Funkisvilla

Funkisvilla

Funkisvilla

Funkisvilla

Om funkisvillaen

Om funkisvillaen

  •  
  •  
FUNKISVILLAER I DANMARK
BYGGEÅR
TYPISK ENERGIMÆRKE
MULIG FORBEDRING
10.000
1925-1945
F-G
energipotentiale funkisvillaen

 

Energiforbrug

Energiforbrug

Funkisvillaen er typisk mærket med energimærke F-G. Hvis der er foretaget energirenoveringer, har huset dog ofte energimærke C-D. Det faktiske energiforbrug afhænger af husets evne til at holde på varmen, opvarmningsformen og familiens størrelse, adfærd og energivaner.

Energiforbrug

Energiforbrug

Energiforbrug

Hvor kan der sættes ind?

Du kan selv gøre meget for at påvirke dit energiforbrug. Din indsats kan overordnet inddeles i 3 kategorier, som er illustreret i energihjulet:

 

Energihjulet

  • KlimaskærmenBoligens varmebehov kan nedbringes f.eks. ved at efterisolere vægge, gulve og lofter og ved at optimere eller udskifte vinduer og døre.
  • InstallationerneMange kan spare på energiregningen ved at få udført regelmæssige servicetjek, udskifte det gamle olie- eller gasfyr eller skifte til en anden opvarmningsform som f.eks. fjernvarme eller varmepumpe. Samtidig kan vedvarende energi som solvarme og solceller reducere dit behov for energi tilført udefra.
  • Adfærd og apparaterDu kan måske spare meget på energiregningen ved at være opmærksom på dine energivaner og din brug af elektriske apparater og lyskilder. Det handler bl.a. om, hvor varmt du har det i boligen, hvor meget du lufter ud, om du går efter de bedste energimærker, når du køber nye apparater og hvidevarer, og hvor god du er til at undgå standbystrøm. Antallet af beboere har naturligvis også indflydelse på det samlede energiforbrug.

Fordeling af energiforbrug

Sådan fordeler energiforbruget sig typisk i et gennemsnitligt enfamiliehus: 

Energiforbrug

De mest almindelige energiforbedringer

Her kan du se, hvilke energiforbedringer energikonsulenterne som regel anbefaler i en funkisvilla - sorteret efter, hvilken forbedring der bliver anbefalet oftest. 

Forbedringer til klimaskærm

  1. Isolering af loft
  2. Isolering af etageadskillelse
  3. Hulmursisolering
  4. Isolering af ydervægge
  5. Udskiftning eller energiforbedring af vinduer

Forbedringer til installationer

  1. Isolering af varme- og varmtvandsrør
  2. Installation af solcelleanlæg
  3. Udskiftning af cirkulationspumper
  4. Installation af automatik på varmeanlægget
  5. Udskiftning af olie- eller gaskedler

Klimaskærmen

Når boligen efterisoleres og tætnes, er det vigtigt med en korrekt dampspærre og et korrekt luftskifte, så du får en sund og fugtsikker konstruktion. Forureninger som fugt og lugt skal fjernes ved tilsigtet ventilation og ikke gennem en utæt klimaskærm.

Her slipper varmen typisk ud af huset

Her slipper varmen typisk ud af huset

Energiløsninger til klimaskærm

Bygningsguiden indeholder en lang række energiløsninger, som kan inspirere, når du skal energirenovere. Når du energirenoverer med udgangspunkt i en energiløsning, vil løsningen måske skulle tilpasses netop dit hus ved visse detaljer. Få hjælp af en rådgiver – f.eks. en BedreBolig-rådgiver – til denne proces.

Vær også opmærksom på, at de angivne besparelser i de enkelte energiløsninger kun kan læses isoleret set. Det betyder, at hvis du udfører 2 energiløsninger samtidig – f.eks. efterisolering af tag og udskiftning af gasfyr – vil du spare mindre end summen af de 2 besparelser tilsammen.

Installationerne

For at sikre en optimal drift og høj energieffektivitet skal varmeinstallationerne dimensioneres, så de matcher husets varmebehov. Boligens varmebehov nedbringes f.eks. ved at efterisolere loft og udskifte vinduer og døre.

Læs mere under afsnittet Klimaskærm.

Energiløsninger til installationer

Bygningsguiden indeholder en lang række energiløsninger, som kan inspirere, når du skal energirenovere. Når du energirenoverer med udgangspunkt i en energiløsning, vil løsningen måske skulle tilpasses netop dit hus ved visse detaljer. Få hjælp af en rådgiver – f.eks. en BedreBolig-rådgiver – til denne proces.

Vær også opmærksom på, at de angivne besparelser i de enkelte energiløsninger kun kan læses isoleret set. Det betyder, at hvis du udfører 2 energiløsninger samtidig – f.eks. efterisolering af tag og udskiftning af gasfyr – vil du spare mindre end summen af de 2 besparelser tilsammen.

Adfærd og apparater

Varme

Gode energivaner giver dig en lavere varmeregning. Du kan f.eks. skære ca. 5 % af dit varmeforbrug for hver grad, du skruer ned for varmen. Går du efter de bedste energimærker, når du køber nye apparater, og har du fokus på dit standbyforbrug, kan du også spare penge på elregningen.

Gode vaner, der sparer på varmen:

  • Sænk temperaturenHvis du sænker temperaturen bare 1 °C i hele huset, sparer du ca. 5 % på varmeregningen. Gå efter en temperatur på 20 - 21 °C.
  • Indstil termostaterne ens og tjek radiatorerneSæt termostater ens på alle dine radiatorer. Radiatorerne bør være lunkne eller kolde forneden. Hvis de er varme, udnytter de ikke varmen ordentligt. De bør desuden være lige varme i den samme højde, så de hjælper hinanden med opvarmningen og sikrer en effektiv afkøling på vandet. Lyt efter, om dine radiatorer klukker eller risler. Hvis de gør, er der luft i systemet. Tjek, at der er nok vand på dit radiatoranlæg. Læs mere på Tjeklisten for varmeanlæg
  • Hold det varme vand på 55 ℃Hold temperaturen i varmtvandsbeholderen på 55 °C. Det er varmt nok til at vaske op i, gøre rent med og til at bade i. Og det er nok til at holde legionella-bakterier nede.Læs mere om varmtvandsbeholdere
  • Spar på det varme vandGå efter 110 liter om dagen, hvis du bor alene, og 82 liter pr. person om dagen, hvis der er flere i husstanden. Det svarer til hhv. 40 og 30 m3 pr. person om året. Ca. 1/3 af dit vandforbrug er normalt varmt vand.Tip til at spare på vandet
  • Styr forbruget automatiskFå dit varmeforbrug styret automatisk. Så tilpasser temperaturen sig efter temperaturen udenfor. Desuden kan du få lavere temperaturer om natten og på andre tidspunkter, hvor du har mindre brug for varme.

