Fundament og kælder

Fundament og kælder

Fundament og kælder

Fundament og kælder

Fundament og kælder i typehus 1977-1984

Fundament og kælder i typehus 1977-1984

Typehusene fra 1977-1984 er som regel opført med terrændæk, dvs. et gulv der ligger oven på en betonplade støbt næsten direkte mod jord. Nogle af typehusene blev bygget med fuld kælder.

 

Fundament og kælder i typehus 1977-1984

Terrændæk

Terrændæk

Gulvet i husene fra slutningen af 1970’erne og starten af 80’erne bestod som oftest af et terrændæk. Det kaldes det, fordi det hviler af på jorden.

Terrændæk

Terrændæk

Terrændæk

Terrændækket har i modsætning til i 1960’erne og 70’erne isoleringen under betonpladen. Oven på betonen var der tæpper eller parketgulv i opholdsrum og klinker i fugtbelastede rum. Betonpladen bestod enten af beton eller letklinkerbeton og blev støbt oven på isoleringen.

Nogle af husene har et kapillarbrydende lag af letklinker (=leca) under isoleringen, men i disse år var det også meget almindeligt at finde grus eller singels mellem jorden og isoleringen. Letklinkerne isolerer i modsætning til de andre materialer. Energimæssigt er det derfor den bedste løsning.

Selvom Bygningsreglementet fra 1977 stillede krav om mindst 75 mm isolering, var isoleringen af terrændækket ikke altid så tyk.

Der var ikke nødvendigvis et tyndt lag isolering mellem betonpladen i terrændækket og soklen – en såkaldt kantisolering. Det gør det muligt for kulde fra jorden at overføres til hele betonpladen via soklen.

Vedligehold

Det er ikke umiddelbart muligt at vedligeholde et terrændæk. Da betonpladen stort set altid vil være skjult under parketgulv, tæppe eller klinker, er det svært at kontrollere den for f.eks. revner som følge af sætninger. Revner kan medføre opsivning af den radioaktive gas radon.

Der kan også opstå fugtskader som følge af opstigende grundfugt, rørskader, oversvømmelser og lignende. Har du mistanke om sådanne problemer, bør du kontakte fageksperter og få konstruktionen undersøgt nærmere.

Forbedringer

Isoleringen er under betonpladen f.eks. i form af letklinker (leca) eller et tykkere lag isolering, f.eks. 75-100 mm. Letklinker isolerer kun ca. halvt så godt som isolering, dvs. der skal den dobbelte tykkelse til. Men kombineret med et gulv i letklinkerbeton kunne det være en udmærket løsning.

I nogle typehuse bliver det dyrere i kraft af, at indervæggene står på betonpladen og ikke på deres eget fundament. Hvis det er tilfældet, skal der støbes eller mures fundamenter under indervæggene.

Isoler terrændækket

  • Hvis du alligevel skal hugge betonlaget opGulvet kan kun efterisoleres yderligere ved at hugge det op og isolere under en ny betonplade. Dette er aldrig rentabelt.
  • BygningsreglementetHvis betonpladen alligevel skal hugges op, f.eks. hvis der er sket en vandskade, skal du efterisolere op til gældende Bygningsreglements krav.
Isolering af terrændæk

Nyt terrændæk

Terrændækket er den del af konstruktionen i et hus, som ligger direkte på jordoverfladen. Opbyg et nyt og bedre isoleret terrændæk, hvis dit hus er fra før 1972, og der er fodkoldt eller fugtigt.

Terrændæk

Læs mere

Sokkel

Sokkel

Typehusets sokkel kan bestå af 1 eller 2 letklinkerblokke oven på betonfundamentet. Soklen er den del af fundamentet, der er synligt over jorden – typisk er den 15 cm høj.

Sokkel

Sokkel

Sokkel

Soklen ses under enten træfacaden eller den murede formur. Den er som regel pudset og står uden malerbehandling.

I husene fra disse år var fundamentet normalt ført 90 cm ned for at nå til frostfri dybde. Betonfundamentet er 30 eller 35 cm tykt, afhængigt af hvor tyk ydervæggen ovenpå er.

