BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Vinduer og døre

Vinduer og døre

Vinduer og døre

Vinduer og døre

Vinduer og døre i typehus 1977-1984

Vinduer og døre i typehus 1977-1984

Typehuset er oprindelig opført med vinduer med termoruder. Ikke pga. energihensyn, men fordi man med denne type vinduer slap for problemer med dug på indersiden. Det var almindeligt med store skydedørspartier mod haven, så man opnåede en god forbindelse mellem ude og inde.

Vinduerne fra disse år var som regel ikke af god kvalitet ligesom vinduerne i parcelhusene i årgangene før. Vinduerne blev fremstillet på samlebånd, for vinduesproduktion blev en storindustri i disse år. Levetiden kan også være kort, fordi vinduerne ikke bliver vedligeholdt tilstrækkeligt.

I Bygningsreglementet fra 1961 blev der stillet krav om, at vinduer skulle have en varmeisoleringsgrad svarende til 2 lag glas med 12 mm mellemrum. Det svarer til en termorude. Dette krav fortsatte i Bygningsreglementet fra 1977 og 1985 og indtil skærpelsen af Bygningsreglementet i 1997.

    Vinduer og døre i typehus 1977-1984

    Vinduer med termoruder

    Vinduer med termoruder

    Vinduer med termoruder var standard, da typehusene blev opført. Typisk er husene opført med top- eller sidehængte eller dreje/kip 1-fags vinduer, dvs. uden poster og sprosser.

    Vinduer med termoruder

    Vinduer med termoruder

    Vinduer med termoruder

    Vindues- eller dørpartier kan være sammenbyggede. Imellem vinduerne er der ofte lette træpartier. Det kan der også være under vinduerne. Vinduespartierne kan også være faste, men med oplukkelige låger til frisklufttilførsel ved siden af de ikke oplukkelige vinduespartier.

    Vinduer var som regel af fyrretræ og var oprindeligt malet i lyse farver – f.eks. hvidt eller lysegråt, der stod i kontrast til det typisk røde murværk. Huse med gule mursten havde som regel mørkebrune eller sorte vinduer som en kontrast til de lyse sten.

    Termoruderne stillede krav til ramme-/karmkonstruktionerne i vinduerne. I og med, at der skulle bæres 2 lag glas, blev disse kraftigere. Typisk var vinduerne 1,20 x 1,20 meter og monteret i murværk – ikke i træ som de ofte var det i 1960’erne og 1970’erne.

    Vedligehold

    Træet, som vinduerne blev fremstillet af, bestod i disse år hovedsageligt af splinttræ, der ikke er nær så holdbart som kernetræ. Splinttræ har større afstand mellem årringene i træet og kan derfor suge mere fugt. Levetiden for vinduer af disse årgange er generelt kort, fordi træet simpelthen var for dårligt.

    • Tjek tætningslisterKontroller og udskift evt. tætningslister – de beskytter både mod vand og træk. Især er tætningen i de store hæve-skydedørspartier vigtigt – bl.a. for at holde på varmen.
    • Tjek træetTjek, om trærammen er i god eller dårlig stand. Det gør du ved forsigtigt at stikke en kniv i træet. Hvis den trænger ind uden problemer, er rammen i dårlig stand. Hvis den kun efterlader et mærke i overfladen, er træet sundt, og vinduesrammen kan holde mange år endnu. Hvis der er råd eller svamp i bundstykke eller glaslister, kan du få det angrebne område erstattet med et nyt tilsvarende træstykke.
    • Vedligehold overfladenVindueskarm og ramme slibes og males/imprægneres efter behov. Især i mørkfarvede sydvendte vinduer opstår der revner og sprækker, som kan medvirke til hurtigere nedbrydning af træet. Ved imprægnering er det vigtigt at bruge en oliebaseret overfladebehandling, som trænger ind i træet. For at få det bedste resultat bør overfladebehandlingen foretages i perioder, hvor træet er godt udtørret.

      Ved malede vinduer skal du fjerne løst, skallende maling og slibe konstruktionen, så urenheder og løse belægninger fjernes, inden du grunder og maler. Den videre behandling består af grunding og maling.

    • Tjek beslag og hængslerSmør beslag og hængsler, så låse og lukketøj fungerer perfekt. Udskift evt. rustne beslag og skruer.
    • Tjek for huller og manglende vedhæftningFugerne omkring vinduerne er elastiske fuger med bagstopning af mineraluld, opskummet fugebånd eller lignende. Endelig kan fugen bestå af en asfaltimprægneret ekspanderende fuge.. Tjek jævnligt fugerne for huller og manglende vedhæftning. Ved mindre reparationer bør du bruge samme fugesystem som det oprindelige. Udskift fugerne, efterhånden som de bliver ”slidt” eller nedbrudt af vejr og vind og solens stråler.

    Forbedringer

    Skift fra termoruder til energiruder

    Hvis typehusets oprindelige vinduer er blevet vedligeholdt med f.eks. maling, så vinduet er i god stand, er den energi- og bæredygtighedsmæssigt bedste løsning at skifte termoruderne ud med energiruder. Det er et simpelt glarmesterarbejde og som regel altid rentabelt. Termorudens levetid er som oftest på det sidste, så det falder meget godt. 

