Tag

Tag

Tag

Tag

Landhusets tag

Landhusets tag

Landhuset er typisk i 1½ plan, og taget har en hældning på 45-50° mod de 2 facader på huset. I enderne af taget – mod de 2 gavle - kan der være en halv valm eller en gavl, dvs. ingen valm. Tagets belægning består af betontagsten, røde tegl, skiffer eller strå.

Det oprindelige tag

Tagbelægningen består enten af betontagsten – også kaldet cementsten, røde tegl, skiffer eller strå. Betontagstenene og teglstenene er understrøget med mørtel for at være tætte.

Levetid

Levetiden på de første betontagsten var omkring 45-50 år, så de er ofte i 1960’erne og 70’erne blevet skiftet ud til eternitplader, som var billigere og ikke krævede understrygning for at være tætte. Levetiden for denne tids eternitplader er ca. 60 år. Levetiden for teglene og skifferen er på 75-100 år.

Stråtags levetid er ca. 40 år, så det har enten været skiftet nogle gange, eller er blevet skiftet til en anden tagbelægning med en længere levetid. Da levetiden på mange af tagbelægningerne er ved at være udløbet, skal rigtigt mange landhuse have skiftet tagbelægningen inden for de næste år, hvis de da ikke har fået nyt tag for nyligt.

Kviste, gavl mv.

De større stuehuse har ofte en frontkvist midt i en af facaderne – enten mod gården eller mod haven. Det er især almindeligt i Sønderjylland. Oppe under taget var det oplagt at etablere et værelse her, fordi der var vinduer.

Landhusene har en eller flere skorstene placeret midt i taget. Jo længere hus, jo flere skorstene. Skorstenen står i samme farve som facaderne. Hvis facaderne er af røde mursten, er skorstenen det også. Hvis facaden er pudset og malet, er skorstenen det sandsynligvis også.

Hvis landhuset er opført i 1910-40, kan det være opført som en murermestervilla med en muret gesims i den øverste del af facaderne, som forbinder tag og ydervæg.  Der kan også være en mindre gesims i gavlene under den halve valm.

Hvis landhuset er opført i 1930-1959 kan det være opført som en 1950’er-villa i 1½ plan med murede gavle og udhæng over disse.

Tagrenderne var oprindeligt af zink. Der er normalt ikke tagrender på huse med stråtag

Loftet består enten af de synlige brædder, som ligger oven på de bjælker, der udgør spærfoden i konstruktionen, eller af puds på strå på brædder, der er sømmet på undersiden af bjælkerne.

Landhusets tag

Det kan du gøre

Det kan du gøre

Hvis tagbelægningen stadig er i god stand, og der er problemer med komforten på 1. sal, kan det være en idé at efterisolere og tætne tagkonstruktionen. Da huset er bygget, inden der kom et bygningsreglement med krav til isoleringstykkelser, kan der være alt fra ingen til meget isolering forskellige steder i loftkonstruktionen. Det afhænger af, hvad husets ejere har gjort gennem dets levetid.

Vedligehold

Betontagsten/tegltag/skifertag

Udvendig

Afhængig af beliggenhed og nærtstående bevoksning vil taget med tiden blive begroet med alger og mos. Dette kan du med fordel holde nede ved at feje.

Efterse taget for udfaldne og beskadigede tagsten eller skifferplader. Udfør reparationer med samme materialer som de oprindelige.

Ved tagkanter og f.eks. i forbindelse med indvendig beklædte skråvægge kan teglsten være overstrøget. Det betyder, at de er tætnet med mørtel udefra – i modsætning til understrygning. Gå den slags tætninger efter for udfaldet mørtel, og reparer med lignende mørtelmateriale, evt. tilsat fæhår eller tilsvarende syntetisk bindemiddel.

Tjek skorstenspiben for forvitrede og udfaldne fuger. Skorstenspiber er – pga. den udsatte placering og store temperatursvingninger – meget udsat for nedbrydning. Det kan være svært at komme tæt på skorstenspiben, men du kan inspicere skorstensmurværket med f.eks. en god kikkert.

Indvendig

Tjek undersiden af taget på hanebåndsloftet og i skunkrum, udskift skadede tagsten, og reetabler udfalden understrygning.  Reparer med de samme materialer som de oprindelige, både hvad angår tagdækning, understrygningsmørtel m.v.

