Vinduer og døre

Vinduer og døre

Vinduer og døre

Den modernistiske villas vinduer og døre

Den modernistiske villas vinduer og døre

De første modernistiske villaer kan være opført med koblede vinduer, mens de fleste er opført med vinduer med termoruder. Kendetegnet for hustypen er meget store vindues- og dørpartier. Hele eller halve facader kunne være med glas.

De koblede vinduer fra 1950’erne er som regel vinduer af god kvalitet. Vinduerne med termoruder fra 1960’erne og 70’erne var som regel ikke af god kvalitet. Vinduerne blev fremstillet på samlebånd, fordi der var gang i byggeriet af enfamiliehuse. Det var nyt med termoruder, så konstruktionen var også ny for vinduesproducenterne. 

I det første landsdækkende bygningsreglement fra 1961 blev der stillet krav om, at vinduer skulle have en varmeisoleringsgrad svarende til 2 lag glas med 12 mm mellemrum. Det svarer til en normal termorude. Dette krav fortsatte til Bygningsreglement for småhuse i 1985, hvor der for første gang blev stillet krav om et maksimalt areal af vinduer i forhold til husets areal. Kravet til vinduerne var det samme.

Den modernistiske villas vinduer og døre

Vinduer med 1 lag glas

Vinduer med 1 lag glas

Få af husene – måske de allerførste – blev opført med vinduer med koblede rammer som et sidste levn fra 1950’erne. Dvs. at husets vinduer havde 1 lag glas yderst og en koblet ramme med 1 lag glas, så vinduet i alt havde 2 lag glas.

Vinduer med 1 lag glas

Vinduer med 1 lag glas

Vinduer med 1 lag glas

Vinduerne var udformet som de senere vinduer med termoruder, dvs. at de ikke var opdelt lodret med poster, som det havde været almindeligt tidligere. Energimæssigt er det koblede vindue omtrent lige så godt som et vindue med termorude.

Rammer og karme

Vinduerne var som regel med rammer og karme af fyrretræ og fremstod malerbehandlede. Der er typisk et vinduesbånd med hovedparten af vinduerne som faste partier og et enkelt oplukkeligt parti i hvert rum. Båndet kunne være fra gulv til loft, fra bordhøjde til loft eller f.eks. oppe under loftet, så det trak lys ind, men uden at man kunne se ud af det.

Vinduernes farve

Vinduernes farve var udvalgt af arkitekten og hænger nøje sammen med farven på den modernistiske villas facader. Vinduerne var malet i en kontrastfarve i forhold til facaderne.

Forbedringer

Hvis de oprindelige vinduer er i nogenlunde stand og er lavet af jern, kernetræ eller hårdt træ, kan de holde mange år endnu.

Nye energiruder i koblede rammer

  • Udskift glasset i den koblede ramme Hvis de oprindelige vinduer er i nogenlunde stand og er fremstillet af kernetræ, kan de holde mange år endnu. Så er den bedste løsning æstetisk, energimæssigt og bæredygtighedsmæssigt at skifte glasset i den koblede ramme ud med et energiglas frem for at udskifte hele vinduet.  
  • Tætning Tætningen af vinduet bør gås efter, når glasset udskiftes, så utætheder elimineres. Det gør besparelsen større og forbedrer komforten, fordi trækken fjernes.
    Nye energiruder i koblede rammer

    Nye energiruder i koblede rammer

    Du kan energiforbedre oprindelige, bevaringsværdige 1-lags-vinduer med koblet ramme ved at sætte energiruder eller energiglas i. Det giver både en lavere varmeregning og et bedre indeklima.

Skift hele vinduet

Når de oprindelige vinduer udskiftes, er det relativt nemt at bevare den modernistiske villas udtryk og arkitektur, fordi vinduerne ikke er opdelt lodret af nogen form for poster. Gå altid efter A-mærkede vinduer til et huse med så store vinduesarealer som den modernistiske villa. Det holder på varmen og mindsker risikoen for kuldenedfald og træk. Energimærkede vinduer kan findes på EnergiVinduer.dk.  

Fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

Fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

Hvis dine 1-lagsvinduer med sprosser viser tegn på råd eller anden nedbrydning, bør du udskifte dem med nye vinduer med energiruder. Det giver både en lavere varmeregning og et bedre indeklima.

