Det blev hurtigt tydeligt, at selve produktionen af trykluft er uproblematisk med kold indsugningsluft og udstyr, som er af høj kvalitet. Idé-Pro arbejder desuden med systematisk lækagesøgning, og derfor kunne man også se bort denne potentielle udfordring.
Virksomheden koncentrerede således indsatsen omkring spørgsmålet om trykluftsbehovet og kvalitetsniveauet, som blev analyseret med udgangspunkt i 3 hovedspørgsmål:
-
Hvorfor kører vi med højt og dermed dyrt tryk?Fordi vi har udfald, og fordi en del af vores udstyr kræver det.
-
Hvorfor kører vi med samme tryk i hele anlægget?Fordi vi kun har haft en trykluftstreng tilgængeligt.
-
Hvorfor har vi udfald?Fordi vores EPS/EPP-produktionsanlæg kræver enorme mængder luft på meget kort tid - men ikke nødvendigvis med højt tryk. Det giver store udsving på systemet. Dertil kommer, at de installerede buffertanke til udligning ikke er store nok til at klare en yderligere tryksænkning. Og endelig er der som sagt udfordringer med, at der kun er 1 trykluftstreng tilgængelig.
På baggrund af ovenstående valgte Idé-Pro at installere et tostrenget trykluftsystem. 1 streng med et tryk på 5 bar og 1 med 7,9 bar. Virksomheden forventer at kunne sænke trykket yderligere, når det nye system er kørt ind.