Indeklima, sikkerhed, tilgængelighed og klimasikring

Indeklima, sikkerhed, tilgængelighed og klimasikring

Indeklima, sikkerhed, tilgængelighed og klimasikring

Indeklima og sundhed

Indeklima og sundhed

Vi opholder os inden døre op mod 90 % af livet. Derfor er det vigtigt, at indeklimaet er godt, da det har stor betydning for vores sundhed og velvære. Et godt indeklima afhænger bl.a. af byggematerialer, antal og placering af vinduer og af, hvordan huset opvarmes og udluftes.

Indeklima og sundhed

Indeklima og sundhed

Indeklima og sundhed

Hvad er et godt indeklima?

Indeklimaet i en bolig opleves forskelligt fra person til person. Nogle mennesker foretrækker en høj temperatur, mens andre føler sig bedre tilpas i køligere omgivelser. På samme måde kan luftfugtighed, lys, lyd osv. give forskellige oplevelser af en boligs indeklima.

Der findes en række faktorer, som har betydning for indeklimaet og den måde, vi oplever det på.

Når man taler om indeklimaet, tænker man især på forhold som:

  • Luftens kvalitet
  • Fugt og mikroorganismer
  • Temperatur og træk
  • Dagslys og belysning
  • Støj og akustik i rummet og støj udefra

Et godt indeklima er bestemt af ovennævnte punkter kombineret med bygningens og lokalernes udformning, indretning, vedligeholdelse og rengøring. 

Risiko ved dårligt indeklima

Vi danskere opholder os i gennemsnit 80-90 % af livet indendørs og indånder ca. 15 kg luft hver dag. Derfor er det afgørende, at indeklimaet ikke skaber ubehagelige gener eller påvirker helbredet og arbejdsevnen. Kvaliteten af indeklimaet afhænger af en lang række faktorer. Læs mere under de enkelte afsnit.

Dårligt indeklima kan på kort sigt give øjenirritationer eller hovedpine. På længere sig kan det medføre allergiske symptomer eller alvorlige sygdomme som kræft og hjertekarsygdomme.

  • ØjenirritationIrritation i øjet kan vise sig ved træthed i øjet, sviende øjne eller uklart syn. Irritation i øjet skyldes næsten altid forhold i indeklimaet, som udtørrer øjet. Det kan være varme, træk eller for lav luftfugtighed.
  • AllergiLuftens kvalitet er afgørende for at undgå eller mindske allergiske reaktioner. Røg, parfume eller støv er elementer i luften, som kan genere allergikere. Fugt er også en afgørende faktor i forhold til luftens kvalitet. For meget fugt giver gode forhold for skimmelsvamp og husstøvmider.

Kig efter Indeklimamærket

Indeklimamærket

Hvis du går efter Indeklimamærket, får du byggevarer og produkter, som giver det bedst mulige indeklima. Indeklimamærket stiller krav til produktets påvirkning af indeklimaet og adskiller sig altså fra Svanen og Blomsten, som koncentrerer sig om det ydre miljø.

Kælder

Kældre især i ældre huse fra før 1930 har ofte problemer med fugt. Det skyldes bl.a., at kældervægge og -gulve i disse huse er bygget direkte oven på jorden uden hverken isolerende eller vandafvisende (kapillarbrydende) lag. Ofte er kælderen bygget op af mursten og andre materialer, som er fugtsugende, og når den omkringliggende jord er fugtig, bliver kælderen det også.

En fugtig kælder øger risikoen for skimmelsvamp, især hvis væggene er lukket til med vægplader eller en tæt maling. Dårlig eller manglende ventilation vil forværre problemer med skimmelsvamp kraftigt. Vær opmærksom på, at tilstanden kan forværres om sommeren, hvor et højt fugtniveau i udeluften kan kondensere i den kolde kælder.

Det er generelt en dårlig idé at bruge kælderen til beboelse pga. fugtforhold. Derudover indeholder mange kældre radon, som er en radioaktiv gasart, der findes naturligt i undergrunden. Radon kan trænge ind i din bolig og øge risikoen for at få lungekræft.

Temperatur

Mennesker reagerer generelt hurtigt på upassende temperaturer, og derfor er den rigtige temperatur i boligens rum afgørende for et behageligt indeklima.

Rumtemperatur

De fleste mennesker oplever en temperatur på 20-22 °C som behagelig og passende i boligen i opvarmningssæsonen. Soveværelset må gerne have en lavere temperatur om natten, hvis du foretrækker at sove køligt, men der må ikke være temperaturforskel mellem soveværelset og de øvrige rum i løbet af dagen. Så kan der nemlig komme kondens på vægge og flader, og det kan give fugtproblemer og gode vækstvilkår for skimmelsvamp.

Du kan spare penge på varmeregningen ved at justere lufttemperaturen. En sænkning på 1 °C giver en besparelse på ca. 5 % i den årlige varmeudgift.

Kuldenedfald og træk

Når du oplever træk, skyldes det, at dele af kroppen afkøles mere nogle steder end andre pga. luftstrømninger. Træk føles ubehageligt og kan bl.a. føre til stivhed eller spændinger i nakken.

