Ydervægge

Ydervægge

Ydervægge

Statslånshusets ydervægge

Statslånshusets ydervægge

Ydervæggene består som regel af mursten ude og inde eller af letbeton. Murstenene er enten røde eller gule. Letbetonen kan stå malet eller pudset, afhængigt af om det er gasbeton eller letklinkerbeton. Husene kan have mindre facadepartier, der er træbeklædte.

Da ydervæggene som regel har hulmur, er de relativt nemme at hulmursisolere. Et statslånshus med letbetonvægge kan med fordel få efterisoleret dem udefra, hvis udhænget giver plads til det. En mulighed er at forlænge spærene, når taget alligevel skal udskiftes og efterisoleres.

Hvis ydervæggene består af synligt murværk, har de ikke brug for ret meget vedligeholdelse. Men hvis væggene er pudsede, skal de repareres og males med jævne mellemrum.

Statslånshusets ydervægge

Dobbeltmurede ydervægge

Dobbeltmurede ydervægge

Statslånshuset har dobbeltmurede vægge ligesom næsten alle andre danske enfamiliehuse, der blev opført på det tidspunkt. Huset har altså både en formur og en bagmur af mursten – med en hulmur imellem.

Dobbeltmurede ydervægge

Dobbeltmurede ydervægge

Dobbeltmurede ydervægge

Statslånshusene står med synlige, blødstrøgne mursten, som gav et flot spil i facaden. Ydervæggen er normalt 30 cm tyk, da murstenene er pudset på indersiden. Det kan være hele huset, der står i blankt murværk, eller murværket kan være i kombination med enten letbeton eller en let trækonstruktion. Byggesagsbehandlerne stillede stadig krav om, at de murede ydervægge var massive ud for og under bjælkelagene ved etageadskillelser. 

Vedligehold

Kontroller jævnligt, om der er revner i fugerne. Det er vigtigt for at undgå, at vand trænger ind og efterfølgende frostsprængninger forværrer situationen. De kan være svære at få øje på, men er nemme at udbedre. Fugen kradses blot ud og fuges igen med den samme type mørtel. Hvis murstenene også er beskadigede, bør du få dem skiftet ud med gamle mursten af samme type som de oprindelige.

Vinduesoverliggere kan bestå af murede stik eller armerede tegloverliggere.

Hvis vinduesoverliggere allerede har rustskader, kan mureren være nødt til at ommure stik eller udskifte tegloverliggere.

Det massive murværk kan give kuldebroer i vindueslysninger, dørhuller, ved etageadskillelser etc. Det kan medføre mørkfarvning, der skyldes støv eller skimmel, der sætter sig på den kolde overflade. Hvis overfladerne holdes varme, nedsættes risikoen for det.

Du bør ikke overpudse teglstensydervægge, som ikke har været overfladebehandlet fra starten. Når statslånshuset bliver pudset og overfladebehandlet, ændres husets fugtbalance (fugt trænger indefra og ud). Det kan give frostsprængninger, afskalninger og dårligt indeklima.

Murede yder- og indervægge kan mangle fugtspærre ved overgangen til fundamentet, eller fugtspærren kan være nedbrudt, så fugt kan trænge op i nederste del af murstensvæggen. Det kan give mørkfarvning, der skyldes støv eller skimmel på indersiden af den fugtige og kolde ydervæg.

Forbedringer

Hvis hulmuren er efterisoleret med Leca, bør du overveje at udskifte isoleringsmaterialet til et nyt produkt. Lecas isoleringsevne er nemlig kun halvt så god som standard-isoleringsgranulater.

Hulmursisolering

Du bør efterisolere hulmure med ingen eller kun lidt isolering som f.eks. Leca ved at få indblæst et isoleringsgranulat. Det giver en stor varmebesparelse og forbedrer indeklimaet.  

Det er en fordel at bruge et kapillarbrydende isoleringsprodukt, da fugtspærren mellem ydervæg af murværk og betonen i kældervæggen ofte er nedbrudt. Det kapillarbrydende isoleringsprodukt består af små kugler. Det er vigtigt, at isoleringen ikke er fugtsugende på nogen måde. Da hulmurens tykkelse er, som den er, er det en fordel at bruge et produkt, der isolerer bedre end standard for at opnå en bedre isolering på den samme plads. 

Hulmursisolering

Hulmursisolering

Hvis hulmuren enten ikke er isoleret, eller hvis isoleringen er faldet sammen med årene, er det en god idé at isolere den. Du får både en mindre varmeregning og et mere behageligt indeklima.

Udvendig efterisolering  

Da statslånshuset typisk er et lille hus, vil det være en fordel, hvis det kan efterisoleres udefra.

Efterisolering udefra er byggeteknisk en god løsning, fordi huset populært sagt får en overfrakke på. Især hvis isoleringen fortsætter under jordoverfladen, så du får en ubrudt isolering af muren. Du slipper for alle kuldebroerne ved etagedækkene og indervæggene, som opstår ved indvendig efterisolering.  

