Typehus 1977 - 84

Typehus 1977 - 84

Typehus 1977 - 84

Typehus 1977 - 84

Typehus 1977 - 84

Typehusene fra slutningen af 1970’erne førte tidligere årtiers præfabrikerede boliger videre. Dog blev husene i løbet af 1970’erne større, så det gennemsnitlige parcelhus omkring 1974 var på 143 m2. Hovedparten af typehusene er i 1 plan med en smule hældning på taget. De er ofte rektangulære, men kan have en vinkel på.
  •  
  •  
TYPEHUSE 1977 - 84 I DANMARK
BYGGEÅR
TYPISK ENERGIMÆRKE
MULIG FORBEDRING
46.000
1977-84
C-D
energipotentiale typehuset 1977-84

 

Energiforbrug

Energiforbrug

Typehuset fra perioden 1977 - 84 er som regel mærket med energimærke C-D - eller C hvis de allerede er energirenoveret.

1. Klimaskærm

Din boligs klimaskærm (dvs. tag, ydervægge, vinduer osv.) er det, der betyder mest for din varmeregning. Hvis du isolerer og skifter eller renoverer dine vinduer, er du godt på vej mod en lavere varmeregning.

Her slipper varmen typisk ud af huset

Her slipper varmen typisk ud af huset

Typiske forbedringer

Her kan du se, hvilke energiforbedringer energikonsulenterne som regel anbefaler i typehuset fra perioden 1977 - 84 - sorteret efter, hvilken forbedring der bliver anbefalet oftest.

  1. Isolering af loft
  2. Udskiftning eller energiforbedring af vinduer
  3. Udskiftning af yderdøre

Det kan du gøre

Vælg bygningsdel på tegningen i toppen af siden, og få overblik over, hvad du kan gøre. Alle forbedringer er linket til en energiløsning, der er en beskrivelse af, hvordan du kan forbedre din bolig med fokus på både energiforbrug og byggeteknisk korrekte løsninger. I energiløsningen kan du også se, hvor meget du kan spare.

Energikrav

Når du renoverer din bolig, skal ændringerne overholde Bygningsreglementets mindstekrav. Kravene varierer, afhængig af hvad du skal i gang med.

2. Installationer

Når din bolig er tæt og holder varmen inde, kan du kigge på din opvarmningsform og dit varmesystem. Måske kan du spare ved at optimere anlæggets drift eller supplere med f.eks. solvarme og solceller.

Typiske forbedringer af installationerne

Her kan du se, hvilke energiforbedringer energikonsulenterne som regel anbefaler i typehuset fra perioden 1977 - 84 - sorteret efter, hvilken forbedring der bliver anbefalet oftest.

  1. Installation af solcelleanlæg
  2. Isolering af varme- og varmtvandsrør
  3. Installation af automatik på varmeanlægget
  4. Installation af varmepumpe
  5. Udskiftning af cirkulationspumper

Det kan du gøre

Vælg bygningsdel på tegningen i toppen af siden, og få overblik over, hvad du kan gøre. Alle forbedringer er linket til en energiløsning, der er en beskrivelse af, hvordan du kan forbedre din bolig med fokus på både energiforbrug og byggeteknisk korrekte løsninger. I energiløsningen kan du også se, hvor meget du kan spare.

Energikrav

Når du renoverer din bolig, skal ændringerne overholde Bygningsreglementets mindstekrav. Kravene varierer, afhængig af hvad du skal i gang med.

3. Vaner

Der kan være en del at spare ved at være opmærksom på dine energivaner. Skruer du f.eks. ned for varmen om natten, og når du ikke er hjemme?

Gode råd, som hjælper dig til en lavere varme- og elregning.

Energimærkning

Typehuset fra perioden 1977 - 84 har typisk energimærke C-D. Energimærket viser boligens energimæssige tilstand ud fra en samlet vurdering af huset på en skala fra A til G. Du kan hæve energimærke C-D til C, hvis du gennemfører energimærkningens forslag til energiforbedringer.

Energimærkning

Huse bliver typisk kun energimærket, hvis de skal sælges eller lejes ud i mere end 4 uger.

Energiforbrug

Det gode forløb for en renovering

Det gode forløb for en renovering

Det er en god idé at forstå det forløb, du skal igennem – uanset om du blot skal skifte et vindue eller bygge halvdelen af huset om.

