Vinduer og døre

Vinduer og døre

Vinduer og døre

Vinduer og døre

Bindingsværkshuset vinduer og døre

Bindingsværkshuset vinduer og døre

Bindingsværkshusets oprindelige vinduer er med 1 lag glas. Vinduerne er som regel opdelt lodret i 2 som sprossede bondehusvinduer. Der er som regel mange af dem, for de er små og i en vis grad symmetrisk placeret.

 

Bindingsværkshuset vinduer og døre

Vinduer med 1 lag glas

Vinduer med 1 lag glas

De oprindelige vinduer var med 1 lag glas opdelt i 2 med en lodret post. Fagene var igen opdelt i 3 som sprossede bondehusvinduer. Sprosserne var tynde, fordi de kun skulle bære et lag glas, som ikke var særligt stort. Eventuelle vinduer i gavlene på 1. sal er som regel samme størrelse eller lidt mindre end vinduerne i stueetagen.

Vinduer med 1 lag glas

Vinduer med 1 lag glas

Vinduer med 1 lag glas

  • Typer og antalBindingsværkshuset har som regel mange små vinduer. Mod syd kan der være et helt bælte af vinduer – kun afbrudt af de lodrette stolper i bindingsværket.
  • FarveVinduerne er som regel malet i mørke farver som f.eks. rød, grøn, blå, brun eller sort. Somme tider i samme farve som bindingsværket, men vinduerne kan også være i en anden farve end det øvrige træværk på huset. F.eks. kan bindingsværket være sort og vinduerne røde, grønne eller blå. Karmen og den lodrette post kan også være malet i en mørk farve og de oplukkelige dele, rammerne, i en lys farve. Det kan være en god idé rent æstetisk at bevare den oprindelige farve.

Vedligehold

Bindingsværkshusene er bygget med vinduer i træ – oftest kernetræ af fyr. Jo ældre trævinduet er, jo bedre er trækvaliteten. Derfor bør du vedligeholde landhusets trævinduer sådan:

  • Tjek maling og olieKontroller, at maling/olie er intakt, og vedligehold det ved at slibe, grunde og male jævnligt. Kit kitfalse igen, hvis de ikke er intakte og udfyldte.
  • Tjek træetTjek, om trærammen er i god eller dårlig stand. Det gør du ved forsigtigt at stikke en kniv i træet. Hvis den trænger ind uden problemer, er rammen i dårlig stand. Hvis den kun efterlader et mærke i overfladen, er træet sundt, og vinduesrammen kan holde mange år endnu. Hvis der er råd eller svamp i bundstykket eller glaslisterne, kan du få en snedker til at erstatte det angrebne område med et nyt tilsvarende træstykke af god kvalitet.  
  • Undgå dug på rudenFor at undgå kondens/dug mellem indvendig forsatsramme og den oplukkelige vinduesramme skal der være tæt mellem forsatsrammen og vindueskarmen. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at bore små huller i den oplukkelige vinduesramme for at skabe lidt luftcirkulation (med udeluft) mellem de 2 glaslag.
  • Tjek hængsler og beslagSlib rust på hængsler og beslag af, og rustbeskyt og mal delene. Du kan også udskifte rustne beslag og skruer. Smør beslag og hængsler, så låse og lukketøj fungerer perfekt.  
  • Tjek fugerKontroller, om fugerne omkring vinduer er faldet ud eller beskadiget. Der vil altid være fine revner/slip langs vinduet og mørtelfugen. Det sker der ikke noget ved. Det er vigtigt, at bagstopningen er udført korrekt og sikrer mod træk. Hvis du finder tværgående revner eller steder, hvor fugen er faldet ud, bør du fuge med mørtel igen – efter kontrol af bagstopningen.

Forbedringer

Hvis huset stadig har de oprindelige vinduer, har de ofte fået eftermonteret forsatsrammer eller koblet et energiglas på de eksisterende rammer. Begge muligheder er gode energimæssigt. 