    Forskellen på en termorude og en energirude er, at der i en energirude er en gas imellem de 2 lag glas (f.eks. argon eller krypton). I termoruden er der luft. Desuden har energiruden en usynlig belægning på glasset ind mod rummet. Belægningen reflekterer en stor del af varmen tilbage til rummet. Varmetabet er ca. 2½ gang så stort gennem en termorude som gennem en energirude.

    • Tjek tætningslister og fugerDu bør tjekke tætningslister og fuger som beskrevet under vedligeholdelse. Det hjælper ikke ret meget på varmeregningen og komforten at udskifte ruden, hvis vinduet er utæt. Det er vigtigt med kvalitet over hele linjen.

    Skift hele vinduet

    • Skift kun hvis vinduet er i dårlig standDu bør udskifte ældre vinduer med termoruder til energiruder, hvis trærammerne eller karmene er begyndt at rådne eller vise andre tegn på nedbrydning.
    • Skift tilbage til den oprindelige stilHvis vinduernes stil ikke er som den, huset oprindeligt blev opført med, bør du overveje at skifte tilbage til den oprindelige stil.

     

    Vinduer med termoruder

    Læs mere

    Solafskærmning

    Solafskærmning

    Hvis typehuset har store vinduespartier mod syd, bør du overveje en udvendig solafskærmning.

    Udvendig solafskærmning kan være en markise eller lignende. Du kan også vælge vinduer med indbyggede persienner. Den udvendige solafskærmning er dog betydeligt bedre end en solafskærmning mellem glassene eller indvendigt. Endelig bør solafskærmningen være dynamisk, så den ikke holder solens gratis varme ude i opvarmningssæsonen.

    Det er vigtigt at bevare typehusets udtryk. Der er tænkt over paceringen af vinduer og døre, så bevar så vidt muligt dette. Af arkitekttoniske hensyn anbefales det ikke at opdele vinduerne, hverken lodret eller vandret. Hvis man ønsker dette, bør man tage en arkitekt med på råd.

    Solafskærmning

    Ventilationsvinduer eller russervinduer

    Ventilationsvinduer eller russervinduer

    Ventilationsvinduer eller russervinduer giver solvarmet naturlig ventilation, så du bruger mindre mekanisk ventilation.

    Vinduerne bør helst sidde mod solen, og den luft, der kommer ind via vinduet, skal kunne komme ud et andet sted via naturlig opdrift. Spørg evt. en rådgiver.

    Ventilationsvinduer eller russervinduer

    Yderdøre

    Yderdøre

    Husets hoveddør bestod også ofte af glas – som kan være ugennemsigtigt – f.eks. matteret. Døren kunne også bare bestå af en termorude med lodrette lister foran for at sløre gennemsynet. Ofte havde hoveddøren et fast sideparti, så den synede større. Hoveddøren kunne også være en pladedør i kombination med et fast sideparti i glas.

    Yderdøre

    Yderdøre

    Yderdøre

    Bryggersdøren kunne være af samme udformning som hoveddøren, men kunne også være mere enkel f.eks. en pladedør.

    Det var almindeligt med store hæve-skydedøre, der forbandt husets stue med terrassen eller haven. I slutningen af 1970’erne og starten af 80’erne var der ingen begrænsninger for, hvor store vinduesarealer et hus måtte have.

    Døre var som regel af fyrretræ og var oprindeligt malet i lyse farver – f.eks. hvidt eller lysegråt, der stod i kontrast til det typisk røde murværk. Huse med gule mursten havde som regel mørkebrune eller sorte vinduer som en kontrast til de lyse sten.

    Vedligehold

    • Tjek tætningslisterKontroller og udskift evt. tætningslister – de beskytter både mod vand og træk. Især er tætningen i de store hæve-skydedørspartier vigtigt – bl.a. for at holde på varmen.
    • Tjek træetTjek, om trærammen er i god eller dårlig stand. Det gør du ved forsigtigt at stikke en kniv i træet. Hvis den trænger ind uden problemer, er rammen i dårlig stand. Hvis den kun efterlader et mærke i overfladen, er træet sundt, og vinduesrammen kan holde mange år endnu. Hvis der er råd eller svamp i bundstykke eller glaslister, kan du få det angrebne område erstattet med et nyt tilsvarende træstykke.
    • Vedligehold overfladenRammen slibes og males/imprægneres efter behov. Ved imprægnering er det vigtigt at bruge en oliebaseret overfladebehandling, som trænger ind i træet. For at få det bedste resultat bør overfladebehandlingen foretages i perioder, hvor træet er godt udtørret.

      Ved malede døre skal du fjerne løst, skallende maling og slibe konstruktionen, så urenheder og løse belægninger fjernes, inden du grunder og maler. Den videre behandling består af grunding og maling.

    • Tjek beslag og hængslerSmør beslag og hængsler, så låse og lukketøj fungerer perfekt. Udskift evt. rustne beslag og skruer.

    Forbedringer

    Skift yderdøren

    Du bør udskifte ældre og udtjente yderøre, der viser tegn på råd.

    • Oprindelig stilHvis yderdørenes stil ikke er som dem, huset oprindeligt blev opført med, bør du overveje at skifte tilbage til den oprindelige stil.
    • EnergirigtigDe nye døre bør selvfølgelige holde så godt som muligt på varmen.

    Yderdøre

    Læs mere
    Cases - Det har andre gjort

    Vinduer og døre