Fundament og kælder

Fundament og kælder

Fundament og kælder

Fundament og kælder

Byhusets fundament og kælder

Byhusets fundament og kælder

Byhuset har enten kælder, krybekælder eller begge dele. Kældervæggene både over og under jordoverfladen kan være en 1½-stens massiv murstenvæg. Under jordoverfladen vil kældervæggene være af beton støbt mod jord uden jern i de senere byhuse.

Der er omkring 2 meter til loftet i kælderen, og gulvet befinder sig typisk mere end 1½ meter under jordoverfladen. Etageadskillelsen mellem kælder og stueetage er en trækonstruktion, der består af et lag bjælker med indskudsler imellem.

Kælderen kan også bare være en lille viktualiekælder, der ikke er særlig dyb, i forbindelse med husets køkken.

Indretning 

Kælderen er oprindeligt indrettet med vaskerum og et viktualierum til kølig opbevaring af fødevarer. Hvis huset oprindeligt blev opvarmet med brændeovne, var der også brændselsrum til opbevaring af brændet.

Hvis huset har centralvarme, er der som regel også et kedelrum. Hvis der var mere plads i kælderen, var der også et disponibelt rum til opbevaring. 

Fugtighed

Kældervægge og -gulve er som regel fugtige, fordi de er i direkte kontakt med jorden.

Varmekilde

De fleste byhuse bliver i dag opvarmet med fjernvarme eller naturgas og ikke længere med en kedel, der afbrænder olie, koks eller andet, der afgiver spildvarme til kælderen. Den naturlige varmekilde er derfor forsvundet fra kælderen, og du bør erstatte den med en radiator i hvert rum. Ellers vil kælderen blive mere fugtig.

Byhusets fundament og kælder

Uopvarmet kælder

Uopvarmet kælder

Byhuset har enten kælder under hele huset, under noget af huset eller ingen kælder. Kælderen er normalt ikke så højtliggende som i andre hustyper. Tit stikker vinduerne kun lige op over jorden eller er delvist placeret i lyskasser under jorden.

Uopvarmet kælder

Uopvarmet kælder

Uopvarmet kælder

Vedligehold

  • Tjek for og reparer revnerKontroller kældervæggene for revner, og reparer dem ved at hugge ud og fylde ud med mørtel. Mørtlens sammensætning bør være den samme som den nuværende beton, dvs. uden ret meget cement i. Det er svært at udføre korrekt, hvis man ikke er uddannet murer. 
  • Undgå fugtDu vedligeholder kældervægge og gulve ved at se efter revner og udbedre dem. Revner i kældervægge og gulve kan medføre indtrængende vand og radon.

    I stort set alle ældre kældre sker der en løbende tilførsel af fugt fra terrænet til vægge og gulve. Denne fugt afgives primært indadtil og skal kunne fordampe hurtigt, så der ikke kommer skimmelsvamp. Derfor bør du principielt ikke bruge overfladebehandlinger/beklædninger og belægninger i kældre, hvis de standser fugtafgivelsen eller består af organiske materialer. Det kan give skimmelsvamp bag laget. Overfladebehandling af vægge og belægninger på gulve skal være uorganiske og diffusionsåbne.

    Gulvbelægning kan være en uglaseret flisebelægning, f.eks. teglfliser. Fliserne skal fuldklæbes. Det gør man typisk ved at bruge den såkaldte buttering-/floating-metode, hvor fliseklæberen påføres både beton og flisens bagside, så du opnår 100 % klæberdækning uden hulrum. Fugerne skal ligeledes være helt fyldte.

    Da kældervægge ofte indeholder vandopløselige salte, f.eks. fra opstigende grundfugt, kan du med fordel bruge et saneringspudssystem ved reparation. Dette system er særligt udviklet til i en vis grad at kunne indeholde salte og optage det tryk, der dannes, når saltene udfælder.

    Hvis saneringspudssystemet malerbehandles, nedsættes fordampningsmuligheden, og det øger risikoen for, at saltene kommer synligt frem på overfladen, hvor de typisk skaber forvitringer. Enkelte producenter tillader dog, at der bruges silikatmaling. Et billigere alternativ til saneringspudssystemet er:

    - at bruge en 13 % kalkmørtel, som efterlades uden yderligere behandling. Hvis du ikke kan acceptere dette af æstetiske årsager, kan du foretage en kalkning.