Apparater

Du kan reducere dit elforbrug væsentligt, hvis du tænker energieffektivt, når du køber nye apparater og hvidevarer, og følger nogle simple spareråd. Gå efter flest mulige plusser, når du køber nye apparater

Sådan fordeler elforbruget sig i en gennemsnitlig dansk familie:

Danskernes elforbrug

Du kan rimelig nemt skære elforbruget ned til 1.000 kWh/år pr. person uden at give afkald på komforten. Vi har samlet nogle gode råd, der hjælper dig til at nå målet.

Energimærkning

Funkisvillaer er typisk mærket med energimærke F-G og har et stort potentiale for energibesparelser. Hvis der er foretaget store energirenoveringer, har huset dog ofte C-D. Mange funkisvillaer har fået efterisoleret tagkonstruktionen og fået nye vinduer.

Hvis du energirenoverer din funkisvilla, kan du som regel flytte den fra energimærke F/G til C. 

Energimærkning

Om energimærkningen

Energimærkningen beskriver bl.a. boligens energimæssige tilstand ud fra en samlet vurdering af husets tilstand på en skala fra A til G og oplister forslag til forbedringer, der betaler sig i din bolig. Du kan typisk hæve boliger med energimærke D eller dårligere med 1-2 klasser, hvis du gennemfører energimærkningens forslag.

Det vil som regel være rentabelt at renovere et hus så meget, at det kan opnå energimærke C. At opnå B eller A vil være meget dyrt – det bør kun overvejes, hvis du får totalombygget huset. Det bliver lige så dyrt som at rive huset ned og bygge et nyt. Bæredygtighedsmæssigt er det dog en fordel at renovere.

Hvis du har købt din bolig efter 1997, er det formentlig energimærket. I statistikken for energimærker kan du se, hvordan boliger, der ligner din, er energimærket. 

Hvis du skal sælge dit hus eller leje det ud i mere end 4 uger, skal det energimærkes. Det gælder huse og rækkehuse over 60 m2. Kontakt en energikonsulent, hvis dit hus skal have et energimærke. Sommerhuse skal ikke energimærkes. I flerfamiliehuse er det hele ejendommen, der skal energimærkes.

 

Boligerne rummer det største energisparepotentiale

Nedenfor ses hvordan energiforbruget til opvarmning og varmt brugsvand fordeler sig i den eksisterende bygningsmasse i Danmark. Samlet set står boligerne for op imod 71 % af varmeforbruget, og enfamiliehuse alene står for 51 %.

De fleste enfamiliehuse er opført før 1995, hvor der var meget lavere krav til bygningers energieffektivitet. Potentialet for varmebesparelser er derfor særligt stort blandt vores eksisterende enfamiliehuse. 

Potentiale for varmebesparelser

 

Energikrav

Hvis du udfører større energiforbedringer på din bolig, skal de leve op til Bygningsreglementet. Her kan du få overblik over, i hvilke tilfælde du skal leve op til Bygningsreglementet.

Ombygning eller renovering

Ombygning eller renovering

Skifter du tagbeklædning, renoverer facade eller laver lignende ændringer i dit hus, stiller Bygningsreglementet krav til ’rentable energibesparelser’. Det handler bl.a. om, hvor meget energi du kan spare, hvad tiltaget vil koste og hvor lang tid tiltaget forventes at holde. Du kan få hjælp hos din håndværker, arkitekt eller bygningsingeniør til at lave regnestykket. Hovedreglen er, at det er rentabelt, hvis merudgiften til selve energiforbedringen har en såkaldt ”tilbagebetalingstid”, som er mindre end 30 år. 

Udskiftning af bygningsdele

Udskiftning af bygningsdele

Skal du udskifte vinduer, pumper eller hele bygningsdele (måske hele tagkonstruktionen), skal de enkelte dele leve op til Bygningsreglementets energikrav. Byggevareproducenter og importører skal overholde kravene til de komponenter, du køber. Kravniveauet svarer til det, der gælder for nybyggeri.

Ændret anvendelse

Ændret anvendelse

Hvis du vil ændre anvendelsen af en del af huset, f.eks. ved at lave et uudnyttet loftrum om til beboelse, skal du leve op til energikravene i Bygningsreglementet. Før du går igang, skal du kontakte din kommune eller søge om byggetilladelse på bygogmiljoe.dk. Er det ikke muligt at følge de gældende regler, kan du søge om dispensation hos kommunen. 

Tilbygning

Tilbygninger

Hvis du skal bygge til, skal du følge energikravene i Bygningsreglementet. Du skal kontakte din kommune eller søge om byggetilladelse på bygogmiljoe.dk. Er det ikke muligt at følge de gældende regler, kan du søge om dispensation hos kommunen.

Reparationer

Reparationer

Laver du reparationer – f.eks. hvis du maler, skifter et par tagsten eller laver pudsreparation af facaden – er der ingen energikrav i Bygnings­reglementet.

Energiforbrug i huse siden 1961

Energiforbruget i danske boliger er reduceret voldsomt siden 1961, hvor man begyndte at stille krav til bygningers energiforbrug, og det første Bygningsreglement blev udgivet. I figuren nedenfor kan du se, hvor meget forbruget er faldet siden. 

