Energimærkning af luft til vand-varmepumper og jordvarme

Energimærkning af luft til vand-varmepumper og jordvarme

Energimærkning af luft til vand-varmepumper og jordvarme

Energimærket hjælper dig med at vælge den mest energieffektive luft til vand- eller jordvarmepumper.

Energimærket viser dig varmepumpens energiklasse. På mærket kan du desuden se oplysninger om ydelsen i KW i forskellige klimazoner, støjniveau i dB (både inde og ude) og evt. forbrugsprofil.

Varmepumper, der bruges i centralvarmeanlæg bliver energimærket på A++ - G-skalaen, hvor A++ er det mest energieffektive. Den 26. september 2019 tilføjes energiklassen A+++.

Varmepumpeløsninger, der indeholder sol- eller styringskomponenter, skal have det såkaldte pakkemærke, som dels indeholder energiklasse for varmepumpen, dels energiklassen for den samlede løsning. På mærket skal der stå, hvilke komponenter der indgår i mærket (sol, varmtvandsbeholder, styring og varmepumpe).

Gå efter A+ eller A++ for varmepumpen

Hvis du skal have en pakkeløsning skal du gå efter A++ eller A+++ for pakken.

Energimærkning

Så meget kan du spare

Du sparer mest, hvis du vælger en varmepumpe i energiklase A med flest plusser.

Hvor meget du helt præcist kan spare ved at installere en luft til vand-varmepumpe eller en jordvarmepumpe, afhænger af, om du samtidig skifter opvarmningsform – f.eks. i et elopvarmet helårshus. Besparelsen afhænger også af, hvor stort dit varmeforbrug er, og hvor godt huset er isoleret.

I beregneren Ny Varme kan du få et bud på økonomien i at skifte til varmepumpe.

Skift til jordvarme kan du finde information om det at skifte til jordvarme, herunder hvor meget du kan spare. Lignende information ved skift til luft til vand-varmepumpe finder du på dette link Skift til luft til vand-varmepumpe                

Find din varmepumpe på Varmepumpelisten

På varmepumpelisten finder du de bedste varmepumper på det danske marked. Varmepumperne på listen overholder alle lovkrav og er testet af et uafhængigt testlaboratorium

Om mærket

Energimærkningsordningen er obligatorisk og gælder for hårde hvidevarer, elpærer, lamper, tv, klimaanlæg og støvsugere.

Der findes 2 typer energimærker for varmepumper. Et for varmepumper alene og et for pakkeløsninger:

Energimærkning af varmepumper

Energimærket for varmepumper viser dig, hvor energieffektiv varmepumpen er på en skala fra A++ til G for rumopvarmning og fra A til G for opvarmning af brugsvand.

Energimærkning af pakkeløsninger

En pakkeløsning er, når flere teknologier kombineres i varmepumpen. De mest almindelige pakkeløsninger med varmepumper er:

  • Kombination af en varmepumpe med temperaturstyring – uanset om styringen er integreret i varmepumpen eller ej.
  • Kombination af en varmepumpe med solvarme og evt. temperaturstyring.
  • Hybridløsninger med kombination af f.eks. en el-varmepumpe med en gaskedel.

Varmtvandsbeholdere har deres eget energimærke og indgår ikke i energimærket for pakkeløsninger.

Energimærket for pakkeløsningen viser, hvor energieffektiv varmepumpen er, og hvilke andre komponenter der indgår i pakken. Bedste energiklasse på pakkemærket er A+++.

På energimærket står der også, hvor meget støj der kommer fra anlægget under drift. Støj er oplyst som ”lydeffektniveau”. Hvor vigtigt støjniveauet er, afhænger af den specifikke installation, herunder placering i huset og afstand til naboer.

Sådan ser mærket ud

Varmepumpe

Eksempel luft til vand-varmepumpe, der også kan bruges til opvarmning af brugsvand:

Forklaring energimærke varmepumper

* Angiver desuden forbrugsprofiler for varmepumper der leverer varmt brugsvand. Se forbrugsprofiler i skemaet herunder.
** Hvis varmepumpen kun fungerer uden for elnettets spidsbelastning.

Forbrugsprofil Piktogram Typisk brug
3XS 3XS Lille håndvask ved 35 ºC
XXS XXS Håndvask ved 35 ºC
XS XS Elektrisk bruser
S S Bruser og håndvask ved 35 ºC
M M Bruser og vask ved 55 ºC
L L Bad, bruser og vask ved 55 ºC
XL XL Flere bad og brusere
XXL XXL Samtidig anvendelse af flere bad og brusere

Pakkeløsning

Eksempel på energimærke for en pakkeløsning for et opvarmningsanlæg til både rum og vandopvarmning

Energimærkning pakkeløsninger

Sådan kontrolleres EU’s energimærke

Energistyrelsen fører kontrol med energimærkningen. Det kontrolleres f.eks., om produktets energiklasse på energimærket er korrekt, og om A++-mærkede apparater overholder kravene for at opnå denne energiklasse.

Energimærkning af luft til vand-varmepumper og jordvarme

Siden er opdateret 27.02.2017 Kommentér denne side Til top