BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Økonomisk rådgiver sikrede succesfuld renovering i andelsforening

Økonomisk rådgiver sikrede succesfuld renovering i andelsforening

Energirenovering gav beboerne i AB Dickenshus bedre indeklima og store besparelser på elregningen.

Beboere

AB Dickenshus er en klassisk andelsforening fra 1976. Foreningen består i dag af 41 andele med 10 store sammenlagte lejligheder på ca. 130 m2 og 31 små lejligheder. Ejendommen er bygget omkring 1930, og fordi andelsforeningen altid har prioriteret en meget lav husleje, er der ikke brugt penge på større renoveringer eller omfattende vedligeholdelse gennem årene.

En stor energirenovering i 2009 har imidlertid hævet komfortniveauet væsentligt i lejlighederne og nedsat energiudgifterne med ca. 70 %, fortæller Kim Sander, som var formand i AB Dickenshus under renoveringsprojektet.

Beslutningen om projektet

Beslutning

Beslutningsprocessen gik i gang kort tid efter, at jeg var flyttet ind i ejendommen og var blevet formand for bestyrelsen, fortæller Kim Sander, som var formand i AB Dickenshus under renoveringsprojektet. Huslejen var meget lav, men elregningen utroligt høj. Ejendommen var opvarmet med el, og jeg betalte omkring 43.000 kr. om året for min sammenlagte lejlighed på 130 m2.

Vi satte processen i gang ved at beslutte på en generalforsamling, at der skulle udarbejdes en energimærkningsrapport, som kunne vise fejl og mangler i bygningen samt danne grundlag for fremadrettede anbefalinger til energiforbedringer. Kort fortalt slog rapporten fast, at vi kunne opnå store fordele ved at energirenovere ejendommen, siger Kim Sander. 

Projektets rådgivere

Rådgivning

Vi har fået både byggeteknisk og økonomisk rådgivning, fortæller Kim Sander. Vi fik hjælp af en økonomisk byggerådgiver, som virkelig har været fantastisk for projektet. Hun hjalp med at søge støtte de rigtige steder til vores energiforbedringer, og hun var dybt involveret i projektet under hele processen. Hun deltog bl.a. i byggemøder og tog de økonomiske spørgsmål direkte med entreprenøren og håndværkerne.

Jeg har også selv brugt ufatteligt meget tid på renoveringen, fortæller Kim Sander. Nok hvad der svarer til 1,5 års fuldtidsarbejde. Jeg havde ikke særlige forudsætninger for dette arbejde, men jeg blev hurtig meget nysgerrig og grebet af at opnå de bedste løsninger for foreningen. AB Dickenshus er blevet mit hjertebarn.

Økonomien

Økonomi

AB Dickenshus havde en god økonomi med næsten ingen lån og billig husleje. Det skyldtes bl.a., at foreningen ikke tidligere havde udført dyre vedligeholdelsesarbejder, og at beboerne ikke havde sparet penge op til fremtidige renoveringer. Derfor skulle renoveringsprojektet finansieres af huslejestigninger, lån og støtte fra fonde og puljer, fortæller Kim Sander.

Vi havde 5 virksomheder med i en udliciteringsrunde, og vi valgte det billigste tilbud, som lå mange mio. kr. under de øvrige bud.  

Det var ikke noget problem at få byggeprojektet vedtaget på generalforsamlingen, da vores økonomiske rådgiver kunne vise, at selvom huslejen steg 100 %, så ville besparelser i energiforbruget udligne den samlede udgift til at bo i lejlighederne.

Vi har fået statsstøtte til energiforbedringer, og det har betydet, at andelskronen er låst fast i en årrække. Det er ikke noget problem, da den ligger meget fint. Men det er naturligvis noget, vi taler om ved hver generalforsamling. 

Processen

Forløb

Forløbet har været godt, men projektet endte med at tage ca. dobbelt så lang tid som planlagt. Det skyldes bl.a., at vores entreprenør viste sig at være rigtig god til at lave nyt tag, men ikke særlig erfaren på de øvrige områder, hvor bygningerne skulle renoveres. Det gav forsinkelser, fortæller Kim Sander. Hele renoveringen er også foregået i etaper. Umiddelbart efter energimærkningsrapport fik vi piloteret den ene bygning, så den fik større styrke og ville kunne klare en udskiftning af elvarmen til fjernvarme. Derudover har selve energirenoveringen og udskiftning af elvarme med fjernvarme været 2 adskilte projekter.

Der har ikke været stor involvering af beboerne i byggemæssige spørgsmål. Bestyrelsen har truffet de fleste beslutninger, og generelt har man stolet på, at projektet lå trygt i mine hænder, fortæller Kim Sander. Jeg deltog i byggemøder hver uge og havde løbende kontakt med resten af bestyrelsen omkring økonomi og ændringer i projektet. 

Resultatet

Resultat

Lejlighederne er blevet meget bedre at bo i. Komforten er meget større nu, og det skyldes naturligvis alle de ændringer, vi har foretaget. Jeg vil dog især fremhæve skiftet til fjernvarme. Det har virkelig givet positive reaktioner fra beboerne. Samtidig er elregningen for hele ejendommen faldet med ca. 500.000 kr.

Vi har planer om yderligere isolering af kælder og fundament, og så skal der lægges dræn hele vejen rundt om bygningen.

Økonomi

Hvad kostede det?

Forbedringer
Udgift
Isolering af sokkel
-
I alt
11.400.000kr.

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

 

Fordele

Mere frisk luft
Mindre støj
Mindre træk
Mindre vedligeholdelse
Bedre indeklima

Forbedringer og typiske besparelser

Sådan kommer I selv i gang

Sådan kommer I selv i gang

Hvis I overvejer at renovere, anbefaler vi, at I starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i jeres projekt.

Læs mere om rådgivning