Det gode forløb for en renovering

Det gode forløb for en renovering

Det gode forløb for en renovering

1Fra tanke til projektidé
2Fra idé til projekt
3Fra projekt til resultat

Søg inspiration

Før du renoverer eller moderniserer din bolig, er det en god idé at søge inspiration og viden, f.eks.:

  • hos en lokal arkitekt eller Danskeboligarkitekter.dk– eksempler på, hvordan du kan tænke arkitekturen ind i renoveringsprojektet Danskeboligarkitekter.dk
  • Casebanken se, hvad andre har gjort, og hvad de har fået ud af det Casebanken
  • hos Bolius – bred information om vedligehold og renovering
  • i energimærket – en liste over rentable energiforbedringer, du kan bruge, hvis dit hus er energimærket Find husets energimærke

Hvis du vil se eksempler på energirenoveringer, kan du I vores film se eksempler på f.eks. isolering af skunk eller udskiftning af vinduer. 

Saml data ind

Find de forskellige tal og fakta frem. Lån, energiforbrug, rådighedsbeløb, friværdi osv. 

  • Husets tilstandHvis du lige har overtaget huset, har du både en tilstandsrapport og en energimærkningsrapport med værdifulde informationer om husets tilstand.
    Find energimærke og rapport
  • EnergiforbrugetSe på, om du bruger mere eller mindre varme end forventet for et hus som dit.
    Typisk varmeforbrug
  • Din økonomiOvervej, hvor meget du har råd til at investere i huset. Måske kan du allerede nu få en forhåndsgodkendelse til et energirenoveringslån.
  • Dit behovFå sat ord på dit/jeres behov. Er det f.eks. bedre indeklima, mere plads eller noget helt tredje.

Fra god idé til bedre idé

Sammenhold dine drømme med de faktiske muligheder – både i forhold til din boligs tilstand, dine ønsker og din økonomi.

Overvej, om du vil benytte en rådgiver. Det er en god idé at have en rådgiver, særligt hvis:

  • du overvejer et større renoveringsprojekt
  • du vil have råd og inspiration til, hvilke muligheder der er i din bolig
  • du vil have hjælp med at kortlægge boligens energimæssige tilstand
  • du vil have hjælp til at konkretisere dine ideer
  • du vil have hjælp til at udarbejde et skitseprojekt
  • du vil have hjælp til projektering og til at få gennemført projektet.

Det kan lette dig for en del arbejde, give dig større tryghed, hæve kvaliteten og værdien af huset og spare dig for unødige og uforudsete udgifter.

Konkretiser og beskriv

Nu skal du konkretisere dit projekt med en overordnet beskrivelse - i tegninger og tekst. Hvordan og hvor i huset du vil renovere, hvilke materialer du vil bruge osv. Overvej også, hvornår på året projektet skal udføres. Beskrivelsen kan være starten på en eventuel ansøgning til en byggetilladelse.

Brug energiløsningerne – de indeholder detaljerede beskrivelser af, hvordan du forbedrer din bolig med fokus på både energiforbrug og byggeteknisk korrekte løsninger.

Lovgivning og tilladelser

  • Undersøg, om der er servitutter eller lokalplaner, du skal tage højde for.
  • Tjek Bygningsreglementet for relevante lovkrav, og find ud af, om du skal have en byggetilladelse. Til en byggetilladelse skal du bruge målfaste tegninger og beskrivelser af projektet.
  • Få de fleste detaljer på plads, inden du søger om byggetilladelse.
  • Gennemgå dit projekt sammen med eventuelle rådgivere inden du sender det ind til myndigheden.

Indhent tilbud

Få flere tilbud på dit projekt. Sørg for, at tilbuddene kan sammenlignes, så du får den bedste løsning. En udførlig tilbudsliste med detaljeret tegningsmateriale, tidsplan, oplysninger om nødvendige godkendelser og tilladelser – f.eks. fra kommunen osv. - sikrer dig mod overraskelser senere i forløbet.

Det er dig som bygherre, der skal indgå aftaler med håndværkere, inden du sætter en byggeopgave i gang. Hvis du har en totalentreprenør, indgår de alle relevante aftaler med de håndværkere, der skal stå for byggearbejdet.

Tilskud og fradrag

Du kan få tilskud til energivenlige renoveringer eller rådgivning om, hvor du kan energiforbedre din bolig. Du skal indgå aftalen om tilskud, INDEN arbejdet går i gang.

Med håndværkerfradraget kan du desuden trække arbejdslønnen til energiforbedringer af din bolig fra i skat.

