Ny cirkulationspumpe

Ny cirkulationspumpe

Ny cirkulationspumpe

Cirkulationspumpen sørger for, at det varme vand kommer ud til radiatorerne. I nogle boliger er der en pumpe mere til varmt brugsvand. Overvej at skifte din cirkulationspumpe, hvis den er fra før 1995. Nye cirkulationspumper bruger mindre strøm, fordi de tilpasser sig varmebehovet.
Ny cirkulationspumpe

Derfor skal du skifte

  • Lavere elregningEnergieffektive cirkulationspumper kører kun, når der er behov for det. Derfor bruger de meget mindre strøm. Ældre cirkulationspumper kan bruge for helt op til 900 kr. strøm om året, mens nye pumper kun bruger for ca. 200 kr. Udgiften til den nye cirkulationspumpe er som regel tjent hjem på 2-3 år.

Det bør du vælge

  • A-mærket pumpeVælg en cirkulationspumpe, som er A-mærket efter Europumps kriterier, og som har et energieffektivitetsindeks (EEI) på højst 0,23, for at sikre et lavt elforbrug. Bed din installatør om en pumpe, som lever op til kravene.

Husk også

  • Sluk om sommerenCirkulationspumpens driftstid har stor betydning for, hvor meget strøm den bruger. Det er derfor en god ide at slukke den uden for fyringssæsonen eller som minimum i juni, juli og august.

Sådan virker det

Cirkulationspumpen sender det varme vand rundt til dine radiatorer eller dit varme brugsvand ud til dine haner. Pumpen er som regel placeret i dit bryggers.

Ældre cirkulationspumper har typisk 3 trin til manuel regulering af pumpen. Den slags pumper bruger mere strøm end nye pumper, der har automatisk regulering.

Fordele

Forøgelse af husets værdi

Din bolig kan stige i pris, når du foretager forbedringen – bl.a. fordi du måske opnår et bedre energimærke.

Sådan foregår det

  • Afmontering af den gamle cirkulationspumpeHåndværkeren tømmer dit varmeanlæg for vand og afmonterer din gamle cirkulationspumpe.
  • Montering af den nye pumpeDet nye pumpe bliver monteret i rørstrengen, så vandet strømmer den rigtige vej.
  • Tilslutning til ekstern netspændingsafbryderCirkulationspumpen bliver sluttet til en ekstern netspændingsafbryder og forbundet til jord.

Se energiløsningen, håndværkeren bruger

I energiløsningen kan du se den detaljerede beskrivelse, som håndværkeren følger, når han udfører forbedringen. Du kan bl.a. se beregninger af, hvad du kan spare, tegninger af løsningen og en tjekliste over, hvad din håndværker skal undersøge, inden han går i gang.

Sådan ser det ud

Ny cirkulationspumpe

Find en håndværker

Her kan du se de håndværkere i dit område, der kan installere en ny cirkulationspumpe.

114 håndværkere

Ny cirkulationspumpe