftkonstruktion i kælderen. Indskudsleret både lyd- og brandisolerer.

  • Isoler kun, hvis der ikke er tegn på fugtDu bør få efterisoleret dit gulv over uopvarmet kælder – den såkaldte etageadskillelse. Dog kun, hvis kælderen ikke viser tegn på fugt eller skimmelsvamp.
  • Maksimalt 150 mmDu bør maksimalt efterisolere med det, der svarer til 150 mm isolering.  

Uopvarmet kælder

Læs mere

Opvarmet kælder

Opvarmet kælder

Hvis kælderen skal bruges til f.eks. værksted, vaske-/tørrerum eller opbevaring og derfor opvarmes, bør du efterisolere både kældervæggene og -gulvet.

Opvarmet kælder

Opvarmet kælder

Opvarmet kælder

Vedligehold

  • Tjek for og reparer revnerKontroller kældervæggene for revner, og reparer dem ved at hugge ud og fylde ud med puds. Pudsens sammensætning bør være den samme som den nuværende beton, dvs. uden ret meget cement i. Det er svært at udføre korrekt, hvis man ikke er uddannet murer.
  • Undgå fugtIndvendige overflader skal stå diffusionsåbne og uorganiske, fordi både kældervægge og -gulve skal kunne afgive fugt. Væggene skal altså stå med pudsede overflader, overfladebehandlet med kalk eller silikatmaling og gulvet f.eks. med uglaserede klinker.

    Hvis kældervæggene er fugtige, kan de drænes udefra. Du får den bedste løsning, hvis der isoleres samtidig med, at der etableres et dræn.

  • Luft ud tidlig morgen og sen aftenDu bør lufte din kælder ud tidlig morgen og sen aften på dage, hvor der er skyfri himmel for at undgå det, der kaldes sommerkondens. Sommerkondens opstår, når varm, fugtig luft kommer ind i kælderen og kondenserer på kældervægge og gulve, som er kolde, fordi der er kontakt til jorden. Når der opstår kondens, er der risiko for skimmelvækst. 

Forbedringer

Isoler kældervæggen - udefra

Du bør få efterisoleret kældervæggene udefra i forbindelse med dræning. Det bedste resultat opnås energimæssigt, hvis ydervæggene over jordoverfladen isoleres med samme isoleringstykkelse. Hvis du vil bruge den opvarmede kælder til opbevaringsrum, bør du også få efterisoleret kældergulvet. Kælderydervægge er normalt støbt af beton og er uden isolering, og det giver ofte fugtproblemer. Isolering udefra vil gøre kældervæggen tør og varm.  

Du bør dræne kældervæggene udefra og holde dem fri for revner for at undgå, at der trænger vand ind. Kældergulvet har de samme problemer, da det også er støbt direkte mod jord. Du bør male kældervæggene med diffusionsåbne malinger, og kældergulvet bør bestå af beton eller klinker for at undgå fugtskader.

  • Brug en autoriseret kloakmesterArbejdet bør udføres af en autoriseret kloakmester. Han ved, hvornår han er nødt til at involvere en rådgivende ingeniør eller en geotekniker for at sikre husets stabilitet og undersøge undergrunds- og grundvandsforhold.
  • Etabler dræn samtidigNår du alligevel graver for at isolere, bør du samtidig få etableret omfangsdræn. Hvis der skal indhentes myndighedsgodkendelse af omfangsdrænet, klarer din kloakmester også det.
  • Vælg diffusionsåben isoleringIsoleringen bør være diffusionsåben, så fugten i kældervæggen kan tørres ud både udad- og indadtil. Det tager ca. 2 år, før væggen er tør, hvis fugten kan komme ud til begge sider.

Undgå isolering indefra 

Du bør ikke isolere eller beklæde dine kældervægge indefra pga. de fugtforhold, der er i statslånshusets kældervægge. Indvendig efterisolering medfører stor risiko for efterfølgende problemer med fugt og skimmelsvamp bag isoleringen, fordi fugt fortsat trænger ind ude fra jorden. 