    - at nedhugge alt puds og efterlade væggen uden overfladebehandling.

    Du bør supplere de rette materialer med tilpas opvarmning og effektiv ventilation, så fugt fra væg- og gulvoverflader kan slippe ud. Møbler og det, der opbevares i kælderen, må ikke være i tæt kontakt med gulve og ydervægge.

    Hvis kældervæggene er fugtige, kan de drænes udefra. Du får den bedste løsning, hvis du får isoleret samtidig med, at der etableres et dræn – se afsnittet Forbedringer.

  • Luft ud tidlig morgen og sen aftenDu bør lufte din kælder ud tidlig morgen og sen aften på dage, hvor der er skyfri himmel – eller når det er koldere udenfor end i kælderen – for at undgå det, der kaldes sommerkondens. Sommerkondens opstår, når varm, fugtig luft kommer ind i kælderen og kondenserer på kældervægge og gulvet, som er kolde, fordi der er kontakt til jorden. Når der opstår kondens, er der risiko for skimmelvækst.  

Forbedringer

Isoler gulv over uopvarmet kælder

Du bør få efterisoleret dit gulv over uopvarmet kælder. Dog kun, hvis kælderen ikke viser tegn på fugt eller skimmelsvamp. Efterisoleringen sker nedefra, hvilket betyder, at der bliver lavere til loftet i kælderen, med mindre isoleringen bygges ind i etageadskillelsen. Du bør maksimalt efterisolere med det, der svarer til 150 mm isolering.  

Hvis etageadskillelsen består af træbjælker med lerindskud imellem, kan du vælge enten at fjerne lerindskuddet og brædderne, der holder det på plads, og begynde forfra eller at indblæse isolering over lerindskudet og isolere under. Hvis du fjerner det hele, skal du tænke både lyd- og brandforhold ind i den nye loftkonstruktion i kælderen. Indskudsleret både lyd- og brandisolerer.  

Da byhuset typisk har en 1. sal, bør du udføre etageadskillelsen sådan, at loftet mod kælderen er brandteknisk i orden, og at isoleringen ikke kan brænde.  Hvis byhuset er i 2½ plan plus kælder, skal der også tænkes brandsikkerhed i etageadskillelserne i huset.

Isolering af gulv over uopvarmet kælder

Isolering af gulv over uopvarmet kælder

Hvis gulvet over din uopvarmede kælder er isoleret med mindre end 100 mm bør du efterisolere det. Du sparer penge på din varmeregning og får et bedre indeklima.

Uopvarmet kælder

Læs mere

Opvarmet kælder

Opvarmet kælder

Byhuset har enten kælder under hele huset, under noget af huset eller ingen kælder. Kælderen er normalt ikke så højtliggende som i andre hustyper. Tit stikker vinduerne kun lige op over jorden eller er delvist placeret i lyskasser under jorden.

Opvarmet kælder

Opvarmet kælder

Opvarmet kælder

Vedligehold

  • Tjek for og reparer revnerKontroller kældervæggene for revner, og reparer dem ved at hugge ud og fylde ud med mørtel. Mørtlens sammensætning bør være den samme som den nuværende beton, dvs. uden ret meget cement i. Det er svært at udføre korrekt, hvis man ikke er uddannet murer. 
  • Undgå fugtDu vedligeholder kældervægge og gulve ved at se efter revner og udbedre dem. Revner i kældervægge og gulve kan medføre indtrængende vand og radon.

    I stort set alle ældre kældre sker der en løbende tilførsel af fugt fra terrænet til vægge og gulve. Denne fugt afgives primært indadtil og skal kunne fordampe hurtigt, så der ikke kommer skimmelsvamp. Derfor bør du principielt ikke bruge overfladebehandlinger/beklædninger og belægninger i kældre, hvis de standser fugtafgivelsen eller består af organiske materialer. Det kan give skimmelsvamp bag laget. Overfladebehandling af vægge og belægninger på gulve skal være uorganiske og diffusionsåbne.