Vinduer med 1 lag glas

Læs mere

Vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder blev almindelige, da de modernistiske villaer blev opført. Der var der ingen begrænsninger for, hvor store vinduesarealer et hus måtte have. Nogle huse har hele eller halve facader, der består af termoruder.

Vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder

Typisk er husene udført med top- eller sidehængte 1-fags vinduer, dvs. uden poster, der bryder termoruderne. Under og imellem vinduerne kan der være lette træpartier. Vinduespartierne kan også være faste, dvs. ikke oplukkelige, for hovedpartens vedkommende. Der er så 1 eller 2 partier i hvert rum, der er oplukkelige, så man kan komme til at lufte ud.

Vinduernes farve

Vinduer og døre var som regel af fyrretræ og var oprindeligt malet i mørke farver – f.eks. sort eller mørkebrunt, der stod i kontrast til murværket, når det var hvidt eller gult. Som kontrast til røde mursten blev der brugt mørkegrønne vinduer. De tykkere og tungere ruder end tidligere stillede krav til ramme-/karmkonstruktionerne i vinduerne, som blev kraftigere end i årene før.

Vedligehold

  • Tjek tætningslisterKontroller og udskift evt. tætningslister – de beskytter både mod vand og træk.
  • Tjek træetTjek, om trærammen er i god eller dårlig stand. Det gør du ved forsigtigt at stikke en kniv i træet. Hvis den trænger ind uden problemer, er rammen i dårlig stand. Hvis den kun efterlader et mærke i overfladen, er træet sundt, og vinduesrammen kan holde mange år endnu. Hvis der er råd eller svamp i bundstykke eller glaslister, kan du få en snedker til at erstatte det angrebne område med et nyt tilsvarende træstykke af god kvalitet. 
  • Vedligeholde overfladen Vindueskarm og ramme slibes og malerbehandles efter behov. Især i mørkfarvede sydvendte vinduer opstår der revner og sprækker, som kan medvirke til hurtigere nedbrydning af træet. Ved malerbehandling er det vigtigt at bruge en oliebaseret malerbehandling, som trænger ind i træet. Overfladebehandlingen bør ske i perioder, hvor træet er godt udtørret.

    Ved malede vinduer skal du fjerne løst, skallende maling og slibe konstruktionen, så urenheder og løse belægninger fjernes, inden du grunder og maler.

  • Tjek beslag og hængsler Smør beslag og hængsler, så låse og lukketøj fungerer perfekt. Udskift evt. rustne beslag og skruer.

Fuger

Fugerne omkring vinduerne er enten mørtelfuger med bagstopning af værk eller – ved nyere huse eller vinduer – elastiske fuger med bagstopning af mineraluld, opskummet fugebånd eller lignende. Endelig kan fugen bestå af en asfaltimprægneret ekspanderende fuge. 

  • Tjek for revner, huller og manglende vedhæftning Tjek jævnligt fugerne for revner, huller og manglende vedhæftning. Ved mindre reparationer bør du bruge samme fugesystem som det oprindelige. Efterhånden som fugerne bliver ”slidt”, kan det være relevant at udskifte dem for at opretholde fugens tæthedsfunktion.
  • Vælg 2-trins fuge hvis du udskifter Når du udskifter, bør du få monteret en 2-trinsfuge med en diffusionsåben fuge på ydersiden og diffusionstæt fuge på indersiden af vinduet. Hvis huset er muret, bør du bruge en mørtelfuge. Er det et træhus, vil den diffusionsåbne fuge som regel bestå af et fugebånd eller et bræt.

Forbedringer

Hvis de oprindelige vinduer på et tidspunkt er udskiftet til vinduer med termoruder, er det andre løsninger, der er i spil for at spare på energien.

Skift fra termoruder til energiruder

Hvis den modernistiske villas oprindelige vinduespartier er blevet vedligeholdt med f.eks. maling, så vinduespartiet (dvs. ramme og karm) er i god stand, er den energi- og bæredygtighedsmæssigt bedste løsning at skifte termoruderne ud med energiruder. Det er et simpelt glarmesterarbejde og som regel altid rentabelt. Termorudens levetid er som oftest ved at udløbe, så det passer meget godt. Varmetabet er ca. 2½ gange så stort igennem en termorude som igennem en energirude.

Forskellen på en termorude og en energirude er, at der i en energirude er en gas (f.eks. argon eller krypton) imellem de 2 lag glas. I termoruden var der luft. Desuden har energiruden en usynlig belægning på glasset ind mod rummet. Belægningen reflekterer en stor del af varmen tilbage til rummet.