Isoler kældergulvet

Kældergulve er normalt støbt af beton og er uden isolering. Da de ligger direkte på jorden, er de som regel fugtige.

Du kan kun opnå den anbefalede isoleringstykkelse, hvis du får brudt det nuværende kældergulv op. Det vil også give mindre varmetab og minimere evt. problemer med fugt i kældergulvene.

  • Isoler når du alligevel bryder gulvet opDu bør efterisolere kældergulvet, hvis det alligevel skal brydes op f.eks. i forbindelse med vand i kælderen, ny kloak, forøgelse af loftshøjde eller lignende.
  • Rentabel isoleringstykkelseDen rentable isoleringstykkelse vil altid være den, der svarer til det stykke, som fundamentet stikker under kældergulvet, da det er dyrt at få håndværkere til at understøbe kældervæggene. Hvis fundamenterne ikke stikker ret langt ned, er det en fordel at udføre det kapillarbrydende lag under isoleringen og betongulvet i et godt isolerende materiale som f.eks. coated perlite i stedet for bare i sten eller lecanødder. Så vil det nemlig hjælpe til med at isolere, når det er tørt. 

Opvarmet kælder

Læs mere

Krybekælder

Krybekælder

Mange af statslånshusene havde ingen eller kun delvis kælder. De havde i stedet en krybekælder, der typisk var 40- 60 cm høj. Gulvet over krybekælderen var oprindeligt ikke isoleret. Der kan være efterisoleret med 50 eller 100 mm på et tidligere tidspunkt i husets liv.

Krybekælder

Krybekælder

Krybekælder

Hvis gulvet alligevel skal op, kan der relativt nemt etableres et terrændæk i stedet for krybekælderen. Udgravningsarbejdet spares, da krybekælderen har en vis højde. Et terrændæk er typisk dobbelt så godt isoleret som et gulv over en krybekælder, så det er meget mere behageligt at opholde sig på. Til gengæld er det også noget dyrere at etablere.

Vedligehold

  • Hold kælderen ventileretKrybekældre skal holdes godt ventilerede. Kontroller, at ventilationsåbninger i fundamentet er intakte og fungerer, dvs. at de er åbne og ikke skjult af beplantning eller terræn. Fjern evt. tilstopninger, og tjek, at et evt. lukkespjæld er intakt og står åbent.

    Mangelfuld ventilation af krybekælderen kan give skimmelsvamp og angreb af trænedbrydende svamp – i værste fald ægte hussvamp – i krybekælderdækket, især hvis det består af bjælker og gulvbrædder i træ.

  • Pas på indtrængende overfladevandTerrænet ved ventilationshullerne bør ligge så lavt, at der ikke umiddelbart er risiko for, at overfladevand løber ind i krybekælderen. Underkant af rist bør befinde sig 8-10 cm over terræn. Sørg også for, at der i ventilerne er riste eller net, som kan holde insekter og dyr ude.
  • Kontroller konstruktionen jævnligtMange krybekældre er svært tilgængelige, men du bør jævnligt skaffe dig adgang til krybekælderen for at kontrollere, om konstruktionen er sund og velventileret. Der bør ikke ligge affald eller gamle byggematerialer i krybekælderen.

Forbedringer

Isoler gulv over krybekælder

Da krybekælderen typisk er meget lav, er det svært at komme til at isolere nedefra. Hvis gulvbrædderne tages op, kan gulvet isoleres ovenfra. Inden gulvbrædderne lægges igen, skal der etableres en dampspærre, der både holder fugt væk fra krybekælderen og sørger for, at den radioaktive gas radon ikke kommer op i huset. 

  • Maksimalt 150 mmIsoleringen bør maksimalt være 150 mm tyk og ligge på ”hønsenet”, der holdes på plads af aluminiumsprofiler eller lignende, så isoleringen holdes plan.
  • Ventilation er vigtigDet er vigtigt, at krybekælderen er ventileret, så fugten fra jorden ikke skader bjælker og gulv.

