Ydervægge

Ydervægge

Ydervægge

Ydervægge

Bindingsværkshusets ydervægge

Bindingsværkshusets ydervægge

Ydervæggene i bindingsværkshuset består af træ – såkaldt bindingsværk – med mursten eller andet i de såkaldte tavl mellem træet. Væggene er meget tynde i forhold til de efterfølgende landhuse. Tykkelsen svarer til en halvstensmur.

Bindingsværk

Træet i væggen er enten eg eller fyr. Hvis der er sparet, er det de mest udsatte dele – f.eks. det tømmer, der er længst nede ved jorden – der er af eg, da eg holder længere end fyr. Bindingsværket består af lodrette stolper med en vandret rem i bunden og i toppen af væggen. Den i bunden kaldes en syld.

Ca. halvt oppe af væggen ligger et vandret stykke tømmer mellem søjlerne. Ved hjørnerne er der skråt tømmer, der afstiver trækonstruktionen.

Farver

På Sjælland kan bindingsværket være kalket i samme farve som tavlene. På Fyn og i Jylland er bindingsværket som regel malet i en mørkere kontrastfarve – som oftest sort, men mørkebrun, grøn, blå eller rød er også en mulighed.

Tavl mellem bindingsværk

Felterne mellem træværket kaldes for tavl. Tavlene består i de første bindingsværkshuse af lodrette smågrene, hvor der er flettet halm eller andet forhåndenværende materiale, og til sidst er det flettede værk blevet klinet med ler. Fletværket er fastgjort til bindingsværket, så det ikke glider ud.

For at beskytte leret mod at regne væk er det kalket udvendigt og indvendigt. I dag er der næsten ingen bindingsværkshuse tilbage med lerklinede ydervægge.

Bindingsværkshuse kan have fået skiftet de oprindelige lerklinede tavl ud med tørrede, dvs. ubrændte mursten. Senere bindingsværkshuse er opført med ubrændte mursten i tavlene. Det var en mere solid konstruktion end det lerklinede fletværk, så der var færre reparationer på væggene. De blev muret og pudset med en lermørtel og kalket ligesom de lerklinede tavl. Kalkningen beskytter også her mod, at lermørtel og ubrændte mursten regner bort.

De nyeste bindingsværkshuse har tavl muret i almindelige brændte mursten. De er typisk muret op i en kalkmørtel og pudset med det samme materiale, hvis de da ikke står uden overfladebehandling.

Kalkfarver eller blank mur

Bindingsværkshusene er som hovedregel pudsede og kalkede. Farven er som oftest hvid, men rød og gul kalk forekommer også. Farverne afhænger af, hvor i landet man befinder sig. Gul er f.eks. almindeligt på Nordfyn, i Østjylland og på Djursland. Rød er f.eks. almindeligt på Vestfyn, i Sønderjylland i Sydthy og på Mors. 

I de vestlige dele af Jylland kan murstenene stå uden pudsning – som regel i røde sten.

Gavle

  • SjællandPå Sjælland står gavlene ofte beklædte med brædder, der er monteret lodret. De kan dog også have bindingsvæk og tavl et stykke op og være bræddebeklædte i toppen.
  • Fyn og JyllandPå Fyn og i Jylland har stråtaget ofte halv valm og bindingsværk og tavl op til den halve valm.
  • LollandPå Lolland havde stråtaget ofte det, der svarer til fuld valm.

Bindingsværkshusets ydervægge

Det kan du gøre

Det kan du gøre

For at bevare bindingsværket i ydervæggene synligt, anbefales udvendig efterisolering ikke. Ydervæggene kan derimod forbedres ved indvendig efterisolering. Det er meget vigtigt at følge den beskrevne fremgangsmåde helt nøje, når du isolerer bindingsværksvæggene, så du undgår skimmel.

Vedligehold

Bindingsværksvægge

Bindingsværkshuset er normalt i 1 eller 1½ plan med et tagudhæng. Udhænget er med til at minimere risikoen for fugtpåvirkning af ydervæggen.

