Enggaard valgte pavilloner, hvor de forventede udgifter til energi kun er en fjerdedel i forhold til skurvognene i det billigste tilbud.
Det lave energiforbrug skyldes bl.a., at ydervæggene har 200 mm isolering, og at vinduerne er udstyret med 3-lags glas. Der er opvarmning med elradiatorer og ventilation med varmegenvinding. Derudover er der styring på både varmesystemet og lyset i pavillonerne.
Leverandøren har ansvaret for driften af skurbyen under hele byggeperioden. Konkret betyder det, at leverandøren fører tilsyn med de tekniske installationer og sikrer, at energiforbruget ikke overskrider de aftalte værdier. I kontrakten er aftalt økonomiske sanktioner, hvis energiforbruget overskrider de værdier, som leverandøren har budgetteret med. Det er derfor meget vigtigt, at det kun er leverandøren, der laver justeringer og foretager ændringer på automatikken til energistyringen.
|
Skurvogn - Arbejdstilsynets minimumskrav |
Pavillon hos A. Enggaard |
Elforbrug (kWh/m2 pr. år) |
200 |
108 |
Udgift til el (kr./m2 pr. år) |
300 |
162 |
Samlet udgift (kr./år) |
9.000 |
4.860 |
Forudsætninger: Elpris på 1,5 kr./kWh, skurvognsareal 30 m2