Energiledelse er også for ledelsen

Systematisk arbejde med energibesparelser er et godt grundlag for at gennemføre besparelser og få prioriteret de områder, der giver det største resultat.

Elementer i den systematiske indsats

Den systematiske indsats bør indeholde:

  • Kortlægning af jeres nuværende situationFor at kunne gennemføre energibesparelser skal I have kortlagt den nuværende situation. I kan bruge Se Elforbrug som et effektivt værktøj til at følge og analysere elforbruget for offentlige institutioner og private virksomheder. Overvej følgende spørgsmål:
    • Hvad er jeres nuværende energiforbrug?
    • Hvor langt er I kommet med energibesparelser i forvejen?
    • Hvilken bygningsmasse råder I over? Ejer eller lejer i bygningerne?
    • Hvilke politikker har I om indkøb?    
    • Hvilke ressourcer findes der blandt jeres personale, med fokus på energispareteamet (viden, tid, overskud, idérigdom)? Overvej evt., om der er behov for efteruddannelse.
  • OrganiseringProjektet skal forankres, hvor der er beslutningskraft. Derfor er det en god idé at nedsætte et tværgående ”energispareteam” med:
    • Projektleder (f.eks. den energiansvarlige)
    • Repræsentant fra økonomiafdelingen
    • Repræsentant fra den tekniske afdeling
    • Repræsentant fra indkøbsafdelingen
    • Repræsentant fra drifts- og vedligeholdelsesafdelingen
  • MålsætningerNår I skal definere jeres mål, skal I bl.a. stille følgende spørgsmål:
    • Hvilke penge/mandetimer vil I bruge?
    • Hvor mange % vil I spare?
    • Hvor lang tid vil I bruge på at nå jeres mål?
    • Hvad er realistisk? Se bl.a. på Se Elforbrug for inspiration. Her kan I se, hvor meget strøm lignende kommuner eller institutioner bruger.
  • AfrapporteringAfrapportering er vigtig, både internt og eksternt. Internt for at holde jer selv op på mål og resultater, så der er mulighed for at justere strategien løbende. Eksternt for at vise interessenter, hvad I gør på energiområdet. Måske giver det mening at udarbejde både en intern og en ekstern version.

    Hvis energiledelsen er sat i system eller følger en standard, kræver det også, at I afrapporterer indsatsen. Spørg jer selv:

    • Hvordan vil I kommunikere/afrapportere jeres mål og resultater?
    • Skal afrapporteringen følge det økonomiske regnskab?
    • Er der krav fra f.eks. standarder til afrapporteringen? 

Certificeret energiledelse

Systematisk arbejde med energibesparelser behøver ikke at være lig med certificeret energiledelse. I vælger selv, hvor formelle I vil være, hvor grundigt I vil gå til værks, hvor mange ressourcer I vil sætte af, og hvilke områder I vil fokusere på.

Hvis I ønsker en certificering af jeres energiledelsessystem, kræver det, at I opfylder alle de krav og kriterier, der er beskrevet i DS/EN ISO 50001, som er den europæiske standard for energiledelse.

Der indgår også elementer af energiledelse i miljøledelsesstandarderne ISO14001 og EU’s EMAS-registrering (Eco-Management and Audit Scheme).

Som tommelfingerregel siger man dog, at virksomheder med årlige energiomkostninger på 300-400.000 kr. eller derunder bør lægge ud med et uformelt system. På den måde kan man høste de første erfaringer og besparelser uden for store omkostninger.

Økonomi

Nogle energibesparelser kan realiseres med ingen eller meget små investeringer. Det gælder f.eks. ved adfærds- og driftsændringer. Større, energibesparende tiltag kræver større investeringer, men giver også større og vedvarende besparelser.