    Gulvbelægning kan være en uglaseret flisebelægning, f.eks. teglfliser. Fliserne skal fuldklæbes. Det gør man typisk ved at bruge den såkaldte buttering-/floating-metode, hvor fliseklæberen påføres både beton og flisens bagside, så du opnår 100 % klæberdækning uden hulrum. Fugerne skal ligeledes være helt fyldte.

    Da kældervægge ofte indeholder vandopløselige salte, f.eks. fra opstigende grundfugt, kan du med fordel bruge et saneringspudssystem ved reparation. Dette system er særligt udviklet til i en vis grad at kunne indeholde salte og optage det tryk, der dannes, når saltene udfælder.

    Hvis saneringspudssystemet malerbehandles, nedsættes fordampningsmuligheden, og det øger risikoen for, at saltene kommer synligt frem på overfladen, hvor de typisk skaber forvitringer. Enkelte producenter tillader dog, at der bruges silikatmaling. Et billigere alternativ til saneringspudssystemet er:

    - at bruge en 13 % kalkmørtel, som efterlades uden yderligere behandling. Hvis du ikke kan acceptere dette af æstetiske årsager, kan du foretage en kalkning.

    - at nedhugge alt puds og efterlade væggen uden overfladebehandling.

    Du bør supplere de rette materialer med tilpas opvarmning og effektiv ventilation, så fugt fra væg- og gulvoverflader kan slippe ud. Møbler og det, der opbevares i kælderen, må ikke være i tæt kontakt med gulve og ydervægge.

    Hvis kældervæggene er fugtige, kan de drænes udefra. Du får den bedste løsning, hvis du får isoleret samtidig med, at der etableres et dræn – se afsnittet Forbedringer.

  • Luft ud tidlig morgen og sen aftenDu bør lufte din kælder ud tidlig morgen og sen aften på dage, hvor der er skyfri himmel – eller når det er koldere udenfor end i kælderen – for at undgå det, der kaldes sommerkondens. Sommerkondens opstår, når varm, fugtig luft kommer ind i kælderen og kondenserer på kældervægge og gulvet, som er kolde, fordi der er kontakt til jorden. Når der opstår kondens, er der risiko for skimmelvækst.  

Forbedringer

Hvis kælderen skal bruges til f.eks. værksted, vaske-/tørrerum eller opbevaring, bør du efterisolere både kældervæggene og -gulvet. 

Isoler kældervæggen - udefra

Hvis du vil isolere kældervæggene, bør du få en autoriseret kloakmester til at gøre det udefra og etablere omfangsdræn samtidig. Han ved, hvornår han er nødt til at involvere en rådgivende ingeniør eller en geotekniker for at sikre husets stabilitet og undersøge jordbund- og grundvandsforhold. Hvis der skal indhentes myndighedsgodkendelse af omfangsdrænet, klarer han også det.  

Kælderydervægge er normalt støbt af beton og er uden isolering, og det giver ofte fugtproblemer. Isolering udefra vil gøre kældervæggen tør og varm.  Når du alligevel graver, bør du samtidig få etableret dræn. Isoleringen bør være diffusionsåben, så fugten i kældervæggen kan tørres ud både udad og indad. Det tager ca. 2 år, før væggen er tør.  

Isolering af kældervæg, udefra

Isolering af kældervæg, udefra

Hvis din kælder er opvarmet, og kældervæggen har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at efterisolere den. Det mindsker varmetabet, så du både sparer penge på varmeregningen og får et bedre indeklima.

Undgå isolering indefra

Du bør ikke isolere eller beklæde dine kældervægge indefra pga. de fugtforhold, der er byhusets kældervægge. Indvendig efterisolering medfører stor risiko for efterfølgende problemer med fugt og skimmelsvamp bag isoleringen, fordi fugt fortsat trænger ind ude fra jorden. 

Isoler kældergulvet

Kældergulvet er normalt støbt af beton og er uden isolering. Da det ligger direkte på jorden, er det som regel fugtigt. Du bør efterisolere kældergulvet, hvis det alligevel skal brydes op f.eks. i forbindelse med vand i kælderen, ny kloak, forøgelse af loftshøjde eller lignende. 

