Vandforbrug

Spar dobbelt på det varme vand

Du kan spare dobbelt, hvis du reducerer mængden af varmt vand. Du sparer nemlig penge både på vandet og på opvarmningen.

Dobbelt besparelse

Prisen for 1 m3 koldt vand er ca. 61 kr., mens prisen for varmt vand kan være næsten det dobbelte. Her skal du nemlig oveni betale 30-50 kr. for opvarmning af vandet. Hvis du sparer på det varme vand, sparer du altså både på vandregningen og varmeregningen.

30-50 kr. for at varme 1 m3 vand

1 m3 vand koster ca. 61 kr. – varmt vand koster næsten det dobbelte.

vandhane.png

Kig efter mærkningen

Kig efter vandforbruget på energimærket, når du udskifter din vaskemaske og opvaskemaskine. Tjek også, hvor meget vand toilettet bruger pr. skyl, når du skal købe nyt.

Begræns forbruget

Du kan også begrænse dit vandforbrug ved at installere en perlator. Den blander vandet med luft, så strålen bliver kraftigere.

Overvej også at købe vandbegrænsere, som kan monteres på vandhaner og brusere. De kan spare dig for 15 m3 vand eller ca. 800 kr. pr. år på dit vandforbrug. Det er også en god idé at tjekke, om der er vandhaner, der drypper, eller toiletter, der løber, og få det repareret.

Siden er opdateret 12.09.2014 Kommentér denne side Til top