Trækgener skyldes ofte utætheder ved vinduer, døre eller gulve. Har din bolig mekanisk ventilation, kan ventilationen give trækgener, hvis det er monteret uhensigtsmæssigt eller indstillet forkert.

Du kan også opleve trækgener ved kuldenedfald. Kuldenedfald opstår, når luften møder store, kolde flader f.eks. ældre vinduer eller dårligt isolerede vægge. De kolde flader nedkøler luften, som bliver tung og falder nedad. Dermed opstår der kolde luftstrømme, der føles som træk.

Du fjerner trækgener fra utætheder ved at identificere utæthederne og reparere dem. En termografering kan f.eks. vise, hvor der trænger luft ind i huset, eller om der er kolde vægge. Et almindeligt stearinlys eller en røgpipette kan også bruges til at afsløre utætheder ved f.eks. et vinduer. 

Du kan fjerne kuldenedfald ved at efterisolere kolde vægge og lofter, så de indvendige overflader får en højere temperatur. Vær altid opmærksom på at undgå fugt, hvis du gør dette. Udskiftning til energivinduer vil også mindske kuldenedfaldet.

Overophedning og solafskærmning

Overophedning af boligen er især et problem i huse med store, solvendte vinduespartier. Energirenoverede huse kan have samme problemer som nyere lavenergihuse, der bliver overophedede pga. store vinduer, fordi husene er tætte og godt isolerede.

Her kan det være vanskeligt at komme af med varmen, og du vil få brug for solafskærmning for at undgå overophedning. Det er en fordel med naturlig ventilation til at sænke temperaturen af huset om natten. Et ventilationsanlæg er som regel ikke nok.

Solafskærmning kan være mange forskellige ting f.eks. tagudhæng, skodder, indvendige eller udvendige gardiner og persienner, beplantning, markiser m.m. Du vil generelt opnå det bedste resultat, hvis solafskærmningen er udvendig og er tænkt ind som en integreret del af husets arkitektur og konstruktion, når du går i gang med at renovere.

En dynamisk og fleksibel løsning kan være en fordel, så du gratis kan udnytte solvarmen om vinteren og i de kølige forårs- og efterårsmåneder. Det kan du med de fleste af ovenstående løsninger. Du kan lade være med at bruge persienner og lign. og udnytte, at beplantning mister bladene og lader solen komme ind.

Luft

Luftens kvalitet er afgørende for indeklimaet i huset. Luftkvaliteten bestemmes af mange faktorer, men overordnet skal du undgå forureningskilder til luften og sørge for en god udluftning.  

God eller dårlig luftkvalitet

  • LuftfugtighedLuftfugtigheden i dit hus har stor betydning for indeklimaet. En høj luftfugtighed øger risikoen for skimmelsvamp og dårlig lugt i boligen. Luftfugtigheden stiger typisk, når du laver mad, tørrer tøj indendørs, eller hvis du glemmer at lufte ud.

    F.eks. stiger luftfugtigheden i soveværelset voldsomt i løbet af natten. En undersøgelse lavet af Bolius viste en stigning i den relative fugtighed fra 54 til 73 % i løbet af en nats søvn. Alt for tør luft kan omvendt volde problemer med slimhinder eller statisk elektricitet.

    Den indendørs luftfugtighed skal helst være under 60-65 % om sommeren og under 40-45 % om vinteren. En relativ luftfugtighed på 40-45 % i en måneds tid om vinteren medvirker desuden til, at husstøvmider ikke kan leve.

  • CO2-koncentrationCO2-koncentration af indendørsluften er en god indikator for luftens kvalitet. Indendørs svinger CO2-koncentrationen meget, men ligger typisk imellem 600 og 1.000 ppm (parts per million). Hvis koncentrationen er højere end 1.000 ppm, tyder det på, at luften ikke er blevet fornyet i længere tid. En CO2-koncentration over 2.000 ppm kan give træthedsfølelse og lettere hovedpine. I dag ligger koncentrationen i udeluften på knap 400 ppm og er stigende.

    Madlavning og mennesker er kilder til CO2, men også stearinlys bidrager til stigninger i CO2-niveauet. En test foretaget af Bolius viste, at afbrænding af 2 bloklys i 1 time gav en stigning i CO2- koncentrationen fra 800 til 1.400 ppm.

    Der vil ofte være en høj CO2-koncentration i lukkede sove- og børneværelser om natten. Her er det derfor ekstra vigtigt at lufte ud.

  • ForureningskilderDit hus, dine daglige vaner og de nye ting, du bringer ind i huset er alle potentielle forureningskilder til indeluften. Støvsugning, rygning og afgasning fra nye møbler er blot nogle af de kilder til forurening, der findes i boligen.

Udluftning og ventilation

Udluftning og ventilation af boligen, hvor indeluften udskiftes med frisk udeluft, er afgørende for at sikre et godt indeklima.

Det er en god tommelfingerregel at åbne vinduerne og lufte ud i huset flere gange dagligt – gerne med gennemtræk. Du bør lufte yderligere ud, når du gennem dine aktiviteter har gjort indeluften dårligere, f.eks. efter støvsugning, afbrænding af stearinlys, madlavning, eller når der bare har været mange mennesker sammen i længere tid.