Etabler en forsatsramme

Hvis bindingsværkshusets oprindelige vinduer er i nogenlunde stand og er lavet af kernetræ, kan de holde mange år endnu. Så er det en god løsning æstetisk, energimæssigt og bæredygtighedsmæssigt at etablere en forsatsramme med energiglas (1 lag glas) eller energirude (2 lag glas) frem for at udskifte hele vinduet. Forsatsrammen åbner indad, så du er nødt til at åbne den, før du kan komme til at åbne vinduet.

Rammen, som glasset eller ruden skal monteres i, bør udarbejdes af en god snedker og være så spinkel som mulig. 

Nye energiruder i forsatsrammer

Forsatsrammer

Hvis du har originale bevaringsværdige 1-lags-vinduer kan du forbedre dem ved at sætte en forsatsramme med energiruder i vinduet. Det vil give dig en lavere varmeregning, varmere overflader og mindre træk.
  • Frisk luftForsatsrammen skal slutte helt tæt til den indvendige del af vinduets karmkonstruktion. Frisk luft mellem vindue og forsatsramme skal komme udefra – igennem utætheder mellem ramme og karm. Hvis der opstår kondens på indersiden af det yderste lag glas, er det fordi, forsatsrammen ikke slutter tæt. Sørg for, at den slutter tæt. 
  • Dug på glassetHvis der opstår dug på glasset, bør du få boret nogle skrå udluftningshuller i den ydre vinduesramme, så den ventileres væk. Hullerne skal bores ud og nedad, så vandet ikke kan løbe ind, og så små som muligt, så der ikke kommer fluer og andet ind. 
  • TrækForsatsrammen eliminerer også trækgener, fordi den eksisterende ramme og karm normalt ikke er tæt. Der kan dog forsat være en følelse af træk pga. kuldenedfald – især hvis der kun er 1 lag energiglas i forsatsrammen. Problemet formindskes eller forsvinder næsten helt med en 2-lags energirude i forsatsrammen. Med i alt 3 lag glas opnår du en rigtig god løsning. 

    Hvis der ingen forsatsramme er i forvejen, kan det være en fordel at få fremstillet en, der er stærk nok til at bære en energirude. Energimæssigt svarer de 3 lag glas næsten til et nyt A-mærket vindue. Vinduet vil stadig have en kuldebro langs karmen, da der typisk ikke er ret meget afstand mellem karm og ydervæg, så fugen omkring vinduet er meget smal og svær at isolere.

    Hvis vinduet har en forsatsamme med et almindeligt glas, bør du sikre tætningen mellem forsatsrammen og vinduets karm og skifte glasset ud med et energiglas. Energimæssigt svarer det ca. til et C-mærket nyt vindue.

  • StøjEn forsatsramme er den allerbedste løsning, hvis du vil lydisolere dine vinduer. Benyt evt. glas i en anden tykkelse end den eksisterende, hvis det skal være ekstra effektivt (f.eks. 6 mm, hvis den eksisterende er 4 mm).

Etabler en koblet ramme

Hvis bindingsværkshusets oprindelige vinduer er i nogenlunde stand og er lavet af kernetræ, kan de holde mange år endnu. En anden god løsning æstetisk, energimæssigt og bæredygtighedsmæssigt er at få en koblet ramme med et energiglas monteret. En koblet ramme følger med, når vinduet åbnes. Den er nemlig koblet fast på den oplukkelige ramme i det eksisterende vindue.

Rammen, som glasset eller ruden skal monteres i, bør udarbejdes af en god snedker og bør være så spinkel som mulig. Der findes firmaer, der har specialiseret sig i denne type løsning – bl.a. i at fræse i karmen, så der bliver plads til den koblede ramme også.

Et såkaldt ”Opto”-glas er et energiglas, der kobles på det eksisterende vindues ramme. Der er ingen karm omkring glasset. Det kan være en oplagt løsning til de små bondehusvinduer i bindingsværkshuset.

