Ydervægge

Ydervægge

Ydervægge

Ydervægge

Funkisvillaens ydervægge

Funkisvillaens ydervægge

Ydervæggene består som regel af gule mursten ude og inde, og de er ofte pudsede for at ligne jernbeton. Kun få af funkishusene er opført med jernbetonvægge støbt på stedet. Der er ofte detaljer i jernbeton som altaner eller lignende.

Funkisvillaens ydervægge

Dobbeltmurede ydervægge

Dobbeltmurede ydervægge

Hovedparten af funkisvillaerne har dobbeltmurede vægge, for det var sådan, man byggede danske enfamiliehuse på det tidspunkt. Huset har altså både en formur og en bagmur af mursten – som regel med en hulmur imellem. Denne ydervæg er billigere at opføre end en ydervæg af jernbeton.

Dobbeltmurede ydervægge

Dobbeltmurede ydervægge

Dobbeltmurede ydervægge

  • Oftest pudsede og maledeFor at få samme udtryk som jernbetonvæggene er murstensvæggen ofte pudset og herefter malerbehandlet. En anden grund til at gøre det er, at der kunne bruges en billigere mursten. Pudsen kunne enten være indfarvet eller være blevet malet efterfølgende.
  • Synlige murstenNogle funkisvillaer står dog med synlige, blødstrøgne mursten, som gav et flot spil i facaden. De fleste har gule mursten, men villaerne findes også i røde sten. Nogle gange var grundfarven gul med en rød stribe eller det modsatte. Der var krav om, at de murede ydervægge var massive ud for og under bjælkelagene ved etageadskillelser. Nogle gange er den murede væg også massiv i stueetagen og har hulmur på 1. sal.
  • DetaljerSelvom funkisvillaens ydervægge er murede, kan der sagtens være detaljer i beton, som f.eks. altaner, trapper, udhæng over hoveddøren, karnaptage og -bunde m.v.
  • HjørnevinduerI hjørnet, hvor der typisk er vinduer til begge sider, kan der være en muret søjle, et jernprofil skjult bag brædder eller en synlig jernbetonsøjle. 

Vedligehold

Blankt murværk (synligt murværk)

Kontroller jævnligt, om der er revner i fugerne. De kan være svære at få øje på, men er nemme at udbedre. Fugen kradses blot ud og fuges igen med den samme type mørtel. Hvis murstenene også er beskadigede, bør du få dem skiftet ud med gamle mursten af samme type som de oprindelige.

Vinduesoverliggere kan bestå af murede stik, armerede tegloverliggere eller udmurede stålprofiler. Hvis der er revner omkring overliggeren på funkisvillaens store vinduespartier, bør du straks få dem udbedret, så du forhindrer vand i at trænge ind til armeringsjern eller stålprofil. Hvis der kommer vand ind, vil jernet eller stålprofilet nemlig ruste og skabe endnu større revner, fordi rust fylder mere end jern.

Hvis vinduesoverliggere allerede har korrosionsskader, kan mureren være nødt til at ommure stik, udskifte tegloverligger eller udskifte det bærende stålprofil. Stålprofilerne kan skabe kuldebroer over vinduer og døre.

Det massive murværk kan give kuldebroer i vindueslysninger, dørhuller, ved etageadskillelser etc. Det kan medføre mørkfarvning, der skyldes støv eller skimmel, der sætter sig på den kolde overflade. Hvis overfladerne holdes varme, nedsættes risikoen for det.

Du bør ikke overpudse teglstensydervægge, som ikke har været overfladebehandlet fra starten. Når funkisvillaen bliver pudset og overfladebehandlet, ændres husets fugtbalance. Det kan give frostsprængninger, afskalninger og dårligt indeklima.

Murede yder- og indervægge kan mangle fugtspærre ved overgangen til fundamentet, eller fugtspærren kan være nedbrudt, så fugt kan trænge op i nederste del af murstensvæggen. Det kan give mørkfarvning, der skyldes støv eller skimmel på indersiden af den fugtige og kolde ydervæg.

Pudsede ydervægge

Hvis der er revner, skal du hugge dem ud og pudse området op igen med samme type mørtel. Reparationsstedet bør ikke stå åbent i længere tid, da der kan komme fugt ind, som senere kan have svært ved at tørre ud. Prøv at ramme den samme struktur i overfladen som på overfladerne rundt om, når du reparerer.