Der findes dog også en række forskellige ventilationssystemer, som kan sørge for en løbende udskiftning af indeluften med frisk luft udefra. Hvis du har ventilation med varmegenvinding, bør du af hensyn til varmeregningen lade anlægget levere friskluftsmængden i opvarmningssæsonen og ikke lufte yderligere ud i det daglige.

  • Naturlig ventilationNaturlig ventilation består typisk af aftrækskanaler fra køkken og badeværelse og friskluftsventiler i vinduesrammer og ydervægge i opholdsrummene. Vind, højdeforskel og temperaturforskel mellem inde og ude sikrer, at udeluften suges ind gennem udeluftventiler i vinduesrammer og facaden, og at indeluften suges ud via aftrækskanalerne i køkken og bad.
  • Mekanisk ventilationMekanisk ventilation er i modsætning til naturlig ventilation drevet af mekaniske ventilatorer, der flytter luften. Den mekaniske ventilation sikrer en mere styret og jævn udskiftning af luften i huset.

    Der findes forskellige varianter af mekanisk ventilation:
    Mekanisk udsugning, hvor anlægget suger luften ud gennem aftrækskanalerne i køkken og bad. Erstatningsluft/friskluft kommer fortsat ind gennem udeluftventiler i vinduer og facader som ved naturlig ventilation.

    Balanceret, mekanisk ventilation med varmegenvinding, hvor kanalsystemer transporterer friskluft rundt til husets opholdsrum og suger forurenet luft ud i køkken og bad. Varmegenvinding betyder, at den varme indeluft bruges til at opvarme udeluften, før den blæses ind i huset.

    Varmegenvinding er en energimæssig god løsning, som ofte også giver bedre indeklima og komfort i huset. Varmegenvinding kræver dog, at huset er meget tæt, og løsningen bliver derfor mest brugt ved nye huse eller huse, som har gennemgået en effektiv energirenovering.

Er dit hus godt eller dårligt ventileret?

Der er en række tegn på dårlig ventilation, som du bør holde øje med:

  • Dug på indersiden af lukkede vinduer med termoruder eller andre 2-lags ruder
  • Muggen og indelukket lugt i boligen
  • Skimmel og sorte skjolder på indersiden af ydervægge, f.eks. bag møbler

Lyd

Støj er uønsket lyd. Hvis du føler dig generet af støj i dit hus, går det ud over følelsen af velvære og komfort, og dermed får støjen stor betydning for indeklimaet. Der er en række regler og grænser for støjniveauet, men oplevelsen af generende støj er også meget forskellig fra person til person.

Samtidig er generende støj ikke altid lig med høje lyde. En lav, konstant lyd eller lyde i bestemte frekvenser kan være lige så generende som høje lyde.

Støj fra omgivelser

Ekstern støj fra omgivelser kan f.eks. være trafikstøj, støj fra industri eller støj fra naboens musikanlæg. De eksterne kilder til støj kan være meget forskellige, men helt overordnet har du 2 muligheder for at reducere støjens påvirkning. Du kan fjerne støjkilden, f.eks. få naboen til at skrue ned for musikken, eller du kan gøre husets klimaskærm mere støjisolerende, f.eks. ved at montere særlige støjreducerende vinduer.   

Miljøministeriet har lavet en temaside om støj, hvor du kan læse om forskellige typer støj og se en række vejledende grænseværdier for ekstern støj.

Indelyd

Din boligs indelyd er lyde fra aktiviteter i huset og fra tekniske installationer. Akustikken i rummene og lydgennemtrængning gennem væggene i huset har stor betydning for indeklimaet.

Gode lydforhold er afhængige af:

  • at dimensionering og konstruktion af vægge mellem rum giver god lydisolation
  • at tekniske installationer, f.eks. varmepumper ikke giver generende støj
  • at rummenes indvendige overflader er udført med materialer, som har en tilstrækkelig lydabsorption til at sikre den nødvendige lydregulering

Det findes en række betegnelser, der fortæller noget om indelyd i et hus:

  • Lydisolation Luftlydisolation er et udtryk for, i hvilken grad luftlyd, f.eks. musik fra en højttaler eller samtale, transmitteres fra et rum til et andet. Luftlyd transmitteres enten direkte gennem den rumadskillende væg eller etageadskillelse, gennem rørinstallationer eller gennem evt. utætheder.
  • TrinlydniveauetTrinlydniveauet er den lyd, der frembringes i et rum, når gulvet i et andet rum påvirkes med en lyd f.eks. fra fodtrin eller en stol, der rykkes rundt. Trinlyd transmitteres ofte både direkte gennem en etageadskillelse og gennem rørinstallationer.
  • EfterklangstidEfterklangstid er et udtryk for, hvor hurtigt lyden i et rum klinger ud. I et rum med lang efterklangstid oplever man typisk, at det runger, og at det kan være svært at høre, hvad der bliver sagt. Efterklangstiden afhænger af rummets lydabsorberende overflader og rummets størrelse. Her er møbleringen af rummet også en væsentlig faktor, da lydabsorberende møbler som sofaer, tæpper og lignende har stor betydning for rummets efterklangstid.

Tekniske installationer

Tekniske installationer som f.eks. varmepumper og ventilationsanlæg skal dimensioneres og monteres, så støjpåvirkningerne til omgivelserne er mindst mulige. Det betyder, at du skal overveje grundigt, hvor og hvordan du placerer installationerne, så du undgår, at vibrationer og støj forplanter sig i husets konstruktioner. 