Nye energiruder i koblede rammer

Koblede rammer

Du kan energiforbedre oprindelige, bevaringsværdige 1-lags-vinduer med koblet ramme ved at sætte energiruder eller energiglas i. Det giver både en lavere varmeregning og et bedre indeklima.
  • Frisk luftDen koblede ramme skal slutte helt tæt til den indvendige del af vinduets karmkonstruktion. Frisk luft mellem vindue og den koblede ramme skal komme udefra – igennem utætheder mellem ramme og karm. Hvis der opstår kondens på indersiden af det yderste lag glas, er det fordi, tætningen mellem rammerne ikke er i orden. 
  • TrækDen koblede ramme eliminerer også trækgener, fordi der etableres en tætningsliste, hvor der sandsynligvis ikke har været en før.

Skift hele vinduet

Hvis du udskifter hele det oprindelige vindue, bør du bevare bindingsværkshusets udtryk og arkitektur ved at vælge vinduer med samme profil, opdeling, disponering og farve som oprindeligt. Den ideelle løsning er nye, koblede vinduer, som kan laves som en tro kopi af de gamle. De fås i dag med energimærke A – ligesom de energimæssigt bedste nye vinduer.

Fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

Udskift vindue, som har 1 lag glas

Hvis dine originale 1-lagsvinduer ikke kan reddes, må du udskifte dem. Det giver både en lavere varmeregning og et bedre indeklima.
  • Det bæredygtige valgDet mest bæredygtige valg, når du skal skifte vinduer, er vinduer i kernetræ, som er behandlet med linolie. 
  • Undgå plastikAf hensyn til husets arkitektur bør du undgå vinduer i plastik. Deres udtryk er tungt og passer sjældent til et bindingsværkshus. Plastik er ikke så stærkt som jern, træ eller glasfiber, så derfor er der brug for en bredere ramme-/karmkonstruktion, som formindsker lysindfaldet og begrænser udsynet. Da vinduerne i bindingsværkshuset er små, bør mest muligt lysindfald bevares. Plastikvinduer er desuden fremstillet af fossile materialer og kan ikke bortskaffes miljøvenligt.
  • Undgå pålimet glasDu bør undgå vinduer, hvor glasset er limet på. Her kan glasset ikke udskiftes, uden at hele rammen også skal skiftes. Det er både dyrt og et unødigt ressourcespild.
  • Find den oprindelige farveFarven er sværere at genfinde, men hvis du har de oprindelige vinduer, kan du få en konservator til at finde farverne. En anden mulighed er at finde gamle fotos frem. 
  • Gå minimum efter A-mærkede vinduerGå altid efter A-mærkede vinduer. 

Vinduer med 1 lag glas

Læs mere

Vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder

Mange bindingsværkshuse har fået udskiftet vinduerne til vinduer med termoruder i 1980’erne og frem. Det er sket for at spare på varmen og for at slippe for kondens på 1-lagsglas og træk fra de gamle vinduer. I disse årgange er det meget almindeligt med sprossede vinduer med store og lidt klodsede sprosser.

Vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder har typisk ikke nær så lang levetid som de oprindelige vinduer, så de kan være klar til udskiftning. Hvis de nye vinduer ikke har samme udformning som de oprindelige, bør du skifte dem ud med nogle, der er som de gamle.

Det er normalt umuligt at finde tegningerne i kommunens byggesagsarkiv, med mindre huset er blevet målt op og tegnet i forbindelse med en om- eller tilbygning. Led i stedet efter gamle fotos af huset. For at opnå det arkitektonisk bedste udseende bør du få isat koblede vinduer med 1-lag glas yderst og samme opdeling af glasset, som da huset blev opført. På denne måde sikres tynde sprosser – som de oprindelige.

Brede rammer og karme

Typisk har vinduerne med termoruder ramme-/karmkonstruktioner, der er væsentligt bredere end de oprindelige. Det skyldes, at termoruden vejer det dobbelte, så der skal en kraftigere konstruktion til for at bære den. Den bredere ramme-/karmkonstruktion medfører et mindre lysindfald, hvilket ikke er godt for de i forvejen små vinduer. Desuden ser vinduet mindre elegant ud. 

Vinduernes farve

Vinduerne med termoruder er typisk ikke malet i den oprindelige farve, så det bør du også huske, hvis du vil skifte vinduet ud.