Du kan kun opnå den anbefalede isoleringstykkelse, hvis du får brudt det nuværende kældergulv op. Det vil også give mindre varmetab og minimere evt. problemer med fugt i kældergulvene.  

Den rentable isoleringstykkelse vil altid være den, der svarer til det stykke, som fundamentet stikker under kældergulvet, da det er dyrt at få håndværkere til at understøbe kældervæggene. Hvis fundamenterne ikke stikker ret langt ned, er det en fordel at udføre det kapillarbrydende lag under isoleringen og betongulvet i et godt isolerende materiale som f.eks. coated perlite i stedet for bare i sten eller lecanødder. Så vil det nemlig hjælpe til med at isolere, når det er tørt.   

Isolering af kældergulv

Isolering af kældergulv

Hvis gulvet i din kælder har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at efterisolere det. Det sparer penge på varmeregningen, og du får et mere behageligt indeklima.

Opvarmet kælder

Læs mere

Krybekælder

Krybekælder

I stedet for en kælder kan der være en krybekælder under noget af huset eller hele huset. Krybekælderen kan være meget varierende af højde. Alt fra at de bærende bjælker under gulvet hviler på et par murstenssøjler, der er 20-30 cm høje, til krybekældre, hvor der er omkring 1 meter under de bærende bjælker.

Krybekælder

Krybekælder

Krybekælder

Gulvet over krybekælderen var oprindeligt ikke isoleret. Måske har der været et lag indskudsler, men lige så tit ligger gulvbrædderne bare hen over et hulrum. Der kan være efterisoleret med 50 eller 100 mm på et tidspunkt i byhusets liv. Der er ikke nødvendigvis isoleret under hele gulvet, men kan f.eks. være det under stuen, hvor man opholder sig om aftenen.

Sekundære rum

Hvis huset udelukkende har krybekælder, er vaskerum, brændselsrum, kedelrum, oplagsrum m.m. typisk placeret i et udhus i gården i forbindelse med huset.

Vedligehold

  • Tjek ventilationsåbningerKrybekældre skal holdes godt ventilerede. Kontroller, at ventilationsåbninger i fundamentet er intakte og fungerer, dvs. at de er åbne, ikke skjult af beplantning eller terræn. Fjern evt. tilstopninger, og tjek, at et evt. lukkespjæld er intakt og står åbent.

    Terrænet ved ventilationshullerne bør ligge så lavt, at der ikke umiddelbart er risiko for, at overfladevand løber ind i krybekælderen. Underkanten af risten bør ligge 8-10 cm over terræn. Sørg også for, at der i ventilerne er riste eller net, som kan holde insekter og dyr ude.

    Mangelfuld ventilation af krybekælderen kan give skimmelsvamp og angreb af trænedbrydende svamp – i værste fald ægte hussvamp – i krybekælderdækket, især hvis det består af træbjælker og trægulvbrædder.

    Mangelfuld ventilation af krybekælderen kan give skimmelsvamp og angreb af trænedbrydende svamp – i værste fald ægte hussvamp – i krybekælderdækket, især hvis det består af træbjælker og trægulvbrædder.

  • Tjek konstruktionenMange krybekældre er svært tilgængelige, men du bør jævnligt skaffe dig adgang for at tjekke, at konstruktionen er sund og velventileret. Der bør ikke ligge affald eller gamle byggematerialer i krybekælderen.

Forbedringer

Isoler terrændækket 

Den allerbedste løsning er at nedlægge krybekælderen og i stedet etablere et terrændæk. Det er også en dyr løsning, men medfører et godt isoleret gulv – og ingen fremtidige fugtproblemer i krybekælderen. Da der typisk er noget luft under gulvbrædderne, er der ikke brug for så meget udgravning for at få plads til kapillarbrydende lag, isolering, betonlag m.m.

Isolering af terrændæk

Nyt terrændæk

Terrændækket er den del af konstruktionen i et hus, som ligger direkte på jordoverfladen. Opbyg et nyt og bedre isoleret terrændæk, hvis dit hus er fra før 1972, og der er fodkoldt eller fugtigt.

