Varme

Varme

Varme

Varme

Varme i funkisvillaen

Varme i funkisvillaen

Funkisvillaen havde som den første hustype en kedel i kælderen. Da funkisvillaen typisk ligger i en større by, er den oprindelige kedel som regel skiftet ud med en gaskedel eller fjernvarmeinstallation.

Varmen fra kedlen i kælderen bliver fordelt med rør under loftet i kælderen til radiatorer i stueetagen og på 1. sal. De oprindelige rør var i varierende tykkelse, så der var en naturlig cirkulation, og radiatorventilerne var manuelt styrede – dvs. uden termostatstyring.

Varme i funkisvillaen

Olie- og gaskedel

Olie- og gaskedel

Hvis funkisvillaen ikke har fået en gaskedel eller er blevet tilsluttet fjernvarme, kan den stadig have en oliekedel. De første naturgaskedler blev installeret i 1980’erne, hvor naturgasnettet blev etableret i hele landet.

Olie- og gaskedel

Olie- og gaskedel

Olie- og gaskedel

 

  • OliekedelOliekedlen blev enten etableret, da huset blev opført, eller i 1950’erne eller 60’erne i stedet for den oprindelige koks- eller kulkedel. Et oliefyringsanlæg består af en kedel og en brænder. Brænderen på en ældre kedel vil ofte være udskiftet. Brænderen har en vis betydning for effektiviteten, men det er kedlen, der betyder mest for den samlede energieffektivitet. Virkningsgraden for en ældre oliekedel kan være helt ned til 60-70 %. Kedlerne er som regel kun lidt eller slet ikke isoleret, hvilket giver et stort varmetab til opstillingsrummet. Ældre kedler kan heller ikke udnytte energien i røgen fra afbrændingen af olien.
  • GaskedelGaskedlens type og tilstand afhænger af, hvornår den er installeret. Indtil midten af 1990’erne var det traditionelle gaskedler, der blev installeret. Det er kedler, der ikke kan udnytte energien i røgen fra afbrændingen af gassen. Fra 2000 var det lovkrav, at gaskedler skulle være kondenserende, så denne energi fra røggassen kan udnyttes. 

Vedligehold

Eftersyn af oliekedel

Oliekedlens type og tilstand afhænger af, hvornår den er etableret – og hvordan den senere er blevet vedligeholdt.

  • Tjek om det er tid til eftersynTjek din seneste regning, eller spørg din serviceudbyder, hvornår din kedel sidst blev tjekket. Der er ingen regler for, hvor tit kedlen skal tjekkes, men det er en god idé at få den efterset regelmæssigt, gerne efter hvert af skorstensfejerens årlige besøg – bl.a. af sikkerhedshensyn.
Isolering af rør og ventiler i bryggers og kælder

Energiløsning: Eftersyn af oliefyr

Hvis oliekedlen er sodet til, eller oliebrænderen er tilsmudset, bliver kedlen mindre effektiv. Hvis oliekedlens drift skal være optimal, er det derfor en god ide at få et olieservicefirma til at efterse det jævnligt – gerne 1 gang om året.

  • Vælg en tekniker fra OR-ordningenVælg en tekniker fra OR-ordningen til at tjekke dit oliefyr. OR-ordningen er en frivillig ordning for oliefyrs-servicebranchen. Medlemmerne af OR-ordningen er oliefyrsteknikere, der er godkendt til at udføre den lovpligtige energimåling og eftersynet. Samtidig med målingen bør du få oliefyringsanlægget kontrolleret, renset og justeret. Oliefyrsteknikeren kan også fortælle dig, om du bør udskifte oliekedlen. De fleste skorstensfejere kan også foretage energimålingen.

Eftersyn af gaskedel

  • Overvej et eftersynDer er ingen krav om, hvor ofte du skal have tjekket gaskedlen, men det er en god idé at få den efterset en gang om året.
  • Vælg en vvs'er der er medlem af GSRVvs’ere, der er medlem af Gas Service Registreringen (GSR), tilbyder en kvalitetssikret serviceordning. De kan vejlede dig om, hvordan du kan spare energi, og om du evt. bør skifte varmeform.