Energistyrelsen har udviklet en støjberegner, du kan bruge til at finde den bedste placering af din varmepumpe.

Apparater

Opvaskemaskinen eller tørretumbleren kan også være støjkilder i huset. Her er det vigtigt at undersøge, hvilket underlag dine hvidevarer skal stå på, så du undgår, at vibrationer og støj forplanter sig i husets konstruktion.

Når du køber nye hvidevarer, kan du på de fleste energimærker se apparaternes støjniveau og dermed vælge et apparat, der ikke bringer unødig støj ind i huset.  

Dagslys

Dagslys har stor indflydelse på indeklimaet i huset. Lyset bestemmer, hvordan du oplever husets arkitektur og boligens forskellige rum. Lyset kan gøre et rum behageligt at opholde sig i, og på samme måde kan manglende lys påvirke humøret negativt. Lyset kan også være med til at varme huset op, men for meget direkte sollys kan betyde, at det er nødvendigt med solafskærmning.

I hustyper med et lille vinduesareal vil der ofte være en fornemmelse af manglende dagslys. For at få mere lys kan du skifte dine vinduer ud med større modeller eller etablere ovenlysvinduer og lysskakter. Ændring af vindueskonstruktionen har dog stor betydning for husets arkitektoniske udtryk, så du bør overveje at søge rådgivning fra en arkitekt, inden du lægger dig fast på en løsning.

Fugt og skimmel

Fugt i husets rum eller konstruktioner giver grobund for både skimmelsvamp og hussvamp i både synlige og usynlige bygningsdele. Skimmelsvamp er usund for mennesker og kan hurtigt blive et problem for indeklimaet. Hussvamp er et alvorligt problem for husets konstruktion, hvis den først får fat.

Luftfugtighed

En høj luftfugtighed i huset giver gode vækstbetingelser for skimmelsvamp. Skimmelsvampe er bittesmå svampe, som spreder sig gennem luften ved hjælp af sporer. Er der fugtigt, kan skimmelsvampene begynde at vokse på f.eks. fugtige byggematerialer og brede sig og frigive flere sporer.

Der findes flere former for skimmelsvampe, bl.a. hvide, gullige, grønlige, rødlige, grålige eller sorte med lodden overflade. Skimmelsvamp har normalt en muggen lugt.

En høj luftfugtighed opstår ofte ved manglende udluftning og ventilation eller efter f.eks. vand i kælderen. Fugtigheden kan også komme fra kondens, dvs. fugtig luft udefra, der kondenserer og sætter sig på kølige overflader. Det sker som regel om sommeren, hvor den udendørs luftfugtighed er størst, og kaldes derfor for sommerkondens.

Temperaturforskel

Hvis du har temperaturforskel i husets forskellige rum om natten, f.eks. fordi du gerne vil sove køligt, er det vigtigt, at du hæver temperaturen i soveværelset igen i løbet af dagen. Hvis der er konstant temperaturforskel i din bolig, kan der danne sig kondens på vægge og flader, og det kan give fugtproblemer og gode vækstvilkår for skimmelsvamp.

Sundhed

Afgasning fra byggematerialer og inventar

Nye møbler, gulvbelægninger, maling eller teknisk udstyr kan udsende gasser og partikler. Afgasning kan påvirke luften og genere husets beboere.

Generelt vil afgasning altid være størst fra nye materialer og inventar. I nybyggeri og renoverede huse bør du være opmærksom på afgasning, og du bør søge rådgivning, hvis du er i tvivl om, hvornår det er sundhedsmæssigt forsvarligt at tage nybyggeri eller et renoveret hus i brug.

Det hjælper på problemer med afgasning at lufte kraftigt ud eller sikre en stor udskiftning af luften i boligen, f.eks. via et ventilationsanlæg. Du kan også begrænse afgasningen ved at vælge materialer med lav afgasning, f.eks. materialer mærket med det nordiske Svanemærke.

Partikelforurening

Luftforureningen kan komme fra mange forskellige kilder. Det kan bl.a. være køretøjers benzin og diesel, parfume i rengøringsmidler eller partikler fra brændeovnen og stearinlys. Luftforureningen påvirker vores helbred og skader naturen.

Partikelforurening fra brændeovne

Brændefyring er den mest forurenende opvarmningsform herhjemme. Antallet af ovne er steget pga. højere priser på olie og el, men der kommer flere og flere moderne ovne, der udleder færre forurenende stoffer.

Asbest

Asbest er et byggemateriale, der blev brugt i mange år, fordi det er billigt, stærkt og ikke kan brænde. Asbest består af små, tynde mineraler, der kan trænge ind i kroppen. Her kan de ophobe sig i lungerne og give forskellige lungesygdomme, bl.a. lungekræft.

I løbet af 1980’erne blev det forbudt at bruge asbest i byggematerialer. Men det betyder, at du kan finde asbest i alle huse, der er bygget før denne periode – faktisk helt op til 1990. Asbest forekommer bl.a. i gulve, rørinstallationer, fliser på toiletter og kedler – og altså ikke kun i tage, som mange fejlagtigt tror.