Kig efter tegn på utætheder f.eks. ved rygning, skotrender, skorstensinddækninger, taggennemføringer m.v., og få det årsagsbestemt og udbedret. Hvis du finder utætheder i tagfladen, skal du være opmærksom på evt. følgeskader og restfugt efter vandindtrængning. Restfugt i f.eks. loftskonstruktionen kan udvikle sig til skimmelsvamp og trænedbrydende svamp.

Kontroller ventilationsåbninger, riste osv. i tagrummet for luftgennemstrømning. Åbningerne skal kunne modsvare de ventilationskrav, der er til tagrummet, og samtidig skal de indbyggede riste sikre mod indtrængen af sne, skadedyr mv.

Hvis du finder spor af f.eks. husmår i tagrummet, bør du kontrollere alle åbninger i tagfladen og regulere eller lukke utilsigtede åbninger.

 

Eternittag

Afhængig af beliggenhed og nærtstående bevoksning vil taget med tiden blive begroet af alger og mos. Det kan med fordel holdes nede ved almindelig affejning.

Der findes en del firmaer, der udfører afrensning og maling af eternittage. Ved afrensning og maling får du en pænere tagflade. Det er dog ikke bevist, at tagets levetid forlænges.

Stråtag

Mønningen, dvs. tagets rygning, skal skiftes oftere end resten af taget – ca. hvert 5 år.

Hvis der er nogle pletter, hvor taget er tyndt, kan de repareres ved at lægge et nyt lag på lokalt. Det kan udsætte tidpunktet, hvor hele stråtaget skal udskiftes.

Stråtaget skal kunne tørre ud for at holde sig sundt. Vinden og solen skal derfor kunne komme til taget, og det bør afrives for nedfaldne blade m.m.

Tagrender og tagnedløb

2 gange om året (forår og efterår) bør du tjekke tagrender og nedløb og rense dem for blade og andet affald, der har samlet sig i tagrenderne og kan hindre regnvandet i at løbe til afløbssystemet. Benyt samtidig lejligheden til at gå tagrenderne efter for utætheder eller tendens til utætheder.

Træværk omkring taget

Tjek spærender, udhængsbrædder og eventuelle sternbrædder ved udhæng og gavle for begyndende råd og svampeangreb.

Hold overfladebehandlingen/imprægneringen af træværket ved lige ved jævnligt at smøre med træbeskyttelsesmiddel, som trænger ind i træet. Hvis du bruger fulddækkende træbeskyttelse (maling), er der risiko for, at træet rådner, fordi malingsfilmen hindrer fugten i træet i at afdampe.

Vær især opmærksom på imprægnering og beskyttelse af endetræ som bjælke- og spærender.

Forbedringer

Typisk er tagkonstruktionen efterisoleret under energikrisen i 1970’erne. Så vil der være omkring 100 mm isolering. 

Isoler loftet

Det er altid muligt at komme til at isolere på hanebåndsloftet, men da arealet ikke er ret stort, er det slet ikke nok til at opnå en god komfort på 1. sal.

Isolering af loft

Isolering af loft

Hvis loftet er isoleret med mindre end 250 mm, er det en god idé at efterisolere det. Det mindsker varmtabet gennem loftet, så du sparer penge på varmeregningen, og giver dig et mere behageligt indeklima.

Isoler skråvæggene

Skråvæggen kan isoleres ved at glide isolering ned fra hanebåndsloftet og skubbe isolering op nede fra en tilgængelig skunk. Normalt er der plads til ca. 70 mm isolering, da spærene typisk er 120 mm høje, og der bør være et ventileret hulrum under tagbelægningen. Dette er tit gjort på et tidligere tidspunkt i husets historie.

Isolering indefra

Hvis du skal til at totalrenovere 1. sal – f.eks. hvis isoleringen består af en indvendig beklædning med brændbare plader af blød masonit (træfiber), såkaldt Cellotex – kan skråvæggen isoleres indefra. Fjern brædder, strå, puds og evt. pladebeklædning, så man kan komme til undersiden af spærene. Så bliver der mere plads til isolering.

Hvis tagbelægningen er de oprindelig teglsten, så husk at understryge den, nu hvor der er adgang til det. Så bør understrygningen kunne holde, indtil taget skal udskiftes. Spærene kan desuden påbygges nedadtil, så der bliver plads til mere isolering. Det er vigtigt, at loftkonstruktionen bliver lufttæt, så varm fugtig luft ikke trænger ud og kondenserer i konstruktionen. 

