BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Enkel og effektiv energiforbedring af historisk ejendom

Enkel og effektiv energiforbedring af historisk ejendom

Den gamle tyske præstegård i Sønderborg slap af med fugtproblemer og kolde vægge ved en simpel hulmursisolering.

Beboere

I Helgolandsgade i Sønderborg ligger 4 lejligheder i en tidligere tysk præstegård fra 1908. Ejendommen er en flot hvid bygning med en attraktiv placering i byen, men for et par år siden steg utilfredsheden blandt beboerne, fordi de dårligt isolerede vægge gav problemer med kondensvand og skimmelsvamp om vinteren. Bernt Knudsen, som har ejet bygningen i 20 år, besluttede at gøre noget ved problemet for at holde på sine lejere. Han satte en større energirenovering i gang med udskiftning af taget og hulmursisolering af ydervæggene.   

Beslutningen om projektet

Beslutning

Jeg traf den endelige beslutning om at forbedre ejendommen, da mine lejere begyndte at klage over dårligt indeklima i vinterperioden, fortæller Bernt Knudsen, ejer af ejendommen i Helgolandsgade 7. I modsætning til f.eks. København er det ikke altid nemt at finde nye lejere i Sønderborg. Derfor var jeg nødt at gøre lejlighederne bedre at bo i, hvis jeg ville holde på de gode lejere i fremtiden. Af samme grund har jeg også valgt ikke at hæve huslejen efter renovering, men i stedet se energiforbedringerne som en langtidsinvestering. 

Projektets rådgivere

Rådgivning

Jeg er med i Sønderborgs ProjectZero, hvor jeg sammen med 17 andre udlejere har taget et kursus, som lærer udlejere, hvordan de bedst energioptimerer deres ejendomme. Jeg er en del af ZEROboligudlejer-konceptet, hvor vi hører om alt lige fra tekniske løsninger og økonomi til lejerinddragelse og kommunens rolle. Det har været en rigtig god rådgivning i forhold til min ejendom og de behov, jeg havde, fortæller Bernt Knudsen. Efter ProjectZero-kurset fik jeg en arkitekt og en murermester til at vurdere, om man kunne lave hulmursisolering i min ejendom. Det kunne man heldigvis godt, og derfor blev der sprøjtet isoleringsgranulat ind i muren. 

Økonomien

Økonomi

Jeg ser det som en fremtidssikring af ejendommen at energirenovere og gøre lejlighederne bedre at bo i. Derfor har jeg selv finansieret udgifterne på 60.000 kr. til hulmursisoleringen, siger Bernt Knudsen. Det nye tag på bygningen blev lavet i forbindelse med etablering af helt nye lejligheder i tagetagen, og de var således med til at dække udgifterne til taget. I nogle af mine andre ejendomme uden for Sønderborg har jeg også foretaget energiforbedringer, og her har jeg efter aftale med lejerne sat huslejen en smule op. Til gengæld skal besparelsen på energiudgiften anvendes til at finansiere yderligere forbedringer på ejendommene. 

Resultatet

Resultat

Jeg er meget tilfreds med resultatet. Først og fremmest er lejlighederne blevet meget bedre at bo i for lejerne. Der er bedre indeklima, og fjernvarmeforbruget er faldet med ca. 15 %. Derudover er ejendommen blevet flottere med altaner og nyt tag. For en bygning som min er æstetik også en vigtig parameter, siger Bernt Knudsen. 

Økonomi

Energiforbrug før
29.500kr./år
Energiforbrug efter
24.500kr./år
Hvad har det betydet økonomisk?
5.000kr./år / 17%

Hvad kostede det?

Forbedringer
Udgift
Hulmursisolering
-
Isolering af skunk
-
Isolering af loft
-
Isolering af tag med høj rejsning, udefra
-
I alt
360.000kr.

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

 

Fordele

Mindre træk
Bedre indeklima

Forbedringer og typiske besparelser

Sådan kommer I selv i gang

Sådan kommer I selv i gang

Hvis I overvejer at renovere, anbefaler vi, at I starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i jeres projekt.

Læs mere om rådgivning