BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Varme

Varme

Varme

Varme

Byhusets varme

Byhusets varme

De første byhuse blev opvarmet med brænde- eller kakkelovne, mens de senere byhuse havde centralvarme fra starten. Senere blev kedlen ofte til en oliekedel.

Hvis huset ligger i områder med naturgas eller fjernvarme, har det sandsynligvis fået det. Varmen fra kedlen i en af udlængerne bliver fordelt med rør under gulvet i stueetagen til radiatorer i stueetagen, på 1. sal og på en evt. 2. sal.

Byhusets varme

Olie

Olie

Byhuset kan fortsat have en oliekedel. Oliekedlen blev typisk etableret i 1950’erne, 60’erne eller 70’erne, da olie fortrængte tidligere tiders kul og koks.

Olie

Olie

Olie

Et oliefyringsanlæg består af en kedel og en brænder. Brænderen på en ældre kedel vil ofte være udskiftet. Brænderen har en vis betydning for effektiviteten, men det er kedlen, der betyder mest for den samlede energieffektivitet. Virkningsgraden for en ældre oliekedel kan være helt ned til 60-70 %.

Kedlerne er som regel kun lidt eller slet ikke isoleret, hvilket giver et stort varmetab til opstillingsrummet som følge af den lave effektivitet. Ældre kedler kan heller ikke udnytte energien i røgen fra afbrændingen af olien.

Vedligehold

Eftersyn

Oliekedlens type og tilstand afhænger af, hvornår den er etableret – og hvordan den senere er blevet vedligeholdt.

  • Tjek, om det er tid til eftersynTjek din seneste regning, eller spørg din serviceudbyder, hvornår din kedel sidst blev tjekket. Der er ingen regler for, hvor tit kedlen skal tjekkes, men det er en god idé at få den efterset regelmæssigt, gerne efter hvert af skorstensfejerens årlige besøg – bl.a. af sikkerhedshensyn. 
Eftersyn af oliefyr

Energiløsning: Eftersyn af oliefyr

Hvis oliekedlen er sodet til, eller oliebrænderen er tilsmudset, bliver kedlen mindre effektiv. Hvis oliekedlens drift skal være optimal, er det derfor en god ide at få et olieservicefirma til at efterse det jævnligt – gerne 1 gang om året.

  • Vælg en tekniker fra OR-ordningen Vælg en tekniker fra OR-ordningen til at tjekke dit oliefyr. OR-ordningen er en frivillig ordning for oliefyrs-servicebranchen. Medlemmerne af OR-ordningen er oliefyrsteknikere, der er godkendt til at udføre energimålinger og eftersyn.

    Samtidig med målingen bør du få oliefyringsanlægget kontrolleret, renset og justeret. Oliefyrsteknikeren kan også fortælle dig, om du bør udskifte oliekedlen. De fleste skorstensfejere kan også foretage energimålingen.

Overvej isolering

Du bør få efterisoleret rør, pumper m.m. fra oliekedlen.

Forbedringer

Skrot oliefyret

Skrot dit oliefyr, og skift til fjernvarme eller en varmepumpe – det giver typisk store besparelser på både din varmeregning og CO2-udledningen. Du bør være særligt opmærksom på at skifte, hvis din oliekedel er over 15 år gammel.

Tjek med vores beregner Ny Varme, om du kan få fjernvarme eller skal overveje varmepumpe. Her kan du også få et overslag på hvad det koster og hvad du kan spare, når du skifter.

Prøv Ny Varme

Olie

Læs mere

Naturgas

Naturgas

Gaskedlens type og tilstand afhænger af, hvornår den er installeret. De første naturgaskedler blev installeret i 1980’erne, hvor naturgasnettet blev etableret i hele landet.

Naturgas

Naturgas

Naturgas

Indtil midten af 1990’erne var det traditionelle gaskedler, der blev installeret. Det er kedler, der ikke kan udnytte energien i røgen fra afbrændingen af gassen.

