Fra fugtig landejendom til lyst og friskt indeklima

Fra fugtig landejendom til lyst og friskt indeklima

Jørn og Annette fik en gennemgående renovering af huset. Boligen har nu et godt indeklima, en bedre økonomi og er bedre for miljøet.

Hvem bor i huset?

Jørn købte ejendommen i 1983. Han faldt for landbrugsejendommen med dens 4 hektar i de naturskønne omgivelser: Blot en kort gåtur gennem den tilstødende klitplantage fører ned til den rolige strand.

Det var oprindeligt et husmandssted med bolig, stald og lade i én bygning. I 1960’erne blev stald og lade indrettet til en interimistisk bolig, men i 1984 blev denne del revet ned, genopbygget og sammenbygget med resten af boligen.

Jørn og Annette har siden slutningen af 1990’erne brugt boligen som fritidsbolig.

Beslutningen om projektet

Hvorfor besluttede I jer for at starte jeres projekter?

I 2010 besluttede vi, at boligen skulle renoveres for at få en bedre indretning, bedre materialer, større energieffektivitet og bedre indeklima. Når huset stod tomt om vinteren, var der typisk 12-14 °C indendørs, hvilket gav fugt i vindueskarme og pletter på tapetet.
Projektets rådgivere

Hvad fik I af rådgivning til projektet?

Vi gik i dialog med et arkitekt- og byggerådgivningsfirma. De lavede kravspecifikation og tegninger, indhentede tilbud og byggetilladelser.

Vi blev hurtige enige om, at det var bedre at rage den gamle del ned og bygge det op igen i samme stil. Så kunne vi få gulvvarme og forbedre den indre rumfordeling. Vi var derfor ikke underlagt de samme kompromisser, som hvis vi bare byggede om.

Vi var i tæt dialog med rådgivere og håndværkere i hele processen. Et byggeri af den karakter kræver professionel rådgivning.

Økonomien

Hvilke tanker gjorde I jer omkring økonomien i projektet?

Vi tog lån i ejendommen til at betale for ombygningen. I tillæg til den estimerede pris for ombygningen kom der uforudsete omkostninger på 10-15 %.

Solceller og jordvarmeanlæg er tilbagebetalt på omkring 8-9 år, samtidig med at vi ikke skal tænke på at spare på energien længere.

Processen

Hvordan var forløbet for selve arbejdet?

Fra vi havde været inde at kigge på tegninger, fået byggetilladelser, og det nye stod helt færdigt, gik der næsten 1 år. Det gik nogenlunde planmæssigt.
Resultatet

Hvordan har projektet ændret huset?

Vi har fået en bolig, som er dejlig at opholde sig i på alle tider af året. Det bedste er, at temperaturen er konstant, og der ingen fugtproblemer er mere.

Inden ombygningen var der dele af boligen, der ikke var så varm og mindre behagelig at opholde sig i. I dag står al ventilation i vinduerne åbent året rundt, så indeklimaet er friskt, og varmetabet alligevel lavt.

Temperaturen kommer ikke under 16,5 °C, når vi ikke bor i boligen. Det hele er mere behageligt. Vi vil gerne optimere løbende, hvis vi kan, og følger med i udviklingen på energiløsninger.

Økonomi

Energiforbrug før
20.600kr./år
Energiforbrug efter
1.000kr./år
Hvad har det betydet økonomisk?
19.600kr./år / 95%

Hvad kostede det?

Forbedringer
Udgift
Hulmursisolering
-
Skift til jordvarme
-
Isolering af loft
-
Solcelleanlæg
-
Fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer
-
Nye yderdøre
-
I alt
380.000kr.

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

 

Fordele

Bedre dagslys
Mere frisk luft
Mindre træk
Mindre vedligeholdelse
Sundere indeklima

Gode råd over hækken

Investeringer i energieffektivisering og nye energiformer skal planlægges godt, og man bør bruge professionelle rådgivere.
Start med optimal isolering af boligen. Ellers får man ikke fuldt udbytte af investeringerne i nye energiformer.
Lær at bruge systemerne optimalt, så du ved, hvordan anlæg og termostater skal stilles.
Gør brug af årligt eftersyn af anlæg (hos os jordvarmeanlæg), så anlægget performer optimalt.
Tænk ikke kun i økonomi. Tænk også i klima og CO2. Det er faktisk rart at kunne sige, at man har bidraget til klimaindsatsen.

Forbedringer og typiske besparelser

Hulmursisolering

Typisk besparelse ved hulmursisolering

50-100 kr./år pr. m2 hulmur du isolerer

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau

Skift til jordvarme

Typisk besparelse ved skift til jordvarme

Isolering af loft

Typisk besparelse ved isolering af loft

10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau

Solcelleanlæg

Typisk besparelse ved solcelleanlæg

Fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

Typisk besparelse ved fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue

Nye yderdøre

Typisk besparelse ved nye yderdøre

60-240 kr./år pr. yderdør du skifter

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og yderdør

Sådan kommer du selv i gang

Sådan kommer du selv i gang

Hvis du overvejer at renovere, anbefaler vi, at du starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.

Læs mere om rådgivning