Asbest udgør ikke nogen sundhedsrisiko, så længe den er indkapslet, dvs. at byggematerialet er intakt. Så snart du går i gang med at renovere og nedtage asbestholdige byggematerialer, skal du tage en række forholdsregler. Få enten en professionel til at gøre arbejdet, eller bær en ansigtsmaske, som hindrer fibrene i at trænge ned i dine lunger.

Bly

Bly findes i mange ældre huse – bl.a. i maling, vægge, vinduesrammer og inddækninger omkring skorstene. Bly er ikke farligt i sig selv, hvis man undgår at røre ved det, men især børn bør ikke røre ved bly, da det kan skade deres indlæringsevner og gå ud over deres intelligens.

Hvis du indånder blyholdigt støv eller damp, f.eks. fordi du skraber blyholdig maling af vægge eller river et blyholdigt hus ned, går blyen i blodet, og du kan få hovedpine, blodmangel, nyreskader, problemer med hukommelsen og nedsat evne til at få børn.

Hvis du har mistanke om, at der er bly i dele af dit hus, bør du ikke selv gå i gang med at renovere, før du har fået det undersøgt af en professionel. Hvis din mistanke bliver bekræftet, skal du have en professionel med særligt udstyr til at udføre arbejdet – du må aldrig selv arbejde med blyholdige materialer.

Siden 2002 har det været forbudt at bruge bly i nybyggeri, og i 2007 blev det også forbudt at bruge det i eksisterende byggeri – med undtagelse af fredede og bevaringsværdige huse.

Radon

Radon er en radioaktiv gasart, som findes naturligt i undergrunden – især i visse dele af Danmark. Radon kan trænge ind i boligen og øge risikoen for at få lungekræft. Radon lugter ikke og kan ikke smages. Men ifølge WHO er det – næst efter rygning – den vigtigste medvirkende årsag til lungekræft.

I huse med kælder skal man især være opmærksom på radon, da det er her, problemet er størst. I 1998 blev der indført krav om radonsikring af nybyggeri.

PCB

PCB er en miljøgift, der kan skade mennesker og miljø. Det blev brugt som blødgører i byggematerialer i huse fra 1950 til 1977, hvorefter man fandt ud af dets skadelige virkning. Hvis der er meget PCB i din bolig, bør du renovere. Lang tids eksponering kan nemlig skade huden og forplantningsevnen, og stoffet er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

PCB er både skadeligt ved berøring af PCB-holdige materialer og ved indånding af dampe fra dem. Materialer med PCB kan afdampe stoffet i mere end 30 år. I dag er det forbudt at bruge PCB, men stoffet findes stadig i vores omgivelser.

Luftkvalitet

For at opnå et sundt indeklima skal du jævnligt have skiftet luften i din bolig. Der ophobes nemlig fugt, støv og kemiske stoffer fra f.eks. bad, møbler og rengøringsmidler. Vi mennesker afgiver også både fugt, lugt og CO2.

  • Ældre huse, der ikke er renoveret: Brug naturlig ventilationI ældre huse kan du som regel nøjes med naturlig ventilation via vinduer, aftræk og friskluftventiler. For at opnå et tilstrækkeligt luftskifte er det vigtigt, at du lufter ud med gennemtræk hver dag – især efter bad og madlavning – og at du ikke tørrer tøj indendørs. Desuden skal du altid lade aftræk og friskluftventiler stå åbne.
  • Ældre renoverede huse: Overvej ventilationsanlægHvis du renoverer dit ældre hus, så det bliver mere tæt, forsvinder en stor del af den naturlige ventilation. Derfor er det meget vigtigt, at du ofte lufter ud, eller at du installerer et ventilationsanlæg. Mange huse får skimmelsvamp, efter de er blevet tætnet, fordi ventilation bliver glemt i processen.

Naturlig ventilation

I ældre huse kan du som regel nøjes med naturlig ventilation via vinduer, aftræk og friskluftventiler. For at opnå et højt nok luftskifte er det vigtigt, at du lufter ud med gennemtræk hver dag – især efter bad og madlavning – og at du ikke tørrer tøj indendørs. Desuden skal du altid lade aftræk og friskluftventiler stå åbne.

Følg de enkle råd – så er du godt på vej mod en sund bolig:

  • Luft udLuft ud med gennemtræk 5-10 minutter 3 gange hver dag og desuden efter bad og madlavning. Så får du de usunde partikler ud og holder samtidig luftfugtigheden nede. Lad altid aftræk og friskluftventiler stå åbent.
  • Gør rentGør grundigt rent 1 gang om ugen – især hvis du eller en i din familie har astma eller allergi. Luft ud bagefter.
  • Begræns fugtLæg låg på, når du laver mad, og tænd for emhætten. Hæng tøjet til tørre udendørs, og husk at lufte ud, hvis du hænger det indendørs. Ellers vil fugten sætte sig i boligen, og det kan give råd og svamp.
  • Sæt varme påHvis du opvarmer din bolig, falder risikoen for fugtskader i din bolig. Hvis du sover køligt, bør du varme soveværelset op i løbet af dagen.
  • Begræns kemikalierneMøbler, elektronik, maling m.m. afgiver kemikalier i boligen. De samler sig i støvet og forringer dit indeklima. Brug derfor aldrig produkter inde, som kun må bruges ude – og luft rigeligt ud. Gå efter produkter med f.eks. Dansk Indeklima Mærkning, Svanen eller EU’s miljøblomst.