Fra 2000 var det lovkrav, at gaskedler skulle være kondenserende, så energien fra røggassen kan udnyttes. 

Vedligehold

Eftersyn

  • Overvej et eftersynDer er ingen krav om, hvor ofte du skal have tjekket gaskedlen, men det er en god idé at få den efterset en gang om året. 
  • Vælg en vvs’er, der er medlem af GSR Vvs’ere, der er medlem af Gas Service Registreringen (GSR), tilbyder en kvalitetssikret serviceordning. De kan vejlede dig om, hvordan du kan spare energi, og om du evt. bør skifte varmeform.

Eftersynet indebærer:

  • Kontrol af friskluftstilførsel og aftræk
  • Kontrol af kedeltermostat
  • Kontrol af kedlens sikkerhedsfunktioner
  • Kontrol, rensning og justering af brænderen
  • Evt. reparationer
  • Energitest og helhedsvurdering af anlægget 

Overvej isolering 

Du bør få efterisoleret rør, pumper m.m. fra gaskedlen. 

Forbedringer

Du har sikkert overvejet at udskifte dit gasfyr med en anden form for opvarmning. Det vil koste nogle penge her og nu, men det kan formentligt hurtigt tjene sig hjem afhængigt af gaspriserne.

I vores beregner Ny Varme kan du få et overslag, på hvad det koster for dig, og hvad du kan spare ved at skifte opvarmningsform.

Prøv Ny Varme

Naturgas

Læs mere

Varmepumper

Varmepumper

Varmepumper udnytter den vedvarende energi fra solens opvarmning af hhv. jorden eller luften.

Varmepumper

Varmepumper

Varmepumper

Skift til jordvarme eller luft til luft-varmepumpe

Hvis byhuset er blevet energirenoveret, og kommunen er villig til at give dispensation for tilslutnings- og forblivelsespligt, kan du skifte din oliekedel eller ældre gaskedel til en luft til vand-varmepumpe. Varmepumpen udnytter den vedvarende energi fra solens opvarmning af luften.

  • Isoler og skift vinduer førstHvis du stadig bruger de oprindelige radiatorer, kan du alternativt efterisolere og tætne husets loft, vægge og gulve og udskifte vinduerne til energivinduer, så radiatorerne kan levere varme nok igen.
  • Større radiatorerHvis du får en varmepumpe i stedet for en ældre olie- eller gaskedel, bør radiatorerne være større for at dække dit varmebehov.
  • Radiatorer i kælderen/udhusetHvis du skifter en gammel oliekedel ud med en ny gaskedel- eller en varmepumpe, kan du være nødt til at montere radiatorer i det rum, hvor varmekilden står. De erstatter den varme, som oliekedlen afgav, og minimerer dermed fugtproblemer

Støj

En luft til vand-varmepumpe kan støje fra udedelen. Derfor bør du placere den, så lyden ikke kommer til at genere naboen eller jer selv.

Energistyrelsen har udviklet en støjberegner, du kan bruge til at finde den bedste placering af din varmepumpe. 

Varmepumper

Læs mere

Fjernvarme

Fjernvarme

Fjernvarmeinstallationens tilstand og opbygning afhænger af, hvornår den er etableret. Mange af fjernvarmeinstallationerne i byhuse er af ældre dato – dvs. fra før 1990.

Fjernvarme

Fjernvarme

Fjernvarme

En ældre installation er typisk opbygget på stedet. Disse installationer blev brugt fra 1960’erne og frem til ca. 1990.

Fjernvarmeinstallationerne er i mange tilfælde ikke ændret ret meget siden. Dvs. at delene – f.eks. veksleren og rør – kun er lidt eller slet ikke isoleret, hvilket giver et varmetab til opstillingsrummet. 

Fra 1990 blev der brugt de såkaldte units. En unit er en samlet enhed, som er installeret på væg eller i skab. En unit er mere kompakt end den ældre installation – men ikke nødvendigvis bedre isoleret.