Soklen er bedre isoleret end i huse af tidligere årgange, fordi den øverste del af fundamentet består af 1 eller 2 letklinkerblokke. Letklinkerblokke er betonblokke med letklinker (leca) som tilslag i stedet for sten.

Vedligehold

  • Tjek for revner. Tjek jævnligt/årligt soklen for revner. Det kan være sætningsrevner, som ofte vil fortsætte op i muren, eller det kan være mindre betydende overfladerevner i pudslaget på soklen, som kan være tegn på mindre bevægelser eller manglede vedhæftning mellem pudsmørtel og sokkelsten. Revner kan medføre, at vand trænger ind bag pudsen og forårsager opfugtning og frostsprængninger – og dermed yderligere afskalning.

    Mange mindre revner i soklen ses som lodrette revner, som følger fugeforløbet i sokkelstenene. De opstår i forbindelse med afhærdningen af pudslaget (svindrevner).

  • Vedligehold pudslag. Vedligehold soklen ved at afhugge løst (skrug) puds, kradse/fræse revner ud, udstøbe med beton (større huller) eller påføre nyt mørtellag af samme type som det nuværende. Husk, at pudslaget skal føres et stykke ned under terræn.

Sokkel

Læs mere

Uopvarmet kælder

Uopvarmet kælder

Få af husene fra slutningen af 1970’erne og starten af 80’erne blev opført med fuld eller delvis kælder.

Uopvarmet kælder

Uopvarmet kælder

Uopvarmet kælder

Væggene blev enten støbt direkte mod jord ligesom i tidligere enfamiliehuse eller de blev muret op af letklinkerblokke. Betonen var dog af en væsentlig bedre kvalitet end den beton, der f.eks. er brugt i bungalowen. Letklinkerblokken isolerer en smule i modsætning til betonen. Kældervæggene er på tykkelse med væggene i stueetagen, dvs. 30-35 cm.

Etageadskillelsen mellem kælder og stueetage er som regel et trægulv med isolering under. Isoleringen bør være mindst 75 mm tyk som krævet i Bygningsreglementet.

Kældergulvene er støbt på isolering med letklinker, grus eller singels under. Hvis der er letklinker under betongulvet, er der dog en smule isolering i dette lag.

Vedligehold

  • Tjek for revnerDu vedligeholder kældervægge og gulve ved at se efter revner og udbedre dem. Revner i kældervægge og gulve kan medføre indtrængende vand og radon.
  • Vælg diffusionsåben overfladebehandlingI stort set alle ældre kældre sker der en løbende tilførsel af fugt fra jorden til vægge og gulve. Denne fugt afgives primært indadtil og skal kunne fordampe hurtigt, så der ikke opstår skimmelsvamp. Derfor bør du principielt ikke bruge overfladebehandlinger/beklædninger og belægninger i kældre, hvis de standser fugtafgivelsen eller består af organiske materialer. Det kan give skimmelsvamp bag laget. Overfladebehandling af vægge og belægninger på gulve skal være uorganiske og diffusionsåbne.
  • Sørg for opvarmning og ventilationDet er vigtigt at sørge for tilpas opvarmning og effektiv ventilation, så fugt fra væg- og gulvoverflader kan slippe ud.
  • Stil ikke noget op af væggenMøbler og det, der opbevares i kælderen, må ikke være i tæt kontakt med gulve og vægge.

Gulv

Gulvbelægning kan være en uglaseret flisebelægning, f.eks. teglfliser. Fliserne skal fuldklæbes. Det gør man typisk ved at bruge den såkaldte buttering-/floating-metode, hvor fliseklæberen påføres både beton og flisens bagside, så du opnår 100 % klæberdækning uden hulrum. Fugerne skal også være helt fyldte.

Vægge

Da kældervægge ofte indeholder vandopløselige salte, f.eks. fra opstigende grundfugt, kan du med fordel bruge et saneringspudssystem ved reparation. Dette system er specielt udviklet til, i en vis grad at kunne indeholde salte og optage det tryk, der dannes, når saltene udfælder. Hvis saneringspudssystemet malerbehandles, nedsættes fordampningsmuligheden, og det øger risikoen for, at saltene kommer synligt frem på overfladen, hvor de typisk skaber forvitringer. Enkelte producenter tillader dog, at der bruges silikatmaling. Et billigere alternativ til saneringspudssystemet er:

  • at bruge en 13 % kalkmørtel, som efterlades uden yderligere behandling. Hvis du ikke kan acceptere dette af æstetiske årsager, kan du foretage en kalkning.
  • at nedhugge alt puds og efterlade væggen uden overfladebehandling.

