Ombygning af flere ældre ventilationsanlæg og et helt nyt ventilationsanlæg med varmegenvinding betyder, at Fertin Pharma sparer ca. 900.000 kroner/år. Det nye ventilationsanlæg har en forventet levetid på mindst 20 år. Gevinsten over de næste 20 år er altså ca. 18 mio. kr.
Alt i alt kommer optimeringen af ventilation hos Fertin Pharma til at skære 672.000 kr. af varmeregningen om året. Dertil kommer en elbesparelse på 218.000 kroner årligt, fordi det nye ventilationsanlæg er energieffektivt med bedre ventilatorer, blæsere, lufttransport og behovsstyring. Endelig skal der ikke bruges lige så meget energi til affugtning, når en større del af luften bliver recirkuleret.
Investeringen var 2,8 mio. kr., og det giver en simpel tilbagebetalingstid på 2,4 år efter tilskud.