Energikrav til nye bygninger

 

Vedvarende energi (VE)

Bioenergi, vind- og solenergi og andre former for vedvarende energi adskiller sig fra kul og andre fossile brændsler ved bl.a. at være CO2-neutrale. Her kan du læse kort om de forskellige teknikker.

Solceller

Et solcelleanlæg producerer strøm ved at omdanne sollys. Strømmen kan du bruge til dine apparater og tekniske installationer som f.eks. cirkulationspumper. I guiden nedenfor kan du læse, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber et solcelleanlæg, i selve købsprocessen og i forbindelse med installationen.

På Håndværkerlisten kan du læse om, hvordan du installerer solceller, og du får en liste over håndværkere, som kan udføre arbejdet. Håndværkerne er alle medlem af en garantiordning og er sorteret, så de matcher dig bedst. De bruger en energiløsning, så du får en energieffektiv og fremtidssikret løsning.

Husstandsvindmøller

I Danmark er der gode betingelser for vindenergi, og i de sidste årtier er vindenergi blevet mere og mere udbredt. Knap 1/3 af den danske elforsyning kommer i dag fra vindmøller, og vi er et af de lande i verden, der har den største andel af elproduktion fra vindkraft. Energistyrelsen forventer, at vindenergi dækker over 50 % af danskernes elforbrug i 2020.

Som husejer kan du investere i mindre møller, som kan bruges i bygningen eller til apparater.

Solvarme

Ved hjælp af et solvarmeanlæg er det muligt at udnytte solens naturlige og vedvarende energi, som i et lukket væskekredsløb omdannes til varme. Herved etableres en miljøvenlig energiforsyning, som kan erstatte fossile brændsler og mindske udledningen af CO2 og andre skadelige stoffer til atmosfæren.

I dag er der mere end 40.000 solvarmeanlæg i Danmark. Hovedparten bruges til opvarmning af brugsvand, og en mindre del bruges til en kombination af varmt vand og rumvarme.

Varmepumper

Varmepumper flytter energi fra omgivelserne til husets opvarmningssystem. Det vil sige, at pumpen tager varme fra f.eks. udeluft eller jorden og overfører den til radiatorer, gulvvarme eller luften i huset.

I varmepumpen foregår overførslen af energi ved, at et kølemiddel skiftevis fordamper og kondenserer. Processen svarer til den, der foregår i et køleskab – med den forskel, at en varmepumpe fører energi ind i dit hus, mens et køleskab fører energi ud af skabet.

Biobrændsel

Biobrændsel er en samlet betegnelse for al biomasse, der kan bruges til energiproduktion, f.eks. træ, halm, biogas og organisk affald.

Biobrændsel er mest oplagt i huse, der ligger uden for områder med fjernvarme og naturgas. Det er for øjeblikket typisk billigere at varme op med biobrændsel end med f.eks. olie og gas, fordi der ikke er energiafgifter på biobrændsel, og fordi prisen ikke har ændret sig ret meget de seneste år.

 

Energiforbrug

Læs mere

Det gode forløb

Det gode forløb

Det er en god idé at forstå det forløb, du skal igennem – uanset om du blot skal skifte et vindue eller bygge halvdelen af huset om.

Det gode forløb

Det gode forløb

Det gode forløb

Forberedelse og proces

I forberedelsen skal du bestemme dine behov/ønsker, som efterfølgende skal konkretiseres i tegninger og tekst. Dernæst skal du, afhængig af projektets størrelse, have en byggetilladelse, og til sidst skal projektet udføres.

Ved at følge nedenstående faser kan du bedre danne dig et overblik og sikre dig, at du husker at inddrage alle de relevante aktører undervejs. Nogen af dem, f.eks. banken, skal du huske at få med på råd flere gange.

Det er en god idé at opsøge en rådgiver, hvis du overvejer et større renoveringsprojekt. Gør det tidligt, hvis du vil have råd og inspiration til, hvilke muligheder der er i din bolig, og overvej det især, når dit projekt kommer til fase 2 og 3. Det kan lette dig for en del arbejde, give dig større tryghed og både hæve kvaliteten (værdien) af huset og spare dig for unødige og uforudsete udgifter.

1Forberedelse
2Planlægning
3Gennemførelse

Fase 1

  • DrømØnsker, visioner og behov. Måske har du allerede en drøm om at få moderniseret din bolig, eller du står i en situation, hvor det er en god idé at energirenovere? Overvej, hvordan du kan fremtidssikre din bolig. Søg f.eks. inspiration hos en lokal arkitekt, Bolius, Danske Boligarkitekter eller i Casebanken. Overvej, hvor længe du mener, at du vil blive boende i din bolig – 1, 5, 10 eller 30 år.
  • StatusNuværende status på din bolig. Er din bolig allerede energimærket, hvilken tilstand har huset generelt, og hvor stort er energiforbruget? Hvordan ser din økonomi ud, og hvor stor en investering kan lade sig gøre for dig?

    Find de forskellige tal og fakta i forhold til din boligs nuværende energistatus. Kontakt din bank, og få klarhed over din økonomi og en forhåndsgodkendelse til et energirenoveringslån. Har du brug for et ekstra børneværelse eller andre funktionelle ændringer af huset, så kan det bedre betale sig også at gøre det, når du alligevel skal sætte huset i stand.

  • IdéfaseSammenhold dine drømme med de faktiske muligheder – både i forhold til din boligs status og din økonomi. Beslut, om du vil benytte en rådgiver, som kan hjælpe dig med at kortlægge boligens status, konkretisere dine ideer, udarbejde skitseprojekt, projektering og styre dit projekt.

Fase 2

  • KonkretiseringKonkretisering af ideer. Nu skal du konkretisere dit projekt med en overordnet beskrivelse. Beskrivelsen skal tage højde for, hvordan og hvor i huset du vil renovere, hvilke materialer du vil bruge osv. Undersøg, om der er servitutter eller lokalplaner, du skal tage højde for. Brug energiløsningerne, som du finder her i Bygningsguiden, i din konkretisering og de tekniske beskrivelser og tjeklister som en del af det senere aftalegrundlag.
  • ByggetilladelseKonkretisering af løsning i målfaste tegninger og beskrivelser. Gennemgå dit projekt evt. sammen med rådgivere og myndigheder. Tjek Bygningsreglementet for relevante lovkrav, herunder om du skal søge om byggetilladelse. Beskriv selv eller få din rådgiver til at beskrive dit projekt udførligt i ord, tegninger og materialer, og send evt. byggeansøgning af sted til kommunen m.fl.
  • ProjekteringAfhængig af projektets størrelse vælger man typisk ikke at bruge for meget tid på at tegne og beskrive projektet alt for detaljeret, inden kommunen har givet en byggetilladelse, da der kan være ændringskrav.