Eftersynet indebærer:

  • Kontrol af friskluftstilførsel og aftræk
  • Kontrol af kedeltermostat
  • Kontrol af kedlens sikkerhedsfunktioner
  • Kontrol, rensning og justering af brænderen
  • Evt. reparationer
  • Energitest og helhedsvurdering af anlægget

Overvej isolering

Du bør få efterisoleret rør, pumper m.m. i forbindelse med olie- eller gas-kedlen.

Isolering af rør og ventiler i bryggers og kælder

Isolering af rør og ventiler i bryggers og kælder

Det er en god idé at rør og ventiler i bryggers og kælder er isoleret med mindst 40 mm for at mindske varmetabet og dermed spare på varmeregningen.

Forbedringer

Du kan med fordel skifte oliekedlen ud med fjernvarme eller naturgas. Hvis du har en ældre naturgaskedel, bør du få den udskiftet til en kondenserende.

Skift til gas eller fjernvarme

I områder, hvor der er tilslutnings- og forblivelsespligt til naturgas, kan du med fordel skifte den gamle oliekedel ud med en kondenserende gaskedel. I nogle områder med naturgas er fjernvarmen på vej, så her kan det være en økonomisk bedre løsning at skifte til fjernvarme. Begge dele kræver, at gas- eller fjernvarmerør føres fra vej til husets kælder.

  • Placering af gaskedlenGaskedlen kan som regel placeres i rummet, hvor den gamle kedel stod. Gaskedlen kræver dog et gulvafløb, fordi den er kondenserende. Den nye gaskedel stiller også krav om et bedre aftræk end den gamle oliekedels skorsten.
  • Krav til varmefordelingsanlæggetDer er krav til husets varmefordelingsanlæg, hvis den kondenserende gaskedel skal kunne fungere optimalt.
  • Radiatorer i kælderenHvis du skifter en gammel oliekedel ud med en ny gaskedel eller en varmepumpe, kan du være nødt til at montere radiatorer i kælderen. De erstatter den varme, som oliekedlen afgav, og minimerer dermed fugtproblemer.
    Skift til naturgas

    Skift til naturgas

    Naturgas er en energieffektiv måde at opvarme huset og få varmt vand. Hvis du opvarmer med olie eller el, kan det betale sig at skifte til naturgas, hvis det findes i dit område.

Skift til kondenserende kedel

Hvis funkisvillaen har en naturgaskedel, der ikke er kondenserende, bør du få kedlen udskiftet til en kondenserende. Den udnytter varmen i røgen og vanddampen fra afbrændingen af gassen og er derfor mere effektiv, dvs. har en større virkningsgrad. Kondenserende gasfyr har typisk en virkningsgrad på lidt over 100 %.

  • Kræver gulvafløbKondenserende gaskedler kræver gulvafløb.
    Ny gaskedel

    Ny gaskedel

    Hvis din gaskedel er over 15 år gammel, kan det sandsynligvis betale sig at skifte den ud. Nye kondenserende gaskedler udnytter gassen meget mere effektivt, så du sparer penge på din varmeregning.

Vejrkompensering og natsænkning

Den nye gaskedel bør have indbygget vejrkompensering og natsænkning. Vejrkompenseringen har en termostat udenfor, der fortæller, hvornår temperaturen er lav, og dermed hvornår der er brug for varme i varmefordelingsanlægget. Tilsvarende reduceres ydelsen, når behovet falder i takt med stigende udetemperatur. Med natsænkningen kan husets beboere programmere kedlen, så temperaturen f.eks. sænkes om natten, og når de er på arbejde.

Automatik til varmeanlæg

Automatik til varmeanlæg

Automatik på varmeanlægget kan styre varmeforbruget efter vejret og din døgnrytme. Det er mest oplagt at installere automatik, hvis du alligevel skal udskifte eller renovere dit varmeanlæg.

