BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Ydervægge

Ydervægge

Ydervægge

Ydervægge

Den modernistiske villas ydervægge

Den modernistiske villas ydervægge

Ydervæggene består som regel af mursten ude og inde eller af letbeton, men kan også være regulære træhuse. De modernistiske villaer er kendetegnet ved store vinduespartier og kan have mindre facadepartier, der er træ- eller pladebeklædte.

Da ydervæggene som regel har hulmur, er de relativt nemme at hulmursisolere, hvis de da ikke er isoleret i forvejen. Den modernistiske villa bør ikke efterisoleres udefra eller indefra, med mindre du tager en arkitekt med på råd. Et kendetegn ved huset er, at materialerne er synlige, og de vil blive gemt i isoleringen.

Hvis ydervæggene består af synligt murværk, har de ikke brug for ret meget vedligeholdelse. Men hvis væggene er filtsede, skal filtsningen ses efter og males med jævne mellemrum. Træværket skal med jævne mellemrum males.

Den modernistiske villas ydervægge

Dobbeltmurede ydervægge

Dobbeltmurede ydervægge

Den modernistiske villa har dobbeltmurede vægge, også selvom den blev opført i 1960’eren og 70’erne, hvor det blev almindeligt med bagvæg af letbeton. Den modernistiske villa var nemlig et kvalitetshus, så her blev der ikke sparet på materialerne. Huset har altså både en formur og en bagmur af mursten – med en hulmur imellem. Ydervæggen er normalt ca. 30 cm tyk.

Dobbeltmurede ydervægge

Dobbeltmurede ydervægge

Dobbeltmurede ydervægge

  • Filtsede murstenDe fleste modernistiske villaer står med en filtset overfladebehandling af murstenene både inde og ude. En filtning er et så tyndt mørtellag, at murstenens kontur kan anes. Mørtellaget er som regel malet hvidt og er en kontrast til det ofte sortmalede træværk.
  • Synlige mursten (= blankt murværk)Den modernistiske villa kan også stå med synlige, blødstrøgne mursten, som gav et flot spil i facaden. Det gør f.eks. arkitekt Jørn Utzons eget hus. Det står opført i gule mursten og med mørke træ- og vinduespartier. Husene ses også i røde sten med træværk f.eks. i en mørkegrøn kontrastfarve. Det kan være hele huset, der står i mursten, eller murværket kan være i kombination med en let trækonstruktion som oftest i forbindelse med vinduerne.

Vedligehold

Blankt murværk (synligt murværk)

Kontroller jævnligt, om der er revner i fugerne. Det er vigtigt for at undgå, at vand trænger ind og efterfølgende frostsprængninger forværrer situationen. De kan være svære at få øje på, men er nemme at udbedre. Fugen kradses blot ud og fuges igen med den samme type mørtel. Hvis murstenene også er beskadigede, bør du få dem skiftet ud med genbrugsmursten af samme type som de oprindelige.

Vinduesoverliggere kan bestå af murede stik eller armerede tegloverliggere.

Hvis vinduesoverliggere allerede har rustskader, kan mureren være nødt til at ommure stik eller udskifte tegloverliggere.

Det massive murværk kan give kuldebroer i vindueslysninger, dørhuller, ved etageadskillelser etc. Det kan medføre mørkfarvning, der skyldes støv eller skimmel, der sætter sig på den kolde overflade. Hvis overfladerne holdes varme, nedsættes risikoen for det.

Du bør ikke overpudse teglstensydervægge, som ikke har været overfladebehandlet fra starten. Når den modernistiske villa bliver pudset og overfladebehandlet, ændres husets fugtbalance (fugt trænger indefra og ud). Det kan give frostsprængninger, afskalninger og dårligt indeklima.

Murede yder- og indervægge kan mangle fugtspærre ved overgangen til fundamentet, eller fugtspærren kan være nedbrudt, så fugt kan trænge op i nederste del af murstensvæggen. Det kan give mørkfarvning, der skyldes støv eller skimmel på indersiden af den fugtige og kolde ydervæg.

Forbedringer

Hvis hulmuren er efterisoleret med Leca, bør du overveje at udskifte isoleringsmaterialet til et nyt produkt. Lecas isoleringsevne er nemlig kun halvt så god som standard-isoleringsgranulater.

