Vinduer og døre

Vinduer og døre

Vinduer og døre

Vinduer og døre

Vinduer og døre i typehus 1985-1997

Vinduer og døre i typehus 1985-1997

Typehuset er opført med vinduer med termoruder, som var standardproduktet på det tidspunkt. Det var almindeligt med skydedørspartier mod haven, så man opnåede en god forbindelse mellem ude og inde. I slutningen af perioden begyndte vinduerne at være med energiruder i stedet for termoruder.

Vinduerne fra disse år var af væsentlig bedre kvalitet end tidligere. Plastvinduer, træaluvinduer og hårdttræsvinduer vandt frem. Typehusene blev mere individuelle og tilpasset de enkelte brugeres behov og ønsker, og det påvirkede også valget af vinduer.

I Bygningsreglementet fra 1961 blev der stillet krav om, at vinduer skulle have en varmeisoleringsgrad svarende til 2 lag glas med 12 mm mellemrum. Det svarer til en termorude. Dette krav fortsatte i Bygningsreglementet fra 1977 og 1985 og blev først skærpet i Bygningsreglementet fra 1997.

Kravet til isoleringsevnen af vinduerne var altså fortsat det samme, men arealet af vindue i forhold til husets areal blev begrænset til 15 % i Bygningsreglementet fra 1985.

Vinduer og døre i typehus 1985-1997

Vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder

Typisk er husene udført med top- eller sidehængte 1-fagsvinduer, dvs. uden poster og sprosser, men vinduerne kunne også være opdelt af en post vandret eller både en lodret og en vandret post.

Vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder

Vinduespartierne kan også være faste eller oplukkelige med låger til frisklufttilførsel ved siden af. Små, kvadratiske vinduer blev meget almindelige i f.eks. badeværelser, hvilket fik husene af disse årgange til at blive kaldt ”glughuls-arkitektur”.

Nogle af hustyperne havde småsprossede vinduer. Det passer meget godt ind i stilen, hvis det er et træhus, men mindre godt i de murede huse.

Vinduer var oprindeligt malet i lyse farver – f.eks. hvidt eller lysegråt – der stod i kontrast til det typisk røde murværk. Huse med gule mursten havde som regel mørkebrune eller sorte vinduer som kontrast til de lyse sten. Typisk var vinduerne 1,20 x 1,20 meter og monteret i enten murværk eller træ på alle 4 sider – afhængigt af om det var et muret hus eller et træhus.

Materialer

  • FyrretræDe fleste huse blev stadig opført med trævinduer som i 1960’erne, 70’erne og start-80’erne. Vinduerne var typisk udført i skandinavisk fyrretræ og færdigmalede fra fabrik.

    Der var i starten af perioden stadig en tendens til, at træet i stort omfang bestod af splinttræ, som ikke er lige så godt til at modstå fugt som kernetræ. I slutningen af perioden blev det bedre, fordi vinduesbranchen fra 1994 stillede krav til imprægnering af træet, andelen af kernetræ, vinduets konstruktive opbygning og malerbehandlingen.

  • PlastikI 1980’erne begyndte plastvinduer at komme på markedet – de blev markedsført med, at de var vedligeholdelsesfrie. En del husejere foretrak dem i stedet for at skulle male vinduer med jævne mellemrum.

    Profilerne er fremstillet af PVC. De isolerer bedre en de øvrige profiler på markedet i disse år, da plasten typisk er delt op i mindre luftfyldte rum. Plastprofiler er ofte ret brede i det, så vinduerne var typisk en smule større for at få samme mængde lys ind og give et så godt som muligt udsyn.

  • TræaluminiumTræaluvinduer blev også almindelige, fordi de var nemmere at vedligeholde – så man kunne spare malerarbejdet med jævne mellemrum. Træaluvinduet består af træ på indersiden og en kappe af aluminium på ydersiden.

    Aluminiumet er vedligeholdelsesfrit og beskytter træet mod påvirkning fra vind og vejr. En anden fordel ved træaluvinduet er, at ramme- og karmkonstruktionen bliver smal, så man får mest muligt udsyn og solindfald.

  • Hårdtræ Hårdtræsvinduerne havde termoruder og sidst i perioden energiruder – og ikke som i 1930’erne til 50’erne, hvor de havde 1 lag glas. De er ret nemme at vedligeholde, fordi de kun skal oliebehandles. Det gør, at der er færre arbejdsgange end ved trævinduer, og man slipper for malerarbejdet.

Fuger

Fugerne omkring vinduerne bestod typisk af elastiske fuger med bagstopning af mineraluld, opskummet fugebånd eller lignende. Endelig kunne fugerne bestå af en asfaltimprægneret ekspanderende fuge.

