Tag

Tag

Tag

Tag

Bugalowens tag

Bugalowens tag

Bungalowens tag er udformet som pyramideformet gitterspærskonstruktion med en lav hældning og tagpap på brædder. Taget har fald til alle 4 sider af den nærmest kvadratiske bungalow. Skorstenen er placeret i pyramidens top.

Taget har et bredt udhæng afsluttet med en zinktagrende. Udhænget er beklædt med brædder. Bag tagrenden er der et sternbræt.

Tagfladen hælder typisk omkring 15 °. Den vandrette loftflade var oprindeligt uisoleret. Senere er der ofte kommet isolering til, så der ligger 100 eller 200 mm.

Tagpapdækningen er lagt i glatte baner uden lister oven på et lag brædder, der er sømmet til spærene. Der er normalt fald udad mod en tagrende. Tagrender og tagnedløb er synlige og indgår i husets arkitektur.

Bugalowens tag

Det kan du gøre

Det kan du gøre

Hvis taget er tæt og i god stand, kan det være en god idé at efterisolere det. Hvis det er utæt eller i dårlig stand, bør du få vurderet, om konstruktionen skal repareres, og om noget skal udskiftes, inden taget bliver efterisoleret og får ny tagbelægning.  Du bør efterse tagpap for revner, hvor der kan løbe vand ind. Hold tagnedløb og tagrender rene for skidt, så de ikke stopper til og løber over.

Vedligehold

Tjek taget for revner i tagpappen og dårlige/åbne samlinger, og reparer med almindeligt glat tagpap. Hvis brædderne under tagpappen er våde og skadede, skal de skiftes ud. 

Forbedringer

Isoler taget

Loftet består normalt af puds på strå og brædder, som ikke er tæt nok til at fungere som dampspærre. Hvis der kommer mere end 150 mm isolering på loftet, vil der derfor være reduceret gevinst ved isoleringen. Loftet skal altså tætnes, inden du får lagt mere isolering ud. 

Pladsforholdene gør det svært at efterisolere. Hvis man ikke er så høj, kan man måske stå oprejst i midten af pyramiden, men da taget skråner til alle sider, er det kravle- og – yderst ude – krybearbejde at isolere.

  • IsoleringsbattsHvis du lægger isolering i form af batts, skal du sikre, at der er ventilation langs alle 4 vægge. Det er svært at komme til at lave et vindbræt, fordi vinklen på taget er så spids. At skære isoleringen skrå kan være en god idé.
  • GranulatDet kan være nemmest at indblæse granulat. Du skal have sikret ventilation af tagkonstruktionen med et vindbræt, og at loftskonstruktionen er tæt, inden isoleringen blæses ind. Det er måske nemmest at udføre indblæsningen af isoleringen udefra, når der alligevel skal lægges et nyt lag tagpap oven på det gamle.

    Alle typer granulat kan bruges her. Nogle isoleringstyper er ikke egnede af hensyn til brandkrav, med mindre loftet brandsikres nedefra. Hvis der ønskes organisk isoleringsgranulat, skal det sikres, at loftet lever op til brandkrav.

    Isolering af fladt tag

    Isolering af fladt tag

    Hvis du alligevel skal have repareret eller skiftet tagpappet på dit flade tag, er det en god idé at efterisolere taget samtidig. Det mindsker varmetabet, så du sparer penge på varmeregningen og forbedrer indeklimaet.

Det kan du gøre

Tag