Ydervægge

Ydervægge

Ydervægge

Ydervægge

Landhusets ydervægge

Landhusets ydervægge

Ydervæggene i landhuset var indtil ca. 1900 massive og består af mursten. Efter år 1900 kunne væggene være med hulmur. Husene er som regel pudsede og malerbehandlede. De nyere landhuse kan have ydervægge, hvor væggene står som blankt murværk, dvs. med synlige mursten.

Fuldmurede eller hulmur

Afhængigt af, hvornår huset blev bygget, er ydervæggene enten fuldmurede, dvs. af massivt murværk, eller muret som en hulmur med faste bindere eller trådbindere. En hulmur består af en formur og en bagmur af mursten – med et hulrum imellem.

Byggeperioder

  • Før 1900De massive vægge i landhusene før 1900 er typisk 1 sten (ca. 23-24 cm) eller 1½ sten (ca. 36-37 cm) tykke.
  • Efter 1900Landhusene efter 1900 har som oftest hulmur med faste bindere, dvs. mursten på tværs mellem formur og bagmur. De faste bindere findes normalt i hvert andet skifte og med et par murstens længde imellem.
  • 1920-50Landhuse, der er bygget i 1920’erne til 50’erne, er opført med ståltrådsbindere som moderne huse. Murværket er stadig massivt omkring vinduer og døre og i toppen af væggene på facaderne. Landhuse fra disse årgange er typisk udformet som en murermestervilla eller en 1950’er-villa i 1½ plan.

Pudsede og malede 

Landhusene er som hovedregel pudsede og malede. Det gælder især huse i billige betonsten – også kaldet cementsten, men også alle dem i teglsten. Teglstenene er lokalt producerede i disse årgange og som oftest røde. Landhusene er ofte malet hvide eller gule.

Synlige mursten

Få landhuse står med synlige, røde eller meget sjældent gule, blødstrøgne mursten, som giver et flot spil i facaden. Murstenens farve afhænger af farven på leret i nærheden. Rød ler giver røde mursten og blå ler giver gule. Den røde ler ligger øverst og er derfor nemmest at komme til.  

Knaster på huset

På 1. sal er der på nogle af de større stuehuse frontkviste, som kan være muret op i en halv- eller helstensmur, dvs. uden hulmur.

Indvendig overflade

På den indvendige side er bagsiden af ydervæggen altid pudset. Pudsen er efterfølgende blevet malet eller tapetseret et antal gange.

Landhusets ydervægge

Det kan du gøre

Det kan du gøre

Mange huse er på et tidspunkt blevet hulmursisoleret med det, der er plads til i hulmuren, dvs. 75-80 mm. Somme tider er hulmuren tykkere dvs. 125-130 mm.

Vedligehold

Pudsede ydervægge 

Landhuset er normalt i 1½ etage med et tagudhæng. Udhænget er med til at minimere risikoen for fugtpåvirkning af ydervæggen.

Hvis ydervæggene er pudsede, bør du jævnligt kontrollere pudslaget for revner. De kan medføre vandindtrængning, opfugtning og frostsprængninger i puds og murværk. Hvis der er revner, skal de hugges ud og pudses op igen med samme type mørtel. Reparationsstedet bør ikke stå åbent i længere tid, da der kan komme fugt ind, som senere kan have svært ved at tørre ud. Prøv at ramme den samme struktur i overfladen som på overfladerne rundt om, når du reparerer. 
 
Landhusets pudsede mure er oprindeligt overfladebehandlet med kalk, men kalken kan senere være blevet erstattet med andre og ofte mere tætte malerbehandlinger.

En for tæt malerbehandling kan give afskalninger, idet fugt ikke kan trænge ud. Du bør derfor rense malerbehandlingen af og fortsætte med den oprindelige kalkning af overfladen. Du kan også bruge silikatmaling, som er en mineralsk diffusionsåben maling. Vælg en type uden organiske stoffer. 

Blankt murværk (synligt murværk)

Tjek jævnligt murværket for revner og huller. Det er vigtigt for at undgå, at vand trænger ind og efterfølgende frostsprængninger forværrer situationen. Revner kan være bevægelses- eller sætningsrevner. De er i de fleste tilfælde ikke alvorlige, men kan være opstået som følge af mindre bevægelser i konstruktionen.

