BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Vinduer og døre

Vinduer og døre

Vinduer og døre

Vinduer og døre

Vinduer og døre i typehus 2007-2015

Vinduer og døre i typehus 2007-2015

Vinduerne fra disse år var af væsentlig bedre kvalitet end tidligere. Plastvinduer, træaluvinduer og hårdttræsvinduer vandt frem.

Typehusene blev mere individuelle og tilpasset de enkelte brugeres behov og ønsker, og det påvirkede også valget af vinduer.

    Vinduer og døre i typehus 2007-2015

    Vinduer

    Vinduer

    Typehuset er opført med vinduer med energiruder i stedet for med termoruder som tidligere. Det var mest almindeligt med energiruder med 2 lag glas, mens lavenergihusene som oftest havde 3-lags energiruder. Det var almindeligt med store vinduespartier mod haven eller deciderede udestuer. På den måde opnåede man både en god forbindelse mellem ude og inde og en længere solsæson.

    Vinduer

    Vinduer

    Vinduer

    Udformning

    Typisk er husene udført med top- eller sidehængte 1-fagsvinduer, dvs. uden poster og sprosser, men vinduerne kunne også være opdelt af en post vandret eller både en lodret og en vandret post.

    Nogle af husene havde sprossede vinduer. Det passer meget godt ind i stilen, hvis det er et træhus, men mindre godt i de murede huse – med mindre huset er i stil med en murermestervilla.

    Vinduerne er malet i lyse farver – f.eks. hvidt eller lysegråt – der står i kontrast til det typisk røde murværk. Huse med gule mursten har som regel mørkebrune eller sorte vinduer som kontrast til de lyse sten. Typisk er vinduerne 1,20 x 1,20 meter og monteret i enten murværk eller træ på alle 4 sider – afhængigt af om, det er et muret hus eller et træhus.

    Ovenlysvinduer

    Nogle af typehusene i 1 plan (typisk med loft til kip) og typehusene i 1½ plan har ovenlysvinduer indbygget i tagfladen. Husene i 1 plan for at hente lys ned midt i huset – f.eks. over spisebordet i alrummet eller som arbejdslys i form af dagslys i køkkenet. Husene i 1½ plan for at få mulighed for flere vinduer end dem, der er i gavlene. Ovenlysvinduerne er nye energivinduer – sandsynligvis med en 2-lags energirude.

    Kviste

    Kvist blev moderne igen, så nogle af typehusene i 1½ plan havde kviste på 1. sal. Kviste giver i modsætning til ovenlysvinduer et større gulvareal, og dermed en bedre udnyttelse af rummet.

    Materialer

    • FyrretræDet er som i husene fra de tidligere årgange almindeligt med trævinduer – typisk udført i skandinavisk fyrretræ og færdigmalet fra fabrik. Levetiden på disse vinduer forventes at blive længere end årgangene før, fordi vinduesbranchen fra 1994 stillede skrappe krav til imprægnering af træet, andelen af kernetræ, vinduets konstruktive opbygning og malerbehandlingen.
    • PlastikPlastvinduer har en mindre del af markedet. De bliver markedsført med, at de er vedligeholdelsesfrie. En del husejere foretrækker dem i stedet for at skulle male vinduer med jævne mellemrum. Profilerne er fremstillet af PVC. De isolerer relativt godt, da plasten typisk er delt op i mindre luftfyldte rum. Plastprofiler er ofte ret brede i det, så vinduerne er typisk en smule større for at få samme mængde lys ind og give et så godt som muligt udsyn. De nyere typer fås også med isolering i de tidligere luftfyldte rum.
    • Træ og aluminiumTræaluvinduer er almindelige, fordi de er nemmere at vedligeholde – så husejer sparer malerarbejdet med jævne mellemrum. Træaluvinduet består af træ på indersiden og en kappe af aluminium på ydersiden. Aluminiumet er vedligeholdelsesfrit og beskytter træet mod påvirkning fra vind og vejr. En anden fordel ved træaluvinduet er, at ramme- og karmkonstruktionen bliver smal, så man får mest muligt udsyn og solindfald.
    • HårdttræHårdtræsvinduerne har nu energiruder – og ikke som i 1930’erne til 50’erne, hvor de havde 1 lag glas. De er ret nemme at vedligeholde, fordi de kun skal oliebehandles. Det gør, at der er færre arbejdsgange end ved trævinduer, og husejer slipper for malerarbejdet.

    Fuger

    Fugerne omkring vinduerne bestod typisk af elastiske fuger med bagstopning af mineraluld, opskummet fugebånd eller lignende. Endelig kunne fugerne bestå af en asfaltimprægneret ekspanderende fuge.

    Vedligehold

    Trævinduer

    Tjek, om trærammen er i god eller dårlig stand. Det gør du ved forsigtigt at stikke en kniv i træet. Hvis den trænger ind uden problemer, er rammen i dårlig stand. Hvis den kun efterlader et mærke i overfladen, er træet sundt, og vinduesrammen kan holde mange år endnu. Hvis der er råd eller svamp i bundstykke eller glaslister, skal du erstatte det angrebne område med et nyt tilsvarende træstykke i god kvalitet.