Vedligehold

  • Tjek tætningslisterKontroller og udskift evt. tætningslister – de beskytter både mod vand og træk.
  • Tjek træetTjek, om trærammen er i god eller dårlig stand. Det gør du ved forsigtigt at stikke en kniv i træet. Hvis den trænger ind uden problemer, er rammen i dårlig stand. Hvis den kun efterlader et mærke i overfladen, er træet sundt, og vinduesrammen kan holde mange år endnu. Hvis der er råd eller svamp i bundstykke eller glaslister, kan du få en snedker til at erstatte det angrebne område med et nyt, tilsvarende træstykke af god kvalitet. 
  • Tjek beslag og hængslerSmør beslag og hængsler, så låse og lukketøj fungerer perfekt. Udskift evt. rustne beslag og skruer.

Forbedringer

Hvis bindingsværkshusets oprindelige vinduer på et tidspunkt er udskiftet til vinduer med termoruder, er det andre løsninger, der er i spil for at spare på energien. 

Skift fra termoruder til energiruder

Hvis vinduet er i god stand (dvs. ramme og karm), er den energimæssigt bedste løsning at skifte termoruderne ud med energiruder. Det er dog ingen god idé æstetisk og energimæssigt, hvis der er isat sprossede bondehusvinduer i 1980’erne og frem. Arkitektonisk ser vinduerne med de brede sprosser klodsede ud til det lille bindingsværkshus – og de brede sprosser lader alt for meget varme forsvinde ud gennem dem. 

  • Tjek fugerDu bør tjekke tætningslister og fuger omkring vinduerne som beskrevet under vedligeholdelse. Det hjælper ikke ret meget på varmeregningen og komforten at udskifte ruden, hvis vinduet eller fugerne omkring det er utæt. Det er vigtigt med kvalitet over hele linjen.
Nye energiruder

Fra termorude til energirude

Hvis du har termoruder, og dine nuværende vinduesrammer er i fin stand, kan du udskifte ruderne til energiruder. Det er billigere end at udskifte hele vinduet, og det kan give en betydelig varmebesparelse. Men du sparer mest varme med et nyt vindue.

Skift hele vinduet

Fra vinduer med termoruder til energivinduer

Udskift vindue, som har termorude

Hvis dine vinduer med termoruder er i dårlig stand, bør du udskifte dem med vinduer med energiruder. Så sparer du penge på varmeregningen og får et bedre indeklima.
  • Skift kun, hvis vinduet er i dårlig standHvis vinduet med termoruder er i dårlig stand og snart skal skiftes, skal du gøre det samme som ved vinduer med 1 lag glas, men bruge denne energiløsning i stedet.
  • Skift til nye koblede vinduerDet er vigtigt af hensyn til bindingsværkshusets arkitektur at vælge koblede vinduer, som er udformet som husets oprindelige vinduer.

Ventilationsvinduer

Ventilationsvinduer eller russervinduer giver solvarmet, naturlig ventilation. For at vinduet skal passe til bindingsværkshusets stil, bør ramme og karm males, som de oprindelige vinduer var.

Vinduerne bør helst sidde mod solen, og den luft, der kommer ind via vinduet, skal kunne komme ud et andet sted via naturlig opdrift. Spørg evt. en rådgiver.

Vinduer med termoruder

Læs mere

Yderdøre

Yderdøre

Hoveddørene i bindingsværkshuset var oprindeligt revledøre, dvs. en dør, der består af lodrette brædder eller planker, der holdes sammen af og i facon af 2 vandrette revler og en skrå. Den kan være delt i to, så den underste del kunne være lukket og den øverste stå åben. De senere bindingsværkshuse havde fyldningsdøre. Først i byerne og på de større gårde.

Yderdøre

Yderdøre

Yderdøre

Vedligehold

  • Tjek træetHvis den oprindelige hoveddør eller havedør er rådden i bunden, kan en god snedker skifte denne del ud, så døren kan bevares, hvad enten døren er en revledør eller en fyldningsdør. 
  • Monter isoleringHvis døren er beklædt på indersiden, kan der måske monteres et tyndt lag isolering under den indvendige beklædning. 
  • Etabler tætningslisterDet kan være en god idé at tjekke eller etablere tætningslister i døren for at undgå træk og varmespild.