 

Olie- og gaskedel

Læs mere

Varmepumpe

Varmepumpe

Varmepumper udnytter den vedvarende energi fra solens opvarmning af hhv. jorden eller luften.

Varmepumpe

Varmepumpe

Varmepumpe

Skift til jordvarme eller en luft til vand-varmepumpe

Hvis funkisvillaen er blevet energirenoveret, og kommunen er villig til at give dispensation for tilslutnings- og forblivelsespligt, kan du skifte din oliekedel eller ældre gaskedel til en jordvarmepumpe eller en luft til vand-varmepumpe. Jordvarmepumpen er mest effektiv af de to, men den er også dyrere og kræver et vist jordareal til at grave jordslanger ned.

Jordvarme kan også etableres med lodrette rør, som føres 100-200 m ned i jorden. Så er det ikke længere solens opvarmning af jorden, der udnyttes, men jordens varme. De lodrette rør koster lidt mere end de vandretliggende, men til gengæld skal der ikke graves nær så meget. 

  • Isoler og skift vinduer førstDet er en god idé, hvis husets lofter, ydervægge og gulve er blevet efterisoleret og tætnet, og at vinduerne er skiftet ud til energivinduer, inden varmepumpen dimensioneres.
  • Krav til varmefordelingsanlæggetPga. den lavere fremløbstemperatur på varmepumper bør radiatorerne være større end oprindeligt, for at varmepumpen kan fungere optimalt.
  • BygningsreglementetHvis du skifter fra én varmekilde til en anden eller udskifter husets varmekilde, skal du sikre dig, at den nye varmekilde opfylder kravene i Bygningsreglementet. Kravene fremgår af energiløsningerne.
  • Radiatorer i kælderenHvis du skifter en gammel oliekedel ud med en ny gaskedel eller en varmepumpe, kan du være nødt til at montere radiatorer i kælderen. De erstatter den varme, som oliekedlen afgav, og minimerer dermed fugtproblemer.

Støj

En luft til vand-varmepumpe kan støje fra udedelen. Derfor bør du placere den, så lyden ikke kommer til at genere naboen eller jer selv.

Energistyrelsen har udviklet en støjberegner, du kan bruge til at .

Skift til jordvarme

Skift til jordvarme

Jordvarme giver billig og driftsikker varme til at opvarme huset og til varmt vand. Overvej jordvarme, hvis du har elvarme eller oliefyr og bor i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas. Det er billigere end elvarme og olie, og stigende energipriser vil betyde mindre for dig, hvis du har jordvarme.
skift til luft til vand varmepumpe

Skift til luft til vand-varmepumpe

Luft til vand-varmepumpen er billigere end elvarme og olie. Overvej denne varmepumpe, hvis du 1. ikke har plads til jordvarme, 2. varmer op med elvarme eller en ældre oliekedel og 3. bor i et område uden fjernvarme eller naturgas.

Varmepumpe

Læs mere

Fjernvarme

Fjernvarme

Fjernvarmeinstallationens tilstand og opbygning afhænger af, hvornår den er etableret. Mange af fjernvarmeinstallationerne i funkisvillaerne er af ældre dato – dvs. fra før 1990.

Fjernvarme

Fjernvarme

Fjernvarme

En ældre fjernvarmeinstallation er typisk opbygget på stedet. Disse installationer blev brugt fra 1960’erne og frem til ca. 1990.

Fjernvarmeinstallationerne er i mange tilfælde ikke ændret ret meget siden. Dvs. at fjernvarmeinstallationernes dele – f.eks. veksleren og rør – kun er lidt eller slet ikke isoleret, hvilket giver et varmetab til opstillingsrummet. 

Fra 1990 blev der brugt de såkaldte units. En unit er en samlet enhed, som er installeret på væg eller i skab. En unit er mere kompakt end den ældre installation – men ikke nødvendigvis bedre isoleret.

