ESCO-leverandøren garanterer bygherren en vis besparelse målt i kWh pr. år. Hvis besparelsen ikke nås, skal ESCO-leverandøren dække differencen mellem den garanterede og den faktiske besparelse. På den måde påtager ESCO-leverandøren sig den økonomiske risiko ved projektet, og det reducerer den økonomiske risiko for bygherre i projektet.

Eksempel

Hvis analysen har vist, at der er et potentiale for at opnå en samlet besparelse (el og varme) på f.eks. 20 % i forhold til en baseline, kan ESCO-leverandøren f.eks. give en besparelsesgaranti på 18 %. Hvert år opgøres besparelsen, og man vurderer, om garantien skal bruges.

Hvis energibesparelsen er under 18 %, udbetaler ESC0-leverandøren forskellen op til de 18 %. Hvis besparelsen er større, tilfalder den – i det omfang, det er aftalt – bygningsejeren. Det kan f.eks. ske med en fordeling mellem ESCO-leverandøren og bygningsejeren på 60/40 %.

Hvis besparelsen er højere end den aftalte besparelse, bliver ”overskuddet” delt efter en aftalt model. Der kan være mange forskellige varianter af garantien, og det er vigtigt at finde den model, som giver det største incitament.

En garanti kan være mere eller mindre usikker. Har man som bygningsejer et godt kendskab til bygningernes nuværende energiforbrug (baseline), kan ESCO-leverandøren stille en mere præcis og sikker garanti. Er baseline derimod meget usikker, bliver garantien også mindre sikker.

Med ESCO-modellen stilles der garanti for energibesparelsen i en periode, og på den måde får hospitalet en større sikkerhed for den faktiske miljømæssige og økonomiske gevinst via energibesparelsen. Det har været en væsentlig motivation for at bruge ESCO og har udgjort et vigtigt argument over for politikerne

 
Finn Bloch, Hvidovre Hospital
 

Læs mere