BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Fundament og kælder

Fundament og kælder

Fundament og kælder

Fundament og kælder

Fundament og kælder i typehus 2007-2015

Fundament og kælder i typehus 2007-2015

Typehusene af disse årgange er som oftest opført med terrændæk, dvs. et gulv der ligger oven på en betonplade støbt oven på isolering, der hviler næsten direkte mod jord.

Få af typehusene blev bygget med fuld kælder – som regel hvis huset ligger på skrånende terræn.

Fundament og kælder i typehus 2007-2015

Terrændæk

Terrændæk

Gulvet i husene fra 2007 og frem består som oftest af et terrændæk. Det kaldes det, fordi det ligger på jorden.

Terrændæk

Terrændæk

Terrændæk

Terrændækket har isolering under en betonplade. Oven på betonen er der typisk parket- eller bræddegulve i opholdsrum og klinker eller fliser i fugtbelastede rum. Betonpladen består enten af beton eller letklinkerbeton og er støbt oven på isoleringen.

Nogle af husene har et kapillarbrydende lag under isoleringen. Det kapillarbrydende lag bør bestå af letklinker (= leca) eller sten, men det er stadig almindeligt at finde sand eller grus mellem jorden og isoleringen. Det kapillarbrydende lag bør være 150 mm tykt.

Letklinkerne isolerer i modsætning til de andre materialer, hvis laget efter hensigten er tørt. Energimæssigt er det derfor den bedste løsning. Sten er også gode fugtmæssigt, hvorimod sand og grus ikke er storkornet nok til at virke kapillarbrydende. For at være kapillarbrydende skal stenstørrelsen være mindst 4 mm.

Der bør være et tyndt lag isolering mellem betonpladen i terrændækket og soklen – en såkaldt kantisolering. Det forhindrer kulden fra jorden at blive overført til betonpladen via soklen.

Vedligehold

Det er ikke umiddelbart muligt at vedligeholde et terrændæk. Da betonpladen stort set altid vil være skjult under parketgulv, gulvbrædder, klinker eller fliser, er det svært at kontrollere den for f.eks. revner som følge af sætninger. Revner kan medføre opsivning af den radioaktive gas radon, hvis ikke terrændækket er forsynet med et lag plastik i konstruktionen.

Der kan også opstå fugtskader som følge af opstigende grundfugt, rørskader, oversvømmelser og lignende. Har du mistanke om sådanne problemer, bør du kontakte fageksperter og få konstruktionen undersøgt nærmere.

Forbedringer

Da terrændækkene er relativt godt isoleret, vil det aldrig være rentabelt at efterisolere det.

Bygningsreglementet fra 2006 og fra 2010 indførte krav om, at huset skulle opfylde en energiramme. Det betød, at isoleringstykkelsen i gulvet i de nye huse typisk varierede mellem 275 og 400 mm isolering eller mere. De fleste huse har omkring 300 mm isolering, men der er stor forskel på isoleringsevne af den isolering, der er brugt, så isoleringen af terrændækket varierer tilsvarende.

Isoleringen ligger under betonpladen i eller flere lag trykfast isolering, eller som et lag trykfast isolering med letklinker under. Letklinker isolerer kun ca. halvt så godt som isolering, dvs. der skal den dobbelte tykkelse til. Men kombineret med trykfast isolering er det en udmærket løsning.

Terrændæk

Læs mere

Sokkel

Sokkel

Typehusets sokkel består af 2-3 letklinkerblokke med isolering i midten oven på betonfundamentet.

Sokkel

Sokkel

Sokkel

Letklinkerblokke er betonblokke med letklinker (leca) som tilslag i stedet for sten. Den isolerede udgave har et lag polystyren i midten. Soklen er den del af fundamentet, der er synligt over jorden – typisk er den 15 cm høj. Soklen ses under enten træfacaden eller den murede skalmur. Den er som regel pudset og står uden malerbehandling.

I husene fra disse år var fundamentet normalt ført 90 cm ned for at nå til frostfri dybde. De isolerede letklinkerblokke er 35 eller 39 cm tykke afhængigt af, hvor tyk den murede ydervæg oven på dem er. Betonfundamentet er samme tykkelse neden under blokkene. Hvis det er et træhus, kan soklen og fundamentet være smallere – f.eks. 2 stk. 19 cm letklinkerblokke oven på 30 cm betonfundament.

Vedligehold

Tjek jævnligt soklen for revner. Det kan være sætningsrevner, som vil fortsætte op i muren, eller det kan være mindre betydende overfladerevner i pudslaget på soklen, som kan være tegn på mindre bevægelser eller manglede vedhæftning mellem pudsmørtel og sokkelsten.

Revner kan medføre, at vand trænger ind bag pudsen og forårsager opfugtning og frostsprængninger – og dermed yderligere afskalning.

Mange mindre revner i soklen ses som lodrette revner, som følger fugeforløbet i sokkelstenene. De opstår i forbindelse med afhærdningen af pudslaget (svindrevner).

