Nye ovenlysvinduer

Nye ovenlysvinduer

Nye ovenlysvinduer

Hvis dine ovenlysvinduer viser tegn på råd eller anden nedbrydning, bør du skifte dem ud. Det sparer penge på din varmeregning og giver dig et bedre indeklima.
Nye ovenlysvinduer

Derfor skal du skifte

  • Lavere varmeregningEnergiruder har et mindre varmetabe end termoruder, så du sparer penge på din varmeregning.
  • Bedre indeklimaNår vinduernes indvendige overflade bliver varmere, får du mindre træk og et bedre indeklima.

Det bør du vælge

  • Eref (energitilskud) på mindst 0 kWh/m2 pr. årVælg ovenlysvinduer med et energitilskud (Eref) på mindst 0 kWh/m² pr. år – eller mindst 10 kWh/m² pr. år for at opnå lavenerginiveau. Lavenergivinduer giver den bedste økonomi på lang sigt.
  • Overvej solafskærmningHvis temperaturen bliver for høj i de rum, hvor du har ovenlysvinduer, er det en god idé at etablere udvendig solafskærmning. Så kan du lukke solens varme ude, når der bliver for varmt.

Husk også

  • Hvis du skifter taget samtidigHvis du udskifter ovenlysvinduerne samtidig med, at du skifter taget, er det oplagt at overveje, om du vil have større eller flere vinduer. Det kan give bedre udsyn og lys.

Fordele

Bedre indeklima

Du får mindre træk og kulde, så dit indeklima bliver bedre.

Øget komfort

Du får nemmere ved at holde den rette temperatur i boligen, så den bliver rarere at være i.

Forøgelse af husets værdi

Din bolig kan stige i pris, når du foretager forbedringen – bl.a. fordi du måske opnår et bedre energimærke.

Mindre træk

Din bolig bliver tættere, så det ikke længere trækker fra de steder, hvor du før var generet af kulde og træk.

Varmere overflader

Dit hus bliver bedre til at holde på varmen, så du får mere gavn af de dele af huset, der før var for kolde til at bruge i hverdagen.

Sådan foregår det

  • Afmontering af det gamle vindueHåndværkeren afmonterer det gamle vindue ved at tage vinduesrammen af og fjerne al vinduesbeklædning.
  • Montering af det nye vindueKarmen isoleres og det nye vindue bliver monteret.
  • Indvendig beklædningIndvendigt afsluttes med et lysningspanel.

Se energiløsningen, håndværkeren bruger

I energiløsningen kan du se den detaljerede beskrivelse, som håndværkeren følger, når han udfører forbedringen. Du kan bl.a. se beregninger af, hvad du kan spare, tegninger af løsningen og en tjekliste over, hvad din håndværker skal undersøge, inden han går i gang.

Sådan ser det ud

Nye ovenlysvinduer

Find en håndværker

Her kan du se de håndværkere i dit område, der kan installere nye ovenlysvinduer.

233 håndværkere

Nye ovenlysvinduer