Tjekliste for isolering

Her finder du vores Tjekliste for isolering. Du kan også downloade den som pdf. Du kan se på antallet af tommestokke til højre på listen, hvor svært tjekket er at udføre.
Nemt og simpelt. Nemt og simpelt
Kræver, at du sætter dig ind i, hvordan man gør. Kræver, at du sætter dig ind i hvordan man gør.
Her kan du få brug for hjælp fra fagfolk. Her kan du få brug for hjælp fra fagfolk

Det skal du tjekke

Det gør du

Så nemt er det

1. Tjek, om dit hus er energimærket

Hvis du har købt dit hus efter 1997, er det formentlig energimærket. Mærkningsrapporten viser bl.a., hvordan huset er isoleret. Find rapporten frem. Ofte ligger den blandt de papirer, du fik, da du købte huset. Er mærkningen udført efter den 1. september 2006, kan du også se rapporten på boligejer.dk. Tjek, om du har tegninger af huset. De kan også vise, hvordan huset er isoleret. Hvis du ikke har tegningerne, kan du få en kopi hos Teknisk Forvaltning i din kommune. Nemt og simpelt.
Indeklima    
2. Tjek, om der er fugt i huset Kig bag billeder og møbler, om der er skjolder, mug eller skimmel på væggen. Tjek også, om der lugter muggent i huset, og om ruderne er fugtige. Fugt kan skyldes, at du ikke lufter ud, men det kan også være tegn på, at dine vinduer, vægge eller lofter ikke er isoleret godt nok. Luft ud med gennemtræk 3 x 5 minutter hver dag. Og gå Tjeklisten igennem for at se, om din isolering er i orden. Nemt og simpelt.
3. Tjek, om det trækker ind Hvis du oplever kulde og træk i dit hjem, kan det være fordi, dit hus er utæt. Kulden kan komme ind af selv små sprækker. En åben pejs uden indsats eller åbne luftspjæld i brændeovnen giver træk og koster varmekroner. Det samme gælder en utæt brevsprække eller kattelem. Du bør lukke og tætne, hvor det trækker ind. Frisk luft får du på en energirigtig måde ved at lufte ud – grundigt, men kortvarigt – et par gange hver dag. Nemt og simpelt.
Tag og loft    
4. Tjek isoleringen på loftet Tjek, om isoleringen på loftet slutter tæt omkring loftsbjælkerne. Hvis ikke, kan det som regel betale sig at få efterisoleret. Mål også isoleringens tykkelse. Hvis der er mindre end 250 mm, bør du overveje at få efterisoleret. Nyere lavenergihuse har typisk 400 mm isolering på loftet. Kræver, at du sætter dig ind i, hvordan man gør.
5. Tjek isoleringen i skunk og skråvægge Kig i skunken, og se, om der er isolering, der skærmer husets varme rum fra taget. Isoleringen i skråvæggen kan du som regel se fra skunken eller fra loftrummet. Mål isoleringens tykkelse i skunk og skråvægge med en tommestok. Hvis der er mindre end 150 mm, bør du få efterisoleret, hvis der er plads til det. Utilgængelige skunkrum kan tjekkes, hvis tagbelægningen skiftes, hvis du river skunkvæggen ned eller ved hjælp af et termografikamera. Lej det i et byggemarked, eller få en energikonsulent til at termografere dit hus for dig. Kræver, at du sætter dig ind i, hvordan man gør.
6. Tjek isoleringen i fladt tag Tjek isoleringen ved at fjerne 1 eller 2 udhængs- eller sternbrædder – de lodrette brædder, som afslutter spærene. Mål tykkelsen med en tommestok. Er der mindre end 200 mm, vil det give dig indeklima- og komfortmæssige fordele at efterisolere til mindst 300 mm. Desuden vil dit hus blive mere værd. Nyere lavenergihuse har typisk 400 mm isolering i taget. Her kan du få brug for hjælp fra fagfolk.
7. Tjek lemme i loft og skunk Tjek, om dine lemme til loft og skunk lukker tæt og er isolerede. En tynd lem er normalt uisoleret. Hvis det trækker langs kanten af lemmen, er den utæt. Før evt. et tændt stearinlys rundt langs kanten af den lukkede lem, og se, om flammen blafrer – det er nemmest at se en dag, hvor det blæser. Få lemmen gjort tæt med nye tætningslister, og få monteret isolering på bagsiden. Du kan også købe en ny, isoleret lem, der lukker tæt. Kræver, at du sætter dig ind i, hvordan man gør.
Ydervægge    
8. Tjek, om huset har hulmur uden isolering Hvis dit hus har hulmur, så tjek, om den er isoleret. Mange murstenshuse fra perioden 1930-1960 blev bygget med hulmur uden isolering. Hvis de originale tegninger findes, kan du se, om det også gælder dit hus. Hvis muren er efterisoleret, kan du ofte se, at der er lagt en ny fuge de steder, hvor der er taget mursten ud af facaden. Det kan også fremgå af energimærkningsrapporten.

Hvis du ikke kan se, om hulmuren er isoleret, så få boret et hul i en murstensfuge udefra. Hullet skal normalt være 12-13 cm dybt, for at det når ind til hulrummet mellem for- og bagmur. Før en pind ind i hullet. Hvis du har uisoleret hulmur, kan du få pinden mindst 15 cm ind, før du møder modstand. Hvis pinden stopper før, kan det enten skyldes isolering, eller at muren er massiv – det vil sige, at der ikke er noget hulrum mellem for- og bagmur. Du kan også få en isolatør eller energisynskonsulent til at tjekke det ved hjælp af et inspektionskamera. Hulmursisolering skal udføres af fagfolk og er en nem, billig og effektiv forbedring af dit hus.