Vedligehold

Trævinduer

  • Tjek tætningslisterKontroller og udskift evt. tætningslister – de beskytter både mod vand og træk.
  • Tjek træetTjek, om trærammen er i god eller dårlig stand. Det gør du ved forsigtigt at stikke en kniv i træet. Hvis den trænger ind uden problemer, er rammen i dårlig stand. Hvis den kun efterlader et mærke i overfladen, er træet sundt, og vinduesrammen kan holde mange år endnu. Hvis der er råd eller svamp i bundstykke eller glaslister, skal du erstatte det angrebne område med et nyt tilsvarende træstykke. 
  • Vedligehold overfladen Vinduets karm og ramme slibes og males/imprægneres efter behov. Især i mørkfarvede, sydvendte vinduer opstår der revner og sprækker, som kan medvirke til hurtigere nedbrydning af træet. Ved imprægnering er det vigtigt at bruge en oliebaseret overfladebehandling, som trænger ind i træet. Samtidig skal overfladebehandlingen foretages i perioder hvor træet er godt udtørret.

    Ved malede vinduer skal du fjerne løst, skallende maling og slibe konstruktionen, så urenheder og løse belægninger fjernes, inden du grunder og maler. Den videre behandling består af grunding og maling. Smør beslag og hængsler, så låse og lukketøj fungerer perfekt. Udskift evt. rustne beslag og skruer.

Plastvinduer

  • Tjek tætningslisterKontroller og udskift evt. tætningslister – de beskytter både mod vand og træk.
  • Tjek beslag og hængsler Smør beslag og hængsler, så låse og lukketøj fungerer perfekt. Udskift evt. rustne beslag og skruer.
  • Hold rammer og karme reneHold rammer og karme rene ved at vaske dem med f.eks. en autoshampoo.

Træaluvinduer

  • Tjek tætningslisterKontroller og udskift evt. tætningslister – de beskytter både mod vand og træk.
  • Tjek beslag og hængslerSmør beslag og hængsler, så låse og lukketøj fungerer perfekt. Udskift evt. rustne beslag og skruer.
  • Hold rammer og karme reneHold rammer og karme rene ved at vaske dem med f.eks. en autoshampoo.

Hårdttræsvinduer

  • Tjek tætningslisterKontroller og udskift evt. tætningslister – de beskytter både mod vand og træk. Smør beslag og hængsler, så låse og lukketøj fungerer perfekt. Udskift evt. rustne beslag og skruer.
  • Vedligehold overfladenAfhængig af træsort og krav til udseende kan du behandle overfladen på rammer og karme med imprægnerende olie med eller uden farvepigment. Gør det på et tidspunkt, hvor træværket er tørt.

    Slib træet med fint sandpapir inden behandlingen, og påfør olieimprægneringen med en klud eller pensel. Husk at tørre overskydende olie væk, hvis du bruger pensel.

Fuger

  • Tjek jævligt fugerneTjek jævnligt fugerne for huller og manglende vedhæftning. Ved mindre reparationer bør du bruge samme fugesystem som det oprindelige. Udskift fugerne, efterhånden som de bliver ”slidt” eller nedbrudt af vejr og vind og solens stråler.

Hvis du udskifter fugerne, børe du få monteret en 2-trinsfuge, som er diffusionsåben på ydersiden og diffusionstæt på indersiden af vinduet. Hvis huset er muret, kan du bruge en mørtelfuge. Hvis det er et træhus, vil den diffusionsåbne fuge som regel bestå af et fugebånd eller et bræt.

Forbedringer

Skift fra termoruder til energiruder

Hvis typehusets oprindelige vinduer er blevet vedligeholdt med f.eks. maling, så vinduet er i god stand, er den energi- og bæredygtighedsmæssigt bedste løsning at skifte termoruderne ud med energiruder. Forskellen på en termorude og en energirude er, at der i en energirude er en gas imellem de 2 lag glas (f.eks. argon eller krypton). I termoruden var der luft. Desuden har energiruden en usynlig belægning på glasset ind mod rummet. Belægningen reflekterer en stor del af varmen tilbage til rummet. Varmetabet er ca. 2½ gang så stort gennem en termorude som gennem en energirude. Det er et simpelt glarmesterarbejde og som regel altid rentabelt. Termorudens levetid er som oftest på det sidste, så det passer meget godt.
  • Tjek tætningslister og fugerDu bør tjekke tætningslister og fuger som beskrevet under vedligeholdelse. Det hjælper ikke ret meget på varmeregningen og komforten at udskifte ruden, hvis vinduet er utæt.
    Nye energiruder

    Fra termorude til energirude

    Hvis du har termoruder, og dine nuværende vinduesrammer er i fin stand, kan du udskifte ruderne til energiruder. Det er billigere end at udskifte hele vinduet, og det kan give en betydelig varmebesparelse. Men du sparer mest varme med et nyt vindue.