Vedligehold

Eftersyn

  • Krav om eftersynDer er ingen krav om eftersyn af fjernvarmeinstallationer, men det er en god idé at justere og vedligeholde installationen hvert 2. år. Her gennemgår en specialuddannet vvs-installatør eller servicemontør fjernvarmeinstallationen. Han efterser, tester og justerer både selve fjernvarmeinstallationen og varmefordelingsanlægget. Han vejleder dig også om, hvilke forbedringer der kan være gode at få udført, og hvordan du kan sikre en fornuftig drift af fjernvarmeinstallationen.
  • Vælg en FJR-virksomhedVælg en virksomhed, der er medlem af FjR-ordningen, til at indregulere anlægget. FjR-virksomheder er specialuddannelse inden for fjernvarme og arbejder ofte sammen med det lokale fjernvarmeværk.

Overvej isolering af rør m.m.

Du bør få efterisoleret rør, pumper m.m. i forbindelse med fjernvarmeinstallationen.

Isolering af rør og ventiler i bryggers og kælder

Isolering af rør og ventiler i bryggers og kælder

Det er en god idé at rør og ventiler i bryggers og kælder er isoleret med mindst 40 mm for at mindske varmetabet og dermed spare på varmeregningen.

Forbedringer

Hvis du opvarmer med olie eller el, kan det næsten altid betale sig at skifte til fjernvarme, hvis det findes i dit område. Har du allerede fjernvarme, kan det være tid til at skifte den ældre fjernvarmeunit ud. 

Skift til fjernvarme

I områder, hvor der er fjernvarme, er det i langt de fleste tilfælde en økonomisk og miljømæssig fordel at få indlagt fjernvarme. Funkisvillaens 2-strengede varmefordelingsanlæg egner sig godt til fjernvarme. Fjernvarmeanlægget kan placeres i det kælderrum, hvor den gamle kedel var installeret.

Skift til fjernvarme

Skift til fjernvarme

Fjernvarme er driftsikkert, og i mange områder er det også en billig kilde til opvarmning. Overvej fjernvarme, hvis du opvarmer med olie eller el.

Skift din eksisterende fjernvarmeunit

Har huset en fjernvarmeinstallation fra før 1990, spilder den meget energi og er klar til udskiftning. Erstat med en ny fjernvarmeunit.

Fjernvarmeinstallationen kan placeres i rummet, hvor den gamle installation stod.

Nyt fjernvarmeanlæg

Nyt fjernvarmeanlæg

Hvis din fjernvarmeunit er fra før 1990, kan det sandsynligvis betale sig at udskifte den – især hvis du vælger en plusinstallation med ekstra lavt varmetab.

 

 

Fjernvarme

Læs mere

Radiatorer

Radiatorer

De oprindelige radiatorer i funkisvillaen er som regel placeret under de store vinduespartier i alle opholdsrum for at modvirke effekten af kuldenedfald fra vinduerne. Det giver den bedste fordeling af varmen i rummet og den bedste komfort.

Radiatorer

Radiatorer

Radiatorer

Placering

  • RumVinduerne isolerer væsentligt dårligere end ydervæggene. Det skaber et kuldenedfald, som radiatorerne modarbejder, når den opvarmede luft stiger op. Hjørnevinduerne stiller krav om en radiator under begge vinduer.
  • Køkken og badI køkken og badeværelse har radiatorerne ikke altid fået den optimale placering pga. indretningen. Der blev f.eks. placeret underskabe eller badekar foran vinduerne i stedet for radiatorer.

Opbygning af oprindelige radiatorer

De oprindelige radiatorer var af støbejern og ret små, fordi de var dimensioneret til en høj fremløbstemperatur på vandet, der oprindeligt blev opvarmet af kedlen i kælderen. Radiatorerne blev forsynet med det varme vand i toppen af den ene side af radiatoren, og det afkølede vand løb ud i bunden af radiatoren i den modsatte side. Det giver den bedst mulige udnyttelse af varmen.

Radiatoren fungerer korrekt, når den er varm i toppen og lunken i bunden. I starten havde radiatorerne bare åben- og luk-ventiler, men de fleste er med tiden blevet udskiftet til ventiler med termostatstyring.