Funkishusets pudsede mure er oprindeligt overfladebehandlet med kalk, men kalken er senere erstattet med andre og ofte mere tætte malerbehandlinger. En for tæt malerbehandling kan dog give afskalninger, idet fugt ikke kan trænge ud.

Du bør derfor rense malerbehandlingen af og fortsætte med den oprindelige kalkning af overfladen. Du kan også bruge silikatmaling, som er en mineralsk diffusionsåben maling. Vælg en type uden organiske stoffer.

Da funkisvillaen normalt er i 2 etager og stort set uden tagudhæng, er der større risiko for fugtpåvirkning. Kontroller jævnligt funkisvillaens pudslag for revner. De kan medføre vandindtrængning, opfugtning og frostsprængninger i puds og murværk.

Forbedringer

Mange huse er på et tidspunkt blevet hulmursisoleret med det, der er plads til i hulmuren, dvs. 75-80 mm. Nogle hulmure er efterisoleret med Leca. Men Lecas isoleringsevne er kun halvt så god som standard-isoleringsgranulater, og du bør overveje at udskifte isoleringsmaterialet til et nyt produkt.

Hulmursisolering

Du bør efterisolere hulmure, der kun har lidt eller slet ingen isolering, f.eks. Leca, ved at få indblæst et isoleringsgranulat. Det giver en stor varmebesparelse og forbedrer indeklimaet.

Til funkisvillaens ydervægge i 2 etager, hvor der ikke er ret meget udhæng til at beskytte væggene mod regnen, bør du bruge et kapillarbrydende isoleringsprodukt. Det forhindrer, at fugten trænger længere ind i/op i væggene.

Det bør du også gøre, hvis fugtspærren mellem ydervæg af murværk og betonen i kældervæggen er nedbrudt. Det kapillarbrydende isoleringsprodukt består af små kugler. Da hulmurens tykkelse er, som den er, er det en fordel at bruge et produkt, der isolerer bedre end standard for at opnå en bedre isolering på den samme plads.

Hulmursisolering

Hulmursisolering

Hvis hulmuren enten ikke er isoleret, eller hvis isoleringen er faldet sammen med årene, er det en god idé at isolere den. Du får både en mindre varmeregning og et mere behageligt indeklima.

Udvendig isolering

Isolering udefra er byggeteknisk en god løsning, hvis isoleringen fortsætter under jordoverfladen, så du får en ubrudt isolering af muren. Du slipper for alle kuldebroerne ved etagedækkene, som opstår ved indvendig efterisolering.

Til gengæld kan det gå ud over funkisvillaens æstetik, fordi facaderne bliver tykkere af isoleringen. Vinduer, døre og alt andet, der er monteret udvendigt på væggene, skal flyttes med ud i det nye isoleringslag. Derfor er udvendig efterisolering af ydervægge et stort tiltag.

Vinduer og døre skal flyttes med ud i det nye isoleringslag. Derfor er udvendig efterisolering af ydervægge et stort tiltag. Det, der er monteret udvendigt på væggene, f.eks. lamper, gas- og elmålere m.m., bør flyttes med ud på ydersiden af den nye facade. Da facaden ikke er hård, bør du tænke ind, hvordan lamper skal gøres fast på facaden efterfølgende.

Udvendig efterisolering udføres normalt ved, at håndværkeren opsætter et nyt isoleringslag direkte på ydermuren og afslutter med et lag puds. Løsningen er især velegnet til huse med et stort tagudhæng, der kan dække over den forøgede vægtykkelse. Det kan være en udfordring for mange funkisvillaer, der normalt ikke har noget egentligt tagudhæng.

Du kan evt. løse det ved at renovere taget samtidig og føre det med ud over facaderne. En udvendig efterisolering af en funkisvilla er næsten altid æstetisk svær. Så få hjælp af en arkitekt, så du bevarer villaens enkle udtryk og balance. Efterisoleringen bør ikke sløre eller ødelægge facadens detaljer ved f.eks. udhæng, tagnedløb, vinduesfalse, trapper og fundamentafslutninger.

Hvis funkisvillaen har hjørnevinduer, er det meget sværere at isolere udefra. Der skal findes en løsning til at bære væggene over vinduet, og som vinduet kan gøres fast i. Det kræver et tæt samarbejde mellem arkitekt og rådgivende ingeniør med speciale i statik.