 

Gennemfør projektet

Hold et opstartsmøde med håndværkere og eventuelle rådgivere. Hvis du selv styrer processen, er det vigtigt, at du:

  • fører tilsyn undervejs med både kvalitet, tid og pris
  • holder et vågent øje med tidsplanen
  • sørger for, at der løbende er byggemøder og kvalitetssikring af arbejdet, så fejl undgås eller udbedres hurtigt
  • sørger for, at der foregår en kontrolleret affaldssortering i adskilte affaldscontainere.

Aflevering

Når arbejdet er afsluttet, er det vigtigt, at der er en komplet gennemgang af løsningen for at sikre, at alt blevet som aftalt. Og sørg for, at evt. mangler bliver udbedret, inden den endelige afregning.

Drift og adfærd

Hvis du har fået installeret nyt varme- eller ventilationsanlæg, bør du tegne serviceordninger, så anlægget kan blive kontrolleret jævnligt. 

Du kan også tjekke dit energiforbrug med mellemrum, så du kan se, om det er på et forventet niveau.

1 of 3

Det gode forløb for en renovering

Læs mere

Bæredygtig renovering

Bæredygtig renovering

Bæredygtig renovering handler om at tænke langsigtet, i forhold til renovering, drift og vedligehold af boligen.

Bæredygtig renovering

Bæredygtig renovering

Bæredygtig renovering

Hvad er bæredygtighed?

Bæredygtighed handler om ikke at forbruge flere af naturens ressourcer end nødvendigt.

Bæredygtighed i byggeri og renovering kan deles op i nedenstående:

Miljømæssig kvalitetMiljømæssig kvalitet

Den miljømæssige kvalitet vedrører natur, miljø, klima og ressourcer og omfatter bl.a.:

  • Optimal udnyttelse af ressourcerSikrer mindst muligt bygningsaffald og optimerer genanvendelse af materialer for atundgå deponi (ophobning) eller forbrænding.
  • Produktion med lave miljøomkostningerDet er vigtigt, at materialerne bliver produceret med lave miljøomkostninger og så vidt muligt uden brug af problematiske stoffer.
  • Energirigtig driftNår byggeri og renovering bliver gennemført med tanke på energiforbruget, giver det en energirigtig drift i fremtiden.

Social kvalitetSocial kvalitet

Social kvalitet vedrører menneskers sundhed og trivsel og omfatter bl.a.:

  • Et godt indeklima uden skadelige stofferFokus på brug af materialer, der ikke afgiver sundhedsskadelige stoffer.
  • Gode lysforholdDagslys påvirker humør, indlæringsevne og produktivitet. Derfor er det en god idé at udnytte dagslyset optimalt.

Økonomisk kvalitetØkonomisk kvalitet

Økonomisk kvalitet omfatter de økonomiske aspekter ved byggeri/renovering og omfatter bl.a.:

  • Stabil driftsøkonomiEn bolig med et lavt energibehov, som er udført i holdbare materialer, der er lette og billige at vedligeholde, giver en mere stabil driftsøkonomi.
  • Værdistabilitet over tidMindre energiforbrug ruster boligen mod energiprisstigninger, og med et bedre energimærke vil boligen stå stærkere på boligmarkedet.

Det kan du selv gøre

Hvis din bolig trænger til at blive renoveret, kan du tænke bæredygtighed ind flere steder i processen.

Når du renoverer eller bygger ud

Klimaskærmen – bygningens skal

  • IsoleringNår du efterisolerer, forbedrer du indeklimaet og sænker din varmeregning.
  • Ventilation og luftskifteEn tæt bolig har mindre naturligt luftskifte, og et ventilationssystem kan derfor være en god ide for at forebygge et dårligt indeklima.
  • SamlingerHvis materialerne er samlet på en måde, hvor de nemt kan skilles ad, tages ud og erstattes, er det betydeligt billigere at vedligeholde bygningen.
  • BeskyttelseDet kan være en god ide med et stort tagudhæng eller en anden form for afvanding og skygge, der skåner ydervæggene mod vind og vejr.
  • OverfladebehandlingVælg overfladebehandling, som er mærket med f.eks. EcoLabel, Svanen eller lignende.

Varme og el

  • VarmekildeEn ny og mere energieffektiv varmekilde tjener sig ofte hurtigt hjem via en mindre varmeregning.
  • Vedvarende energikilderVedvarende energikilder som solvarme og solceller kan bidrage til opvarmning og CO2-venlig strøm.
  • SolafskærmningSolafskærmning er vigtig for at undgå overophedning – særligt i boliger med store, solvendte glasarealer. 