Hulmursisolering

Du bør efterisolere hulmure uden eller med kun lidt isolering ved at få indblæst et isoleringsgranulat. Det giver en stor varmebesparelse og forbedrer indeklimaet. Den nuværende isolering tages ud, før der kommer ny isolering i.  

Det er en fordel at bruge et kapillarbrydende isoleringsprodukt, da fugtspærren mellem ydervæg af murværk og betonen i kældervæggen kan være nedbrudt. Det kapillarbrydende isoleringsprodukt består af små kugler.

Det er vigtigt, at isoleringen ikke er fugtsugende på nogen måde. Da hulmurens tykkelse er, som den er, er det en fordel at bruge et produkt, der isolerer bedre end standard for at opnå en bedre isolering på den samme plads. 

Dobbeltmurede ydervægge

Læs mere

Massive ydervægge (letbeton)

Massive ydervægge (letbeton)

Ydervæggene i de modernistiske villaer kunne også bestå af massiv letbeton, som på det tidspunkt var et nyt og spændende materiale for arkitekterne. De massive vægge i letbetonblokke kunne suppleres med lette, træbeklædte partier i forbindelse med vinduerne, ligesom det kan være tilfældet på de murede vægge.

Massive ydervægge (letbeton)

Massive ydervægge (letbeton)

Massive ydervægge (letbeton)

Til de modernistiske villaer brugte arkitekterne gasbetonblokke, fordi de er hvide. Den hvide farve, der var en kontrast til det sorte træværk, er et kendetegn for hustypen. Blokkene var typisk 20-24 cm tykke og blev muret op. Gasbetonblokkene er rimeligt isolerende, fordi der er mange luftporer i betonen.

Overfladebehandling

Hvis blokkene var af gasbeton, var de som regel kun pudset på indersiden og stod ubehandlede udvendigt. De er måske senere i husets levetid blevet filtset/malet på ydersiden.

Vedligehold

Den modernistiske villa er normalt i 1 plan og har et tagudhæng, som giver mulighed for fugtpåvirkning af ydervæggene. Kontroller jævnligt pudslaget for revner. De kan medføre vandindtrængning, opfugtning og frostsprængninger i puds og murværk. Hvis der er revner, skal du hugge dem ud og pudse området op igen med samme type mørtel. Reparationsstedet bør ikke stå åbent i længere tid, da der kan komme fugt ind, som senere kan have svært ved at tørre ud. Prøv at ramme den samme struktur i overfladen som på overfladerne rundt om, når du reparerer.

Forbedringer

Udvendig isolering

Du bør få massive ydervægge af gasbeton efterisoleret udefra, men pas på husets æstetik. Da blokkene isolerer mindre godt, er der en stor besparelse her. Temperaturen på indersiden af væggen stiger en del ved dette indgreb, hvilket øger din komfort. Desuden er gasbeton som regel på et senere tidspunkt i husets levetid blevet pudset på overfladen, så vedligeholdelsen vil være som før.

Efterisolering udefra er byggeteknisk en god løsning, fordi huset populært sagt får en overfrakke på. Vinduer og døre skal flyttes med ud i det nye isoleringslag. Derfor er udvendig efterisolering af ydervægge et stort tiltag. Det, der er monteret udvendigt på væggene, f.eks. lamper, gas- og elmålere m.m., bør flyttes med ud på ydersiden af den nye facade. Da facaden ikke er hård, bør du tænke ind, hvordan lamper skal gøres fast på facaden efterfølgende.

Indvendig isolering

Du kan også få isoleret væggene indefra, men af pladshensyn vil det ikke være muligt at opnå den isoleringstykkelse, som Bygningsreglementet kræver. Fugtteknisk er løsningen også problematisk, fordi der fortsat vil være kuldebroer ved etagedæk og indvendige vægge.

Tit er det gjort i forvejen, fordi de massive vægge isolerer dårligt. Det vil være en fordel indeklimamæssigt at flytte isoleringen ud på ydersiden og fjerne den gamle på indersiden. På denne måde får du også glæde af gasbetonens evne til at varmeakkumulere.

Hvis der foretages en indvendig efterisolering, er det meget vigtigt at følge energiløsningen helt nøje for at undgå skimmel. Det er især vigtigt at afrense den murede væg fuldstændigt, dvs. fjerne alle organiske materialer, så der kun er puds og mursten tilbage.