Skift hele vinduet

  • Skift kun hvis vinduet er i dårlig standDu bør udskifte ældre vinduer med termoruder til nye energivinduer, hvis trærammerne eller karmene er begyndt at rådne eller vise andre tegn på nedbrydning. Det samme gælder plastvinduer, som er nedslidte.
  • Skift tilbage til den oprindelige stilHvis vinduernes stil ikke er som den, huset oprindeligt blev opført med, bør du overveje at skifte tilbage til den oprindelige stil.
    Fra vinduer med termoruder til energivinduer

    Udskift vindue, som har termorude

    Hvis dine vinduer med termoruder er i dårlig stand, bør du udskifte dem med vinduer med energiruder. Så sparer du penge på varmeregningen og får et bedre indeklima.

Vinduer med termoruder

Læs mere

Solafskærmning

Solafskærmning

Hvis typehuset har store vinduespartier mod syd, bør du overveje en udvendig solafskærmning i form af markise eller lignende. Du kan også vælge vinduer med indbyggede persienner.

Solafskærmning

Solafskærmning

Solafskærmning

Det er vigtigt at bevare typehusets udtryk. Der er tænkt over paceringen af vinduer og døre, så bevar så vidt muligt dette. Af arkitekttoniske hensyn anbefales det ikke at opdele vinduerne, hverken lodret eller vandret. Hvis man ønsker dette, bør man tage en arkitekt med på råd.

Solafskærmning

Læs mere

Ventilationsvinduer eller russervinduer

Ventilationsvinduer eller russervinduer

Ventilationsvinduer eller russervinduer giver solvarmet naturlig ventilation, så man bruger mindre mekanisk ventilation.

Ventilationsvinduer eller russervinduer

Ventilationsvinduer eller russervinduer

Ventilationsvinduer eller russervinduer

Vinduerne bør helst sidde mod solen, og den luft, der kommer ind via vinduet, skal kunne komme ud et andet sted via naturlig opdrift. Spørg evt. en rådgiver.

Ventilationsvinduer eller russervinduer

Læs mere

Yderdøre

Yderdøre

Hæve-skydedøre, der forbandt husets stue med terrassen eller haven, var stadig almindelige. Husets hoveddør bestod også ofte af glas, men kunne også være en pladedør. Bryggersdøren kunne være af samme udformning som hoveddøren, men kunne også være mere enkel, f.eks. en pladedør.

Yderdøre

Yderdøre

Yderdøre

Døre var oprindeligt malet i lyse farver – f.eks. hvidt eller lysegråt – der stod i kontrast til det typisk røde murværk.

Vedligehold

Døre af træ

Tjek, om trærammen er i god eller dårlig stand. Det gør du ved forsigtigt at stikke en kniv i træet. Hvis den trænger ind uden problemer, er rammen i dårlig stand. Hvis den kun efterlader et mærke i overfladen, er træet sundt, og døren kan holde mange år endnu. Døren slibes og males/imprægneres efter behov. Ved imprægnering er det vigtigt at bruge en oliebaseret overfladebehandling, som trænger ind i træet. Samtidig skal overfladebehandlingen foretages i perioder hvor træet er godt udtørret.

Ved malede døre skal du fjerne løst, skallende maling og slibe konstruktionen, så urenheder og løse belægninger fjernes, inden du grunder og maler. Den videre behandling består af grunding og maling. Smør beslag og hængsler, så låse og lukketøj fungerer perfekt. Udskift evt. rustne beslag og skruer.

Øvrigt

  • Tjek tætningslisterKontroller og udskift evt. tætningslister – de beskytter både mod vand og træk.
  • Tjek beslag og hængslerSmør beslag og hængsler, så låse og lukketøj fungerer perfekt. Udskift evt. rustne beslag og skruer.
  • Tjek jævligt fugerneTjek jævnligt fugerne for huller og manglende vedhæftning. Ved mindre reparationer bør du bruge samme fugesystem som det oprindelige. Udskift fugerne, efterhånden som de bliver ”slidt” eller nedbrudt af vejr og vind og solens stråler.

Forbedringer

Du bør udskifte ældre og udtjente yderøre, der viser tegn på råd.

Skift yderdøren

  • Oprindelig stilHvis yderdørenes stil ikke er som dem, huset oprindeligt blev opført med, bør du overveje at skifte tilbage til den oprindelige stil.
  • EnergirigtigDe nye døre bør selvfølgelige holde så godt som muligt på varmen.
    Nye yderdøre

    Nye yderdøre

    Hvis dine yderdøre er utætte og viser tegn på råd eller anden nedbrydning, bør du skifte dem. Det vil give dig en lavere varmeregning og et bedre indeklima.

Yderdøre

Læs mere

Vinduer og døre