Mekanisk ventilation / ventilationsanlæg

For at undgå fugt skal du udskifte luften mindst ½ gang i timen, og hertil er et ventilationsanlæg med varmegenvinding eller en boligventilationsvarmepumpe en god investering for både din økonomi og dit helbred.

I de fleste huse er der et naturligt luftskifte, der gør, at fugtproblemer ikke udvikler sig. Men hvis du bor i et nyere, tæt hus, eller hvis du har renoveret dit ældre hus, så det er blevet tæt og velisoleret, bør du overveje et ventilationssystem.

Det bør du vælge

  • VentilationsanlægHvis du har en ret billig varmeform, f.eks. fjernvarme eller jordvarme, bør du vælge et ventilationsanlæg med varmegenvinding.
  • BoligventilationsvarmepumpeHvis du har dyrere varme, f.eks. elvarme, ældre olie- eller gaskedel, bør du vælge en boligventilationsvarmepumpe.

Begge typer genvinder varmen i dit hus, og du reducerer varmeudgifterne i forhold til, hvis du bruger naturlig ventilation. Læs mere i afsnittet Ventilation.  

 

Indeklima og sundhed

Læs mere

Sikkerhed

Sikkerhed

Husets konstruktioner skal være sikre, så de kan modstå belastninger fra storm, regn og sne. Huset skal også kunne modstå brand længe nok til, at beboerne kan komme sikkert ud, og elinstallationerne skal være sikre, lovlige og dimensioneret til at kunne håndtere nutidens elforbrug fra husholdningsmaskiner o. lign.

Sikkerhed

Sikkerhed

Sikkerhed

Brand

Redningsåbninger

En redningsåbning er et vindue, en lem eller en dør i ydervæg eller tag. Redningsåbningerne er afgørende for, at beboere kan komme sikkert ud af boligen i tilfælde af brand. Det er en god idé at have tilstrækkeligt store og godt placerede redningsåbninger, så man nemmere kan komme ud af huset.

Hvis du foretager en gennemgribende energirenovering af dit hus, kræver Bygningsreglementet, at det fremover lever op til kravene nedenfor. Hvis du ikke skal til at renovere, kan du bruge kravene som gode råd til at vurdere, om du kan opnå en mere brandsikker bolig.

  • Der bør være mindst 1 redningsåbning i hvert af husets beboelsesrum og i køkkenet. Undtagen hvis et rum har 2 døre, der fører til hvert sit rum med redningsåbninger.
  • Redningsåbningen bør maks. være 1,2 meter over gulvet.
  • Redningsåbningen bør være mindst 60 cm høj (h) og 50 cm bred (b), og de 2 mål skal tilsammen være mindst 1,5 meter. 
    redningsåbninger
  • Redningsåbninger skal være nemme at åbne og må ikke f.eks. være låst eller blokeret af solafskærmninger eller andet. De skal være nemme at få til at forblive åbne, så man nemt kan komme ud eller ind.

Husk røgalarmer

Røgalarmer koster under 100 kr. Alligevel findes de kun i 7 ud af 10 danske boliger. Hvert år dør der ca. 60-80 personer som følge af en brand. De fleste i boliger uden røgalarmer.

Røgalarmen forhindrer ikke, at der opstår brand, men den giver personer i boligen bedre mulighed for at reagere i tide. Enten ved selv at slukke ilden eller redde sig ud og tilkalde hjælp.

Siden 2004 har der været krav om, at alle nye boliger skal have røgalarmanlæg tilsluttet strømforsyningen og være udført med batteribackup. Hvis dit hus er fra før 2004, er det altså dit eget ansvar at hænge røgalarmer op.

Test jævnligt

Tryk på testknappen 1 gang om måneden, og udskift batteriet på røgalarmer 1 gang om året.

Husk at teste røgalarmen jævnligt

Forebyg kulilteulykker

Alle oliefyr og fastbrændselskedler udvikler kulilte. Og det gælder ikke kun gamle anlæg, også helt nye oliebrændere kan brænde med afgivelse af for store mængder kulilte. Kulilte hverken lugter eller smager af noget og har heller ikke andre tydelige egenskaber, der kan advare i tide om forgiftning.

Men du kan mindske risikoen ved at få dit varmeanlæg vedligeholdt af en autoriseret installatør og evt. få installeret:

  • AftrækssikringSørger for, at fyringen standser, hvis røgen ikke kan komme ud af skorstenen.
  • AftrækshætteForhindrer fugle i at bygge rede i skorstenen, så røgen ikke kan komme ud.'
  • KuliltealarmRegistrerer kulilte og giver alarm, så du kan standse anlægget og få udbedret fejlen.

Forebyg kulilteulykker i hjemmet



Forebyg kulilteulykker i hjemmet

Billede forebyg-kulilte18.png

Forebyg kulilteulykker i hjemmet

02.07.2018
217.89 KB
4 SIDER
Alle oliefyr og fastbrændselskedler udvikler kulilte. Og det gælder ikke kun gamle anlæg, også helt nye oliebrændere kan brænde med afgivelse af for store mængder kulilte. Kulilte hverken lugter eller smager af noget og har heller ikke andre tydelige egenskaber, der kan advare i tide om forgiftning.