Vinduer og døre bør flyttes med ud i det nye isoleringslag for at undgå kuldebroer. Lamper, el- og gasmåler og alt andet, der er monteret udvendigt på væggene, bør flyttes med ud på ydersiden af isoleringen. Derfor er udvendig efterisolering af ydervægge et stort tiltag.

Udvendig efterisolering udføres normalt ved, at håndværkeren monterer et nyt isoleringslag direkte på ydermuren og afslutter med et lag puds. Løsningen er især velegnet til huse med et stort tagudhæng, der kan dække over den forøgede vægtykkelse.

Isolering af tung ydervæg, udefra

Isolering af tung ydervæg, udefra

Hvis dine murstens- eller betonydervægge har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at isolere dem. Du får både en mindre varmeregning, og et mere behageligt indeklima.

Indvendig efterisolering 

Indvendig efterisolering er pænest set udefra, da den bevarer statslånshusets udtryk. Du mister nogle indvendige kvadratmeter – til gengæld bliver det mere behageligt at opholde sig i rummene. Inden du kan få efterisoleret indefra, skal du flytte varmerør, radiatorer og elinstallationer længere ind. Det gør arbejdet vanskeligere og dyrere.  

Indvendig efterisolering af ydervægge bliver heller aldrig lige så godt energimæssigt som en udvendig efterisolering, hvor huset populært siges at få en overfrakke på. Af pladshensyn bør du isolere indvendigt med 50-100 mm, og fugtteknisk er løsningen problematisk, fordi der fortsat vil være kuldebroer ved etagedæk og indvendige vægge.

Det er meget vigtigt at følge energiløsningen helt nøje for at undgå skimmel. Det er især vigtigt at afrense den murede væg fuldstændigt, dvs. fjerne alle organiske materialer, så der kun er puds og sten tilbage.

Der må ikke kunne trænge rumfugt ind bag isoleringen, så det er vigtigt med en tæt dampspærre. Hvis der kommer fugt derind, vil der i løbet af kort tid opstå skimmelsvamp på indersiden af bagmuren. 

Isolering af tung ydervæg, indefra

Isolering af tung ydervæg, indefra

Hvis dine murstens- eller betonydervægge har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at isolere dem. Du får både en mindre varmeregning og et mere behageligt indeklima.

Dobbeltmurede ydervægge

Læs mere

Massive ydervægge i letbeton (tunge)

Massive ydervægge i letbeton (tunge)

Ydervæggene i statslånshusene kunne bestå kun af letbeton eller være en kombination af murværk og letbeton. I mange tilfælde var gavlene af murværk og facaderne af letbeton. De massive vægge i letbetonblokke kunne også være gennemgående med lette, træbeklædte partier.

Massive ydervægge i letbeton (tunge)

Massive ydervægge i letbeton (tunge)

Massive ydervægge i letbeton (tunge)

Letbetonblokke af enten gas- eller letklinkerbeton kom frem i 1950’erne og blev brugt flittigt i 1960’erne og 1970’erne. Blokkene var typisk 20-24 cm tykke og blev muret op. Fugerne var en kuldebro, da de isolerede dårligere end selve blokken. Nogle få fremsynede personer lagde isolering i midten af fugen for at begrænse kuldebroen. Gasbetonblokkene er rimeligt isolerende, fordi der er mange luftporer i betonen. Letklinkerbetonblokkene isolerer rimeligt, fordi der er letklinker (leca) i betonen.

Overfladebehandling

Hvis blokkene bestod af letklinkerbeton, var de som regel pudset på begge sider. Malerbehandlingen var typisk en cementbaseret maling som Cempexo eller en kalkning. Hvis blokkene var af gasbeton, var de som regel kun pudset på indersiden og filset/malet på ydersiden.

Vedligehold

Statslånshuset er normalt i 1 plan og har et lille tagudhæng, som giver mulighed for fugtpåvirkning af ydervæggene fra regn. Kontroller jævnligt pudslaget for revner. De kan medføre vandindtrængning, opfugtning og frostsprængninger i puds og murværk.

Hvis der er revner, skal du hugge dem ud og pudse området op igen med samme type mørtel. Reparationsstedet bør ikke stå åbent i længere tid, da der kan komme fugt ind, som senere kan have svært ved at tørre ud. Prøv at ramme den samme struktur i overfladen som på overfladerne rundt om, når du reparerer.

Forbedringer

Du bør få massive ydervægge af letklinkerbeton eller gasbeton efterisoleret udefra.

Udvendig isolering

Du bør få massive ydervægge af letklinkerbeton eller gasbeton efterisoleret udefra. Da blokkene isolerer dårligt, er der en stor besparelse her. Temperaturen på indersiden af væggen stiger en del ved dette indgreb, hvilket øger din komfort. Desuden er letklinkerbeton eller gasbeton som regel alligevel pudset på overfladen, så vedligeholdelsen vil være som før.