Når du vælger materialer

  • Produktion og forarbejdningVælg et materiale, som er produceret med lave miljøomkostninger. Kig f.eks. efter træ, som er FSC-certificeret. Og vælg materialer, som ikke er sammensat af mange forskellige råmaterialer.
  • TransportVælg et lokalt materiale fremfor et materiale, der skal transporteres over store distancer.
  • Type materialeVælg tunge materialer, som varmes langsomt op og køles langsomt ned – det gør det nemmere at regulere temperaturen indenfor.

I pdf’en ’Bæredygtige materialer’ kan du læse om bæredygtige konstruktionsmaterialer, overfladebelægninger og -behandlinger, isolering og installationer.

Når du bortskaffer materialer

  • SpildVælg et bygnings(dels)design, som ikke kræver mange tilskæringer, og derved giver meget spild, og som er pakket i bæredygtig emballage.
  • GenbrugDer er ofte flere materialer i en nedrivning, som kan genbruges direkte. Bed entreprenøren om at lade flest mulige materialer gå til genbrug. Medregn udgift til afrensning.
  • AffaldshåndteringDet er bedst for miljøet, at materialerne sorteres på en miljøcentral (affaldscentral). Når du køber materialet, så tænk på, om det kan genbruges, eller om det kun kan knuses eller brændes. 

Mere om bæredygtig renovering

Bæredygtig renovering

Læs mere

Om typehuset 1977 - 84

Om typehuset 1977 - 84

Typehuset er typisk i 1 plan med enten lette eller tunge ydervægge eller en kombination af de 2. Det kan dog også være i 1½ plan. Husene har typisk toilet, badeværelse, køkken og bryggers og opvarmes med centralvarme.

Om typehuset 1977 - 84

Om typehuset 1977 - 84

Om typehuset 1977 - 84

Historik

Der blev ikke bygget ret mange nye huse i dette tidsrum – ca. 6.000 om året. Det skyldtes bl.a., at inflationen var meget lille, realkreditlånene havde meget høj rente, og ejendomsskatterne steg voldsomt.

Byggeriet i 1980’erne var præget af individualitet, og det nybyggede parcelhus mistede sin alemnyttige betydning. I samme periode var det desuden sjældent, at en arkitekt blev inddraget i forbindelse med private boligbyggerier. Derfor er der ikke så mange arkitektonisk interessante huse fra perioden.

Energiforbrug

Oliekrisen og de stigende energipriser øgede fokus på boligernes energiforbrug. De første lavenergihuse begyndte at dukke op allerede i midten af 1970’erne, og huse på 1½ etage med sadeltag blev igen populære, da hustypens kompakte form reducerede energiforbruget.

Fra slutningen af 1970’erne og frem fortsatte man med at forbedre husenes isolering. Der kom også færre vinduer, og vinduerne blev mindre for at spare energi og holde på varmen. Denne type arkitektur bliver ofte omtalt som ”glughulsarkitektur”.

Tegninger over huset

Mange kommuner har deres byggesagsarkiver offentligt tilgængelige f.eks. på kommunens egen hjemmeside. Her kan du finde de oprindelige tegninger, beregninger osv. Hvis der er bygget til huset, kan du også finde det her – eller hvis huset har skiftet varmekilde.

Her finder du typehuset 1977 - 84

Husene fra starten af 1980’erne ligger enten i områder, der er udstykket tidligere, dvs. blandt ældre huse, eller i mindre typehuskvarterer lidt længere ude af byerne end typehuskvartererne fra 1960’erne og 70’erne.

Husets opbygning og facon

Arkitektonisk var lavenergitypehuset et utraditionelt hus, hvor taget blev et selvstændigt element, udformet som et stort trekantet volumen også kaldet et ”Toblerone-tag”, placeret på husets langsgående mure. Den kompakte form sparede energi, og det store udhæng beskyttede vinduer og træværk.

Husene er normalt omkring 130-160 m2. Hovedparten af typehusene er i 1 plan med en smule hældning på taget. De er ofte rektangulære, men kan have en vinkel på. De kan have en 1. sal. I nogle tilfælde er den uudnyttet, men inddrages til beboelse senere. Typehusene har sjældent kælder.

En mere radikal udgave af 1½-planshuset er A-huset, hvor taget fortsætter ned forbi stueplanet – somme tider næsten helt ned til jorden. Inspireret af de tæt-lave bebyggelser, som rækkehuse, dobbelthuse, kædehuse og lign., kom der atter karnapper og udhuse på for at få husene til at se levende og selvgroede ud.