Forbedringer

Efterisoleringen sker nedefra. Det betyder, at der bliver lavere til loftet i kælderen, med mindre den bygges ind i etageadskillesen. 

  • Isoler kun, hvis der ikke er tegn på fugtDu bør få efterisoleret dit gulv i stueetagen, hvis kælderen er uopvarmet. Dog kun, hvis kælderen ikke viser tegn på fugt eller skimmelsvamp.
  • Maksimalt 150 mmDu bør maksimalt efterisolere med det, der svarer til 150 mm isolering. Hvis der er 75 mm i forvejen, bør du altså tilføje 75 mm.
    Isolering af gulv over uopvarmet kælder

    Isolering af gulv over uopvarmet kælder

    Hvis gulvet over din uopvarmede kælder er isoleret med mindre end 100 mm bør du efterisolere det. Du sparer penge på din varmeregning og får et bedre indeklima.

Uopvarmet kælder

Læs mere

Opvarmet kælder

Opvarmet kælder

Få af husene fra slutningen af 1970’erne og starten af 80’erne blev opført med fuld eller delvis kælder.

Opvarmet kælder

Opvarmet kælder

Opvarmet kælder

Væggene blev enten støbt direkte mod jord ligesom i tidligere enfamiliehuse eller de blev muret op af letklinkerblokke. Betonen var dog af en væsentlig bedre kvalitet end den beton, der f.eks. er brugt i bungalowen. Letklinkerblokken isolerer en smule i modsætning til betonen. Kældervæggene er på tykkelse med væggene i stueetagen, dvs. 30-35 cm.

Kældergulvene er støbt på isolering med letklinker, grus eller singels under. Hvis der er letklinker under betongulvet, er der dog en smule isolering i dette lag.

Vedligehold

  • Tjek for revnerDu vedligeholder kældervægge og gulve ved at se efter revner og udbedre dem. Revner i kældervægge og gulve kan medføre indtrængende vand og radon.
  • Vælg diffusionsåben overfladebehandlingI stort set alle ældre kældre sker der en løbende tilførsel af fugt fra jorden til vægge og gulve. Denne fugt afgives primært indadtil og skal kunne fordampe hurtigt, så der ikke opstår skimmelsvamp. Derfor bør du principielt ikke bruge overfladebehandlinger/beklædninger og belægninger i kældre, hvis de standser fugtafgivelsen eller består af organiske materialer. Det kan give skimmelsvamp bag laget. Overfladebehandling af vægge og belægninger på gulve skal være uorganiske og diffusionsåbne.
  • Sørg for opvarmning og ventilationDet er vigtigt at sørge for tilpas opvarmning og effektiv ventilation, så fugt fra væg- og gulvoverflader kan slippe ud.
  • Stil ikke noget op af væggenMøbler og det, der opbevares i kælderen, må ikke være i tæt kontakt med gulve og vægge.

Gulv

Gulvbelægning kan være en uglaseret flisebelægning, f.eks. teglfliser. Fliserne skal fuldklæbes. Det gør man typisk ved at bruge den såkaldte buttering-/floating-metode, hvor fliseklæberen påføres både beton og flisens bagside, så du opnår 100 % klæberdækning uden hulrum. Fugerne skal også være helt fyldte.

Vægge

Da kældervægge ofte indeholder vandopløselige salte, f.eks. fra opstigende grundfugt, kan du med fordel bruge et saneringspudssystem ved reparation. Dette system er specielt udviklet til, i en vis grad at kunne indeholde salte og optage det tryk, der dannes, når saltene udfælder. Hvis saneringspudssystemet malerbehandles, nedsættes fordampningsmuligheden, og det øger risikoen for, at saltene kommer synligt frem på overfladen, hvor de typisk skaber forvitringer. Enkelte producenter tillader dog, at der bruges silikatmaling. Et billigere alternativ til saneringspudssystemet er:

  • at bruge en 13 % kalkmørtel, som efterlades uden yderligere behandling. Hvis du ikke kan acceptere dette af æstetiske årsager, kan du foretage en kalkning.
  • at nedhugge alt puds og efterlade væggen uden overfladebehandling.