Vedligehold

Eftersyn 

  • Krav om eftersynDer er ingen krav om eftersyn af fjernvarmeinstallationer, men det er en god idé at justere og vedligeholde installationen hvert 2. år. Her gennemgår en specialuddannet vvs-installatør eller servicemontør fjernvarmeinstallationen. Han efterser, tester og justerer både selve fjernvarmeinstallationen og varmefordelingsanlægget. Han vejleder dig også om, hvilke forbedringer der kan være gode at få udført, og om hvordan du kan sikre en fornuftig drift af fjernvarmeinstallationen.  
  • Vælg en virksomhed fra Fjernvarmens ServiceordningVælg en virksomhed, der er medlem af Fjernvarmens Serviceordning, til at indregulere anlægget. De er specialuddannelse inden for fjernvarme og arbejder ofte sammen med det lokale fjernvarmeværk.

Overvej isolering 

Du bør få efterisoleret rør, pumper m.m. fra fjernvarmeinstallationen. 

Forbedringer

Hvis du opvarmer med olie eller el, kan det næsten altid betale sig at skifte til fjernvarme, hvis det findes i dit område. Har du allerede fjernvarme, kan det være tid til at skifte den ældre fjernvarmeunit ud.

Skift til fjernvarme

I områder, hvor der er fjernvarme, er det i langt de fleste tilfælde en økonomisk og miljømæssig fordel at få indlagt fjernvarme. Byhusets 2-strengede varmefordelingsanlæg egner sig godt til fjernvarme. Fjernvarmeanlægget kan placeres i det kælderrum eller det udhus, hvor den gamle kedel var installeret.

Skift til fjernvarme

Skift til fjernvarme

Fjernvarme er driftsikkert, og i mange områder er det også en billig og klimavenlig kilde til opvarmning. Overvej fjernvarme, hvis du opvarmer med olie eller naturgas eller har elvarme.

Skift din fjernvarmeunit

Har huset en fjernvarmeinstallation fra før 1990, spilder den meget energi og er klar til udskiftning. Erstat med en ny fjernvarmeunit.

Fjernvarmeinstallationen kan placeres i rummet, hvor den gamle installation stod.

Nyt fjernvarmeanlæg

Nyt fjernvarmeanlæg

Hvis din fjernvarmeunit er fra før 1990, kan det sandsynligvis betale sig at udskifte den – især hvis du vælger en plusinstallation med ekstra lavt varmetab.

Fjernvarme

Læs mere

Radiatorer

Radiatorer

Radiatorerne i byhuset er som regel placeret under de mange små vinduer i alle opholdsrum for at modvirke effekten af kuldenedfald fra vinduerne. Det giver den bedste fordeling af varmen i rummet og den bedste komfort.

Radiatorer

Radiatorer

Radiatorer

Placering

  • RumVinduerne isolerer væsentligt dårligere end ydervæggene. Det skaber et kuldenedfald, som radiatorerne modarbejder, når den opvarmede luft stiger op. Der er ofte flere små vinduer i samme rum. Det stiller krav om en radiator under alle vinduer for at opnå den bedste komfort. Det var er der ikke altid blevet taget hensyn til, så der kan mangle radiator under et eller flere vindue. Radiatorerne kan også være placeret centralt i rummene – der hvor brændeovnen før ville have stået.
  • Køkken og badI køkken og evt. badeværelse har radiatorerne ikke altid fået den optimale placering pga. indretningen. Der blev f.eks. placeret underskabe eller badekar foran vinduerne i stedet for radiatorer.

Opbygning af oprindelige radiatorer

Husets første radiatorer var af støbejern og ret små, fordi de var dimensioneret til en høj fremløbstemperatur på vandet, der blev opvarmet af kedlen i kælderen eller udhuset. Radiatorerne blev forsynet med det varme vand i toppen af den ene side af radiatoren, og det afkølede vand løb ud i bunden af radiatoren i den modsatte side. Det giver den bedst mulige udnyttelse af varmen.

