Tag

Tag

Tag

Tag

Patriciervillaens tag

Patriciervillaens tag

Over patriciervillaens mansardetage var der oprindeligt et uudnyttet loftsrum under et sadeltag. Etagen under sadeltaget øverst kan være udnyttet eller ikke udnyttet. Hvis den er udnyttet, er huset i ½ plan mere. Patriciavillaen er oprindelig i mindst 2 plan, fordi mansardtagets næsten lodrette hældning giver en fuld etage på 1. sal.
  • Mansard-etage Patriciavillaen har en fuld etage på 1. sal bag den næsten lodrette tagflade i mansardtaget. Tagfladen hælder 65-75 °, mens indervæggen er lodret.

    Vinduerne er typisk i form af store kviste indbygget i tagfladen. I de fleste tilfælde er der stejle tagflader til 4 sider, men der kan også være til 2 – med murede gavle og vinduer i.

  • Eventuel etage med sadeltagOver mansardetagen var der oprindeligt et uudnyttet loftsrum under et sadeltag. Loftsrummet var forsynet med små ovenlysvinduer, så der lige kom lidt lys ind. Det blev typisk brugt til tørreloft og pulterkammer. I mange tilfælde er etagen under sadeltaget senere blevet udnyttet til beboelse.
  • TeglTegltaget består af glaserede sorte tegl, hvis facaderne er pudsede, eller røde tegl, hvis facaderne er i røde mursten. Teglene er understrøget med mørtel for at være tætte. Da teglenes levetid på 75-100 år er ved at være udløbet, skal mange patriciavillaer have skiftet tagbelægningerne inden for de næste år. Nogle af dem har allerede fået det gjort.
  • SkorstenePatriciavillaen har en eller flere skorstene placeret midt i taget. Jo større huset er, jo flere. Skorstenen står i samme farve som facaderne. Hvis facaderne er pudsede og hvidmalede, er skorstenene det også. Hvis facaderne er i røde tegl, gælder det samme for skorstenene.
  • UdeadgangPå 1. sal kan der være en frontspids eller en kvist med en havedør, som giver adgang til en altan oven på en karnap, havestue eller veranda i stueetagen.
  • LoftLoft, skunkvæg og skråvæg består af brædder, som er sømmet til spærkonstruktionen. På brædderne er der sømmet strå, som er pudset. Pudset er som regel malet hvidt.

Patriciervillaens tag

Det kan du gøre

Det kan du gøre

Hvis tegltaget stadig er i god stand, og der er problemer med komforten på 1. sal, kan det være en idé at efterisolere og tætne tagkonstruktionen.

Vedligehold

Udvendig

  • Fjern alger og mos på tagetAfhængig af beliggenhed og nærtstående bevoksning vil taget med tiden blive begroet med alger og mos. Dette kan du med fordel holde nede ved at feje.
  • Rens tagrender og nedløb2 gange om året (forår og efterår) bør du tjekke tagrender og nedløb og rense dem for blade og andet affald, der har samlet sig i tagrenderne og kan hindre regnvandet i at løbe til afløbssystemet. Benyt samtidig lejligheden til at gå tagrenderne efter for utætheder eller tendens til utætheder.
  • Tjek overstrygning af tagetVed tagkanter og f.eks. i forbindelse med indvendig beklædte skråvægge kan teglsten være overstrøget. Det betyder, at de er tætnet med mørtel udefra – i modsætning til understrygning. Gå den slags tætninger efter for udfaldet mørtel, og reparer med lignende mørtelmateriale, evt. tilsat fæhår eller tilsvarende syntetisk bindemiddel.
  • Tjek skorstenenTjek skorstenspiben for forvitrede og udfaldne fuger. Skorstenspiber er – på grund af den udsatte placering og de store temperatursvingninger – meget udsat for nedbrydning. Det kan være svært at komme tæt på skorstenspiben, men du kan inspicere skorstensmurværket med f.eks. en god kikkert.

Indvendig

  • Tjek undersiden af tagetTjek undersiden af taget på loftet under sadeltaget og i de meget smalle skunkrum, udskift skadede tagsten, og reetabler udfalden understrygning. Reparer med de samme materialer som de oprindelige, både hvad angår tagdækning, understrygningsmørtel mv.
  • Tjek for utætheder ved rygning, skotrender mv.Kig efter tegn på utætheder f.eks. ved rygning, skotrender, skorstensinddækninger, taggennemføringer mv., og få det årsagsbestemt og udbedret. Hvis du finder utætheder i tagfladen, skal du være opmærksom på evt. følgeskader og restfugt efter vandindtrængning. Restfugt i f.eks. loftskonstruktionen kan udvikle sig til skimmelsvamp og trænedbrydende svamp.
  • Tjek ventilationsåbningerKontroller ventilationsåbninger, riste osv. i tagrummet for luftgennemstrømning. Åbningerne skal kunne modsvare de ventilationskrav, der er til tagrummet, og samtidig skal de indbyggede riste sikre mod indtrængen af sne, skadedyr mv.
  • Hold øje med uønskede gæsterHvis du finder spor af f.eks. husmår i tagrummet, bør du kontrollere alle åbninger i tagfladen og regulere eller lukke utilsigtede åbninger.