Reparer revnerne ved at udkradse og genudfylde fugerne med fugemørtel af samme type som den nuværende. Ved større revner kan du evt. indlægge strækarmering. Det kan dog bevirke, at revnen opstår et andet sted.

Hvis murstenene også er beskadigede, bør du få dem skiftet ud med genbrugsmursten af samme type som de oprindelige.  

Reparer huller i fuger på samme måde, da de ellers kan være anledning til angreb af murbier. Murbiangreb opstår i dårlig mørtelkvalitet og mellemstore huller med afrundede kanter. Et aktivt murbiangreb bør bekæmpes af en skadedyrsbekæmper, inden du udbedrer den byggetekniske skade.

Der er ikke nødvendigvis vinduesoverliggere. De bør indlægges, hvis du får vinduerne udskiftet. Vinduerne blev normalt indmuret i væggen og bærer faktisk murværket over dem.

Det massive murværk kan give kuldebroer i vindueslysninger, dørhuller, ved etageadskillelser etc. Det kan medføre mørkfarvning, der skyldes støv eller skimmel, der sætter sig på den kolde overflade. Hvis overfladerne holdes varme, nedsættes risikoen for det.  

Du bør ikke overpudse teglstensydervægge, som ikke har været overfladebehandlet fra starten. Når landhuset bliver pudset og overfladebehandlet, ændres husets fugtbalance (fugt trænger indefra og ud). Det kan give frostsprængninger, afskalninger og dårligt indeklima. 

Murede ydervægge og skillevægge kan mangle fugtspærre ved overgangen til fundamentet, eller fugtspærren kan være nedbrudt, så fugt kan trænge op i nederste del af murstensvæggen. Det kan give mørkfarvning, der skyldes støv eller skimmel på indersiden af den fugtige og kolde ydervæg.

Forbedringer

Hulmursisolering 

De landhuse, der har hulmur, er sandsynligvis på et tidspunkt blevet hulmursisoleret med det, der er plads til i hulmuren med faste bindere, dvs. 125-130 mm. De senere landhuse fra 1920 og frem kan have en tyndere hulmur, dvs. 75-80 mm, hvilket svarer til en murtykkelse på ca. 30 cm. Nogle hulmure er efterisoleret med Leca. Men Lecas isoleringsevne er kun halvt så god som standard-isoleringsgranulater, og du bør overveje at udskifte isoleringsmaterialet til et nyt produkt. 

I andre tilfælde er hulmuren isoleret med et skumprodukt. I de fleste tilfælde er dette skumprodukt ikke længere intakt, og det bør derfor udskiftes. Hvis det er intakt, kan du bevare det. Det isolerer lige så godt som anden isolering.

Du bør efterisolere hulmure med ingen eller kun lidt isolering som f.eks. Leca ved at få indblæst isoleringsgranulat. Det giver en stor varmebesparelse og forbedrer indeklimaet. Den eksisterende isolering tages ud, før der kommer ny isolering i. 

Det er en fordel at bruge et kapillarbrydende isoleringsprodukt, da fugtspærren mellem ydervæg af murværk og betonen i kældervæggen ofte er nedbrudt. Det kapillarbrydende isoleringsprodukt består af små kugler.

Det er vigtigt, at isoleringen ikke er fugtsugende på nogen måde, da fugt forringer isoleringsevnen. Da hulmurens tykkelse er, som den er, er det en fordel at bruge et produkt, der isolerer bedre end standard for at opnå en bedre isolering på den samme plads. 

Hulmursisolering

Hulmursisolering

Hvis hulmuren enten ikke er isoleret, eller hvis isoleringen er faldet sammen med årene, er det en god idé at isolere den. Du får både en mindre varmeregning og et mere behageligt indeklima.
 

Udvendig isolering  

Da landhuset oprindeligt havde massive ydervægge, er udvendig eller indvendig efterisolering oplagte muligheder.

Udvendig efterisolering af et landhus kan sagtens lade sig gøre, da huset i de fleste tilfælde er pudset i forvejen. Det er en fordel at gøre det samtidig med, at du skifter din tagbelægning, så spærene forlænges, og udhænget bliver lige så stort som før. Det er altid en god idé at tage en arkitekt med på råd, når man ændrer et hus’ udseende så meget.