Isoler over krybekælderen

En noget billigere løsning er at efterisolere gulvet mod krybekælderen – enten nedefra, hvis der er god plads, eller oppefra, hvis der ikke er ret meget plads under gulvbjælkerne. Det er oplagt at tænke forbedringen ind, hvis gulvbrædderne står foran udskiftning.

For at undgå fremtidige fugtproblemer bør du maksimalt få efterisoleret med 150 mm isolering. Isoleringen skal slutte tæt op under gulvbrædderne, hvor dampspærren også er placeret. Isoleringen kan med fordel holdes oppe af f.eks. et hønsenet, der holdes vandret af aluminiumsprofiler eller lignende. Det er vigtigt, at materialet er uorganisk, så skimmelsvamp har sværere ved at gro på det.

 

Krybekælder

Læs mere

Sokkel og fundament

Sokkel og fundament

Et byhus er som regel grundmuret. Det betyder, at fundamentet består af mursten, hvorunder der ligger store sten fra marken – såkaldte syldsten. De senere byhuse kan have fundament af beton.

Sokkel og fundament

Sokkel og fundament

Sokkel og fundament

Normalt når fundamentet ikke ned i frostfri dybde, dvs. 90 cm. Fundamentet er ofte ½ sten tykkere end selve ydervæggen, dvs. at tykkelsen typisk er 1½ eller 2 sten, så det er soklen også. Soklen er typisk pudset og tjæret.

Vedligehold

  • Tjek for revnerTjek jævnligt/årligt soklen for revner. Det kan være sætningsrevner, som ofte vil fortsætte op i muren, eller det kan være mindre betydende overfladerevner i pudslaget på soklen, som kan være tegn på små bevægelser eller manglede vedhæftning mellem pudsmørtel og sokkelsten.

    Revner kan medføre, at vand trænger ind bag pudsen og forårsager opfugtning og frostsprængninger – og dermed yderligere afskalning.

  • Vedligehold soklen Vedligehold soklen ved at afhugge løst (skrug) puds, kradse/fræse revner ud, udstøbe med beton (større huller) eller påføre nyt mørtellag i samme type som det nuværende. Husk, at pudslaget skal føres godt ned under terræn. Pudsen skal have det samme forhold mellem kalk og cement som den oprindelige puds, så puds-typerne kan arbejde sammen, og udseendet bliver det samme.
  • Indlæg vandstandsende lag Hvis gulvet alligevel tages op, eller man kan komme til det på anden måde, er det en god idé at få indlagt et vandstandsende lag i ydervæggene, så fugt ikke trænger op nedefra. Det vandstandende lag kan være murpap, som der skæres en rille til. Det lægges ind på ca. 1 meter ad gangen. En anden mulighed er at bruge stålplader, som presses ind i en fuge mellem murstenene.

Forbedringer

Det er altid en god idé at få drænet og evt. isoleret soklen udefra. Drænet leder vand væk fra soklen/fundamentet, Soklen/ydervæggene vil gradvist tørre ud, når de ikke fugtbelastes.

Drænet leder vand væk fra soklen/fundamentet. Det er især vigtigt, hvis huset har stråtag og altså ikke har nogen tagrender, der samler regnvandet op, men det er også godt i alle andre tilfælde. Drænet leder vandet væk fra ydervæggene, som gradvist vil tørre ud, fordi de ikke fugtbelastes. 

Isoler soklen

Hvis soklen efterisoleres, bliver gulvene i huset varmere, fordi der forsvinder mindre varme ud. Det kan være svært at efterisolere soklen rent æstetisk, fordi efterisoleringen vil stikke frem. Det kan måske klares ved kun et tyndt lag isolering over jordoverfladen som pudses og overfladebehandles som før.

Hvis huset får en udvendig efterisolering af facaderne, er det oplagt at tage soklen med. 

Isolering af sokkel

Isolering af sokkel

Soklen er den nederste, bærende del af ydervæggen. Hvis soklen ikke er isoleret, er det en god idé at isolere den. Det mindsker varmetabet, så du sparer penge på varmeregningen og får et bedre indeklima.

Sokkel og fundament

Læs mere

Fundament og kælder