Energirigtig drift af hospitaler og laboratorier

Det samlede energiforbrug i danske hospitaler er ca. 1.500 GWh. 90 % af regionernes energiudgifter går til hospitalerne, og der er et stort sparepotentiale. Energislugerne er udstyr til f.eks. blodprøveanalyser og DNA-analyser sammen med frysere, stinkskabe, ventilation og køling.

Find det unødvendige forbrug

Analyseudstyr, computere og medicoteknisk udstyr på hospitaler bliver sjældent slukket. Mange store apparater som CT- og MR-skannere, acceleratorer og røntgenapparater bruger over 75 % af deres energiforbrug i standbytilstand.

Det er en udbredt opfattelse, at man ikke kan slukke større hospitalsapparater, bl.a. fordi det tager lang tid at kalibrere. Men nogle apparater kan I godt slukke. En gennemgang på Odense Universitetshospital viste f.eks., at udstyr på laboratorier samt røntgenapparater og scannere med tilhørende køling og ventilation uden videre kunne slukkes uden for arbejdstiden.

Undersøg, om I kan slukke apparater og udstyr eller sætte det i standby – evt. i samarbejde med leverandører og Medicoteknisk afdeling.

Standbyforbrug i laboratorier og på hospitaler

For at få øje på sparemuligheder kan I måle elforbruget og foretage en natrundering, hvor I måler energiforbruget om natten. Det er en effektiv måde at synliggøre det unødvendige elforbrug om natten på.

Gennemfør en natrundering

Gode råd til et lavere elforbrug

Installer temperaturfølere i rum med køling af laboratorieudstyr, og slut dem til ventilationsanlæggets CTS, så I kun køler, når det er nødvendigt.

Sæt bevægelsessensorer på belysning i gange og laboratorier og på stinkskabe. Det sparer el ved at få lyset til at slukke automatisk.

Installér automatik og motor på luger, så de automatisk lukker ned, hvis der ikke er bevægelse.

Etabler et fryserum med f.eks. -80 °C og evt. med forrum på f.eks. -20 °C. Det kan betale sig i stedet for et større antal frysere.

Kølevand leveres ofte 5-10 °C varmt. Men til en del maskiner som CT-skanner og acceleratorer skal vandet være 20-40 °C. Producer kølevand med en højere temperatur, hvor koldt vand ikke er nødvendigt. Køl så vidt muligt med vand frem for luft. CT-skannere er f.eks. målt til at bruge 1,8-6,3 kW mere med luftkøling end med vandkøling.

Der kan være meget energi at spare i storkøkkenet på et hospital.

Se, hvordan I sparer energi i storkøkkener

Undersøg jeres udstyrs energiforbrug. Noget udstyr kan have et langt lavere forbrug end antaget, og hvis det samtidig er slukket i perioder, kan I spare meget energi ved at reducere ventilation og køling, så I kun bruger det nødvendige.

Spar energi ved at bruge Energistyrelsens tjeklister til energirigtig projektering af varmeanlæg, ventilation, belysning, køling og klimaskærm:

Tjeklister

Fakta - forbrug og besparelser

I 2009 blev der indsamlet målinger for energiforbruget til udstyr på forskelligt hospitalsudstyr.

Her er tallene for 4 forskellige apparater, der findes på de fleste danske hospitaler.

  Røntgenapparat CT-skanner MR-skanner Accelerator
Standbyforbrug (kW) 0,25 2-2,5 15 5,5
Årligt standbyforbrug (kWh) 2.000 15.000 110.000 46-47.000
Samlet årligt forbrug (kWh) 2.500 20.000 140.000 50.600
% af samlet energiforbrug brugt i standby* 80 75 78 90+
Forbrug til særskilt køling og ventilation - 10.000 30.000 -
Antal apparater i DK** 2.700 130 110 55

* Uden særskilt køling og ventilation
** Cirkatal. Kilde: Statens Institut for Strålebeskyttelse.

I kommer næppe alt standbyforbrug til livs, men store dele er muligt.