De tynde ydervægge er kolde indvendigt, og det kan medføre mørkfarvning, der skyldes støv eller skimmel, der sætter sig på den kolde overflade. Hvis overfladerne holdes varme, nedsættes risikoen for det.  

Bindingsværk

Træværket i bindingsværkshuset bærer og holder huset sammen, så det skal vedligeholdes jævnligt. Eventuelle revner i træet eller i samlingerne mellem træstykkerne, skal lukkes hurtigst muligt. Træværket skal beskyttes mod nedbrydning fra fugt og sol.

Ydervægge og skillevægge mangler sandsynligvis fugtspærre ved overgangen til fundamentet, så fugt kan trænge op i bundremmen. Hvis bundremmen rådner, må den dårlige del skiftes ud. Der udluses, så det træ, der ikke fejler noget, bibeholdes.  Når bundremmen repareres, bør der indlægges murpap til fugtspærre under den. Det gælder også somme tider den nederste del af de lodrette stolper. Træ af samme art og kvalitet som det oprindelige bør anvendes.  

Hvis de beskadigede dele af bindingsværket ikke er bærende eller stabiliserende, kan der ske en konsolidering/imprægnering i stedet for en udskiftning af træet. Ved denne behandling bliver træet i stand til at holde vand, svampe mm. væk i en periode.

Maling

Bindingsværket bør males med diffusionsåbne malinger som trætjærefarve, kalklimfarve, så fugt kan komme ud af træet. Der bør af samme grund ikke males med stenkulstjære. 

Puds på tavl

Hvis tavlene er pudsede, bør du jævnligt kontrollere pudslaget for revner. De kan medføre vandindtrængning, opfugtning og frostsprængninger i puds og murværk. Det er især vigtigt med ubrændte mursten, der kan regne væk, hvis de ikke er beskyttet af pudsen. Hvis der er revner, skal de hugges ud og pudses op igen med kalkmørtel.

Reparationsstedet bør ikke stå åbent i længere tid, da der kan komme fugt ind, som senere kan have svært ved at tørre ud. Prøv at ramme den samme struktur i overfladen som på overfladerne rundt om, når du reparerer. 

Pudsen bør affases skråt, så den ligger lidt tilbagetrukket i forhold til bindingsværkets forside.

Kalkfarver

Bindingsværkshusets pudsede tavl er oprindeligt overfladebehandlet med kalk, men kalken kan senere være blevet erstattet med andre og ofte mere tætte malerbehandlinger. En for tæt malerbehandling kan give afskalninger, idet fugt ikke kan trænge ud. Du bør derfor rense malerbehandlingen af og fortsætte med den oprindelige kalkning af overfladen.

Murværk i tavl

Tjek jævnligt murværket for revner og huller. Revner kan være bevægelses- eller sætningsrevner. De er i de fleste tilfælde ikke alvorlige, men kan være opstået som følge af mindre bevægelser i konstruktionen.

Reparer revnerne ved at udkradse og genudfylde fugerne med fugemørtel af samme type som den oprindelige, dvs. en ren kalkmørtel.

Hvis murstenene også er beskadigede, bør du få dem skiftet ud med genbrugsmursten af samme type som de oprindelige. De ubrændte mursten fås stadig – til nogenlunde samme pris som de brændte. 

Reparer huller i fuger på samme måde, da de ellers kan være anledning til angreb af murbier. Murbiangreb opstår i dårlig mørtelkvalitet og mellemstore huller med afrundede kanter. Et aktivt murbiangreb bør bekæmpes af en skadedyrsbekæmper, inden du udbedrer den byggetekniske skade.

Du bør ikke overpudse tavl i murværk, som ikke har været overfladebehandlet fra starten. Når murværket bliver pudset og overfladebehandlet, ændres husets fugtbalance (fugt trænger indefra og ud). Det kan give frostsprængninger, afskalninger og dårligt indeklima. 