Isolering af tung ydervæg, udefra

Isolering af tung ydervæg, udefra

Hvis dine murstens- eller betonydervægge har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at isolere dem. Du får både en mindre varmeregning, og et mere behageligt indeklima.

Indvendig isolering

Indvendig efterisolering er pænest set udefra, da den bevarer funkishusets udvendige udtryk. Du mister nogle indvendige m2 – til gengæld bliver det mere behageligt at opholde sig i rummene. Inden du kan få efterisoleret indefra, skal du flytte varmerør, radiatorer og elinstallationer med ind. Det gør arbejdet vanskeligere og dyrere.

Indvendig efterisolering af ydervægge bliver heller aldrig lige så godt, som en udvendig efterisolering, hvor huset populært siges at få en overfrakke på. Af pladshensyn bør du isolere indvendigt med 50-100 mm, og fugtteknisk er løsningen problematisk, fordi etagedækkene fortsat er gennemgående og skaber en kuldebro.

Indvendig efterisolering medfører, at husets varmeakkumuleringseffekt nedsættes, fordi den varmeakkumulerende pudsede murstensvæg dækkes med isolering. 

Det er meget vigtigt at følge energiløsningen (link) helt nøje for at undgå skimmel. Det er især vigtigt at afrense den murede væg fuldstændigt, dvs. fjerne alle organiske materialer, så der kun er puds og sten tilbage.

Der må ikke kunne trænge rumfugt ind bag isoleringen, så det er vigtigt med en tæt dampspærre. Hvis der kommer fugt derind, vil der i løbet af kort tid opstå skimmelsvamp på indersiden af bagmuren.

Isolering af tung ydervæg, indefra

Isolering af tung ydervæg, indefra

Hvis dine murstens- eller betonydervægge har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at isolere dem. Du får både en mindre varmeregning og et mere behageligt indeklima.

Dobbeltmurede ydervægge

Læs mere

Jernbetonvægge

Jernbetonvægge

Der er kun opført få enfamiliehuse med jernbetonvægge i Danmark. Et af de få eksempler er arkitekt Mogens Lassens eget hus. Her bestod ydervæggene af 100 mm beton, og de var isoleret med 50 mm halmasfalt på indersiden.

Jernbetonvægge

Jernbetonvægge

Jernbetonvægge

  • Isolering af korkpladerEn anden brugt indvendig isolering var korkplader. Det kan f.eks. ses i en funkisvilla tegnet af arkitekten Frits Schlegel.
  • Støbt i brædderBetonen var støbt på stedet enten i en form af brædder, så man efterfølgende kunne se bræddernes aftegning og træets åretegninger på facaderne, eller i en form af glat plade, som gav en glat overflade på facaden. Væggene blev malet efterfølgende, så de ikke havde den grå betonfarve.

Vedligehold

Funkisvillaens små udhæng og de 2 etagers højde gør, at ydervæggene har større risiko for fugtbelastning fra regn. Du vedligeholder funkisvillaens betonkonstruktioner ved at holde betonens dæklag intakt. Reparer også fine revner i overfladen. Dæklaget af beton, der beskytter armeringen, kan være ret tyndt, og små revner kan betyde, at vand har adgang til jernet, som kan ruste og gøre, at mindre betonstykker skaller af.

Vær også opmærksom på rustfarvede skjolder og ”løbere” på betonkonstruktionen. De kan betyde, at der sker forvitring og nedbrydning inde i konstruktionen. For at udbedre den slags skader kan du være nødt til at hugge betonen delvis ned, fritlægge og supplere armeringen og genudstøbe området. Det bør du få en murer eller jord- og betonarbejder til at gøre for at få et godt resultat.

Forbedringer

Indvendig efterisolering

Jernbetonvægge er normalt isoleret med et tyndt lag indvendig isolering som f.eks. kork eller halmasfalt. Det bør du få udskiftet med en isolering med bedre isoleringsevne.

Den eksisterende konstruktion er fugtmæssigt svær, du bør derfor få hjælp af en rådgiver når du vil udskifte den eksisterende isolering.

Det er især vigtigt at afrense betonen fuldstændigt, dvs. fjerne alle organiske materialer, så der kun er betonen tilbage. Der må ikke kunne trænge rumfugt ind bag isoleringen. Hvis det sker, vil der i løbet af kort tid opstå skimmelsvamp på indersiden af betonmuren.

Jernbetonvægge

Læs mere

Ydervægge