Her er en hypotetisk oversigt over besparelsespotentialet i Danmark, hvis man slap helt af med standbyforbruget på de 4 apparater.

Årlig besparelse* Røntgenapparat CT-skanner MR-skanner Accelerator I alt

Målt i energi

(mio. kWh)

5,4 2 12 2,6 22

Målt i penge

(mio. kr.)

8,64 3,2 19,2 4,16 35,2
Svarer til så mange danskeres elforbrug 3.800 1.400 8.500 1.800 15.500

*Cirkatal uden evt. særskilt forbrug til køling og ventilation. Elpris: 1,60 kr./kWh.

Fakta – forbrug og besparelser

I 2009 blev der indsamlet målinger for energiforbruget til udstyr på forskelligt hospitalsudstyr. Her er tallene for 4 forskellige apparater, der findes på de fleste danske hospitaler.

  Røntgenapparat CT-skanner MR-skanner Accelerator
Standbyforbrug (kW) 0,25 2-2,5 15 5,5
Årligt standbyforbrug (kWh) 2.000 15.000 110.000 46-47.000
Samlet årligt forbrug (kWh) 2.500 20.000 140.000 50.600
% af samlet energiforbrug brugt i standby* 80 75 78 90+
Forbrug til særskilt køling og ventilation - 10.000 30.000 -
Antal apparater i DK** 2.700 130 110 55

* Uden særskilt køling og ventilation
** Cirkatal. Kilde: Statens Institut for Strålebeskyttelse.

I kommer næppe alt standbyforbrug til livs, men store dele er muligt.

Her er en hypotetisk oversigt over besparelsespotentialet i Danmark, hvis man slap helt af med standbyforbruget på de 4 apparater.

Årlig besparelse* Røntgenapparat CT-skanner MR-skanner Accelerator I alt

Målt i energi

(mio. kWh)

5,4 2 12 2,6 22

Målt i penge

(mio. kr.)

8,64 3,2 19,2 4,16 35,2
Svarer til så mange danskeres elforbrug 3.800 1.400 8.500 1.800 15.500

*Cirkatal uden evt. særskilt forbrug til køling og ventilation. Elpris: 1,60 kr./kWh.

Spar el i hjælpeudstyr

Hjælpeudstyr som autoklaver og vaskemaskiner bruger ofte elopvarmet vand. Erfaringer fra flere sygehuse viser, at man kan spare en del energi ved at varme vandet op på en anden måde, f.eks. ved at udnytte overskudsvarme fra køleanlæg, trykluftanlæg eller fra centrale kedler – eller ved at bruge fjernvarme:

  • En autoklave er ofte elopvarmet og bruger 50-60 kW. Men de kan uden videre opvarmes med f.eks. damp fra naturgaskedler, så I får en langt lavere driftsomkostning.
  • Sæt tænd-sluk-ure på autoklaver, så de kun bruger energi, når de skal.
  • Vaskemaskiner kan få varmt vand direkte fra overskudsvarmekilder, f.eks. køleanlæg i stedet for koldt vand. Det kan I formentlig gøre simpelt og rentabelt, især hvis mange vaskemaskiner får vand fra et fælles anlæg.
Billede

Energirigtige indkøb på hospitaler og laboratorier

I dag kan meget større hospitalsudstyr ikke slukkes helt. Det tvinger hospitalerne til store energiudgifter. Stil krav om energieffektivt udstyr, når I laver udbud. I kan også tage et møde med leverandørerne og tale om, hvordan I kan spare energi i apparaterne.

Energirigtige indkøb på hospitaler og laboratorier

Det I kan kræve eller bede om i udbud

  • Slukning og standby

    Det er en udbredt opfattelse, at man ikke kan slukke større hospitalsapparater, men nogle apparater godt slukkes. Overvej mulighed for slukning som krav i udbud.

    Læs mere om standbyforbrug i laboratorier og på hospitaler

  • Vejledning

    Stil krav om vejledninger til klinikerne, så de kan slukke og automatisere standby mest muligt.