Det er som regel muligt at få plads til en energirude med 3 lag glas i disse faste partier. Det giver en meget større komfort og mindsker kuldenedfaldet.

Desuden har 3-lags energiruder den fordel, at de har 2 belægninger, der hhv. holder varmen inde og varmen fra solen ude, fordi solens stråler reflekteres til en vis grad.

  • Tjek fugerDu bør tjekke tætningslister og fuger som beskrevet under vedligeholdelse. Det hjælper ikke ret meget på varmeregningen og komforten at udskifte ruden, hvis vinduespartiet er utæt. Det er vigtigt med kvalitet over hele linjen.
    Nye energiruder

    Nye energiruder

    Hvis du har termoruder, og dine nuværende vinduesrammer er i fin stand, kan det betale sig at sætte energiruder i dem. Så kan du både spare penge på varmeregningen og få et bedre indeklima.

Skift hele vinduet

  • Skift kun hvis vinduet er i dårlig standDu bør udskifte ældre, oplukkelige dele af vinduespartierne, hvis trærammerne eller karmene er begyndt at rådne eller vise andre tegn på nedbrydning. 
    Fra vinduer med termoruder til energivinduer

    Fra vinduer med termoruder til energivinduer

    Hvis dine vinduer med termoruder er i dårlig stand, bør du udskifte dem med vinduer med energiruder. Så sparer du penge på varmeregningen og får et bedre indeklima.
 
 
 

Vinduer med termoruder

Læs mere

Vinduer i taget

Vinduer i taget

De modernistiske villaer med fladt tag var den første hustype, hvor arkitekterne eksperimenterede med ovenlys. Det kunne f.eks. være ovenlyskupler eller -pyramider til at lede lyset ned i rum lang væk fra husets facade – f.eks. i gangarealer eller i toilet/bad midt i huset. Det kunne også være såkaldte shedlys, hvor der hentes lys ind gennem et lodret nordvendt vindue.

Vinduer i taget

Vinduer i taget

Vinduer i taget

Vedligehold

Hvis huset har ovenlyskupler eller -pyramider, bør du kontrollere, at samlingen mellem tagpap og den forhøjning, ovenlyset står ovenpå, er intakt, så der ikke trænger regnvand ind. Vedligehold shedlysets vindue som husets øvrige vinduer. Tagpappet på shedlyset fornyes med tagets øvrige tagpap.

Forbedringer

Det er oplagt at skifte ovenlyskupler, når du alligevel skifter tag eller tagpap.

Skift ovenlyskuplerne

Der forsvinder lige så meget varme ud af gamle ovenlyskupler eller -pyramider som af et gammelt vindue med 1 lag glas. Da kuplen sidder oppe i et hul, er der et stort kuldenedfald, så det kan være ubehageligt at opholde sig lige under kuplen.

  • Skift ovenlys, når du skifter tagpapNår det flade tagpaptag udskiftes og sandsynligvis efterisoleres i samme ombæring, bør ovenlyskuplerne udskiftes.
  • Vælg velisolerede kuplerVælg ovenlyskupler, hvor både glasdelen og forhøjningen under glasset er så godt isolerende som muligt for at gøre kuldenedfaldet så lille som muligt.
  • ShedlysHvis huset har shedlys, bør vinduet heroppe udskiftes, når husets øvrige vinduer udskiftes.
    Nye ovenlysvinduer

    Nye ovenlysvinduer

    Hvis dine ovenlysvinduer viser tegn på råd eller anden nedbrydning, bør du skifte dem ud. Det sparer penge på din varmeregning og giver dig et bedre indeklima.

Vinduer i taget

Læs mere

Solafskærmning

Solafskærmning

Husene havde som regel et rimeligt stort udhæng på taget mod syd. Udhænget tager noget af solen, men ikke nok. I nogle af husene var der tænkt over problematikken og etableret overdækkede terrasser mod syd, så taget over terrassen skygger for solen.

Solafskærmning

Solafskærmning

Solafskærmning

De store vinduespartier i den modernistiske villa gør, at huset har behov for solafskærmning om sommeren, hvis der ikke er et udhæng eller en overdækket terasse, der skærmer for solen.

Du kan også vælge energiruder med indbyggede persienner. Den udvendige solafskærmning er dog betydeligt bedre end en solafskærmning mellem glassene eller indvendigt. Endelig bør solafskærmningen være dynamisk, så den ikke holder solens gratis varme ude i opvarmningssæsonen.