Forbedringer

Hvis du skal bruge kælderen til ikke fugtplagede sekundære rum som værksted, vaske-/tørrerum, opbevaring osv., bør du efterisolere både kældervæggene og -gulvet. Du bør ikke isolere eller beklæde dine kældervægge indefra pga. de fugtforhold, der er i en kælder. Fugten vil nemlig fortsat trænge ind ude fra jorden.

Isoler kældervæggen - udefra

Kældervægge fra disse år burde være isoleret, så det svarer til 95 mm isolering, som var Bygningsreglementets krav. Hvis de ikke er det, kan du isolere kældervæggene udefra. Kælderydervægge er normalt støbt af beton eller muret op af letklinkerblokke, og det giver ofte fugtproblemer. Derfor bør du efterisolere din opvarmede kælder udefra, da det vil gøre kældervæggen tør og varm. 

  • Brug en autoriseret kloakmesterArbejdet bør udføres af en autoriseret kloakmester. Han ved, hvornår han er nødt til at involvere en rådgivende ingeniør eller en geotekniker for at sikre husets stabilitet og undersøge undergrunds- og grundvandsforhold.
  • Etabler dræn samtidigNår du alligevel graver for at isolere, bør du samtidig få etableret dræn. Hvis der skal indhentes myndighedsgodkendelse af omfangsdrænet, klarer kloakmesteren også det.
  • Vælg diffusionsåben isoleringIsoleringen bør være diffusionsåben, så fugten i kældervæggen kan tørres ud både udad og indadtil. Det tager ca. 2 år, før væggen er tør. 
    Isolering af kældervæg, udefra

    Isolering af kældervæg, udefra

    Hvis din kælder er opvarmet, og kældervæggen har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at efterisolere den. Det mindsker varmetabet, så du både sparer penge på varmeregningen og får et bedre indeklima.

Undgå at isolere indefra

Du bør ikke isolere eller beklæde dine kældervægge indefra pga. de fugtforhold, der er i typehusets kældervægge. Indvendig efterisolering medfører stor risiko for efterfølgende problemer med fugt og skimmelsvamp, fordi fugten fortsat trænger ind ude fra jorden.

Isoler kældergulvet

Kældergulve er normalt støbt af beton og er med ca. 50 mm isolering under betonen. Isoleringslaget kan bestå af den dobbelte tykkelse letklinker (leca), der isolerer ca. halvt så godt som isolering. Da isoleringen ligger direkte på jorden, er den som regel fugtig. Letklinkerne er forhåbentlig coatede, så de ikke er det.

Du kan kun opnå den anbefalede isoleringstykkelse, hvis du får brudt det nuværende kældergulv op. Det vil desuden nedsætte varmetabet og måske fjerne evt. problemer med fugt i kældergulvene.

  • Isoler når du alligevel bryder gulvet opDu bør efterisolere kældergulvet, hvis det alligevel skal brydes op f.eks. i forbindelse med vand i kælderen, ny kloak, forøgelse af loftshøjde eller lignende.
  • Rentabel isoleringstykkelseDen rentable isoleringstykkelse vil altid være den, der svarer til det stykke, som fundamentet stikker under kældergulvet, da det er dyrt at få håndværkere til at understøbe kældervæggene. Hvis fundamenterne ikke stikker ret langt ned, er det en fordel at udføre det kapillarbrydende lag under isoleringen og betongulvet i et godt isolerende materiale f.eks. perlite i stedet for bare i lecanødder eller sten. Så vil det nemlig hjælpe til med at isolere, når det er tørt.
    Isolering af kældergulv

    Isolering af kældergulv

    Hvis gulvet i din kælder har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at efterisolere det. Det sparer penge på varmeregningen, og du får et mere behageligt indeklima.

Opvarmet kælder

Læs mere

Fundament og kælder