Forbedringer

Hvis hoveddøren er så ringe, at den skal udskiftes, kan du få fremstillet en ny dør i samme udformning som den eksisterende, men bedre isoleret og tætnet. Hvis den oprindelige dør er bevaret og istandsat, kan der måske isættes en ny dør på indersiden af den gamle for at holde på varmen.

Skift yderdøren

  • Vælg bæredygtige materialeDer er ikke mange certificerede, bæredygtige døre på markedet andet end lavenergidøre. Find dem ved f.eks. at søge på ’passivhus dør’, og gå efter døre, der er lavet af FSC-certificeret træ og ikke af en ædel træsort fra en udryddelsestruet regnskov. 
  • Gå efter god kvalitetDøren bør også være i god kvalitet med en forventet levetid, der er længere end for almindelige døre, dvs. +20 år.
    Nye yderdøre

    Nye yderdøre

    Hvis dine yderdøre er utætte og viser tegn på råd eller anden nedbrydning, bør du skifte dem. Det vil give dig en lavere varmeregning og et bedre indeklima.

Yderdøre

Læs mere

Kviste

Kviste

Da 1. sal senere i husets levetid som regel er blevet udnyttet, kan der være kommet kviste til i tagfladerne. Kviste giver i modsætning til ovenlysvinduer et større gulvareal, fordi de i nogle tilfælde giver et større område med fuld ståhøjde. I de mindre bindingsværkshuse kan kvistene dog sidde så lavt, at man skal sidde ned for at se ud af dem. I kvistene er der som regel monteret små afrundede vinduer.

Kviste

Kviste

Kviste

Vedligehold

Kvistene er som regel en del af stråtaget, dvs. at det afrundede stråtag omkring vinduerne udskiftes, når stråtaget alligevel udskiftes ca. hver 40. år. 

Forbedringer

Kvistene er lige så dårligt isoleret som resten af huset. Hvis tagbelægningen skal skiftes og i den forbindelse efterisoleres, kan kvisten med fordel efterisoleres i samme ombæring. En anden mulighed er at udskifte kvistene med nye præfabrikerede kviste.

Kviste

Læs mere

Ovenlysvinduer

Ovenlysvinduer

Det er sjældent at se det, men nogle bindingsværkshuse har senere i deres levetid fået ovenlysvinduer indbygget i tagfladen, i takt med at 1. sal er blevet udnyttet til beboelse.

Ovenlysvinduer

Ovenlysvinduer

Ovenlysvinduer

Vedligehold

Ovenlysvinduerne i den skrå tagflade er som regel belagt med aluminium på ydersiden, så der er ingen vedligeholdelse her.

Forbedringer

Skift ovenlysvinduerne

Det er oplagt at skifte ovenlysvinduer, når man alligevel skifter tagbelægning. Ovenlysvinduer bør udskiftes til en udgave med en bedre rude, dvs. en energirude i stedet for en termorude i opvarmede rum. 

  • Vælg 3-lags energirudeFor at undgå kuldenedfald bør der vælges ovenlysvinduer med 3-lags energirude. Det er især væsentligt, hvis ovenlyset befinder sig over et opholdsareal, hvor man sidder stille, som f.eks. et skrivebord. Her hjælper belægningen på det yderste glas også lidt med at holde varmen fra solen ude.
  • Husk udvendig solafskærmningDa der kommer et stort sol- og varmetilskud ind gennem ovenlysvinduer, bør de nye vinduer være forsynet med udvendig solafskærmning til brug i sommerhalvåret for at undgå overophedning af 1. salen. Indvendig solafskærmning i form af rullegardiner har ikke stor nok effekt.
    Nye ovenlysvinduer

    Nye ovenlysvinduer

    Hvis dine ovenlysvinduer viser tegn på råd eller anden nedbrydning, bør du skifte dem ud. Det sparer penge på din varmeregning og giver dig et bedre indeklima.

Ovenlysvinduer

Læs mere

Vinduer og døre