Vedligehold

  • Hold radiatorerne friHold området lige foran radiatorerne frit, så radiatorerne yder mest mulig. Undgå at placere sofaen lige op ad radiatoren, og gem ikke radiatorerne bag radiatorskjulere. De nedsætter radiatorens ydelse betydeligt – op til 30 %.

    Jo mere lukkede radiatorskjulerne er, jo mindre glæde får du af varmen fra radiatoren. Hvis du ønsker radiatorskjulere, så søg hjælp hos professionelle, så du får nogen, der giver så stort udbytte af varmen som muligt.

  • Hvis radiatoren rislerHvis der er en rislende lyd i radiatoren, er der luft i systemet. Åbn for luftskruen, og vær klar med en klud, hvis der skulle komme en smule sort vand med ud. Rørsystemet bør være luftfrit, så det ikke ruster.
  • Udskift til nyere termostaterHvis radiatorventilerne har ældre radiatorventiler/termostatstyringer, bør du udskifte dem. Det er vigtigt, at termostatstyringerne sidder frit og ikke er dækket af gardiner eller lignende. Ellers virker de ikke efter hensigten.
    Nye radiatorventiler

    Nye radiatorventiler

    Termostatstyrede radiatorventiler regulerer varmen mere effektivt. Du kan derfor både spare varme og få et bedre indeklima, hvis du udskifter dine gamle manuelle radiatorventiler med termostatstyrede.
  • Stil radiatorerne ensAlle radiatorer bør stå på det samme, så varmen er jævnt fordelt i boligen og i det enkelte rum. Tjek, at radiatorerne er lige varme i den samme højde. Så hjælper de hinanden med opvarmningen, og du får en effektiv afkøling af vandet.
  • Skru ned, når du lufter udLuk for radiatoren, mens du lufter ud. Det behøver du dog ikke, hvis du har de nyeste termostatstyringer, der kan registrere, at et vindue åbner.
  • Motioner ventilerneDu kan være nødt til at motionere radiatorventilerne, når varmesæsonen sætter ind. Somme tider kan de have sat sig fast i sommerens løb, og så virker ventilen ikke.
  • Overvej returtermostatventilerHvis det med fjernvarme er svært ved at opnå den påkrævede afkøling på 30 °C, kan du montere returtermostatventiler. Det sikrer, at vandet, der forlader radiatoren, er nok afkølet.

Forbedringer

Vægmonterede radiatorer

I nogle funkisvillaer er radiatorerne ikke placeret under vinduerne, men ved væggen inderst i rummet. Det giver en større varmeregning og skaber dårlig komfort for beboerne, fordi der er koldt i den ene side af rummet og varmt i den anden. Det kan også give træk fra vinduer etc.

  • Flyt ud til vinduerneHvis radiatorerne er klar til udskiftning f.eks. pga. alder, bør du flytte dem ud under vinduerne. Det kræver længere rør nede i kælderen, men det betyder ikke noget, hvis du isolerer dem korrekt. 
  • Skift til større radiatorerHvis du får en kondenserende gaskedel i stedet for en ældre olie- eller gaskedel, eller får jordvarme eller luft til vand-varmepumpe bør radiatorerne være større end oprindeligt pga. den lavere fremløbstemperatur.
  • Isoler og skift vinduerHvis du stadig bruger de oprindelige radiatorer, kan du også efterisolere og tætne husets loft, vægge og gulve og udskifte vinduerne til energivinduer. Det nedsætter varmebehovet, og radiatorerne kan levere varme nok igen.
  • Udskift oprindelige ventilerHvis ventilerne på radiatorerne er de oprindelige, bør du få dem skiftet ud med ventiler med termostatstyringer.
    Nye radiatorventiler

    Nye radiatorventiler

    Termostatstyrede radiatorventiler regulerer varmen mere effektivt. Du kan derfor både spare varme og få et bedre indeklima, hvis du udskifter dine gamle manuelle radiatorventiler med termostatstyrede.

