Gode råd om madlavning

Gode råd om madlavning

Gode råd om madlavning

Du kender sikkert nogle af rådene allerede, men de er stadig gode at huske, når du laver mad.
  • Brug mindre vandKartofler, grøntsager og æg kan du koge i langt mindre vand, end de fleste plejer. Du kan f.eks. spare 30 % strøm ved at koge kartofler med lidt vand i stedet for den traditionelle metode, hvor kartoflerne er helt dækkede.
  • Kog vand i elkedel
    En elkedel koger hurtigere og bruger kun halvt så meget strøm, som hvis du koger vand på en kogeplade. Har du induktion, er besparelsen mindre.
    Husk kun at koge den nødvendige mængde vand, og afkalk elkedlen jævnligt.
  • Husk lågetHusk låg på gryden, så sparer du op til 50 % på energiforbruget.
  • Rist brød på brødristerRist brød på en brødrister i stedet for i ovnen, så bruger du 90 % mindre strøm.
  • Brug mikroovn frem for ovnBrug mikroovnen i stedet for ovnen, når du skal opvarme og tilberede mindre portioner mad. Så kan du spare op imod 70 % af elforbruget.
  • Udnyt eftervarmenOvn, massekogeplader og glaskeramiske kogeplader er varme et stykke tid efter, de bliver slukket. Den varme kan du udnytte ved at slukke før, maden er helt færdig.
  • Brug en 'høkasse'Du kan koge f.eks. kartofler eller ris færdige under dynen eller i en høkasse. Grydens indhold skal koge op, og derefter pakker du gryden ind. Ofte er høkasse-tiden den samme, som du ellers bruger, men du sparer energi og slipper for, at f.eks. ris eller risengrød brænder på. 
  • Brug den rigtige størrelse grydeHvis en gryde er for lille til kogepladen bruger du mere strøm end nødvendigt (gælder ikke induktion).
  • Tø op i køleskabetOptø mad fra fryseren i køleskabet. Så sparer køleskabet strøm.
  • Rens filteret på emhættenRengør fedtfiltret ca. 1 gang om måneden. Når filtret er snavset, skal emhætten køre på et højere trin for at opnå samme virkning, og det øger både elforbrug og støj.
  • Fyld op og skru nedFyld opvaskemaskinen helt op, så den ikke behøver køre så tit. Det sparer både energi, vand og opvaskemiddel. Brug et kort program, eller et økoprogram, der vasker ved lavere temperatur. Hvis opvasken kan klares ved 50/55 °C, bruger det 10-20 % mindre strøm end opvask ved 65 °C.
  • Skyl ikke afDu behøver ikke skylle servicet af, inden du stiller det i opvaskemaskinen. Langt de fleste maskiner kan sagtens vaske rent, selvom du kun skraber maden af tallerknerne. Luk lågen helt - så tørrer madresterne ikke ind. 

Gode råd om madlavning

Siden er opdateret 23.12.2021 Kommentér denne side Til top