    Vinduets karm og ramme slibes og males/imprægneres efter behov. Især i mørkfarvede, sydvendte vinduer opstår der revner og sprækker, som kan medvirke til hurtigere nedbrydning af træet. Ved imprægnering er det vigtigt at bruge en oliebaseret overfladebehandling, som trænger ind i træet. Samtidig skal overfladebehandlingen foretages i perioder, hvor træet er godt udtørret.

    Ved malede vinduer skal du fjerne løst, skallende maling og slibe konstruktionen, så urenheder og løse belægninger fjernes, inden du grunder og maler. Den videre behandling består af grunding og maling.

    Ved hårdttræsvinduer kan du afhængig af træsort og krav til udseende behandle overfladen på rammer og karme med imprægnerende olie med eller uden farvepigment. Gør det på et tidspunkt, hvor træværket er tørt. Slib træet med fint sandpapir inden behandlingen, og påfør olieimprægneringen med en klud eller pensel. Husk at tørre overskydende olie væk, hvis du bruger pensel.

    Øvrigt

    • Tjek tætningslisterKontroller og udskift evt. tætningslister – de beskytter både mod vand og træk.
    • Smør beslag og hængslerSmør beslag og hængsler, så låse og lukketøj fungerer perfekt. Udskift evt. rustne beslag og skruer.
    • Tjek fugerneTjek jævnligt fugerne for huller og manglende vedhæftning. Ved mindre reparationer bør du bruge samme fugesystem som det oprindelige. Udskift fugerne, efterhånden som de bliver ”slidt” eller nedbrudt af vejr og vind og solens stråler. Hvis du udskifter fugerne, børe du få monteret en 2-trinsfuge, som er diffusionsåben på ydersiden og diffusionstæt på indersiden af vinduet. Hvis huset er muret, bør du bruge en mørtelfuge. Hvis det er et træhus, vil den diffusionsåbne fuge som regel bestå af et fugebånd eller et bræt.

    Ovenlysvinduer og kviste

    Ovenlysvinduerne i den skrå tagflade er som regel belagt med aluminium på ydersiden, dvs. der er ingen vedligeholdelse her. Som regel er flunkerne, dvs. de trekantede stykker på siden af kvistene, beklædt med zink, dvs. der er ingen vedligeholdelse. Hvis flunkerne på kvistene er træbeklædte, kræver det, at de malerbehandles med jævne mellemrum – sammen med resten af træværket i forbindelse med taget.

    Forbedringer

    Hvis typehusets oprindelige vinduer er med energiruder uden varm kant, og husejer slås med kondens på indersiden, kan energiruderne skiftes ud med nye energiruder – eller, hvis huset ikke har et ventilationsanlæg med varmegenvinding – ventilationsvinduer. Hvis vinduerne er af dårlig kvalitet og allerede er udskiftningsklare, bør der isættes et A-mærket vindue i stedet for de C-mærkede vinduer, som huset sandsynligvis er opført med.

    Vinduer

    Læs mere

    Solafskærmning

    Solafskærmning

    Hvis typehuset har store vinduespartier mod syd eller ovenlysvinduer, bør du overveje en udvendig solafskærmning i form af markise eller lignende.

    Du kan også vælge vinduer med indbyggede persienner. Den udvendige solafskærmning er dog betydeligt bedre end en solafskærmning mellem glassene eller indvendigt. Endelig bør solafskærmningen være dynamisk, så den ikke holder solens gratis varme ude i opvarmningssæsonen.

    Solafskærmning

    Ventilationsvinduer eller russervinduer

    Ventilationsvinduer eller russervinduer

    Ventilationsvinduer eller russervinduer giver solvarmet naturlig opvarmet frisk luft til huset.

    Hvis huset ikke har et ventilationsanlæg med varmegenvinding og slås med kondens på indersiden af ruderne, kan en løsning være at udskifte vinduerne til ventilationsvinduer.

    Vinduerne bør helst sidde mod solen, og den luft, der kommer ind via vinduet, skal kunne komme ud et andet sted via naturlig opdrift eller mekanisk udsugning. Spørg evt. en rådgiver.

    Ventilationsvinduer eller russervinduer

    Yderdøre

    Yderdøre

    Husets hoveddør bestod også ofte af glas, men kunne også være en pladedør. Bryggersdøren kunne være af samme udformning som hoveddøren, men kunne også være mere enkel, f.eks. en pladedør.

    Det er normalt med flere døre med adgang til haven. Typisk er vinduerne blevet til havedøre på havesiden og almindelige vinduer på vejsiden af huset.

    Dørene er malet i lyse farver – f.eks. hvidt eller lysegråt – der står i kontrast til det typisk røde murværk.

    Forbedringer

    Du bør udskifte ældre og udtjente yderøre, der viser tegn på råd.

    De nye døre bør selvfølgelige holde så godt som muligt på varmen. Gå efter døre med så lille et varmetab, dvs. så lav en U-værdi, som muligt – og gode tætningslister.

    Yderdøre

    Vinduer og døre