  • Sælg ejerskabet over jeres energibesparelser, og spar penge på energiregningenDe danske energiselskaber er forpligtet til at reducere slutbrugernes energiforbrug i henhold til aftale med Energistyrelsen. De skal derfor rapportere realiserede energibesparelser til Energistyrelsen. Som et led i dette har de midler til rådighed, som kan bruges til rådgivning og til at yde tilskud til investeringer i energibesparende tiltag i institutioner, kontorer og virksomheder m.m.

    Hvis I vil sælge ejerskabet over jeres besparelser til et energiselskab, skal I lave en skriftlig aftale om salget, inden energispareprojektet gennemføres. Og besparelserne skal dokumenteres. Selvom I sælger ejerskabet til energibesparelserne, får I stadig selv de penge, der spares på energiregningen.

  • Se på totalomkostningerI forhold til energieffektiviseringer er det meget vigtigt at se på totalomkostninger – dvs. den samlede pris på anskaffelse, årligt elforbrug og forbrug i hele produktets levetid. Det gælder uanset, om det handler om energirenoveringer, it-udstyr, indkøb eller belysningsprojekter.

    Kortsigtet fokus på indkøbspris og her og nu-besparelser betaler sig sjældent. De løsninger, der i første omgang ser billigst ud, kan blive de dyreste i længden pga. et stort energiforbrug.

    Et godt råd er, at I stiller krav om at vurdere totalomkostningerne ved indkøb i indkøbs- og udbudspolitikker. I Indkøbsvejledningen kan I finde anbefalinger til, hvilke krav I kan stille til energiforbruget.

  • Særligt for kommuner:
    • Incitamentmodel motiverer decentraltDet vil typisk styrke motivationen til at spare på energien at arbejde med en økonomisk model, der indeholder en gulerod for de offentlige institutioner decentralt.

      Ca. 60 % af de danske kommuner arbejder med en incitamentmodel, der giver de enkelte institutioner del i de penge, der bliver sparet. Modellen er med til at give medarbejderne ejerskab og motivation til at spare på energien.

      Incitamentmodellen kan bygges op på flere forskellige måder.

      Det mest almindelige er at dele pengene mellem institutionen og en central energipulje, som institutionerne kan søge midler fra til nye energispareprojekter. Denne model giver mulighed for at prioritere og følge op på de energisparetiltag, institutionerne sætter i gang og samtidig motivere medarbejderne til energibesparelser.

    • KlimakommuneEn række kommuner har lavet aftaler med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommuner. De har alle forpligtet sig til at reducere deres CO2-udledning med 2-4 % pr. år.

Indkøbspolitik

For at spare penge og energi skal I indarbejde energieffektivitet i jeres indkøbspolitik – og sikre, at indkøberne kender politikken.

  • IndkøbspolitikDet er en god idé at formulere et krav om energieffektivitet til produkterne i indkøbspolitikken. Hvis jeres indkøbere alene handler ud fra, hvad der er billigst i indkøbspris, kan det blive dyrere i det lange løb. Ofte er der f.eks. ikke den store forskel på computeres indkøbspris, men man kan spare 1.000 kr. på elregningen i en enkelt computers levetid ved at købe energirigtigt.

    Derfor bør indkøbspolitikken understrege, at indkøberne skal vurdere totalomkostningerne, når de handler. Når totalomkostningerne vurderes, vil det ofte betale sig at vælge energieffektive produkter.

  • StatenStaten har særlige regler for indkøb, og her er energieffektivitet allerede et krav i reglerne.
    Se reglerne på retsinformation.dk
  • KommunerMange kommuner har en såkaldt ”Agenda 21”, som opstiller mål for miljø i det 21. århundrede. Hvis jeres kommune har sådan én, kan I bruge agendaens målsætninger til at udforme indkøbspolitikken. Dog skal agendaen i nogle tilfælde opdateres, så den indeholder krav om energieffektivitet.
    Læs mere om Agenda 21 hos Naturstyrelsen
Siden er opdateret 12.09.2014 Kommentér denne side Til top