Der må ikke kunne trænge rumfugt ind bag isoleringen, så det er vigtigt med en tæt dampspærre. Hvis der kommer fugt derind, vil der i løbet af kort tid opstå skimmelsvamp på indersiden af bagmuren. Af fugthensyn bør du maksimalt isolere indvendigt med 150 mm, når væggene er massive.

Massive ydervægge (letbeton)

Læs mere

Lette ydervægge

Lette ydervægge

De modernistiske villaer blev i nogle tilfælde opført som træhuse med lette ydervægge. Det gælder bl.a. arkitekterne Erik Christian Sørensen og Halldor Gunnløgssons egne huse. Træskelettet var typisk 70 eller 100 mm tykt – med lige så meget isolering.

Lette ydervægge

Lette ydervægge

Lette ydervægge

På indersiden sidder der en dampspærre under enten en gipsplade eller en anden type plade f.eks. karlit. Indersiden kan også være træbeklædt. På ydersiden er skelettet beklædt med en vindspærre – typisk en asfaltpap. Mellem vindspærren og den ydre beklædning er der et ventileret hulrum på 20-40 mm. Den ydre beklædning er typisk en plade- eller bræddebeklædning.

Vedligehold

Den lette ydervægsoverflade er beklædt med brædder eller eternitplader med et ventileret hulrum dannet af tynde trælister bag beklædningen.

Vedligeholdelsen af bræddebeklædte facader består i at sikre, at brædderne er hele, rene og fastsiddende. Brædderne kan være blevet udsat for fysisk belastning og vejrlig, som kræver reparation og vedligehold af overfladebehandlingen (maling). Udskift revnede brædder.

Hold ventilationsåbninger i facadebeklædningen rene – f.eks. ved fundament og tag – så den planlagte luftpassage kan ske.

Imprægner træbeklædningen for at undgå udtørring, nedbrydning og påvirkning fra vejrlig, med mindre beklædningen består af træsorter, som ikke kræver overfladebehandling, og du kan acceptere, at træet bliver gråt med tiden.

Det er vigtigt, at du afpasser behandlingen efter beklædningstypen (træsort mv.) og tidligere behandlingsmetoder. Brug laserende, oliebaseret træbeskyttelse med farvepigment, som både trænger ind i træet og lægger en beskyttende overfladefilm på træbeklædningen.

Vær især opmærksom på sydvendte træbeklædninger, da de udsættes for store temperatursvingninger og stor solpåvirkning. Det medfører ofte, at træet bevæger sig og danner revner, og det øger risikoen for, at der trænger fugt og vand ind. Derfor er det vigtigt, at du holder brædderne mættet med imprægnerende træbeskyttelse.

Hvis træet viser tegn på nedbrud (blødt træ, udvoksning af svampe eller misfarvning) skal du fjerne det nedbrudte træ og erstatte det med nyt, sundt og tørt træ. Angrebets art og omfang afgør, hvad du skal gøre, og hvilke metoder du skal bruge. Kontakt en sagkyndig, hvis du er i tvivl.

Ved lette ydervægge er det vigtigt, at du holder jord og terrænbeplantning væk fra facadebeklædningen. Hvis terrænet ligger højt i forhold til beklædningen, er der risiko for, at de nederste dele af den lette ydervæg tager skade af fugt og vækst fra terrænet.

Hvis pladebeklædningen oprindeligt bestod af eternitplader, hvis levetid er ved at være ophørt, kan de med fordel skiftes ud til et andet materiale.

Forbedringer

De lette ydervægge fra denne periode er typisk isoleret med 60-100 mm isolering. Det er relativt nemt at efterisolere lette ydervægge udefra, hvis de er beklædt med brædder eller plader. Den nuværende brædde- eller pladebeklædning fjernes, og håndværkeren arbejder sig indad og udad igen. 

Udvendig efterisolering

Da de modernistiske villaer typisk kan have mindre træbeklædte partier i ydervægge, der ellers består af murværk eller gasbeton, bør du af æstetiske hensyn udføre isolering og ny beklædning sådan, at den ikke stikker længere frem end murstenenes eller letbetonens overflade. Det kan betyde, at der ikke helt er plads til nok isolering i henhold til det gældende bygningsreglement. Hvis det er tilfældet, kan du bruge en isolering, der isolerer bedre end standarden.

Det er især vigtigt at få den lette trækonstruktion tæt både indefra i form af dampspærre og udefra i form af vindspærre. Når konstruktionen er tæt, virker isoleringen, som den skal.

Lette ydervægge

Læs mere

Ydervægge