Typehus 1977 - 84

Historik

Der blev ikke bygget ret mange nye huse i dette tidsrum – ca. 6.000 om året. Det skyldtes bl.a., at inflationen var meget lille, realkreditlånene havde meget høj rente, og ejendomsskatterne steg voldsomt.

Byggeriet i 1980’erne var præget af individualitet, og det nybyggede parcelhus mistede sin alemnyttige betydning. I samme periode var det desuden sjældent, at en arkitekt blev inddraget i forbindelse med private boligbyggerier. Derfor er der ikke så mange arkitektonisk interessante huse fra perioden.

Energiforbrug

Oliekrisen og de stigende energipriser øgede fokus på boligernes energiforbrug. De første lavenergihuse begyndte at dukke op allerede i midten af 1970’erne, og huse på 1½ etage med sadeltag blev igen populære, da hustypens kompakte form reducerede energiforbruget.

Fra slutningen af 1970’erne og frem fortsatte man med at forbedre husenes isolering. Der kom også færre vinduer, og vinduerne blev mindre for at spare energi og holde på varmen. Denne type arkitektur bliver ofte omtalt som ”glughulsarkitektur”.

Tegninger over huset

Mange kommuner har deres byggesagsarkiver offentligt tilgængelige f.eks. på kommunens egen hjemmeside. Her kan du finde de oprindelige tegninger, beregninger osv. Hvis der er bygget til huset, kan du også finde det her – eller hvis huset har skiftet varmekilde.

Her finder du typehuset 1977 - 84

Husene fra starten af 1980’erne ligger enten i områder, der er udstykket tidligere, dvs. blandt ældre huse, eller i mindre typehuskvarterer lidt længere ude af byerne end typehuskvartererne fra 1960’erne og 70’erne.

Husets opbygning og facon

Arkitektonisk var lavenergitypehuset et utraditionelt hus, hvor taget blev et selvstændigt element, udformet som et stort trekantet volumen også kaldet et ”Toblerone-tag”, placeret på husets langsgående mure. Den kompakte form sparede energi, og det store udhæng beskyttede vinduer og træværk.

Husene er normalt omkring 130-160 m2. Hovedparten af typehusene er i 1 plan med en smule hældning på taget. De er ofte rektangulære, men kan have en vinkel på. De kan have en 1. sal. I nogle tilfælde er den uudnyttet, men inddrages til beboelse senere. Typehusene har sjældent kælder.

En mere radikal udgave af 1½-planshuset er A-huset, hvor taget fortsætter ned forbi stueplanet – somme tider næsten helt ned til jorden. Inspireret af de tæt-lave bebyggelser, som rækkehuse, dobbelthuse, kædehuse og lign., kom der atter karnapper og udhuse på for at få husene til at se levende og selvgroede ud.

I løbet af 1970’erne blev typehusene større og blev inddelt i en voksen- og en børneafdeling. Inspireret af tidens kollektiver gjorde alrummet, der kombinerede køkken, spiseplads og stue, sit indtog i de danske hjem. I de nye 1½-etageshuse fik børnene underetagen med alrummet, mens forældresoveværelset og stuen blev flyttet op på 1. salen..

Materialer

Materialerne i typehusene varierer meget, og der er mange forskellige udtryk i samme område. Husene kan være i gule eller røde mursten, og træværket kan være malet i forskellige farver. Man begyndte at tilsætte farvestoffer, så murstenene kunne fremstilles i andre farver end de traditionelle røde eller gule. F.eks. vandt mokkafarvede mursten frem i løbet af 1980’erne.

Den industrielle udvikling fik stor indflydelse på byggeprocessen og håndværkets udvikling i løbet af 1960’erne og 70’erne. Alle materialer blev fabriksfremstillet, hvilket var med til at øge produktiviteten meget. Dette fik også en indvirkning på materialernes udtryk. Mursten og teglsten blev glattere og mere ensartede i overfladen end tidligere tiders mursten, som havde mere struktur og variation.

Bygningsdele

• TagTaget har som regel hældning og er af eternit eller betonteglsten.
• YdervæggeHusene har hovedsageligt tungeydervægge bestående af en formur af murværk og en bagmur i letbeton. De lette ydervægge er mindre almindelige end i 1960’erne og 70’erne, men kan findes mellem vinduerne og i gavlene. 1970’ernes typehusfacader er ofte beklædt med brædder, fordi det var både billigere og hurtigere end den dyre, murede ydervæg. Træbeklædningen blev især brugt på husets gavltrekanter og under vinduer.
• VinduerVinduerne er oprindeligt termoruder.
• TilbygningerForskellige tilbygninger som carporte, udestuer og overdækninger – de såkaldte ”velfærdsknaster” – begyndte at dukke op på typehusgrundene i løbet af 1980’erne. 

Varme og el

• OpvarmningTypehuset er født med centralvarme, dvs. en kedel i bryggerset eller i kælderen, og rør der leverer varmen til radiatorerne i de enkelte rum. Kedlen var oprindeligt til afbrænding af olie, da typehusene er bygget, inden det blev almindeligt med naturgas i Danmark. Mange af oliefyrene er senere konverteret til gasfyr. En del af husene er opført i fjernvarmeområder og har derfor haft fjernvarme fra starten. Afhængigt af hvilket fjernvarmeværk, huset hører under, er fjernvarmen enten direkte eller indirekte. Nogle af husene havde oprindelig elvarme.
• VentilationTypehuset er naturligt ventileret med frisk luft ind gennem enten vinduerne eller ventiler i facaderne i alle opholdsrum. Den brugte luft ledes ud gennem lodrette aftræk i toilet, bad, køkken og bryggers.
• ElintallationerDer var flere elinstallationer end i tidligere tiders huse. Der er en del stikkontakter i alle rum, men måske ikke nok til en moderne families forbrug af elektronik.