Radiatoren fungerer korrekt, når den er varm i toppen og lunken i bunden. Centralvarmen i byhusene blev installeret så tidligt, at der ikke altid er ventiler med termostatstyring. 

Vedligehold

  • Hold radiatorerne friHold området lige foran radiatorerne frit, så de yder mest mulig. Undgå at placere sofaen lige op af radiatoren, og gem ikke radiatorerne bag radiatorskjulere. De nedsætter radiatorens ydelse meget – op til 30 %.

    Jo mere lukkede radiatorskjulerne er, jo mindre glæde får du af varmen fra radiatoren. Hvis du ønsker radiatorskjulere, så søg hjælp hos professionelle, så du får nogle, der giver så stort udbytte af varmen som muligt. 

  • Hvis radiatoren rislerHvis der er en rislende lyd i radiatoren, er der luft i systemet. Åbn for luftskruen, og vær klar med en klud, hvis der skulle komme en smule sort vand med ud. Rørsystemet bør være luftfrit, så det ikke ruster.
  • Udskift til nyere termostaterHvis radiatorventilerne har ældre radiatorventiler/termostatstyringer, bør du udskifte dem. Det er vigtigt, at termostatstyringerne sidder frit og ikke er dækket af gardiner eller lignende. Ellers virker de ikke efter hensigten.
    Nye radiatorventiler

    Nye radiatorventiler

    Termostatstyrede radiatorventiler regulerer varmen mere effektivt. Du kan derfor både spare varme og få et bedre indeklima, hvis du udskifter dine gamle manuelle radiatorventiler med termostatstyrede.

Brugsråd

  • Stil radiatorerne ensAlle radiatorer bør stå på det samme, så varmen er jævnt fordelt i boligen og i det enkelte rum. Tjek, at radiatorerne er lige varme i den samme højde. På den måde hjælper radiatorerne hinanden og sikrer den mest effektive afkøling af vandet og dermed den bedste varmeøkonomi og komfort.
  • Skru ned, når du lufter udLuk for radiatoren, mens du lufter ud. Det behøver du dog ikke, hvis du har de nyeste termostatstyringer, der kan registrere, at et vindue åbner.
  • Motioner ventilerneDu kan være nødt til at motionere radiatorventilerne, når varmesæsonen sætter ind. Somme tider kan de have sat sig fast i sommerens løb, og så virker ventilen ikke.
  • Overvej returtermostatventilerHvis det med fjernvarme er svært ved at opnå den påkrævede afkøling på 30 °C, kan du montere returtermostatventiler. Så sikrer du, at vandet, der forlader radiatoren, er afkølet tilstrækkeligt.

Forbedringer

Vægmonterede radiatorer

  • Skift til større radiatorerHvis du får en kondenserende gas- eller oliekedel eller en varmepumpe i stedet for en ældre olie- eller gaskedel, bør radiatorerne være større end oprindeligt pga. den lavere fremløbstemperatur. 
  • Efterisoler og skift vinduerHvis du stadig bruger husets første radiatorer, kan du alternativt efterisolere og tætne husets loft, vægge og gulve og udskifte vinduerne til energivinduer. Det nedsætter varmebehovet, og radiatorerne kan levere varme nok igen.

    Det samme gælder, hvis du får en luft til vand-varmepumpe. Kontroller, at radiatorerne er store nok til at afgive tilstrækkelig varme, når varmepumpen leverer en lavere fremløbstemperatur.

  • Udskift oprindelige ventilerHvis ventilerne på radiatorerne er de første, huset har haft, bør du få dem skiftet ud med ventiler med termostatstyringer. 
    Nye radiatorventiler

    Nye radiatorventiler

    Termostatstyrede radiatorventiler regulerer varmen mere effektivt. Du kan derfor både spare varme og få et bedre indeklima, hvis du udskifter dine gamle manuelle radiatorventiler med termostatstyrede.