    Når du har bygetilladelsen, skal projektmaterialet være tilstrækkeligt præcist til, at byggeriet kan udføres nøjagtig som du ønsker det. Omfanget af tegningsmateriale, beskrivelser og beregninger afhænger af projektet, hvilket din rådgiver kan være behjælpelig med at bestemme. Som minimum skal du dog altid have tegninger, en beskrivelse af materialer og arbejdets kvalitet og omfang og en tilbudsliste med tidsplan (aftalegrundlag).

  • Tilskud og fradragHusk, at du kan få tilskud til energivenlige renoveringer eller rådgivning om, hvor du kan energiforbedre din bolig. Det er vigtigt, at du indgår aftalen med energiselskabet eller håndværkeren, inden du går i gang med arbejdet. Med håndværkerfradraget kan du desuden trække arbejdslønnen til energiforbedringer af din bolig fra i skat.
  • Aftale Det er som udgangspunkt altid dig som bygherre, der skal indgå aftaler med håndværkere, inden du sætter en byggeopgave i gang. Kun hvor der er tale om hovedentreprise, er det totalentreprenøren, der indgår alle relevante aftaler med de håndværkere, der skal stå for byggearbejdet.
    Få flere tilbud på dit projekt. Sørg for, at tilbuddene kan sammenlignes, så du får den bedste løsning. En udførlig tilbudsliste med detaljeret tegningsmateriale sikrer dig også mod uventede overraskelser senere i forløbet. Send dit projekt i udbud hos flere entreprenører/håndværkere. Sammenlign nøje de tilbud, som du får tilbage, evt. med hjælp fra en rådgiver.
    Ved afslutningen af fase 2 skal du vælge leverandør og skrive kontrakt.

Fase 3

  • GennemførelseFå overblik sammen med håndværkerne. Begynd med et opstartsmøde, og før tilsyn undervejs ift. både kvalitet, tid og pris. Brug en arkitekt, bygningsingeniør eller bygningskonstruktør til at styre byggeprocessen. Det er også en idé at overveje, hvornår på året projektet skal udføres. Hold et vågent øje med tidsplanen, og sørg for, at der foregår løbende byggemøder og kvalitetssikring af udførelsen, så evt. fejl undgås eller udbedres hurtigt. Sørg for, at der foregår en kontrolleret affaldssortering i adskilte affaldscontainere.
  • AfleveringKontrol og gennemgang af løsningen. Er alt blevet som aftalt? Er du klar til at afregne endeligt med entreprenørerne/håndværkerne? Gå hele den nye løsning igennem. Sørg for, at evt. mangler bliver udbedret. Den endelige afregning foretages.
  • Drift og adfærdJusteringer og vedligehold. Få løbende et serviceeftersyn af din løsning. Måske er det tid til at se på andre ting, der kan gøres. Tjek dit energiforbrug med mellemrum, så du kan holde øje med, om det er på et forventet niveau. 1 år efter udførelse bør du kontrollere, om aftalen stadig bliver opfyldt.
1 of 3

 

Det gode forløb

Læs mere

Bæredygtig renovering

Bæredygtig renovering

Bæredygtig renovering handler om at tænke langsigtet og bredt i forhold til de valg, der vedrører renovering, drift og vedligeholdelse. Det sikrer en bedre salgsværdi af boligen, en god driftsøkonomi, et sundere indeklima og reducerer miljøpåvirkningen i resten af husets levetid.

Bæredygtig renovering

Bæredygtig renovering

Bæredygtig renovering

Både boligejeren og samfundet som helhed har ud fra et miljømæssigt, socialt og økonomisk perspektiv behov for en ambitiøs indsats omkring bæredygtig renovering. Bl.a. har bygningers energi- og ressourceforbrug stor betydning for hele samfundets energi- og ressourceforbrug – ikke blot ved fremstilling af byggevarer og opførelse af byggeri, men også i mange år efter opførelsen i forbindelse med drift, vedligehold og renovering.

Bæredygtighed kort fortalt

Hvad er bæredygtighed?

Bæredygtighed handler om at opfylde sine behov på en måde og i et omfang, der ikke forbruger flere af naturens ressourcer eller forskyder naturens balancer mere, end at de kommende generationer kan gøre det samme for at opfylde deres behov.

Begrebet bæredygtighed består af en miljømæssig, en social og en økonomisk dimension. I det bæredygtige byggeri ses disse 3 dimensioner som grundkvaliteter, der skal vægtes afbalanceret ud fra et livscyklusperspektiv og for byggeriet i sin helhed. De 3 kvaliteter, som tilsammen kendetegner et bæredygtigt byggeri, dækker over en række forskellige forhold, som skal indgå i planlægningen af bæredygtigt byggeri.

Miljømæssig kvalitet

Miljømæssig kvalitet

Påvirker natur, miljø, klima og ressourcer.

Social kvalitet

Social kvalitet

Vedrører menneskers sundhed og trivsel i et bredt perspektiv.

Økonomisk kvalitet

Økonomisk kvalitet

Indebærer, at der er balance mellem de samlede udgifter og byggeriets kvalitet.

I hele byggeriets værdikæde (leverandører, projekterende, udførende, boligejere m.fl.), er det nødvendigt at arbejde ud fra nogle ambitiøse og langsigtede visioner. Kun på den måde kan vi fremskynde udviklingen og opnå den nødvendige omstilling af byggesektoren.

Arbejdet med bæredygtighed kan sammenfattes i 2 grundlæggende paradigmer, der kan give en overordnet forståelse af begrebet og benyttes som fælles vision og afsæt i konkrete projekter.

