Energimærkning af emhætter
Energimærkning af emhætter
Gå efter: A eller A+
Emhætter bruger ca. 20-150 kWh/år ved standardbetingelser på 1 times udsugning og 2 timer tændt lys pr. dag.

Om mærket
Sådan ser mærket ud
Energimærket viser dig emhættens energieffektivitet på en skala fra A+ til F eller A til G, hvor A+ er bedst. Desuden kan du se emhættens årlige energiforbrug i kWh/år, effektivitet af hhv. ventilation, belysning og fedtfiltrering og støjniveau i dB. De mest stille emhætter har et lydniveau på 50 dB, mens de mest støjende ligger på 70 dB.
Energimærkningsordningen er obligatorisk og gælder f.eks. for hårde hvidevarer, elpærer, tv og klimaanlæg.
Sådan kontrolleres energimærket
Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med energimærkningen. De kontrollerer f.eks., om oplysning af produktets energiklasse på energimærket er korrekt og af, om A++-mærkede apparater overholder kravene for at opnå energiklasse A++.