Radiatorer indbygget i ydervæggen

Der findes forskellige systemer, hvor radiatorrørene bygges ind i ydervæggen, enten som færdige plader eller varmerør, der pudses ind i væggens indvendige overflade. Det sker typisk samtidig med isolering indefra, når huset alligevel renoveres. Dette kræver en koldere fremløbstemperatur på ca. 35 °C.

Rørene fylder typisk 2 cm plus isoleringen. Materialerne kan være ler, puds eller en mørtelblanding. 

  • FordeleFordelene ved dette system er, at varmeafgivelsen foregår fra en meget stor flade. Det giver god komfort og reducerer risiko for fugt og temperaturudsving. Både mørtel og ler kan optage og afgive fugt, så det er godt til at balancere luftfugtigheden, på samme måde som den murede væg gjorde det før den indvendig efterisolering.
  • UlemperEn ulempe er, at det bedst fungerer med en indvendig isolering, som derfor gør det indvendige gulvareal mindre. Til gengæld bliver det meget mere behageligt at opholde sig tæt på væggen – især hvis denne ikke i forvejen havde en isoleret hulmur.

Radiatorer

Læs mere

2-strenget rørsystem

2-strenget rørsystem

Radiatorerne får varmen gennem et 2-strenget rørsystem, dvs. der var 2 rør med hele vejen rundt. Fremløbsrøret førte det opvarmede vand til radiatorerne, og returrøret førte det afkølede vand tilbage til varmekilden.

2-strenget rørsystem

2-strenget rørsystem

2-strenget rørsystem

Radiatorrørene løber under bræddegulvet i stueetagen, og de er som regel dårligt isoleret. Radiatorrørene er i samme tykkelse hele vejen rundt, og det varme vand pumpes rundt.

Da byhuset ofte har vinduer og radiatorer under disse i kvistene og i en evt. frontspids i tagetagen, førtes radiatorrørene som regel synligt lodret op fra radiatorerne under vinduerne i stueetagen eller en evt. 1. sal. Gardinet skjuler som regel rørene noget af vejen. Der behøver altså ikke være varmerør i skunkene, som husejer skal passe på ikke fryser.

Da vand udvider sig, når det varmes op, var husets første rørsystem forsynet med en ekspansionsbeholder. Den hænger som regel oppe på hanebåndsloftet. Den skal nemlig sidde højere end den øverste radiator for at fungere korrekt.

Hold øje med, om rørene er tætte

Hvis radiatorerne risler kort tid efter, at da er blevet luftet ud, tyder det på, at der er et radiatorrør, der er utæt et eller andet sted. Det gælder om at finde utætheden så hurtigt som muligt, inden hullet bliver større og en evt. vandskade når at brede sig for meget.

Hvis du er nødt til at fylde vand på centralvarmesystemet engang imellem, er det også tegn på, at der er en utæhed.

Isoler rørene

Rørene under gulvbrædderne i stueetagen bør være isoleret så godt som muligt for at undgå et stort varmetab et sted, hvor du ikke har gavn af varmen. Rørene ligger som regel lige inden for en uisoleret sokkel. Spildvarmen hjælper dog med til at holde den massive ydervæg tør, dvs. sund.

Eventuelle varmerør i husets skunke bør også efterisoleres.

Skift cirkulationspumpen

Skift pumpen, der sikrer cirkulationen af det varme vand til radiatorerne, med en trinløs, regulerbar cirkulationspumpe, hvis den kører med konstant vandmængde.

Ny cirkulationspumpe

Ny cirkulationspumpe

Cirkulationspumpen sørger for, at det varme vand kommer ud til radiatorerne. I nogle boliger er der en pumpe mere til varmt brugsvand. Overvej at skifte din cirkulationspumpe, hvis den er fra før 1995. Nye cirkulationspumper bruger mindre strøm, fordi de tilpasser sig varmebehovet.

2-strenget rørsystem

Læs mere

Varme