Bliv klogere på BedreBolig

Renovering giver jer flere fordele

Drømmer I om nye vinduer, nyt varmeanlæg, en flot, pudset facade eller noget helt fjerde? Uanset om det er små eller større forbedringer, kan det betale sig at få en BedreBolig-rådgiver til at tænke energien med, når I skal renovere.

Fordele, I kan opnå i samarbejde med en BedreBolig-rådgiver:

Lavere varmeregning

Jeres ejendom taber mindre varme, når I laver forbedringer, der sparer energi. Så sparer I penge på varmeregningen og får en sundere økonomi.

Bedre komfort uden træk og kulde

I kan få et bedre indeklima, hvor I slipper for træk og kulde. I får nemmere den rette temperatur, så det er rarere at være i ejendommen.

Øget salgsværdi

Jeres ejendom stiger i pris, når I renoverer – bl.a. fordi I kan opnå et bedre energimærke.

Klimavenlige bygninger, der sparer CO2

Jeres ejendoms CO2-udledning falder, når I holder bedre på varmen. Det gavner klimaet og gør jer mere uafhængige af fossile brændsler som kul, olie og gas.

Gør det nemmere at renovere

Det er kompliceret at renovere store bygninger. Og når det skal gøres energirigtigt, kræver det professionel viden om muligheder og løsninger.

BedreBolig-rådgiveren kan give jer svar på alle de vigtige spørgsmål:

  • Hvornår kan det betale sig at forbedre ejendommen?
  • Hvordan kan energimærkets anbefalinger realiseres – og kombineres med andre ønsker?
  • Hvilke løsninger er bedst at vælge?
  • Hvordan øger forbedringerne komfort og indeklima?
  • Hvad kommer renoveringen til at koste, og hvor meget sparer I på strøm og varme?
  • Hvad kan I opnå i tilskud?

Kom godt fra plan til færdigt projekt

BedreBolig er et one-stop-shop-koncept, hvor rådgiveren kan hjælpe hele vejen fra idé til færdig renovering.

Rådgiveren kan lave beregninger, lægge en plan, projektere og indhente tilbud – og være den, der styrer byggeprojektet og kvalitetssikrer arbejdet.

BedreBolig-rådgiveren tager udgangspunkt i jeres behov og kan også være med til at inspirere, involvere og informere beboere, bestyrelse og administrator.

En BedreBolig-rådgiver kan:

  • Lytte til jeres ønsker og kortlægge mulighederne i ejendommen
  • Give overblik over forbedringer og økonomi i en BedreBolig-plan
  • Indhente tilbud, styre og følge op på renoveringsprojektet

Find jeres energimærke

Energimærkningen kan være jeres første skridt mod at få drøftet og undersøgt forbedringer, der sparer energi i ejendommen. Den viser bl.a., hvor meget energi jeres ejendom bruger.

Billede

Vælg fagfolk med forstand på energi

En BedreBolig-rådgiver er en bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt eller håndværker, som har gennemført BedreBolig-uddannelsen og energimærkningsuddannelsen til flerfamiliehuse. Alle BedreBolig-virksomheder er godkendt af Energistyrelsen og har et kvalitetsstyringssystem, som er godkendt af en uafhængig kontrolinstans.

Vælg rådgiver efter dine behov og ønsker.

Renovering med et arkitektonisk løft af boligen?

I kan med fordel vælge en BedreBolig-rådgiver, der også er arkitekt.

Større ombygning eller tilbygning?

I kan med fordel vælge en BedreBolig-rådgiver, der også er ingeniør.

Ønsker I også at få et energimærke?

I kan med fordel vælge en BedreBolig-rådgiver, der også er energikonsulent.

Professionel hjælp til udførelsen af projektet?

I kan med fordel vælge en BedreBolig-rådgiver, som også er bygningskonstruktør eller udførende håndværker.

Et nyt varmeanlæg?

I kan med fordel vælge en BedreBolig-rådgiver, som også er installatør.

Undgå sammenfald mellem rådgivning og udførelse?

I kan med fordel vælge en rådgiver, som ikke er ansat ved en udførende virksomhed.