Sikkerhedsglas / -Værn

Store vinduesflader

Hvis du har store vinduesflader eller specielt udsatte vinduer i dit hus, bør du overveje at sikre dem, så risikoen for, at f.eks. børn løber ind i dem eller i værste fald går gennem glasset og skærer sig, minimimeres.

Du kan afmærke eller afskærme glaspartierne sådan, at de er tydelige for alle – også svagtseende og blinde.

Når almindeligt glas belastes over glassets brudstyrke, revner det i skarpe glasstykker, som kan give alvorlige skæreskader. Hærdet sikkerhedsglas derimod granulerer i tusindvis af små ufarlige glasstykker. Lamineret sikkerhedsglas hæfter glassplinterne fast i plastfolien, så ruden bliver siddende. Det minimerer risikoen for skæreskader.

Det er en god idé at bruge sikkerhedsglas i store vinduespartier, der er placeret, hvor børn eller svagtseende nemt kan støde ind i dem.

Altaner

Har du altan, er der en række ting du skal være opmærksom på for at øge sikkerheden og undgå ulykker. Ifølge Bygningsreglementet skal gelænderet rundt om altanen være mindst 1 meter højt. Hvis der er tremmer i gelænderet, skal de være lodrette, så man ikke så nemt kan klatre op på dem. Mellemrummene mellem tremmerne må højest være 8 cm, så børn ikke kan få hovedet i klemme.

Hvis disse ting ikke er i orden på din altan, kan du enten montere et læsejl eller afskærme gelænderet med hærdet, lamineret glas.

Elsikkerhed og elinstallationsrapporter

Fejl i elinstallationerne forårsager mange hundrede brande i Danmarks hvert år, og der er mange tilfælde, hvor folk får stød pga. ulovlige installationer eller fejlstrømsafbrydere, der ikke virker.

Siden maj 2012 har det været et lovkrav at få foretaget et eleftersyn, hvis du vil tegne en ejerskifteforsikring i forbindelse med et huskøb eller -salg. Den giver dig en elinstallationsrapport med et overblik over elinstallationerne i dit hus.

Men selvom du ikke står overfor at skulle sælge dit hus, er det en god idé at sikre sig, at din elsikkerhed er i orden. Det gør du bl.a. ved at teste fejlstrømsafbryderen jævnligt, trække stikkene ud i tordenvejr og ikke at udføre elarbejde, der kræver autorisation.

Konstruktioner

Istapper og sne

Hvis der ligger meget sne på dit tag, kan det beskadige tagrender og tagkonstruktion. Når sneen smelter, er der samtidig risiko for vandskader, fordi der kommer store mængder vand på én gang. Fjern derfor sne fra taget, hvis der ligger meget, og sørg for, at smeltevand kan løbe ud gennem brønde og riste.

Hvis dit hus er udformet sådan, at personer kan få istapper i hovedet fra dit tag, bør du fjerne dem regelmæssigt. Ellers kan du blive holdt ansvarlig, hvis uheldet sker.

Hvis dit tag er velisoleret, og dine tagrender er renset, er der mindre risiko for, at der danner sig istapper.

Storm

Med klimaforandringerne må vi fremover forvente flere storme. Du skal være særligt opmærksom på disse 3 områder i din bolig, når du skal tage højde for kommende storme:

  • TræerTræer er særligt udsatte, når det blæser kraftigt. Især mens træerne har blade på, kan vinden nemt gribe fat i deres kroner og udsætte dem for et stort pres.
  • Tagflader, tagsten og løse genstandeVinden kan tage fat i tagflader og tagsten, så de løsner sig og falder ned. Solafskærmninger, markiser, stilladser, havetrampoliner, havemøbler og lette bygninger som f.eks. legehuse, kan også blive kastet rundt med risiko for, at de forårsager person- og materiel skade. Sørg for, at løse genstande bliver forsvarligt fastgjort, inden en potentiel storm.
  • VandstandKraftig blæst kan hæve havets vandstand og give stormflod. Det kan gå ud over kældre og huse nær kyster og fjorde, vandløb og åer, som kan blive oversvømmede.

Fugt og holdbarhed

Når du energirenoverer eller bygger nyt, bør du bygge sådan, at huset kan tåle vand og fugt, der skyldes klimaet. Fugt kan give skimmel, nedbryde husets materialer og forringe isoleringsevnen.

Sådan skal du renovere for at undgå fugt:

  • Vand fra omgivelserne skal belaste mindst muligt
  • Vand og fugt skal ledes væk fra huset
  • Konstruktioner skal beskyttes mod, at vand kan trænge ind
  • Konstruktioner skal kunne modstå påvirkninger fra vand og fugt
  • Konstruktioner skal ikke kunne blive udsat for skadelig kondens – heller ikke på overflader

 

Sikkerhed

Læs mere

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Tilgængelighed bør tænkes ind i renoveringsprojektet fra starten, så det indgår som en naturlig del af bygningen og ikke fremstår som specialhjælp til personer med funktionsnedsættelser. Boliger med god tilgængelighed er nemmere at bruge. Det betyder, at flere mennesker kan være selvhjulpne i eget hjem, selvom de har en eller flere funktionsnedsættelser.