Bæredygtighed ved renovering skal sikres ved at:

  • Tænke langsigtetBruge et livscyklusperspektiv og se på hele bygningens livstid – fra opførelse og til nedrivning ca. 100 år senere.
  • Tænke bredtBruge et helhedsperspektiv og iagttage bygningen som helhed og som en del af den større kontekst, den indgår i med lokale, regionale og globale konsekvenser – ikke kun de bygningsmæssige.

Det betyder, at der ved projekteringen og planlægningen af byggerier og renoveringer skal tænkes bredt og langsigtet med balance mellem kvaliteterne. Bæredygtighedsindsatsen skal rette sig mod hele byggeriets værdikæde, og de bæredygtige løsninger skal komme alle aktører til gode på kortere eller længere sigt.

Hvorfor er bæredygtighed vigtig, når vi skal renovere?

En meget stor del af Danmarks energi bliver i dag brugt i bygninger. Dette energiforbrug skal over de kommende 30-40 år reduceres meget, hvis vi skal kunne realisere målsætningen om et Danmark med en energiforsyning dækket af vedvarende energi i 2050.

Bygninger har en lang levetid, og mange af de bygninger, som findes i dag, er bygget for mere end 50 år siden. Den lange levetid og den beskedne nedrivning af eksisterende bygninger betyder også, at en stor del af de bygninger, som findes i dag, også må forventes at være i brug i 2050.

Selvom levetiderne for byggematerialer er lange, vil mange tage, ydervægge, gulve, vinduer, varmeanlæg og andre bygningsdele i den eksisterende bygningsmasse frem mod 2050 skulle renoveres eller repareres, fordi de er nedslidte.

Renovering af de centrale bygningsdele og omlægning af energiforsyningen vil i mange tilfælde kun ske én gang frem til 2050, så det kan være sidste chance for at energirenovere inden da. Derfor er det afgørende, at de rigtige fremtidssikrede og energieffektive løsninger bruges, når bygningen er moden til almindelig renovering.

Det er mere økonomisk rentabelt at energirenovere og at opgradere til mere bæredygtige materialer, når bygningen i forvejen skal renoveres. En gennemtænkt renovering vil sikre, at de danske boliger bliver energieffektive, sunde og bæredygtige – til gavn for boligejerne, forsyningssikkerheden og klimaet.

Hvordan kan boliger blive mere bæredygtige?

I Bygningsguiden kan du læse, hvad du skal være opmærksom på, og hvad du selv kan gøre for, at din bolig bliver mere bæredygtig. Fordelene er forklaret under afsnittet ’Fordele ved bæredygtighed’, mens forbedringsmulighederne er beskrevet under de 8 kapitler, som ser nærmere på boligens bygningsdele og installationer.

  • EfterisoleringEfterisolering tjener sig hurtigst hjem via en mindre varmeregning, hvis du alligevel skal renovere f.eks. dit tag eller ydervægge, da forbedringerne har en meget lang levetid.
  • LufttæthedLufttætheden i en bolig har stor betydning for varmetabet og boligens sundhedsmæssige tilstand. Sammen med efterisoleringen sikrer du en høj lufttæthed med en tæt og korrekt placeret dampspærre eller en dampbremse, afhængigt af hvilket isoleringsprodukt du bruger.

    Der må ikke kunne sive varm og fugtigt luft ud gennem konstruktionen. Det kan nemlig give skimmelsvamp, som kan svække konstruktionen. Tilførsel af frisk luft skal ske via tilsigtet ventilation. Spørg din rådgiver, hvordan du får en bedre lufttæthed.

  • Ventilation og luftskifteVentilationen og luftskiftet i boligen bliver særligt udfordret, når du efterisolerer og tætner. Derfor er det vigtigt at sikre et nyt og godt luftskifte ved større renoveringer. Her kan en kombination af mekanisk ventilation med varmegenvinding i vinterhalvåret og naturlig ventilation i sommerhalvåret sikre både gode energibesparelser og et sundt indeklima.

    Et ventilationssystem skal dog ikke være kompliceret at styre, da det så måske vil blive fejlbetjent eller slet ikke brugt. Virkningsgraden er bedre, jo enklere det er at betjene temperatur, tryk og driftstid og udskifte filtre.

    Det er dog muligt at nøjes med at bruge naturlig ventilation. Spørg evt. din rådgiver.

  • VarmekildeEn ny og mere energieffektiv varmekilde sikrer en billigere drift og tjener sig ofte hurtigt hjem via en mindre varmeregning. Det gælder f.eks., hvis du skifter til en vedvarende varmekilde. Det samme gælder for styring – f.eks. af varmeanlægget eller i form af nye termostater.
  • Vedvarende energikilderVedvarende energikilder som f.eks. solvarme kan bidrage til opvarmningen i de kolde måneder og levere varmt brugsvand. Solceller kan levere CO2-venlig strøm til boligen og dække elforbruget til de dele af varmeforsyningen, der bruger el, f.eks. cirkulationspumper, varmepumper og ventilation.
  • SolafskærmningSolafskærmning er vigtigt for at undgå overophedning – særligt i boliger med store, solvendte glasarealer. F.eks. kan dynamisk solafskærmning skærme for solen i sommerhalvåret, hvor varmebehovet er lille – og samtidig tillade vintersolen at komme ind i boligen i de perioder, hvor varmebehovet er størst.

    En udvendig solafskærmning er væsentlig bedre end en indvendig til at holde varmen fra solen ude.

  • MaterialerTunge materialer varmes langsomt op og køles langsomt ned. De holder med andre ord på varmen eller kulden og bidrager således til en mere stabil temperatur i boligen. Det kan dog blive en udfordring at bortventilere overophedning.
  • AflæsningAflæsning af boligens forbrug kan være motiverende og sænke familiens forbrug. Der findes flere løsninger til at aflæse forbruget, f.eks. trykfølsomme skærme på væggen eller apps.

Bygningens udformning

En robust bygning har en længere levetid. Du opnår robusthed ved at bruge robuste materialer eller ved at beskytte materialerne mod vejrlige påvirkninger (den bæredygtige byggedetalje).