Krybekælder

Læs mere

Terrændæk

Terrændæk

De senere statslånshuse havde i sjældne tilfælde et terrændæk, dvs. et gulv der bl.a. består af en betonplade, der ligger på jorden eller rettere sagt på et lag slagger eller sten oven på jorden. På betonpladen ligger der en smule isolering – typisk mellem strøerne, der bærer gulvet.

Terrændæk

Terrændæk

Terrændæk

Terrændækket er typisk isoleret med 20-30 mm, som var standard i 1950’erne. Isoleringen ligger oven på betonpladen mellem strøerne. 

Der kunne være terrændæk i hele huset eller i en mindre del af huset f.eks. en stue, der lå et par trin længere nede pga. fald i jordoverfalden.

Det var meget almindeligt med terrændæk i udhuset – selvfølgelig i uisoleret udgave kun med betonplade.

Vedligehold

Det er ikke umiddelbart muligt at vedligeholde et terrændæk. 

  • Hold ventilationsåbninger åbneTerrændæk med strøgulve (parketgulve på opklodsede strøer) kan være udført med ventilation mellem boligrummene og undergulvet (mellem parketgulv og betonklaplag). Hold disse ventilationsåbninger rene og åbne.
  • Få konstruktionen undersøgt hvis du har mistanke om problemerDa betongulvet stort set altid vil være skjult under parketgulv, svømmende gulv eller under tæpper, fliser eller klinker, er det svært at kontrollere for f.eks. revner som følge af sætninger. Revner kan medføre opsivning af radon. Der kan også opstå fugtskader som følge af opstigende grundfugt, rørskader, oversvømmelser og lignende.

    Har du mistanke om sådanne problemer, bør du kontakte fageksperter og få konstruktionen undersøgt nærmere.

Forbedringer

Isoler terrændækket

I nogle huse er der meget luft over isoleringen og under parketgulvet. Hvis du alligevel skal skifte parketgulvet, kan du få isoleret oppefra. Dette kræver en ”hvidtør” betonplade, dvs. en helt lysegrå beton uden fugt af nogen art.

I nogle huse bliver processen dyrere af, at indervæggene står på betonpladen og ikke på deres eget fundament. Hvis det er tilfældet, skal du have støbt eller muret fundamenter under indervæggene.

Sådan foregår det

Fjern parketgulv, strøer og opklodsning under dem foruden isolering. Støvsug betonen. Læg trykfast isolering ud med en tæt dampspærre i toppen og dernæst et nyt, flydende parketgulv. Isoleringstykkelsen skal svare til, at det nye parketgulv er i samme plan som det gamle. Klæb dampspærren i samlingerne og mod væggene bag fodpaneler.

  • Hvis du alligevel skal hugge betonpladen opHvis der ikke er meget plads over isoleringen, kan du kun efterisolere mere ved at hugge gulvet op og isolere under en ny betonplade. Dette er aldrig rentabelt.
  • BygningsreglementetHvis betonpladen alligevel skal hugges op, f.eks. hvis du har haft vandskade, der f.eks. har opfugtet betongulvet i badeværelset, skal du efterisolere op til Bygningsreglementets krav.
    Isolering af terrændæk

    Nyt terrændæk

    Terrændækket er den del af konstruktionen i et hus, som ligger direkte på jordoverfladen. Opbyg et nyt og bedre isoleret terrændæk, hvis dit hus er fra før 1972, og der er fodkoldt eller fugtigt.

Terrændæk

Læs mere

Sokkel

Sokkel

Hvad enten huset har krybekælder eller terrændæk, er der en sokkel, der stikker over jorden.

Sokkel

Sokkel

Sokkel

Isoler soklen

Soklen er typisk ikke isoleret, fordi den øverste del af fundamentet består af enten 30-31 cm mursten eller den samme tykkelse beton. Betonfundamentet kan være tyndere under ydervægge af letbeton – svarende til letbetonvæggenes tykkelse, men det leder stadig varme og kulde rigtig godt, så en udvendig efterisolering af soklen ville gøre en forskel, der kan mærkes på varmeregningen og komforten.

Sokkel

Læs mere

Fundament og kælder