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Sådan bliver din bolig tilgængelig

Når du skal renovere din bolig, kan det være en god idé at tænke tilgængelighed ind i løsningerne. På den måde fremtidssikrer du dit hus, så du kan blive boende i længere tid. Samtidig kan f.eks. ældre og personer med funktionsnedsættelse lettere komme rundt i dit hus. Det kan også gøre boligen mere attraktiv for personer, der bruger forskellige hjælpemidler, den dag den skal sælges.

Ganglinjer

Illustration: Den tilgængelige bolig med ganglinjer

Følgende tiltag kan bidrage til en øget tilgængelighed i din bolig:

  • Niveaufri adgang gennem alle yderdøre (dørtrin på højest 2,5 cm)
  • Niveaufri adgang til alle rum i huset
  • Døre, der er mindst 77 cm brede
  • Gangarealer, der er mindst 1 m brede (dog helst 1,5 m) og 1,3 m, hvis der er døre i siderne
  • Wc- og baderum på adgangsetagen – med mindst 1,1 m foran wc og håndvask, helst 1,5 x 1,5 m
  • Areal på 1,1 m ud for arbejdspladser, f.eks. køkkenborde, dog helst 1,5 x 2 meter
  • Overvej højden af under- og overskabe, dimensioner på brusenichen og typen af greb på skabe og skuffer

Trapper

Omkring 15.000 danskere kommer hvert år til skade ved fald på trapper, og det giver god mening at sikre, at ens trappe ikke er unødig farlig at færdes på.

Sikring mod fald

  • Læg et tæppe på trinneneSå bliver trinnene mindre glatte. Tæppet kan monteres med dobbeltklæbende tape og udskiftes efter behov.
  • Monter gummibånd eller skridsikker tape yderst på trinneneEt gummibånd eller skridsikker tape gør, at foden ikke glider.
  • Olier trappenOlierede trapper er lidt mindre glatte end lakerede.

Trappelift

Som gangbesværet, der bor i et hus med trapper, kan en trappelift være en god løsning. En trappelift er en stol med en motor, der kører på en skinne, der sidder på trappetrinnene. Der findes typer til både lige og kurvede trapper. 

 

Tilgængelighed

Læs mere

Klimasikring

Klimasikring

Temperaturen i Danmark er steget med 1,5 °C siden 1873. I samme periode er nedbøren steget med 15 %. Vindforhold og vandstande har også ændret sig, og vi oplever oftere nye varmerekorder. Som boligejer er der meget, du selv kan gøre for at klimasikre din matrikel og dit hus og dermed minimere risikoen ved oversvømmelser og stormvejr.

Klimasikring

Klimasikring

Klimasikring

Sådan sikrer du huset mod stormvejr

Klimaforandringerne vil i fremtiden øge risikoen for bl.a. storme. Stormvejr kan blæse dit tag af eller vælte træer eller andre tunge ting ind i huset. Sådan kan du bedst muligt sikre dig mod uheld:

  • Fæld store, gamle træer nær huset.
  • Tjek og evt. fjern høje, løse objekter nær huset – f.eks. trampoliner, tagsten, pladebeklædning, parasoller, haveborde og -stole osv.
  • Sæt skråstivere på bygningsdele, der er særligt skrøbelige, f.eks. drivhuse og hegn.
  • Tjek, at tagrendernes afløb ikke er stoppede, så vandet hurtigt kan løbe væk.

Sådan sikrer du huset mod oversvømmelse

Det forandrede klima vil i fremtiden øge risikoen for oversvømmelser forårsaget af stormflod og skybrud. Desuden ved vi, at vandstanden stiger, og at den vil fortsætte med at stige fremover. Men vi ved ikke, hvor hurtigt det vil ske.

Hvis du allerede bor på en lavtliggende grund, kan du på lang sigt ikke stille så meget op, hvis ikke dit boligområde bliver sikret. Men ved skybrud kan du forebygge mange skader på dit hus ved at gøre disse ting:

  • Installer et højvandslukke på gulvafløb i kælderen. Det beskytter boligen mod vand fra kloakken under skybrud.
  • Få gravet en pumpebrønd, så du altid kan komme af med dit spildevand, selvom kloakken er fyldt.
  • Installer omfangsdræn og faskine, så du leder vandet væk fra huset.
  • Sørg for, at terrænet omkring huset skråner væk fra dit og naboernes huse.
  • Anlæg et regnbed, eller installer en regntønde, som kan forsinke det vand, som løber ned i kloakken.
  • Tjek, at ventilationsriste i soklen på dit hus sidder så højt, at regnvandet ikke kan løbe ind under huset.
  • Tjek, at fuger omkring installationer er tætte.
  • Få lukket ubrugte afløb i kælderen af en autoriseret kloakmester.
  • Rens tagrender, nedløb, brønde og lysskakter for blade og snavs, så de ikke stopper til.
  • Rens sandfang for blade, sand og småsten.
  • Tjek husets sokkel og væggene i kælderen for revner eller skader.
  • Tjek, at vinduer og inddækninger er tætte.

 

Klimasikring

Læs mere

Indeklima, sikkerhed, tilgængelighed og klimasikring