Computere og it-udstyr

Computere og it-udstyr

Computere og it-udstyr

Gode råd til køb og brug af computere og it-udstyr.

Køb af computere og udstyr

Vælg bærbar eller tablet frem for en stationær computer. Bærbare bruger ca. 4 gange så lidt strøm som stationære computere, mens tablets bruger ca. 6 gange så lidt. En stationær computer bruger typisk 113 kWh om året, svarende til ca. 354 kr. og 33 kg CO2.

Elforbrug computer, tablet, mobil

  • ComputerskærmGå efter energimærke E eller bedre. Og husk at jo større computerskærmen er, desto højere elforbrug har det. Hvis du vil sammenligne skærmenes forbrug, kan du se efter elforbruget ved 1.000 timers brug på energimærket. Sammenlign også hele prisen for indkøb og brug med værktøjet 'Hele prisen'. Nogle dele af skærmen kan repareres, det er en god idé hvis ikke skærmen er af ældre dato.Prøv 'Hele prisen' Læs mere om energimærkning af tv og computerskærmeForlæng levetiden for din skærm ved at reparere den
  • PrinterGå efter maskiner med duplex – print og/eller kopiering på begge sider af papiret.
    Vælg apparater, der får strøm fra usb-porten. Så bruger de ofte ikke mere end 2,5 watt og slukker samtidig med computeren.
  • InternetudstyrBenyt en alt i én-internetboks - dvs. en internetboks med trådløs router og printertilslutning og evt. andre funktioner, du har brug for.
  • Trådløse systemerGå efter produkter med lavest muligt standbyforbrug i netværksstandby – helst under 3 watt. 

Gode råd til brug af computere

Indstil strømstyringen

Indstil computeren til at gå i sleep, når du ikke bruger den. Den stationære bør gå i sleep efter 10-15 minutter uden brug, og den bærbare bør gå i sleep, når du lukker skærmen ned. Indstil også computeren til at slukke skærmen efter højst 10 minutter uden brug.

  • Windows
: Gå til kontrolpanelet, og vælg strømstyring.
  • Mac
: Vælg systemindstillinger og energibesparelse. Indstil, hvornår computeren skal gå i sleep eller i dybere dvale, hvornår skærmen skal slukke, og hvornår andre dele af computeren skal slukke.

Undgå standby

Standbyforbrug er det spildforbrug, der sker, når du ikke bruger dine apparater, men der stadig er tændt på kontakten. Slip af med standbyforbruget f.eks. ved at bruge et tænd-sluk-ur – eller sluk manuelt eller med en fjernbetjent stikkontakt. Især ældre apparater kan have et højt standbyforbrug.

Særligt for trådløse systemer

Trådløse systemer er forbundet i netværk og står som udgangspunkt tændt hele tiden, så de kan vækkes via et signal fra netværket. Har du trådløse systemer, bør du slukke for netværksstandby, når du ikke bruger apparaterne. Det kræver blot, at du tænder igen – enten med fjernbetjeningen eller på selve apparatet – når du vil bruge det igen. Det reducerer standbyforbruget til under 0,5 watt, hvor apparatet ellers kan bruge op til 6 watt.

Computere og it-udstyr

Siden er opdateret 23.12.2021 Kommentér denne side Til top