Radiatorer indbygget i ydervæggen

Der findes forskellige systemer, hvor radiatorrørene bygges ind i ydervæggen, enten som færdige plader eller varmerør, der pudses ind i væggens indvendige overflade. Det sker typisk samtidig med isolering indefra, når huset alligevel renoveres. Dette kræver en koldere fremløbstemperatur på ca. 35 °C.

Rørene fylder typisk 2 cm plus isoleringen. Materialerne kan være ler, puds eller en mørtelblanding.

  • FordeleVarmeafgivelsen foregår fra en meget stor flade. Det giver god komfort og reducerer risiko for fugt og temperaturudsving. Både mørtel og ler kan optage og afgive fugt, så det er godt til at balancere luftfugtigheden, på samme måde som den murede væg gjorde det før den indvendige efterisolering.
  • UlemperEn ulempe er, at det bedst fungerer med en indvendig isolering, som derfor gør det indvendige gulvareal mindre. Til gengæld bliver det meget mere behageligt at opholde sig tæt på væggen – især hvis denne ikke har en isoleret hulmur.

 

Radiatorer

Læs mere

2-strenget rørsystem

2-strenget rørsystem

De oprindelige radiatorer fik varmen gennem et 2-strenget rørsystem, dvs. der var 2 rør med hele vejen rundt. Fremløbsrøret førte det opvarmede vand til radiatorerne, og returrøret førte det afkølede vand tilbage til varmekilden.

2-strenget rørsystem

2-strenget rørsystem

2-strenget rørsystem

Radiatorrørene, som oprindeligt var selvcirkulerende og meget tykke, løb under loftet i kælderen og var som regel dårligt isoleret.

Da værelser og øvrige opholdsrum som regel var placeret oven på hinanden lige som vinduerne, gik radiatorrørene lodret op og forsynede radiatorerne både i stueetagen og på 1. sal.

Da vand udvider sig, når det varmes op, var det oprindelige rørsystem forsynet med en ekspansionsbeholder. Den hænger som regel under loftet i badeværelset på 1. sal i funkishuset. Den skal nemlig sidde højere end den øverste radiator for at fungere korrekt.

Isoler rørene

Rørene under kælderloftet bør være isoleret så godt som muligt for at undgå et stort varmetab et sted, hvor du ikke har gavn af varmen. Det er komfort, fugt- og energimæssigt bedre at have radiatorer nede ved gulvet end at have en masse spildvarme fra rørene oppe under loftet – lige inden for en som regel uisoleret sokkel.

Isolering af rør og ventiler i bryggers og kælder

Isolering af rør og ventiler i bryggers og kælder

Det er en god idé at rør og ventiler i bryggers og kælder er isoleret med mindst 40 mm for at mindske varmetabet og dermed spare på varmeregningen.

Skift til tynde rør

Hvis du stadig har de oprindelige radiatorrør, bør du overveje at erstatte de gamle rør med nye, tyndere rør. De tyndere rør indeholder meget mindre vand og har en mindre overflade, så de spilder betydeligt mindre varme. Til gengæld er der brug for en cirkulationspumpe til anlægget.

Skift cirkulationspumpen

Der var oprindeligt ikke nogen pumpe til at cirkulere vandet rundt i radiatorerne. De store rør gjorde, at vandet i radiatoranlægget cirkulerede naturligt.

Hvis rørene er skiftet ud til nogle mindre, er der kommet en pumpe til for at sikre cirkulationen. Hvis den nuværende pumpe kører med konstant vandmængde, bør du udskifte den med en trinløs, regulerbar cirkulationspumpe.

Ny cirkulationspumpe

Ny cirkulationspumpe

Cirkulationspumpen sørger for, at det varme vand kommer ud til radiatorerne. I nogle boliger er der en pumpe mere til varmt brugsvand. Overvej at skifte din cirkulationspumpe, hvis den er fra før 1995. Nye cirkulationspumper bruger mindre strøm, fordi de tilpasser sig varmebehovet.

2-strenget rørsystem

Læs mere

Varme