Forbedringer

Da patriciavillaen er bygget, inden der kom et bygningsreglement med krav til isoleringstykkelser, kan der være alt fra ingen til meget isolering forskellige steder i loftkonstruktionen. Det afhænger af, hvad husets ejere har gjort gennem husets levetid.

Typisk er tagkonstruktionen efterisoleret under energikriserne i 1970’erne. Så vil der være omkring 100 mm isolering. 

Isoler loftet

Hvis loftet over mansardetagen på 1. sal fortsat er uudnyttet, er det nemt at komme til at isolere det. Da det er ret stort, giver det en god komfort.

Loftet har ofte et bræddegulv, selvom det oprindeligt ikke var udnyttet til beboelse, så det kan være en løsning af fylde hulrummet over og under lerindskudet i bjælkelaget op med isoleringsgranulat. Det er unødvendigt, hvis 2. salen er inddraget til beboelse. 

Hanebåndsloft under sadeltag

Tit er den oprindelige uudnyttede tagetage øverst blevet inddraget i det beboede areal efterfølgende, dvs. at der er et hanebåndsloftet over husets 2. sal, der bør isoleres.

Isolering af loft

Isolering af loft

Hvis loftet er isoleret med mindre end 175 mm, er det en god idé at efterisolere det. Det mindsker varmtabet gennem loftet, så du sparer penge på varmeregningen, og giver dig et mere behageligt indeklima.

Isoler skråvæggene indefra 

Hvis der skal ske en indvendig istandsættelse af etagen under sadeltaget øverst oppe, bør spærene påbygges nedadtil, så der bliver plads til mere isolering. Hvis ikke skråvæggen er godt isoleret i forvejen, vil det være rentabelt og derfor lovpligtigt at gøre i henhold til Bygningsreglementet.

Det er vigtigt, at loftkonstruktionen bliver lufttæt, så varm, fugtig luft ikke trænger ud og kondenserer i konstruktionen – og så kold luft udefra ikke længere kommer ind. Det sparer også på energien og dermed udgifterne.

Isolering af tag med høj rejsning, indefra

Isolering af tag med høj rejsning, indefra

Hvis dine skråvægge og loft til kip er isoleret med mindre end 200 mm, er det en god idé at efterisolere dem. Det mindsker varmetabet gennem væggene, så din varmeregning bliver mindre, og du får et mere behageligt indeklima.

Isoler skråvæggene udefra 

Når tegltaget skal udskiftes, og villaens 2. sal er udnyttet, skal skråvæggen efterisoleres udefra for at leve op til Bygningsreglementet. Det er sandsynligvis ikke plads til at efterisolere skråvæggen op til kravene, fordi spærene ikke er høje nok. Spærene skal altså forhøjes, hvilket giver nogle udfordringer, hvor det meget stejle mansardtag møder sadeltaget.

Da der typisk er højt til loftet, dvs. god plads, anbefales det at efterisolere indadtil, som beskrevet ovenfor, for ikke at ødelægge mansardtagets harmoniske udseende.

Skråvæggen skal altid isoleres så godt som muligt. Et alternativ til at bygge indad er at bruge en isolering, der isolerer bedre end standard på skråvæggen. Isoleringen skal slutte tæt til spærene, og konstruktionen skal være brandmæssigt i orden. Husk altid at sikre lufttætheden i skråvæggen; det holder også på varmen.

Isolering af tag med høj rejsning, udefra

Isolering af tag med høj rejsning, udefra

Hvis dine skråvægge og loft til kip er isoleret med mindre end 200 mm, er det en god idé at efterisolere dem. Det giver dig en lavere varmeregning og et bedre indeklima.

Isoler skunk og mansardtag

Det er som regel muligt at isolere mansardskunken enten indefra via skunklemme eller udefra, når du får skiftet tagbelægningen. Hulrummet bag den stejle teglflade på 1. sal har typisk plads til lidt isolering i top og 2-3 gange så meget i bund. Den tynde isolering i toppen er ikke nok til at efterleve Bygningsreglementets krav, så normalt er den lodrette væg på indersiden af mansardskunken nødt til at blive flyttet indad for at få plads til isolering. Da rummene typisk er store, er det som regel ikke noget problem.

Du bør ikke få bygget på de næsten lodrette spær i forbindelse med tagudskiftning, da det vil ændre på villaens arkitektur. Det kan dog gøres med et fornuftigt resultat, hvis der samtidig foretages en udvendig efterisolering af ydervæggene.

Når gulvet i mansardskunken isoleres, svarer det til at isolere loftet i rummene nedenunder. 

Isolering af mansardtag

Isolering af mansardtag

Hvis dine mansardvægge og gulvene i skunkrummet bag dem er isoleret med mindre end 200 mm, er det en god idé at efterisolere til mindst 300 mm for at mindske varmetabet gennem taget. Det sparer penge på din varmeregning og giver dig et bedre indeklima.

Skunken på den evt. udnyttede 2. sal isoleres på samme måde som skunken på et hvilket som helst andet sadeltag.

Isolering af skunk

Isolering af skunk

Hvis vægge og gulv i din skunk er isoleret med mindre end 200 mm, er det en god idé at efterisolere dem. Det mindsker varmetabet gennem skunken, så din varmeregning bliver mindre, og du får et mere behageligt indeklima.

Det kan du gøre

Tag