  • Neddrosle drift

    Stil krav om, at relevante apparater som CT-skanner og acceleratorer skal kunne køles med varmt kølevand på 20-40 °C.

  • Køling

    Stil krav om mulighed for at køle med vand ved stuetemperatur eller derover.
    Indkøb af medicoteknisk udstyr

Billede
Vejledning til medicoteknisk udstyr
Indkøb af medicoteknisk udstyr

Denne vejledning er primært henvendt til regionernes indkøbere af medicoteknisk udstyr. Den fokuserer på de økonomiske gevinster, der er at hente ved at vælge et energieffektivt produkt. Vejledningen skal ikke ses som en erstatning for den eksisterende vejledning ”Indkøb af Medicoudstyr – sæt energien i fokus”, men som et supplement.

Download PDF

Brug Energistyrelsens indkøbsanbefalinger

Brug anbefalingerne til at vælge den energirigtige vej, når I køber f.eks. nye computere eller ny belysning.

Indkøbsanbefalinger 

Renovering eller udskiftning af ventilationsanlæg

Ventilation en energisluger på hospitaler. Teknisk personale, som arbejder med vedligeholdelse og projektering, kan bruge vores vejledning til at stille de rigtige krav for at opnå den optimale energirenovering af jeres ventilationsanlæg. Bed evt. et ventilationsfirma vurdere, om det kan betale sig at renovere anlægget.

Billede
Materiale om energirenovering af ventilationsanlæg
Energirenovering af ventilationsanlæg

I vejledningen finder I bl.a. simple beregnere, der hjælper jer til at opnå optimal energirenovering af ventilationsanlægget. Vejledningen henvender sig til jeres tekniske personale.

Download PDF

Køber I nyt ventilationsanlæg, skal det passe til bygningen og jeres behov. Gå efter et VAV-anlæg  med frekvensomformer i stedet for regulering med spjæld. Det kan give elbesparelser på 40 % eller derover. Brug Energistyrelsens kravspecifikationer til at vælge et ventilationsanlæg, der lever op til anbefalingerne til energieffektivitet.

Billede
Materiale om kravspecifikationer til ventilationsanlæg
Kravspecifikationer til nye ventilationsanlæg

Brug listen med krav – når I skal bygge nyt ventilationsanlæg.

Download PDF

Energiledelse på hospitaler

De fleste hospitaler kan spare store mængder energi ved at indføre energiledelse. Mindre investeringer og adfærdsændringer kan betyde meget.

Energiledelse hjælper jer til at definere de vigtigste aktiviteter og inspirerer jer til jeres indsats fremover.

Med vejledningen til energiledelse på hospitaler kan I gøre energiledelse enkelt, og I kan tilpasse alle aktiviteter efter jeres ambitioner.

Vejledningen hjælper jer bl.a. til at finde sammen om at koordinere energispareindsatsen, så ”de hvide kitler taler med de blå dragter” i et samarbejde mellem teknisk og klinisk personale og mellem afdelinger som medikoteknik, indkøb og it. Så overkommer I en af de vigtigste barrierer, der bremser energibesparelser i laboratorier, nemlig ansvarsplaceringen.

Hvis I skal opnå succes med jeres energiarbejde, kræver det opbakning fra regionsrådet eller jeres direktion. Ledelsen er nødt til at afsætte ressourcerne til arbejdet og træffe beslutninger om, hvilke tiltag den vil gennemføre.

Billede
Billede af vejledning energiledelse/hospitaler

Energiledelse: Hospitaler

Erfaringer viser, at de fleste virksomheder kan reducere deres energiforbrug ved at indføre energiledelse. Heraf kan I opnå en stor del med mindre investeringer og via adfærdsændringer. Denne folder om energiledelse er skrevet til hospitaler. Formålet med folderen er at definere de vigtigste aktiviteter i energiledelse og give inspiration til indsatsen i praksis.

Download PDF