Her kan du få brug for hjælp fra fagfolk.
9. Tjek isolering i andre typer ydervæg Hvis du har ydervæg, som ikke er hulmur, så tjek, hvordan den er isoleret. Isolering i ydervægge er normalt skjult, men prøv at finde oplysninger i energimærkningsrapporten eller de originale tegninger af huset. Nogle huse har særligt tynde vægge under vinduerne – også kaldet brystning. Her bør du være særligt opmærksom på behovet for at efterisolere, især hvis der sidder en radiator under vinduet. Det gør nemlig varmetabet ekstra stort. Hvad du kan gøre, afhænger af væggens opbygning. Kontakt en fagmand, og få svar på, hvilke muligheder du har. Kræver, at du sætter dig ind i, hvordan man gør.
Vinduer og døre      
10. Tjek, om der er utætheder mellem døre og vinduer Tjek, om der sprækker eller utætheder i fuger mellem mur og vinduer og mellem mur og yderdøre. Utætte fuger bør udbedres – både for at undgå skader og for at holde på varmen. Tjek også, om vinduer og døre lukker tæt. Før et tændt stearinlys rundt langs kanten af vinduesrammen eller døren, når det blæser udenfor. Hvis flammen blafrer, er der utæt. Du kan som regel tætne døre og vinduer med nye tætningslister. Er det ikke tilstrækkeligt, må døren eller vinduet repareres eller udskiftes. Kræver, at du sætter dig ind i, hvordan man gør.
11. Tjek om du har termoruder De fleste vinduer fra 1960’erne og senere har termoruder. Det vil sige, at hver rude består af 2 eller 3 lag glas, som holdes sammen af en kantliste i metal.

Termoruder kan udskiftes til energiruder med såkaldt ”varm kant”. Det giver næsten samme besparelse som helt nye vinduer med energimærke C, men det er billigere. Du kan selv tjekke, om du har energiruder eller gammeldags termoruder.
Vil du have helt nye vinduer, kan det ikke betale sig at nøjes med energimærke C eller B. Den lille merpris for energimærke A tjener sig nemlig hjem, fordi du sparer mere på varmeregningen.

Kræver, at du sætter dig ind i, hvordan man gør.
12. Tjek vinduer med forsatsruder Tjek, om du har vinduer med 1 lag glas med eller uden forsatsglas. Har du det, er det typisk oprindelige vinduer. Forsatsglas kan udskiftes til såkaldt energiglas. Det giver typisk samme besparelse som helt nye vinduer med energimærke B eller C. Du kan også bruge en 2-lags energirude som forsatsglas, men det kræver ofte en ny forsatsramme. Til gengæld kan det spare mere end selv de bedste, moderne vinduer med energimærke A.

Hvis dine vinduer er i meget dårlig stand, n de repareres af en snedker eller erstattes af nye vinduer med forsatsglas, f.eks. vinduer med såkaldt koblede rammer, hvor det yderste vindue og forsatsrammen er bygget sammen. Det er en fordel, når vinduet skal åbnes. Fredning eller lokalplan kan betyde, at originale vinduer skal bevares.

Kræver, at du sætter dig ind i, hvordan man gør.
13. Tjek ovenlyskupler Tæl, hvor mange lag glas kuplen har. Hvis den har 1 eller 2 lag glas, bør du udskifte den med en lavenergikuppel. Her kan du få brug for hjælp fra fagfolk.
14. Tjek dine yderdøre Tjek, om dine yderdøre er isolerede og i god stand. En dør, som kun er ca. 3 cm tyk, er normalt uisoleret. Især terrasse- og kælderdøre er ofte dårligt isolerede. Har døren rude(r), kan den måske forbedres som nævnt under vinduer. Ellers kan en uisoleret dør normalt kun forbedres ved, at hele døren udskiftes. Originale døre i ældre og bevaringsværdige bygninger bør bevares og kan forbedres med tætningslister m.v. Fredning eller lokalplan kan betyde særligt strenge krav om, at originale døre bevares. Kræver, at du sætter dig ind i, hvordan man gør.
Gulve      
15. Tjek gulvet over uopvarmet kælder Hvis du har en kold kælder om vinteren, og du ikke aktivt varmer den op, så tjek isoleringen i gulvet over kælderen. Den er som regel skjult, men måske kan du finde oplysninger i energimærkningsrapporten eller tegninger af huset. Alternativt kan du få fjernet et lille stykke loftbeklædning i kælderen. Mål isoleringens tykkelse med en tommestok. Er der mindre end 50 mm, bør du tjekke, om det kan betale sig at efterisolere. Hvis du skal have nyt gulv eller kælderloft, kan det som regel betale sig at efterisolere samtidig. Nye lavenergibygninger har typisk 300-350 mm mod terræn. Kræver, at du sætter dig ind i, hvordan man gør.
16. Tjek gulvet over krybekælder Hvis du har krybekælder, så tjek isoleringen i gulvet over den. Du kan som regel se den fra krybekælderen. Mål tykkelsen med en tommestok. Er der mindre end 100 mm, bør du få efterisoleret op til 300 mm, hvis der er plads til det. Kræver, at du sætter dig ind i, hvordan man gør.

Siden er opdateret 27.06.2014 Kommentér denne side Til top