Vedligehold soklen ved at afhugge løst (skrug) puds, kradse/fræse revner ud, udstøbe med beton (større huller) eller påføre nyt mørtellag af samme type som det nuværende. Husk, at pudslaget skal føres et stykke ned under terræn.

Forbedringer

Hvis de isolerede letklinkerblokke er 350 mm tykke, er der ca. 75 mm isolering i dem. Hvis de er 390 mm tykke, er der ca. 135 mm isolering i dem.

Desuden er der en kantisolering mellem betonpladen i terrændækket og soklen på alt mellem 15 mm og op til 50 mm. Soklen vil derfor ikke have behov for en udvendig sokkelisolering.

I nogle af typehusene af disse årgange ligger betonpladen i terrændækket af på en tynd lecablok under bagmuren i ydervæggen, og der er rigtigt tykt stykke isolering mellem betonpladen og den lecablok, som står under formuren i mursten. Kantisoleringen på dette sted kan være lige så tykt som hulmursisoleringen, dvs. op til 190 mm.

Sokkel

Læs mere

Kælder

Kælder

Få af disse huse blev opført med kælder. Væggene blev ikke længere støbt direkte mod jord som i de tidligere enfamiliehuse. De blev enten leveret som isolerede sandwichelementer, eller de blev muret op af letklinkerblokke med isolering på ydersiden af blokkene.

Kælder

Kælder

Kælder

Kældervæggene er i samme tykkelse som væggene i stueetagen, dvs. typisk 38-42 cm.

Kældergulvene er støbt på isolering med letklinker, grus eller singels under. Hvis der er brugt letklinker, er der en smule mere isolering i dette lag end ellers – igen forudsat, at letklinkerne er tørre.

Vedligehold

  • Tjek for og reparer revnerDu vedligeholder kældervægge og gulve ved at se efter revner og udbedre dem. Revner i kældervægge og gulve kan medføre indtrængende vand og radon.
  • Vælg diffusionsåben overfladebehandlingHvis kælderen ikke er drænet, sker der en løbende tilførsel af fugt fra jorden til vægge og gulve. Denne fugt afgives primært indadtil og skal kunne fordampe hurtigt, så der ikke opstår skimmelsvamp. Derfor bør du principielt ikke bruge overfladebehandlinger/beklædninger og belægninger i kældre, hvis de standser fugtafgivelsen eller består af organiske materialer. Det kan give skimmelsvamp bag laget. Overfladebehandling af vægge og belægninger på gulve skal være uorganiske og diffusionsåbne.
  • Sørg for opvarmning og ventilationDu bør supplere de rette materialer med tilpas opvarmning og effektiv ventilation, så fugt fra væg- og gulvoverflader kan slippe ud. Møbler og det, der opbevares i kælderen, må ikke være i tæt kontakt med gulve og vægge.

Gulv

Gulvbelægning kan være en uglaseret flisebelægning, f.eks. teglfliser. Fliserne skal fuldklæbes. Det gør man typisk ved at bruge den såkaldte buttering-/floating-metode, hvor fliseklæberen påføres både beton og flisens bagside, så du opnår 100 % klæberdækning uden hulrum. Fugerne skal også være helt fyldte.

Vægge

Da kældervægge ofte indeholder vandopløselige salte, f.eks. fra opstigende grundfugt, kan du med fordel bruge et saneringspudssystem ved reparation. Dette system er specielt udviklet til i en vis grad at kunne indeholde salte og optage det tryk, der dannes, når saltene udfælder.

Hvis saneringspudssystemet malerbehandles, nedsættes fordampningsmuligheden, og det øger risikoen for, at saltene kommer synligt frem på overfladen, hvor de typisk skaber forvitringer. Enkelte producenter tillader dog, at der bruges silikatmaling. Et billigere alternativ til saneringspudssystemet er:

  • at bruge en 13 % kalkmørtel, som efterlades uden yderligere behandling. Hvis du ikke kan acceptere dette af æstetiske årsager, kan du foretage en kalkning.
  • at nedhugge alt puds og efterlade væggen uden overfladebehandling.

Forbedringer

Hvis der trænger fugt ind gennem kældervæggene, er der noget, der tyder på, at der ikke er drænet på ydersiden. Det kunne måske være en idé at få etableret omfangsdræn for at undgå det.

Arbejdet bør udføres at autoriseret kloakmester. Han ved, hvornår han er nødt til at involvere en rådgivende ingeniør eller en geotekniker for at sikre husets stabilitet og undersøge undergrunds- og grundvandsforhold. Hvis der skal indhentes myndighedsgodkendelse af omfangsdrænet, klarer han også det.

Når der alligevel graves ud for drænet, bør det kontrolleres, om væggen er isoleret, som den skal. Udvendig efterisolering bør tilføjes, hvis væggene ikke er isolerede i forvejen. Udvendig efterisolering gør kældervæggen tør og varm. Isoleringen bør være diffusionsåben, så fugten i kældervæggen kan tørres ud både udad og indadtil. Det tager ca. 2 år, før væggen er tør.

Kælder

Læs mere

Fundament og kælder