I løbet af 1970’erne blev typehusene større og blev inddelt i en voksen- og en børneafdeling. Inspireret af tidens kollektiver gjorde alrummet, der kombinerede køkken, spiseplads og stue, sit indtog i de danske hjem. I de nye 1½-etageshuse fik børnene underetagen med alrummet, mens forældresoveværelset og stuen blev flyttet op på 1. salen..

Materialer

Materialerne i typehusene varierer meget, og der er mange forskellige udtryk i samme område. Husene kan være i gule eller røde mursten, og træværket kan være malet i forskellige farver. Man begyndte at tilsætte farvestoffer, så murstenene kunne fremstilles i andre farver end de traditionelle røde eller gule. F.eks. vandt mokkafarvede mursten frem i løbet af 1980’erne.

Den industrielle udvikling fik stor indflydelse på byggeprocessen og håndværkets udvikling i løbet af 1960’erne og 70’erne. Alle materialer blev fabriksfremstillet, hvilket var med til at øge produktiviteten meget. Dette fik også en indvirkning på materialernes udtryk. Mursten og teglsten blev glattere og mere ensartede i overfladen end tidligere tiders mursten, som havde mere struktur og variation.

Bygningsdele

  • TagTaget har som regel hældning og er af eternit eller betonteglsten.
  • YdervæggeHusene har hovedsageligt tungeydervægge bestående af en formur af murværk og en bagmur i letbeton. De lette ydervægge er mindre almindelige end i 1960’erne og 70’erne, men kan findes mellem vinduerne og i gavlene. 1970’ernes typehusfacader er ofte beklædt med brædder, fordi det var både billigere og hurtigere end den dyre, murede ydervæg. Træbeklædningen blev især brugt på husets gavltrekanter og under vinduer.
  • VinduerVinduerne er oprindeligt termoruder.
  • TilbygningerForskellige tilbygninger som carporte, udestuer og overdækninger – de såkaldte ”velfærdsknaster” – begyndte at dukke op på typehusgrundene i løbet af 1980’erne. 

Varme og el

  • OpvarmningTypehuset er født med centralvarme, dvs. en kedel i bryggerset eller i kælderen, og rør der leverer varmen til radiatorerne i de enkelte rum. Kedlen var oprindeligt til afbrænding af olie, da typehusene er bygget, inden det blev almindeligt med naturgas i Danmark. Mange af oliefyrene er senere konverteret til gasfyr. En del af husene er opført i fjernvarmeområder og har derfor haft fjernvarme fra starten. Afhængigt af hvilket fjernvarmeværk, huset hører under, er fjernvarmen enten direkte eller indirekte. Nogle af husene havde oprindelig elvarme.
  • VentilationTypehuset er naturligt ventileret med frisk luft ind gennem enten vinduerne eller ventiler i facaderne i alle opholdsrum. Den brugte luft ledes ud gennem lodrette aftræk i toilet, bad, køkken og bryggers.
  • ElintallationerDer var flere elinstallationer end i tidligere tiders huse. Der er en del stikkontakter i alle rum, men måske ikke nok til en moderne families forbrug af elektronik.

Om typehuset 1977 - 84

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Hvis du vil vide mere.
  • IndeklimaEt godt indeklima afhænger bl.a. af byggematerialer, antal og placering af vinduer og af, hvordan huset opvarmes og udluftes.
  • SikkerhedHusets skal være konstrueret, så det sikrer beboerne mod unødvendig fare og så det kan modstå belastninger fra miljøet:
  • TilgængelighedTænk tilgængelighed ind fra starten, så det indgår som en naturlig del af bygningen og ikke fremstår som specialhjælp til personer med funktionsnedsættelser.
  • KlimasikringTemperaturen i Danmark er steget med 1,5 °C siden 1873. I samme periode er nedbøren steget med 15 %. Vindforhold og vandstande har også ændret sig, og vi oplever oftere nye varmerekorder. Som boligejer er der meget, du selv kan gøre for at klimasikre din matrikel og dit hus og dermed minimere risikoen ved oversvømmelser og stormvejr.

Tag en arkitekt med på råd

En arkitekt kan ikke bare hjælpe dig med at bevare landhusets stil under renovering/ombygning. Han kan også fungere som støtte på det kreative og idemæssige plan, forhandle med håndværkere og træffe de rette beslutninger for din bolig, så du opnår det ønskede resultat.

Endelig kan en arkitekt gøre din byggeproces nemmere og mere overskuelig og sikre dig mod byggesjusk. Ved en større renovering er det en god idé, at benytte en rådgiver.

Har du et højt varmeforbrug?

Typehus 1977 - 84