Et robust materiale er tit en bedre investering end det billige og mere skrøbelige materiale. I økonomien skal du også huske, at det ikke kun koster at købe materialet, men også at betale håndværkeren for udførelsen, dit løbende vedligeholde af materialet (eks. slibning og maling) og til sidst at materialet en dag skal bortskaffes og erstattes af et nyt.

Den bæredygtige byggedetalje er både at beskytte byggematerialerne ordentligt og at samle dem rigtigt:

  • BeskytteI Danmark er det fugt, temperatur og sol, der slider på de udvendige byggematerialer. Vandet opløser langsomt materialerne, frost får vandet til at fryse og derved frostsprænge overfladerne. Derfor er det vigtigt at få vandet væk fra facaden i stedet for at lade det drive langt og udrette unødig skade. Solen tørrer materialerne ud, så overfladen på f.eks. maling og tekstil sprækker. I de fleste tilfælde er det derfor godt med stort tagudhæng eller en anden form for afvanding og skygge. Denne løsning kan tage mange former og bør findes med en rådgiver.
  • SamlingerHvis materialerne er samlet på en måde, hvor de nemt kan skilles ad, tages ud og erstattes, er det betydeligt billigere at vedligeholde og reparere bygningsdetaljen.

Byg flot og funktionelt. Et godt design holder prisen bedre end et uskønt. Brug en arkitekt til at komme tættere på et udtryk, som forbedrer husets værdi.

Tænk i fleksibilitet: Når en bygningsdel bliver revet ned, sker det typisk, fordi nogle af materialerne er slidte, eller fordi bygningens funktion har ændret sig. Derfor bør bygningsdelene kunne skilles ad uden at skulle ødelægges. Så er det nemmere at reparere eller helt bygge om uden at skulle smide alt ud og købe helt nyt.

Sundhed

Materialevalget har en stor betydning for indeklima (afgasning af skadelige stoffer) og dermed sundheden. Hold især øje med overfladebehandlinger (eks. maling og lak), da disse har den største indvirkning på indeklimaet.

Miljø (ressourcer og forurening)

  • UdvindingNår et materiale bliver produceret, skal der fældes skov eller graves/pumpes råmaterialer op af jorden. Dette materiale skal derefter fragtes til en fabrik for at blive forarbejdet. Vælg et materiale, som ikke belaster jordens naturlige cyklusser. Kig f.eks. efter, om en træ-produktion er FSC-certificeret. Du kan også læse mere under cradle2cradle-konceptet.
  • ProduktionDet bruger energi at forarbejde materialet, og man tilsætter tit kemiske blandinger for at opnå det slutprodukt, som til sidst pakkes ind i emballage. Materialet skal igen fragtes fra fabrikken til byggemarked eller direkte til byggeplads. Vælg materialer, som ikke forudsætter mange forarbejdninger, og som ikke er sammensat af mange forskellige råmaterialer. Vælg et lokalt materiale i stedet for et materiale, der skal fragtes den halve vej rundt om jorden.
  • SpildMaterialet skal tilskæres, og det producerer affald, og emballagen smides væk. Vælg et bygnings(dels)design, som ikke kræver mange tilskæringer, der producerer meget affald. Det er også billigere at bruge færre materialer.
  • VedligeholdVask, vedligehold og istandsættelser påvirker ofte miljøet ved sæber, malinger, fuger m.m. F.eks. kan et miljøvenligt materiale som træ ende med alligevel at påvirke miljøet negativt, hvis det males med miljøskadelig maling hvert 5. år. På samme måde kan mange indendørs-malinger afdampe skadelige formaldehyder i årevis – til skade for sundheden.
  • HoldbarhedDet er vigtigt at prioritere en lang holdbarhed, da det ofte kan være billigst i længden. Håndværkerlønnen er nemlig typisk 2/3 af byggeprisen og materialeprisen derfor kun 1/3. Så hvis holdbarheden f.eks. er dobbelt så lang på et dobbelt så dyrt materiale, så betaler det sig i længden.
  • GenbrugGenbrug skåner miljøressourcerne. Der er ofte flere materialer i en nedrivning, som stadig opfylder deres funktion – og som måske endda har en flot patina. Nogle entreprenører vil ikke vil genbruge materialer, da de ikke vil tage ansvar for deres kvalitet. Det er dog mest et problem for bærende bygningsdele. Medregn altid udgift til afrensning, og tal med din rådgiver.
  • AffaldshåndteringAffaldshåndtering skal altid aftales med entreprenøren. Det er altid bedst for miljøet, at materialerne sorteres på en miljøcentral (affaldscentral). Når du køber materialet, så tænk på, om det kan genbruges, eller om det kun kan knuses eller brændes.Læs mere om affaldshåndtering hos Miljø- og FødevareministerietLæs mere om, hvordan du sætter et så lille miljømæssigt fodaftryk som muligt, på vuggetilvugge.dk

Fordele ved bæredygtighed

Her får du et kort overblik over de væsentligste fordele ved bæredygtighed og en forklaring på, hvorfor de er relevante.

Miljømæssig kvalitet

Den miljømæssige kvalitet som påvirker natur, miljø, klima og ressourcer, omfatter bl.a.:

  • At byggeriets ressourceudnyttelse er optimeret for bl.a. at minimere dannelse af bygningsaffald og optimere genbrug og genanvendelse i alle byggeriets faser.
  • Reduceret eller så vidt muligt ingen brug af problematiske stoffer.
  • Effektiv arealudnyttelse og bevaring eller forbedring af områdets biodiversitet.
  • Optimeret drift, som sparer på varme, el og vand.

For at belaste miljøet mindst muligt bør du vælge materialer, som holder længe, og som kan genbruges eller komposteres, når de ikke længere kan repareres. Det vil minimere lokale, regionale og globale miljøpåvirkninger og forbrug af energi, ressourcer og vand i hele bygningens livscyklus.