Isolering af tag med høj rejsning, indefra

Isolering af tag med høj rejsning, indefra

Hvis dine skråvægge og loft til kip er isoleret med mindre end 200 mm, er det en god idé at efterisolere dem. Det mindsker varmetabet gennem væggene, så din varmeregning bliver mindre, og du får et mere behageligt indeklima.

Isolering udefra

Når tagbelægningen skal udskiftes, skal hanebåndsloft, skråvæg og skunk efterisoleres udefra for at leve op til Bygningsreglementet, med mindre der er godt isoleret i forvejen, og det derfor ikke er rentabelt.

Efterisolering af skråvæggen op til Bygningsreglementets krav kræver, at taget hæves, dvs. at murværket skal føres med op. Hvis landhuset står med blankt murværk i mursten, kræver det, at man finder sten af samme type som de oprindelige – dvs. genbrugssten – og murer med en mørtel af samme sammensætning som den oprindelige for at få et smukt resultat. Hvis murværket er pudset, er det noget nemmere at få et pænt resultat.

Skråvæggen skal altid isoleres så godt som muligt. Et alternativ til at hæve spær, murværk m.m. er at bruge en isolering, der isolerer bedre end standard på skråvæggen. Isoleringen skal slutte tæt til spærene, og konstruktionen skal være brandmæssigt i orden. Husk altid at sikre lufttætheden i skråvæggen. Det holder også på varmen.

Isolering af tag med høj rejsning, udefra

Isolering af tag med høj rejsning, udefra

Hvis dine skråvægge og loft til kip er isoleret med mindre end 200 mm, er det en god idé at efterisolere dem. Det giver dig en lavere varmeregning og et bedre indeklima.
 

Isoler skunken

Det er som regel muligt at isolere skunken enten indefra via skunklemme eller udefra, når du får skiftet tagbelægningen. Når gulvet i skunken isoleres, svarer det til at isolere loftet i rummene nedenunder.

Det er vigtigt, at der bliver tænkt i lufttæthed, så der ikke trækker kold luft ind under gulvet i eventuelle værelser på 1. sal. Når væggen i skunken isoleres og tætnes, bliver den sidste stump væg i rummene ovenpå isoleret, og hele tagkonstruktionen bliver tæt. Det sikrer både en god komfort og sparer på varmen.

Først når der er isoleret og tætnet på hanebåndsloftet, på skråvægge og i skunken (både lodret og vandret), har du opnået god komfort på hele 1. sal.

Isolering af skunk

Isolering af skunk

Hvis vægge og gulv i din skunk er isoleret med mindre end 200 mm, er det en god idé at efterisolere dem. Det mindsker varmetabet gennem skunken, så din varmeregning bliver mindre, og du får et mere behageligt indeklima.

Det kan du gøre

Video

Film om isolering af tag og loft

Film om isolering af tag og loft

I disse film kan du se, hvordan andre har fået mere energivenlige hjem ved at efterisolere taget.

Film om isolering af tag og loft

Film om isolering af tag og loft

Film om isolering af tag og loft

Hvis du er interesseret i nogle af de forbedringer, der bliver foretaget i filmene, anbefaler vi, at du får et tilbud fra en lokal håndværker.

Efterisolering af loft

En tømrer, der er videreuddannet i energiløsninger, hjælper en familie med et hus fra 1970'erne med at efterisolere deres loft. Han udskifter blandt andet husets dampspærre og tilpasser isoleringen.

Efterisolering af skunk

En tømrer, der er uddannet energivejleder, hjælper en familie med at efterisolere deres skunk. Det giver varmere overflader og bedre komfort i deres hjem.

Indvending efterisolering af skråvæg

En tømrer, der er uddannet energivejleder, hjælper en familie med at efterisolere deres skråvæg, så de får en behagelig temperatur på 1. sal.

Udvendig efterisolering af skråvæg

Et ægtepar får isoleret deres skråvægge udefra samtidig med, at de får skiftet deres tag. Det giver huset et bedre indeklima, en mindre varmeregning og et forbedret energimærke. 

 

Film om isolering af tag og loft

Læs mere

Tag