BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Ydervægge

Ydervægge

Ydervægge

Ydervægge

50'er-villaens ydervægge

50'er-villaens ydervægge

Ydervæggene består af mursten ude og inde med en hulmur imellem. Murstenene er enten røde eller gule. Facaderne står uden overfladebehandling dvs. som blankt murværk. Husene kan have mindre facadepartier, der er træbeklædte – typisk under større vinduespartier.

Da ydervæggene har hulmur, er de relativt nemme at hulmursisolere.

Hvis ydervæggene består af synligt murværk, har de ikke brug for ret meget vedligeholdelse. Men hvis væggene er pudsede, skal de repareres og males med jævne mellemrum.

50'er-villaens ydervægge

Dobbeltmurede ydervægge

Dobbeltmurede ydervægge

1950’er-villaen i 1½ plan har dobbeltmurede vægge ligesom næsten alle andre danske enfamiliehuse, der blev opført på det tidspunkt. Huset har altså både en formur og en bagmur af mursten – med en hulmur imellem. Hulmuren er typisk 75-80 mm tyk med trådbindere. For- og bagmur er muret sammen omkring vinduer og døre, ved etageadskillelser og i toppen af væggen.

Dobbeltmurede ydervægge

Dobbeltmurede ydervægge

Dobbeltmurede ydervægge

1950’er-villaen i 1½ plan står med synlige, blødstrøgne mursten, som giver et flot spil i facaden. De røde sten er klart røde, og de gule sten måtte gerne være flammede. Ydervæggen er normalt 30 cm tyk, da murstenene er pudset på indersiden.

Det kan være hele huset, der står i blankt murværk, eller murværket kan være i kombination med en let trækonstruktion. Byggesagsbehandlerne stillede stadig krav om, at de murede ydervægge var massive ud for og under bjælkelagene ved etageadskillelser.

Vedligehold

Kontroller jævnligt, om der er revner i fugerne. Det er vigtigt for at undgå, at vand trænger ind og efterfølgende frostsprængninger forværrer situationen. De kan være svære at få øje på, men er nemme at udbedre. Fugen kradses blot ud og fuges igen med den samme type mørtel. Hvis murstenene også er beskadigede, bør du få dem skiftet ud med brugte mursten af samme type som de oprindelige.  

Vinduesoverliggere kan bestå af murede stik eller armerede tegloverliggere.

Hvis vinduesoverliggere allerede har rustskader, kan mureren være nødt til at ommure stik eller udskifte tegloverliggere.

Det massive murværk kan give kuldebroer i vindueslysninger, dørhuller, ved etageadskillelser etc. Det kan medføre mørkfarvning, der skyldes støv eller skimmel, der sætter sig på den kolde overflade. Hvis overfladerne holdes varme, nedsættes risikoen for det.  

Du bør ikke overpudse teglstensydervægge, som ikke har været overfladebehandlet fra starten. Når 1950’er-villaen i 1½ plan bliver pudset og overfladebehandlet, ændres husets fugtbalance (fugt trænger indefra og ud). Det kan give frostsprængninger, afskalninger og dårligt indeklima. 

Murede yder- og indervægge kan mangle fugtspærre ved overgangen til fundamentet, eller fugtspærren kan være nedbrudt, så fugt kan trænge op i nederste del af murstensvæggen. Det kan give mørkfarvning, der skyldes støv eller skimmel på indersiden af den fugtige og kolde ydervæg.

Forbedringer

Mange huse er på et tidspunkt blevet hulmursisoleret med det, der er plads til i hulmuren, dvs. 75-80 mm. Nogle hulmure er efterisoleret med Leca. Men Lecas isoleringsevne er kun halvt så god som standard-isoleringsgranulater, og du bør overveje at udskifte isoleringsmaterialet til et bedre isolererende produkt.  

Hulmursisolering

Du bør efterisolere hulmure med ingen eller kun lidt isolering som f.eks. Leca ved at få indblæst et isoleringsgranulat. Det giver en stor varmebesparelse og forbedrer indeklimaet.  

Det er en fordel at bruge et kapillarbrydende isoleringsprodukt, idet fugtspærren mellem ydervæg af murværk og betonen i kældervæggen ofte er nedbrudt. Det kapillarbrydende isoleringsprodukt består af små kugler. Det er vigtigt, at isoleringen ikke er fugtsugende på nogen måde. Da hulmurens tykkelse er, som den er, er det en fordel at bruge et produkt, der isolerer bedre end standard for at opnå en bedre isolering på den samme plads. 

Udvendig isolering

Efterisolering udefra er byggeteknisk en god løsning, fordi huset populært sagt får en overfrakke på. Især hvis isoleringen fortsætter under jordoverfladen, så du får en ubrudt isolering af muren. Du slipper for alle kuldebroerne ved etagedækkene og indervæggene, som opstår ved indvendig efterisolering.  

Vinduer og døre bør flyttes med ud i det nye isoleringslag for at undgå kuldebroer. Lamper, el- og gasmåler og alt andet, der er monteret udvendigt på væggene, bør flyttes med ud på ydersiden af isoleringen. Derfor er udvendig efterisolering af ydervægge et stort tiltag.