For at reducere boligens samlede miljøpåvirkning er det vigtigt, at materialerne kan produceres med lave miljøomkostninger. Det kan være lige så vigtigt som varmetabet. Et godt materialevalg har en øjeblikkelig positiv effekt på miljøet, mens et reduceret varmetab har en effekt, som fordeler sig over hele materialets levetid.

Ud over fordelen ved det lave C02-forbrug kan de miljøskånsomme materialer typisk genbruges eller komposteres og dermed undgå deponi (ophobning) eller forbrænding. Det sparer miljøet for yderligere forurening.

Miljømæssig kvalitet i byggeriet minimerer lokale, regionale og globale miljøpåvirkninger og forbrug af energi, ressourcer og vand i hele bygningens livscyklus.

Så meget påvirker byggeri miljøet

  • 42 % af energiforbruget i Europa90 % af bygningsmassen vil stå om 50 år, og gamle bygninger har det største varmetab pr. m2. De fleste af disse bygninger bliver renoveret inden for de 50 år, og derfor er det vigtigt, at de bliver renoveret med fokus at forbedre energiforbruget.
  • 35 % af drivhusgasserne i EuropeSå mange af Europas drivhusgasser kan reduceres til under det halve, hvis husene renoveres med den viden, vi allerede har.
  • 40 % af materialefremstillingen i verdenProduktion af materialer forurener, og bagefter skal materialet transporteres til byggepladsen, som kan være på den anden side af jorden. Så begræns forbruget af nye materialer, og genbrug i stedet, når det er muligt.
  • 39 % af den totale affaldsmængde i DanmarkByggeaffald udgør en stor del af den samlede forurening. Når du bygger om, vil du stå med byggeaffald, som skal sorteres og enten genbruges straks eller afleveres på genbrugscentral til senere genbrug.

    Noget materiale som f.eks. træ brændes. Jern, aluminium, glas og mineraluld kan smeltes om og bruges igen. Fugematerialer skal afleveres til forbrænding. Tegl og mursten kan genbruges, hvis mørtlen ikke er for hård, dvs. indeholder for store mængder cement. Beton og tegl kan genbruges som et ringere materiale i form af fyldstof i f.eks. veje.

    I kapitlet om bæredygtige materialer kan du læse mere om mulige alternativer.

For bedst muligt at undgå at belaste miljøet bør du vælge materialer, som holder længe, og som kan genbruges, omsmeltes eller komposteres, når de ikke kan repareres mere.

For at reducere bygningernes samlede miljøpåvirkning er det vigtigt, at materialerne kan produceres med lave miljøomkostninger, da det kan være lige så vigtigt som varmetabet gennem bygningens levetid. Et godt materialevalg har en øjeblikkelig positiv effekt for miljøet, hvor et reduceret varmetab har en positiv effekt, som fordeler sig over hele materialets levetid.

Ud over selve C02-forbruget kan de miljøskånsomme materialer typisk genbruges eller komposteres og derved undgå deponi (ophobning) eller forbrænding, som sparer miljøet for yderligere forurening.

Social kvalitet

Social kvalitet, som i et bredt perspektiv vedrører menneskers sundhed og trivsel, omfatter bl.a.

  • Sundhed, komfort og godt indeklima
  • Sikkerhed, tryghed og tilgængelighed for alle
  • En oplevelse af god arkitektur og funktionalitet, gode udendørsfaciliteter og godt nærmiljø – alt sammen udført med henblik på at skabe et positivt bidrag til både bygningens brugere og nærmiljøet
  • Et godt indeklimaEt godt indeklima uden skadelige stoffer er med til at sikre din sundhed. Afdampning af skadelige stoffer sker fra de fleste kunstige materialer, og de øger risikoen for hormonelle forstyrrelser og andre forgiftninger.

    Maling, lak, plastik, fuger og overfladematerialer påvirker os mest. Ubehandlet træ, glas og natursten er derimod uskadelige. Hvis du vil male, kan du med fordel vælge et produkt, som evt. er mærket med EcoLabel, Svanen eller lignende. En ubehandlet overflade i f.eks. tegl, mørtel, puds eller ler er ligeledes god til at optage fugt i et rum, hvilket er med til at øge komforten.

  • Gode dagslysforhold Gode dagslysforhold mindsker behovet for elektrisk lys og sparer derfor på strømmen. Når vi opholder os i dagslys, fremkaldes en kemisk reaktion, der påvirker vores humør, døgnrytme, indlæringsevne og produktivitet positivt.

    I mange boliger er der er gode muligheder for at opnå bedre dagslysforhold f.eks. ved at skifte vinduer og døre til typer med en smallere ramme og karm eller ved at etablere ovenlys eller lysskakter. Husk at tænke solafskærmning ind i forbedringen, når vinduer og døre renoveres, så du ikke får nye problemer med overophedning. Læs mere i afsnittet Indeklima og sundhed. 

Økonomisk kvalitet

Økonomisk kvalitet som indebærer, at der er balance mellem de samlede udgifter og byggeriets kvalitet, omfatter bl.a.:

  • Balancering af totaløkonomi og bygningens samlede kvalitet
  • Værdistabilitet over tid sikret af høj kvalitet, funktionalitet og stor fleksibilitet
  • Effektiv udnyttelse af bygningens arealer

Energiforbedringen og de kortsigtende etableringsomkostninger bør altid vurderes i forhold til det langsigtede perspektiv. En bolig med et lavt energibehov udført i holdbare materialer, der er lette og billige at vedligeholde, giver en mere stabil driftsøkonomi. Materialer med lang holdbarhed er en meget væsentlig faktor i bygningens totale økonomi.

Hvis materialerne kan demonteres og genbruges/recirkuleres, kan bygningen også indeholde en yderligere værdi. Samtidig vil boligen være bedre rustet over for energiprisstigninger, og med et bedre energimærke vil boligen står stærkere på boligmarkedet sammenlignet med tilsvarende boliger, der ikke er energirenoveret.

Bæredygtige materialer

I denne materialebeskrivelse kan du læse, hvilke materialer du med fordel kan vælge til dit hus – mens du samtidig tager hensyn til klima og miljø. Det er nemlig ikke kun boligernes energiforbrug, der påvirker klimaet og dit CO2-aftryk. Også husets materialer – altså de dele, huset er bygget af eller renoveret med – kan være meget klimabelastende.