Isolering udefra er byggeteknisk en god løsning, fordi huset populært sagt får en overfrakke på. Hvis isoleringen fortsætter under jordoverfladen med en sokkelisolering, får du en ubrudt isolering af muren. Du slipper derfor for alle kuldebroerne ved etagedækkene og de indvendige vægge, som opstår ved indvendig efterisolering. Desuden bibeholder huset sin varmeakkumuleringsevne.

Vinduer og døre skal flyttes med ud i det nye isoleringslag. Derfor er udvendig efterisolering af ydervægge et stort tiltag. Det, der er monteret udvendigt på væggene, f.eks. lamper, gas- og elmålere m.m., bør flyttes med ud på ydersiden af den nye facade. Da facaden ikke er hård, bør du tænke ind, hvordan lamper skal gøres fast på facaden efterfølgende.

Udvendig efterisolering udføres ved, at håndværkeren opsætter et nyt isoleringslag direkte på ydermuren og afslutter med et lag puds.

Isolering af tung ydervæg, udefra

Isolering af tung ydervæg, udefra

Hvis dine murstens- eller betonydervægge har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at isolere dem. Du får både en mindre varmeregning, og et mere behageligt indeklima.

Indvendig isolering  

Indvendig efterisolering er en anden mulighed, men du mister dog nogle indvendige m2. Inden du kan få efterisoleret indefra, skal du flytte varmerør, radiatorer og elinstallationer længere ind. Det gør arbejdet vanskeligere og dyrere.  

Indvendig efterisolering af ydervægge bliver heller aldrig lige så godt energimæssigt som en udvendig efterisolering, hvor huset populært sagt får en overfrakke på. Af fugthensyn bør du maksimalt isolere indvendigt med 150 mm. Fugtteknisk er løsningen problematisk, fordi der fortsat vil være kuldebroer ved etagedæk og indvendige vægge. Det kræver derfor omhyggelig udførelse.  

Indvendig efterisolering medfører, at husets varmeakkumuleringseffekt nedsættes, fordi den varmeakkumulerende pudsede murstensvæg dækkes med isolering.

Det er meget vigtigt at følge energiløsningen helt nøje for at undgå skimmel. Det er især vigtigt at afrense den murede væg fuldstændigt, dvs. fjerne alle organiske materialer, så der kun er puds og mursten tilbage.  

Der må ikke kunne trænge rumfugt ind bag isoleringen, så det er vigtigt med en tæt dampspærre. Hvis der kommer fugt derind, vil der i løbet af kort tid opstå skimmelsvamp på indersiden af bagmuren. 

Isolering af tung ydervæg, indefra

Isolering af tung ydervæg, indefra

Hvis dine murstens- eller betonydervægge har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at isolere dem. Du får både en mindre varmeregning og et mere behageligt indeklima.

Brystning

Hvis der er uisolerede brystninger under husets vinduer, bør du får dem isoleret. Som regel er husets radiatorer placeret lige her, hvor der ingen isolering er overhovedet. Hvis man tager et termografibillede af brystningen, er du ikke i tvivl om, at varmen strømmer ud.

Da der er tale om en halvstensmur, skal der være et ventileret hulrum mellem isoleringen og formuren. Radiatorerne skal sandsynligvis flyttes indad for at få plads til isoleringen. Det er vigtigt at afrense den eksisterende mur grundigt.

Du bør få efterisoleret med mindst lige så meget isolering, som der er plads til i hulmuren. Så opnår du den samme isoleringstykkelse hele muren rundt – og den bedste komfort. Husk at lukke isoleringen ind bag en tæt dampspærre.

Isolering af tung ydervæg, indefra

Isolering af tung ydervæg, indefra

Hvis dine murstens- eller betonydervægge har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at isolere dem. Du får både en mindre varmeregning og et mere behageligt indeklima.

Frontkvist

Hvis frontkvisten er muret som en halvstensvæg, skal den isoleres på samme måde som brystningen under vinduerne. Hvis den er muret som en massiv helstensvæg, skal der ikke være ventileret hulrum bag den, men det er stadig vigtigt at afrense væggen før isoleringen og sikre en tæt dampspærre.

Isolering af tung ydervæg, indefra

Isolering af tung ydervæg, indefra

Hvis dine murstens- eller betonydervægge har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at isolere dem. Du får både en mindre varmeregning og et mere behageligt indeklima.

Det kan du gøre

Ydervægge