Isolering af tagrem

Isolering af tagrem

Isolering af tagrem

Tagremmen er stykket lige under taget, før den almindelige mur begynder. Hvis den er isoleret med mindre end 200 mm, er det en god idé at efterisolere den.
Isolering af tagrem

Derfor skal du isolere

  • Lavere varmeregningNår du efterisolerer din tagrem, bliver varmetabet gennem tagremmen mindre.
  • Bedre indeklimaHusets overflader bliver varmere, så du får mindre træk og et mere behageligt indeklima i dit hjem.
  • Mindre risiko for skimmelsvampIsoleringen mindsker risikoen for indvendig kondens, som kan være skyld i skimmelsvamp.

Det bør du vælge

  • Mindst 120 mmNår der er mindre end 200 mm isolering i forvejen, bør du efterisolere til mindst 120 mm indvendig eller 180 mm udvendig afhængig af, hvor der er plads.

Hvad er tagremmen?

Tagremmen er stykket lige under taget, før den almindelige mur begynder. I huse fra 1960’erne og 70’erne er der ofte en træbjælke som tagrem og slet ingen isolering. Efterisolering af tagremmen er som regel en meget nem og besparende løsning.

Fordele

Bedre indeklima

Du får mindre træk og kulde, så dit indeklima bliver bedre.

Øget komfort

Du får nemmere ved at holde den rette temperatur i boligen, så den bliver rarere at være i.

Forøgelse af husets værdi

Din bolig kan stige i pris, når du foretager forbedringen – bl.a. fordi du måske opnår et bedre energimærke.

Mindre træk

Din bolig bliver tættere, så det ikke længere trækker fra de steder, hvor du før var generet af kulde og træk.

Varmere overflader

Dit hus bliver bedre til at holde på varmen, så du får mere gavn af de dele af huset, der før var for kolde til at bruge i hverdagen.

Visuel forbedring

Løsningen forbedrer din boligs udseende – enten ude eller inde.

Sådan foregår det

Efterisolering af tagrem kan foregå udefra eller indefra alt efter, hvordan remmen er placeret.

Indefra

  • Rensning af tagremmenHåndværkeren renser tagremmen for maling og opsætter et underlag, som  som dampspærren og den nye beklædning kan monteres på.
  • Ny isoleringDen nye isolering bliver sat på tagremmen og den nye beklædning monteres.

Udefra

  • Nyt underlagHåndværkeren fjerner det nederste af tagudhængets beklædning og opsætter et underlag til at montere ny beklædning på.
  • Ny isoleringDen nye isolering sættes uden på tagremmen og herefter bliver den nye udvendige beklædning monteret.
  • TætningDer tætnes indvendigt med fugemasse rundt om tagremmen.

Se energiløsningen, håndværkeren bruger

I energiløsningen kan du se den detaljerede beskrivelse, som håndværkeren følger, når han udfører forbedringen. Du kan bl.a. se beregninger af, hvad du kan spare, tegninger af løsningen og en tjekliste over, hvad din håndværker skal undersøge, inden han går i gang.

Sådan ser det ud

Isolering af tagrem

Find en håndværker

Her kan du se de håndværkere i dit område, der kan isolere din tagrem.

207 håndværkere

Isolering af tagrem