Kalkning

Tavlene bør kalkes, så overfaldebehandlingen også her er diffusionsåben. Der bør altså ikke bruges cementmaling eller plastikmaling af nogen art.

Forbedringer

Indvendig isolering

Inden du kan få efterisoleret indefra, skal du flytte varmerør, radiatorer og elinstallationer længere ind. Det gør arbejdet vanskeligere og dyrere. Når du isolerer indefra mister du nogle m2 – til gengæld bliver det mere behageligt at opholde sig i rummene.

Indvendig efterisolering af ydervægge bliver heller aldrig lige så godt energimæssigt som en udvendig efterisolering, hvor huset populært sagt får en overfrakke på. Af fugthensyn bør du derfor maksimalt isolere indvendigt med 150 mm.

Indvendig efterisolering medfører, at husets varmeakkumuleringseffekt nedsættes, fordi den varmeakkumulerende pudsede murstensvæg dækkes med isolering, med mindre der bruges et varmeakkumulerende materiale på indersiden af isoleringen. Det kan f.eks. være murværk, letklinkerblokke eller specielle gipsplader med et materiale indbygget, som kan optage og afgive varme.

Det er meget vigtigt at følge den beskrevne fremgangsmåde helt nøje for at undgå skimmel. Det er især vigtigt at afrense ydervæggen fuldstændig, dvs. fjerne alle rester af tapet, tapetklister m.m., så der kun er bindingsværk, mursten og puds tilbage.  

For at beskytte træet i bindingsværket mod fugtophobning, skal der være et 50 mm dybt udeluftventileret hulrum mellem ydervæggen og en vindspærre på bagsiden af den indvendige væg, der opbygges for at isolere ydervæggen indefra. Da bindingsværksvæggen ikke er 100 % tæt, fordi der opstår sprækker mellem bindingsværket og tavlene, behøver der ikke at være deciderede udluftningshuller i top og bund af væggene. Hvis man vil være på den sikre side, er det dog en god idé at etablere det.

Den indvendige væg opbygges på følgende måde – udefra og ind:

  • Afstand på 50 mm til bindingsværket
  • Vindspærre – Diffusionsåben, uorganisk og ikke fugtsugende
  • 100 mm isolering
  • Dampspærre
  • 50 mm isolering
  • Gipsplader eller anden beklædning – f.eks. brædder med strå og puds

Vindspærren bør bestå af et uorganisk og ikke fugtsugende materiale, så det bliver sværere for skimmel og svamp at bosætte sig på den/i den. Den skal selvfølgelig også være diffusionsåben.

Der må ikke kunne trænge rumfugt ind bag isoleringen, så det er vigtigt med en tæt dampspærre. Hvis der kommer fugt derind, vil der i løbet af kort tid opstå skimmelsvamp på indersiden af bindingsværksydervæggen, hvis det udeluftventilerede hulrum ikke fungerer optimalt. 

Den indvendige væg kan også opbygges sådan – udefra og ind:

  • Afstand på 50 mm til bindingsværket
  • Vindspærre – diffusionsåben, uorganisk og ikke fugtsugende
  • 150 mm isolering
  • Halvstensvæg i mursten eller 100 mm letklinkerbeton, der pudses på indersiden 

Hvis der mures en mur i mursten eller i letklinkerbetonblokke op på indersiden af isoleringen, kan dampspærre undlades, da muren fungerer som en dampbremse. Det anbefales at have 150 mm isolering mellem vindspærre og mur, men mindre kan også gøre det. Denne løsning kræver et fundament under den indvendige mur.

Isolering af tung ydervæg, indefra

Isolering af tung ydervæg, indefra

Hvis dine murstens- eller betonydervægge har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at isolere dem. Du bør kun efterisolere indefra, hvis det er umuligt at efterisolere udefra.

Det kan du gøre

Ydervægge