Isolering af tung ydervæg, udefra

Isolering af tung ydervæg, udefra

Hvis dine murstens- eller betonydervægge har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at isolere dem. Du får både en mindre varmeregning, og et mere behageligt indeklima.

Indvendig isolering

Du kan også få isoleret væggene indefra, men af pladshensyn vil det ikke være muligt at opnå den isoleringstykkelse, som Bygningsreglementet kræver. Tit er det gjort i forvejen, fordi de massive vægge isolerer dårligt. Det vil være en fordel indeklimamæssigt at flytte isoleringen ud på ydersiden og fjerne den gamle på indersiden. På denne måde får husejer også glæde af gasbetonens evne til at varmeakkumulere, hvilket dæmper udsving i temperaturen.

Isolering af tung ydervæg, indefra

Isolering af tung ydervæg, indefra

Hvis dine murstens- eller betonydervægge har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at isolere dem. Du får både en mindre varmeregning og et mere behageligt indeklima.

Massive ydervægge i letbeton (tunge)

Læs mere

Ydervægge af træ (lette)

Ydervægge af træ (lette)

De lette ydervægspartier i statslånshuset er en forløber for de lette træpartier i de senere parcelhuse. De lette ydervægspartier findes som regel under vinduer eller ved siden af vinduer og døre. Der er ikke tale om hele facader som i parcelhusene, men mindre partier – dvs. dele af facaderne og eller gavlene.

Ydervægge af træ (lette)

Ydervægge af træ (lette)

Ydervægge af træ (lette)

Vedligehold

Den lette ydervægsoverflade er beklædt med brædder med et ventileret hulrum dannet af tynde trælister bag beklædningen.

Vedligeholdelsen af bræddebeklædte facader består i at sikre, at brædderne er hele, rene og fastsiddende. Brædderne kan være blevet udsat for fysisk belastning og vejrlig, som kræver reparation og vedligehold af overfladebehandlingen (maling). Udskift revnede brædder.

Hold ventilationsåbninger i facadebeklædningen rene – f.eks. ved fundament og tag – så den planlagte luftpassage kan ske.

Imprægner træbeklædningen for at undgå udtørring, nedbrydning og påvirkning fra vejrlig, med mindre beklædningen består af træsorter, som ikke kræver overfladebehandling, og du kan acceptere, at træet bliver gråt med tiden.

Det er vigtigt, at du afpasser behandlingen efter beklædningstypen (træsort mv.) og tidligere behandlingsmetoder. Brug laserende, oliebaseret træbeskyttelse med farvepigment, som både trænger ind i træet og lægger en beskyttende overfladefilm på træbeklædningen.

Vær især opmærksom på sydvendte træbeklædninger, da de udsættes for store temperatursvingninger og stor solpåvirkning. Det medfører ofte, at træet bevæger sig og danner revner, og det øger risikoen for, at der trænger fugt og vand ind. Derfor er det vigtigt, at du holder brædderne mættet med imprægnerende træbeskyttelse.

Hvis træet viser tegn på nedbrud (blødt træ, udvoksning af svampe eller misfarvning) skal du fjerne det nedbrudte træ og erstatte det med nyt, sundt og tørt træ. Angrebets art og omfang afgør, hvad du skal gøre, og hvilke metoder du skal bruge. Kontakt en sagkyndig, hvis du er i tvivl.

Ved lette ydervægge er det vigtigt, at du holder jord og terrænbeplantning væk fra facadebeklædningen. Hvis terrænet ligger højt i forhold til beklædningen, er der risiko for, at de nederste dele af den lette ydervæg tager skade af fugt og vækst fra terrænet.

Forbedringer

De lette ydervægge fra denne periode er typisk isoleret med 60 eller 80 mm isolering. Det er relativt nemt at efterisolere lette ydervægge udefra, hvis de er beklædt med brædder. Den nuværende bræddebeklædning fjernes, og håndværkeren arbejder sig indad og udad igen.

Udvendig isolering af træklædte partier

Da statslånshusene har mindre træbeklædte partier i ydervægge, der ellers består af murværk eller letbeton, bør du af æstetiske hensyn udføre isolering og ny beklædning sådan, at den ikke stikker længere frem end murstenenes eller letbetonens overflade. Det kan betyde, at der ikke helt er plads til nok isolering i henhold til det gældende bygningsreglement. Hvis det er tilfældet, kan du bruge en isolering, der isolerer bedre end standarden.

Det er især vigtigt at få den lette trækonstruktion tæt både indefra i form af dampspærre og udefra i form af vindspærre. Når konstruktionen er tæt, virker isoleringen, som den skal.

Isolering af let ydervæg, udefra

Isolering af let ydervæg, udefra

Hvis dine ydervægge er af træ eller andre lette materialer, kalder man dem lette ydervægge. Hvis de har mindre end 150 mm isolering, er det en god idé at isolere dem. Du får både en mindre varmeregningen og et bedre indeklima.

Ydervægge af træ (lette)

Læs mere

Ydervægge