Energimærkning af vandvarmere

Energimærkning af vandvarmere

Energimærkning af vandvarmere

Energimærket hjælper dig til at vælge den mest energieffektive vandvarmer.

En vandvarmer er et anlæg, der opvarmer brugsvand. Den består af en varmeproducerende enhed såsom en gas- eller oliebrænder eller et varmelegeme, som opvarmer gennemstrømmende vand eller vand til en beholder.

Vandvarmere: Gå efter A eller B
Pakkeløsninger: Gå efter A+++ eller A++

Pakkeløsninger kombinerer vandvarmer og solvarmeanlæg.

Anbefaling energimærke vandvarmere

Det kan du se på mærket

Energimærket viser dig vandvarmerens energiklasse. På mærket kan du desuden se oplysninger om størrelse i liter, det årlige elforbrug, støjniveau i dB og forbrugsprofil.

Vandvarmer: Eksempel på energimærke

Eksempel: Vandvarmer

Pakkeløsning: Eksempel på energimærke til pakker med vandvarmer og solvarmekomponent

Eksempel på energimærke for pakkeløsning

Forbrugsprofil Piktogram Typisk brug
3XS 3XS Lille håndvask ved 35 ºC
XXS XXS Håndvask ved 35 ºC
XS XS Elektrisk bruser
S S Bruser og håndvask ved 35 ºC
M M Bruser og vask ved 55 ºC
L L Bad, bruser og vask ved 55 ºC
XL XL Flere bad og brusere
XXL XXL Samtidig anvendelse af flere bad og brusere

Om mærket

Energimærkningsordningen er obligatorisk og gælder for hårde hvidevarer, elpærer, lamper, tv, klimaanlæg og støvsugere.

  • VandvarmereEnergimærket for vandvarmere viser dig, hvor energieffektiv vandvarmeren er på en skala fra A til G.
  • PakkeløsningerEn pakkeløsning er, når flere teknologier kombineres med vandvarmeren. Den mest almindelige pakkeløsning med vandvarmer er kombination af en vandvarmer og solvarme plus evt. temperaturstyring.

    Pakkeløsninger, der indeholder vandvarmer(e) og solkomponenter, skal have det såkaldte pakkemærke, som både indeholder energiklassen for selve vandvarmeren og energiklassen for den samlede løsning. På mærket står der, hvor energieffektiv vandvarmeren er, og hvilke andre komponenter der indgår i pakken (sol, varmtvandsbeholder og vandvarmer).

    Bedste energiklasse på pakkemærket er A+++. For vandvarmere skal energimærket ud over energiklassen indeholde oplysninger om det årlige elforbrug, støjniveau i dB og forbrugsprofil. Hvis vandvarmeren er beregnet til kun at opvarme vand om natten, står dette også på mærket.

Kontrol med EU’s energimærke

Energistyrelsen fører kontrol med energimærkningen. Det kontrolleres f.eks., om produktets energiklasse på energimærket er korrekt, og om A++-mærkede apparater overholder kravene for at opnå denne energiklasse.

 

Energimærkning af vandvarmere

Siden er opdateret 22.05.2017 Kommentér denne side Til top