Udvendig efterisolering udføres normalt ved, at håndværkeren monterer et nyt isoleringslag direkte på ydermuren og afslutter med et lag puds. Løsningen er især velegnet til huse med et stort tagudhæng, der kan dække over den forøgede vægtykkelse. 

Indvendig isolering

Indvendig efterisolering er pænest set udefra, da den bevarer villaens udtryk. Du mister nogle indvendige m2 – til gengæld bliver det mere behageligt at opholde sig i rummene. Inden du kan få efterisoleret indefra, skal du flytte varmerør, radiatorer og elinstallationer længere ind. Det gør arbejdet vanskeligere og dyrere.

Indvendig efterisolering af ydervægge bliver heller aldrig lige så godt energimæssigt som en udvendig efterisolering, hvor huset populært siges at få en overfrakke på. Af pladshensyn bør du isolere indvendigt med 50-100 mm, og fugtteknisk er løsningen problematisk, fordi der fortsat vil være kuldebroer ved etagedæk og indvendige vægge.

Det er meget vigtigt at følge energiløsningen helt nøje for at undgå skimmel. Det er især vigtigt at afrense den murede væg fuldstændig, dvs. fjerne alle organiske materialer, så der kun er puds og sten tilbage.

Der må ikke kunne trænge rumfugt ind bag isoleringen, så det er vigtigt med en tæt dampspærre. Hvis der kommer fugt derind, vil der i løbet af kort tid opstå skimmelsvamp på indersiden af bagmuren.

Dobbeltmurede ydervægge

Læs mere

Lette ydervægge

Lette ydervægge

De lette ydervægspartier i 1950’er-villaen i 1½ plan er en forløber for de lette træpartier i de senere parcelhuse. De lette ydervægspartier findes som regel under vinduer. Der er ikke tale om hele facader som i parcelhusene, men mindre partier – dvs. dele af facaderne og eller gavlene.

Lette ydervægge

Lette ydervægge

Lette ydervægge

Vedligehold

Den lette ydervægsoverflade er beklædt med brædder med et ventileret hulrum dannet af tynde trælister bag beklædningen.

Vedligeholdelsen af bræddebeklædte facader består i at sikre, at brædderne er hele, rene og fastsiddende. Brædderne kan være blevet udsat for fysisk belastning og vejrlig, som kræver reparation og vedligehold af overfladebehandlingen (maling). Udskift revnede brædder.

Hold ventilationsåbninger i facadebeklædningen rene – f.eks. ved fundament og under vinduer – så den planlagte luftpassage kan ske.

Imprægner træbeklædningen for at undgå udtørring, nedbrydning og påvirkning fra vejrlig, med mindre beklædningen består af træsorter, som ikke kræver overfladebehandling, og du kan acceptere, at træet bliver gråt med tiden.

Det er vigtigt, at du afpasser behandlingen efter beklædningstypen (træsort mv.) og tidligere behandlingsmetoder. Brug laserende, oliebaseret træbeskyttelse med farvepigment, som både trænger ind i træet og lægger en beskyttende overfladefilm på træbeklædningen.

Vær især opmærksom på sydvendte træbeklædninger, da de udsættes for store temperatursvingninger og stor solpåvirkning. Det medfører ofte, at træet bevæger sig og danner revner, og det øger risikoen for, at der trænger fugt og vand ind. Derfor er det vigtigt, at du holder brædderne mættet med imprægnerende træbeskyttelse.

Hvis træet viser tegn på nedbrud (blødt træ, udvoksning af svampe eller misfarvning), skal du fjerne det nedbrudte træ og erstatte det med nyt, sundt og tørt træ. Angrebets art og omfang afgør, hvad du skal gøre, og hvilke metoder du skal bruge. Kontakt en sagkyndig, hvis du er i tvivl.

Ved lette ydervægge er det vigtigt, at du holder jord og terrænbeplantning væk fra facadebeklædningen. Hvis terrænet ligger højt i forhold til beklædningen, er der risiko for, at de nederste dele af den lette ydervæg tager skade af fugt og vækst fra terrænet. 

Forbedringer

De lette ydervægge fra denne periode er typisk isoleret med 40-80 mm isolering. Det er relativt nemt at efterisolere lette ydervægge udefra, hvis de er beklædt med brædder. Den nuværende bræddebeklædning fjernes, og håndværkeren arbejder sig indad og udad igen. Det eneste arbejde, der skal ske indefra, er udførelse af lysninger omkring vinduer, da de normalt flyttes med ud. 

Udvendig isolering af træklædte partier

Da 1950’er-villaen i 1½ plan har mindre træbeklædte partier i ydervægge, der ellers består af murværk, bør du af æstetiske hensyn udføre isolering og ny beklædning sådan, at den ikke stikker længere frem end murstenenes overflade. Det kan betyde, at der ikke helt er plads til nok isolering iht. det gældende bygningsreglement. Hvis det er tilfældet, kan du bruge en isolering, der isolerer bedre end standarden.

Det er især vigtigt at få den lette trækonstruktion tæt både indefra i form af dampspærre og udefra i form af vindspærre. Når konstruktionen er tæt, virker isoleringen, som den skal.

Lette ydervægge

Læs mere

Ydervægge