Bæredygtige materialer er produceret med lave miljøomkostninger. Ud over at de har et væsentligt mindre C02-aftryk kan de typisk genbruges, genanvendes eller komposteres, så man undgår ophobning og sparer miljøet for andre typer miljøbelastende stoffer.

I pdf’en kan du læse om bæredygtige konstruktionsmaterialer, overfladebelægninger og -behandlinger, isolering og installationer.

Bæredygtig renovering

Læs mere

Arkitektur og rum

Arkitektur og rum

Funkisvillaens stil er funktionel modernisme. Stilen tager typisk afsæt i en enkel geometri – ofte med hvide, pudsede ydervægge uden udsmykning. Vinduerne er store, retvinklede og som regel placeret i hjørnerne for at opløse den strenge form. Der kan være enkelte runde vinduer. Vinduesrammerne er typisk meget smalle og er oprindeligt af jern.

Arkitektur og rum

Arkitektur og rum

Arkitektur og rum

Om funkisvillaens arkitektur og rum

Funkisvillaen er enkel og geometrisk i sin form. Den er typisk opført med murede facader med kvadratiske og enkelte runde jernvinduer med sorte, tynde rammer – oftest også i facadens hjørner. Villaen har god overgang mellem ude og inde – f.eks. med gode lyse stuer og terrasser mod syd.

Uanset om du ønsker mere plads, en energirenovering eller et æstetisk løft af din funkisvilla, kan det være en god idé at tage en arkitekt med på råd.

En arkitekt har fokus på husets arkitektur og kan hjælpe dig med at bevare funkisvillaens stil under en renovering. Han kan fungere som støtte på det kreative og idemæssige plan, forhandle med håndværkere og træffe de rette beslutninger for din bolig, så du opnår det ønskede resultat.

Endelig kan en arkitekt gøre din byggeproces nemmere og mere overskuelig og sikre dig mod byggesjusk. Ved en større renovering er det en god idé at benytte en rådgiver.

Arkitektur og rum

Læs mere

Konstruktion og installationer

Konstruktion og installationer

Konstruktioner og installationer er bygningens skelet og organer. Det er vigtigt, at de er sunde og sikre. Funkisvillaen er typisk opført i murede vægge eller i armeret beton. Her ses for første gang fritsvævende altaner og flade tage. Husene var også de første med centralvarme og radiatorer.

Konstruktion og installationer

Konstruktion og installationer

Konstruktion og installationer

Villa i 2 etager

Funkisvillaen er det første danske enfamiliehus, der er i fulde 2 etager. Der er ikke ret mange af dem, og de er som regel arkitekttegnede.

Funkishusene blev både opført som store luksuriøse enfamiliehuse og som huse til flere familier. Der kunne f.eks. være en lejlighed i stueetagen og en på 1. sal, eller det kunne være halve dobbelthuse eller rækkehuse, hvor familier boede ved siden af hinanden. Funkishuset findes også i større etageboligkomplekser.

Ligger i større byer

Funkisvillaerne ligger i de større byer og var meget prestigefulde at bo i, da de blev bygget i 1930’erne. F.eks. byggede nogle af Danmarks førende arkitekter deres egne huse i funkisstil.

Elementer i funkisvillaen

  • TagTaget er som regel fladt eller har en meget lav hældning med tagpap.
  • YdervæggeYdervæggene består af enten murværk eller i sjældne tilfælde beton. Der kan være betonelementer som altaner, betonplader over en karnap eller lignende.
  • VinduerVinduerne er oprindeligt med 1 lag glas.
  • KælderFunkisvillaen har kælder, hvor alle de sekundære rum er placeret.

Læs mere om funkisvillaens bygningsdele under kapitlerne Tag, Ydervægge, Vinduer og døre og Fundament og kælder. Klik på illustrationen øverst på siden.

Byggesagsarkiver

Mange kommuners byggesagsarkiver er offentlige og let tilgængelige enten på kommunens egen hjemmeside eller på weblager.dk. Her kan du finde de oprindelige tegninger, beregningerne på de bærende betonkonstruktioner, hvordan ydervæggene er opbygget, hvordan de oprindelige vinduer så ud osv.

Varmesystem

Funkisvillaen er født med centralvarme, dvs. en kedel i kælderen, og rør, der leverer varmen til radiatorerne i de enkelte rum. Kedlen var oprindeligt til afbrænding af kul, koks eller olie, og radiatorerne af støbejern. Rørsystemet var selvcirkulerende.

Læs mere om funkisvillaens varmesystem under kapitlerne Varmekilde, Varmefordeling og Varmt vand. Klik på illustrationen øverst på siden.

Ventilation

Funkisvillaen var naturligt ventileret ligesom de fleste andre huse på den tid.

Læs mere om funkisvillaens ventilation under kapitlet Ventilation og generelt i afsnittet Indeklima. Klik på illustrationen øverst på siden.

Elinstallationer

Elinstallationerne var begrænsede. Ofte var der en stikkontakt inden for hver dør placeret under kontakten til at tænde loftslyset.

Konstruktion og installationer

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Hvis du vil vide mere.
  • IndeklimaEt godt indeklima afhænger bl.a. af byggematerialer, antal og placering af vinduer og af, hvordan huset opvarmes og udluftes.
  • SikkerhedHusets skal være konstrueret, så det sikrer beboerne mod unødvendig fare og så det kan modstå belastninger fra miljøet:
  • TilgængelighedTænk tilgængelighed ind fra starten, så det indgår som en naturlig del af bygningen og ikke fremstår som specialhjælp til personer med funktionsnedsættelser.
  • KlimasikringTemperaturen i Danmark er steget med 1,5 °C siden 1873. I samme periode er nedbøren steget med 15 %. Vindforhold og vandstande har også ændret sig, og vi oplever oftere nye varmerekorder. Som boligejer er der meget, du selv kan gøre for at klimasikre din matrikel og dit hus og dermed minimere risikoen ved oversvømmelser og stormvejr.

 

Funkisvilla