Ventilationsvinduer eller russervinduer

Ventilationsvinduer eller russervinduer giver solvarmet, naturlig ventilation.

Vinduerne bør helst sidde mod solen, og den luft, der kommer ind via vinduet, skal kunne komme ud et andet sted via naturlig opdrift. Spørg evt. en rådgiver.

Vedligehold

Da solafskærmningen oftest er udhæng eller overdækkede terrasser, er vedligeholdelsen en naturlig del af husets øvrige vedligeholdelse.

 

Solafskærmning

Læs mere

Yderdøre

Yderdøre

Husets hoveddør var som regel en pladedør med en beklædning af brædder i et mønster. Ofte havde hoveddøren et fast sideparti, så den synede bredere. Over døren kunne der være et lille vinduesparti. Hoveddøren kunne også være en ren glasdør, der faldt i et med de øvrige glaspartier på huset.

Yderdøre

Yderdøre

Yderdøre

Bryggersdøren var af samme udformning som hoveddøren, men kunne også bestå af glas. Det var almindeligt med store hæveskydedøre, der forbandt husets stue med terrassen eller haven.

Vedligehold

  • Tjek tætningslisterKontroller og udskift evt. tætningslister – de beskytter både mod vand og træk.
  • Tjek træetTjek, om trærammen er i god eller dårlig stand. Det gør du ved forsigtigt at stikke en kniv i træet. Hvis den trænger ind uden problemer, er rammen i dårlig stand. Hvis den kun efterlader et mærke i overfladen, er træet sundt, og vinduesrammen kan holde mange år endnu. Hvis der er råd eller svamp i bundstykke eller glaslister, kan du få en snedker til at erstatte det angrebne område med et nyt tilsvarende træstykke af god kvalitet. 
  • Vedligeholde overfladen Ramme slibes og malerbehandles efter behov. Især i mørkfarvede sydvendte døre opstår der revner og sprækker, som kan medvirke til hurtigere nedbrydning af træet. Ved malerbehandling er det vigtigt at bruge en oliebaseret malerbehandling, som trænger ind i træet. Overfladebehandlingen bør ske i perioder, hvor træet er godt udtørret.

    Ved malede døre skal du fjerne løst, skallende maling og slibe konstruktionen, så urenheder og løse belægninger fjernes, inden du grunder og maler.

  • Tjek beslag og hængsler Smør beslag og hængsler, så låse og lukketøj fungerer perfekt. Udskift evt. rustne beslag og skruer.

Fuger

Fugerne er enten mørtelfuger med bagstopning af værk eller – ved nyere huse eller vinduer – elastiske fuger med bagstopning af mineraluld, opskummet fugebånd eller lignende. Endelig kan fugen bestå af en asfaltimprægneret ekspanderende fuge. 

  • Tjek for revner, huller og manglende vedhæftning Tjek jævnligt fugerne for revner, huller og manglende vedhæftning. Ved mindre reparationer bør du bruge samme fugesystem som det oprindelige. Efterhånden som fugerne bliver ”slidt”, kan det være relevant at udskifte dem for at opretholde fugens tæthedsfunktion.
  • Vælg 2-trins fuge hvis du udskifter Når du udskifter, bør du få monteret en 2-trinsfuge med en diffusionsåben fuge på ydersiden og diffusionstæt fuge på indersiden af vinduet. Hvis huset er muret, bør du bruge en mørtelfuge. Er det et træhus, vil den diffusionsåbne fuge som regel bestå af et fugebånd eller et bræt.

Forbedringer

Hvis hoveddøren er så ringe, at den skal udskiftes, bør du få fremstillet en ny dør i nøjagtig samme udformning som den nuværende, men selvfølgelig bedre isoleret og tætnet.

Skift yderdøren

  • Oprindelig stilDu bør udskifte ældre og udtjente yderdøre, der viser tegn på råd. Hvis yderdørenes stil ikke er som dem, huset oprindeligt blev opført med, bør du overveje at skifte tilbage til den oprindelige stil. 
  • EnergirigtigDe nye døre bør holde så godt som muligt på varmen. 
    Nye yderdøre

    Nye yderdøre

    Hvis dine yderdøre er utætte og viser tegn på råd eller anden nedbrydning, bør du skifte dem. Det vil give dig en lavere varmeregning og et bedre indeklima.

Yderdøre

Læs mere

Vinduer og døre